leygardagur 30. mars 1946síða 1

FRÆLSI Nr. 13 1. síðu, 10 Oyru á 3. Lýsingaprísur fyri mm og 4. Leygardagin 30. mars 1946 SU TEÐSI SVO COM L SI I > > SHAVN JAVNAÐUR 12 OVru síðu pl Samráðingarnar Í teirri løgtingsneynd, sum viðgjørdi spurningin Fórovar Danmark, settu javnaðarmenn fram fullfiggjað stjónarskipan fyri Fóroyar. Hetta uppskot var frammas undan samtykt av teim ymsu javnaðarfelagsstjórnum og álit ismonnum flokksins kring løn! ið. Javnaðarflokksins so statt klár og greið, úðrenn uppskot fil støða var samrådingarnevndin fór til Keypmannahavnar. Á samráðingarfundinum í Keypmannahavn hava javnað armenn hildið fram flokkstn støðu og lagt frum flokksins uppskot. Men javnaðarmenn eru sjáls andi greiðir yvir, at har, ið fýra partar eru við samráðingarborð, kann ikki væntast, at ein part urin fær út í æsir og odd og egg alt sítt ígjøgnum. Vit undir samráðingunum við heit- um vilja fyri at fáa eitt „posi: tivt“ úrslit tikið eitthvørt upp skot og einhvønn tanka frá hin- hava tí um pørtunum til viðgerðar og umhugsingar og roynt ut laga okkum til vildar so langt, sum vit hildu okkum kunna vvir fyri og fáa samtykt av okk- verja ara flokki. Vit hava sostatt umframt okk- ara „prineipala“ uppskot borið fram ymisk „kompromisupp- skot", Samráðingarnar langar og drúgvar. Tað kanska £ 5 5 hava verið er einki løgið í hesum, tí at gera eina nýggja stovpiskeid fyri eitt fólks framtíðar stjórnarlagnu er eitt vandaarbeiði og kann ikki farast um sum á harufóti. Hetta skilja allir menn. Í fyrstu syftu hevur tað ætl- andi ikki so stóran athuga hjá fólki at fáa at fPasunum“ io samráðingini: vita skil á teim vinsu sum hvat ið tann endiliga støðan og úrslitið hjá samráðingar- nevndini er. Vit loyva okkum ti at: taka upp aftur ministeriisins endiliga tilboð til løgtingið og at sera vid- merkingar til stykki viðvíkjandi støðuni hjá teim ymisku flokkunum. Í hes um sambandi er tað rættast og neyðugt at siga, at tað ikki er hvørt einstakt ætlast ella ikki ætlast af talan um flokkanna pricipalu støður. men hvat ið teir kunnu SAVA við til sum semingarstøðu (kom promisst00u): Ministeriisins tilboð, dagfest 95/3-—1940. Den af Ministeriet valgte Detle tion og Laglingets Delegation er efter en fri Forhandling om al stille den givne Hensyn Oernes Stilling relsen af Færøerne. Man har herved søgt at naa lil med Opretholdelse Del af Anerkendelse enedes nedenfor an til Fær 1 Forslag om Ordning med statsretslige og Samhorsordning af Færøerne Rige, men if det fi sproglig en der som en Danmarks under fuld ske Folks Egenart, kan Styre ved for de Rammer, som følger á ernes Stilling en Del af Og ligesom man fra Ministeriets De legation har Udtryk for, al man, hvis Færøerne mantte ønske den fulde Selvstændighed og Ophår af det historiske Samhovighedsfor hold med Danmark, fuldt ud vilde respektere dette Onske, gaar man ud fra. at Danmark under Forhandlin gerne vil stille sig paa somme Made hvis det færøske Folk Tidspunkt klart maatte nære et sån dant Onske. nationale og sikre Øv fastlægge og Or: I mean nes egne ner f Fuer søm Rig! givet paa el sene Føroyingar fáa óskert frælsi at taka fulla loysing ifall teir ynskja tað og nær ið leir ynsk já tað. Hini tjødskaparligu eyðkenni verða føroysku målsligu og góðkend Út frá hesari góðkennan verð ur skotið uppá. at Føroyar verða stjórnaðar av sínum egnu stýris- stovnum. Í tilbodnum stendur: 1. (atlur: Færderne udgår hidtil en Del af Danmarks Rige med samme statsretslige Stilling før 1940. Under Hensyn til det færøske Folks nationale og sproglige Egenart gen som som nemføres for Færðernes Styre de Særregler. som angives í de efte) følgende Punkter. Flokkarnir hava ikki kid endiliga støðu til hetta orðalióð ið av ff, af tað uppá prent aftanå at sområding fyrst er komið arfundirnir vóru endaðir. Javnaðarmenn og følkaflokks menn vóru komnir til sættis um hetta orðaljóðið av fyrsta punkt- um: Færdernes statsretslige Stil ling inden for det danske Rige opretholdes som hidtil." | | Í Bladid verður bilagt á posthúsinum, og kostar kr. 2,00 4 porto um fjórðingsárið Hitt punktumið eru allir flokk- | ministeristins ar samdir um at viðmælua. Munurin á og javnaðar- og folkaflokksmanna er evurslítil, um nakar er, at:tað skuldi ikki verið tunst at komið til sættis her. 50 orðaljóði 2. tattur: Denne Ordning fastlægges ved en efter Forhandling med Lagtinget sennemført Lov indenfor Grundlo- vens Rammer. Góðtikið av øllum flokkum Javnaðarmenn og følkaflokks- menn skjóta tó uppá at sela so- ljóðandi uppí aftrat: „Regeringen vil í Forbindelse med Ændringen af Grundloven søge optaget Bestemmelser í denne. der fastslaar Færernes særlige Stilling og den nye Ord ning,” Sum vit skiltu ríkisstjónar- umbodsmenninar, var stjórnin ið hvussu er sinnað til at gang við til at:seva hesa tilsøgn i ein- um serlisum So staff skuldi heldur ikki verið torført skrivi. | at vannid at fullari semju í hes- | | | | um tåtti. 3. tattur: Frerderne repræsenteres i Rigsda- sen ved mindst 2? Medlemmer. San- lkenge Rigsdagen er delt i de nuvæ- rende to Ting. har Færberne 2 Re præsentanter i Folketinget og 1 í Landstinget. Viðmælt av øllum flokkum. 4. tattur: Det færøske Flag anerkendes som særligt Flag for Færøerne. Medens Statens Tjenestemænd, Institutioner og Fartøjer paa Færøerne udelukken- de anvender Rigsflaget, har Lagtin- set. kommunale og private Instituti- private Personer pan Ret til at anvende enten Rigsflaget eller det færøske Flag; samme Ret har Fartøjer, hjemme- hørende pan Færderne. samt Færerne oner Vidmælt av øllum flokkum. 5. tattur: Det færøske Sprog anerkendes sammen med Dansk til Anvendelse í Skole Adminisleationen som Kirke, i L.ov- og og Retssprog med de følger af prak- til Rigets og son Hensynet Begrænsninger, tiske Hensyn og Enhed. øllum flokkum. Viðmælt av 6. taltur: Alle pan Færøerne hidtil seldende Love. Anordninger, Bekendtsórelser, forhliver í Kraft ophæves af kom- Kundgårelser 0. 8. V indtil de ændres den dertil efter Nvordningen petente Myndighed. eller Viðmælt av øllum flokkum. KRATUR BROÐURSKAPUR 20. árg. 7. táttur: Direkte Skatter paa Færderne ud- skrives som Skat til Landskassen (Lagtingsskat) eller Skat til Kommu- nen. De nærmere Bestemmelser her- om, herunder om hvem der er skat- tepligtige, hvorledes og med hvilke Beløb Skatterne skal paalignes og opkræves, gives af Lagtinget, dog at Beskatningsreglerne ikke paa no- get væsentligt Punkt maa stride mod Principperne í den almindelige, danske Skattelovgivning. Indirekte Skatter og Afgifter fast- sættes af Lagtinget og tilfalder Lnds- kassen. Lagtinget har Beføjelsen til at raa- de over disse Indtægter. Viðmælt av øllum flokkum. 8. tdttur: Der tillægges Lagtinget Myndighed til at give Retsforskrifter og andre testemmelser af Lovgivningen eller anordningsmæssig Karakter for sær- lige færøske Anliggender, hvis Ord- ning ikke medfører Udgifter for Stalskassen og ikke berører Riget. Ved den i Punkt 2 omtalte Lov angi- ves det nærmere, hvilke Omraader Laglinget straks overtager, og der aabnes Mulighed for, at Lagtinget under de givne Betinselser senere kan overtage yderligere i Loven nær- mere angivne Omraader. Viðmælt av øllum flokkum. 9. táttur: De af Rigsmyndighederne udfær- digede Love m. v. skal først kunne gores gældende paa Færøerne, efter at Lagtinget har haft Lejlighed til at udtale sig derom, eventuelt med de af Forholdets Natur flydende Æn- dringer. Undtagelse af denne almin- for delige Regel mana dog gores Grundlove, Finanslove, Love om Statslaan og andre Love, der efter deres egen Karakter ikke kan være undergivet en saadan Begrænsning, eller hvis Ikraftsættelse af Ministe- skønnes ikke at kunne afvente Udtalelse. ren Lagtingels Viðmælt av øllum flokkum. 10. tåttur: Efter Rigets Bevillingsmyndighe- ders Bestemmelse gives der som hid- til paa Finansloven Bevillinger til so- ciale kulturelle Formaal, til Er- hvervenes Ophjælpning, Havne-, og Vejibvøning o. lign. Fåj og Viðmælt av øllum flokkum. 11. tattur: Ved Udfærdigelse af dansk Pas og Nationalitetsbevis for Færinger kan indføjes (Færing)" efter Dansk og „Førovar“ efter „Danmark“. Viðmælt av øllum flokkum. 19. táttur: Forvaltningen er underlagt et Rand (Landsstyret), bestanende af Rigs- ombvrdsmanden Formand og Lagtingets Landsnævn pan 4 Med lemmer. Landsnævnets Formand, der vælges af Lagtinget, er Landssty- rets Næstformand. (Framhildið á 4. síðu). som