leygardagur 13. apríl 1946síða 1

FRÆLSI Nr. 15 Lýsingaprísur fyri mm: 12 oyru á I. síðu, 10 oyru á 3. og 4. síðu Dokumentasjón J teirri endiligu steðuni til rikisstjérnarupp- skotið til stjérnarskipan fyri Føroyar var ikki ord. ella komma-munur :nillum javnaðarflokk- sins og félkatlokksins sendimenn. Sjálvandi er hvert orð satt og álítandi í Øregaards og minari frå- greiðing viðvíkjandi flokkanna stødu til ríkisstjórnar uppskot ella tilboð til Føroyingar. Vit hjartans meirlutasteðu millum Føroyingar. Ein tilik støda vildi gera okkum við tí eini landinum fóru av ynski at vinna at sterkar. Tá ið fólkaflokksins menn gingu saman við okkum um so sendi- eitt felags broytingar (semingar) uppskot til ríkisstjórnaruppskotið kendist tað eisini munandi. Vit kenna ongan skamimarrodna yvir fyri okkara veljarum ella yvir fyri Feroyingum í síni heild fyri okkara javnaðarmanna stødv undir samráðingunum. Tverturímóti ! Vit skundaðu úrslitið, steðuna, fram fyri almenn- okkum at bera ingin í aðu skjótast meguligu frágreiðing. Tað ger okkum ilt, hinir sendimenninir íkki tykjast at vera Føroyum, sum vit skyld- at í eins rúmum skóm. Ja, tað ér hugstoytt at síggja, fólkaflokksmenn í >Dagblaðnum<- benda sínar frágreiðingar og bein- leiðis skera burtur tann seinasta teinin av samráðingunum, ið bóru at eini felagsstødu hjá javnaðar- monuem og fólkaflokksmonnum. Tað sum maðurin >psykologiskt interessant« at síggja í >Dagblaðnum eitt uppskotum, sum ikki bar til semju, meðan tað uppskotið, til punkt og prikk varð góðtikið av fólkaflokksmonnum monnum, og sum var tað seinasta, ið var borið fram og hildið fast um á samráðingarfundunum, íkki verður nevnt við einum orði og enn og minni prentað upp aftur. Hava fólkaflokksins umboðsmenn fingið ein so dyggan frá einum av flokksins >fusintastum< — ið sjálv- andi ikki hevur vitað skil á, hvussu landið verunliga lá — at teir annað- hvert hava mist ella eru vorðnir so hjartkiptir, at teir íkki uttan er, segði, uppafturprentað av javnaðarmanna semingar- sum og javnaðar- endan sær onnur ráð hava kent fyri alt í verðini at skava út yvir, ja samstøduna við javnaðarmenn i stjórnarspurninginum? Er tað minnið beinanvegin dylja semingar- mistur og við gleði gera mítt til fyri at koma til tað, at endin er farið, skal eg her hjálpar við eini dokumentasjón, ið kann vekja minni hjá teim gloymsku: Th. Petersen endar sína fraå- greiðing við nevndu endurprentan av einum semingarútkasti frá javn- svari frá aðarmonnum og einum fólkaflokkinum. Javnaðarmenn, ið kendu tað sum skyldu sína móti landi og fólki at nýta hverja løtu og hvønn møgu- leika fyri at vinna at eini semju, hildu sjålvandi åfram vid semingar- royndunum. Semingarhugurin tóktist eisini at at vera vorðin sterri hjá fólkaflokksmonnum. Sum eitt dømi enda her uppá kann nevnast, at meðan Poul Petersen og eg legdu hevur í blot fyri at forma eina felags- steðu, leitaði Richard Long — ætlandi sum sendur av sínum lagsmonnum — á serfund við figgj- armálaráðharra Torkel Kristensen O. s. fr. Úrslítið av samráðingunum mill um fólkaflokksins og javnadarflokk sins sendimenn varð eitt felags broytingaruppskot til ríkisstjórnar innar uppskot Tað menn og javnaðarmenn vóru vorðn- uppskot sum fólkaflokks- ir samdir um at kunna góðtaka frá ríkisstjórnini og viðmæla í Feroy- um yvir fyri okkara partamonnum var soljóðandi: Ministeriet vi Deleg: sation er efter Den af lion og Lagtingels Deleg en fri Forhandling enedes stille den nedenfor an givne Ordning med Hensyn til Fær dernes statsretslige Stilling og Styre! af Færðerne. Man har søgt at naa til en Samhorsordning, der med Opretholdelse af Færberni som en Del af Danmarks Rige, men under fuld Anerkendelse af det ske nationale proglig« Egenart, kan fastlægge og sikre Oct nes Styre ved egne Organer for de Rammer, som følger af Fæt dernes Stilling som en Del af Riget. Og ligesom man fra Ministeriets De legation har givet Udtryk for, al man Færøerne maatte ønske den Selvstændighed Ophor al om ul Forslag om sen herved fæi Folks og mcoen hvis fulde og Leygardagin 13. april 1946 Bladid verdur bilagt å posthåsinum, og kostar kr. 2,00 + porto um fjórðingsárið historiske Samhørsforhold med fuldt ud vilde respektere ud fr Forhandlinger Maade, hvis de! Ti Á Fids mark under samme paa et senere t klart maatte nære et sandani 1. Færøernes statsretslige Stilling for det danske Rige oprethol hidtil. Under Hensyn til let færøske Folks nationale og sprog for Fær inden les som gennemføres Særregler, Punkter, genart jernes Styre dc som on 1 FIVES I GO efterfølgende 9, Denne Nyordning fastlægges ved en efter Forhandling med Lagtinget gennemført Lov indenfor Grund Rammer. Regeringen vil i af Grundloven søge optaget der fastslant Stilling Forbindelse med Endring Bestemmelser i denne, Færøernes særlige og den nve Ordning. “ 3. Fæ senl dagen ved mindst 2 Saalænge Rigsda er delt í nde to Ting, h Færðerne Folketinget og Medlemmer. roerne repræ de nu Repræsentant i Landstinget 1. Det færøske Flag som særligt Flag for ledens Statens Tjenestemænd, Insti anerkendes Færøerne. tutioner og Fartøjer paa Færøerne * udelukkende anvender Rigsflaget, har Lagtinget, kommunale og private Institutioner imt private Personer paa Færderne Ret til at anvende enten Rigsflaget eller det færøske Flag; amme Ret har Fartøjer, rende paa Færøerne. hjemmenh 5. Det færøske Sprog anerkendes sammen med Dansk til Anvendelse i Skole og Kirke, í den færøske Ad ini: og som Lov- og Rels- de Begrænsninger, som praktiske Hensyn og Hen Rigets Enhed. til 6. Alle pan synet hidtil gæl Bekendt- for Færøerne Kundgørelser 0. s. v. bliver i Kraft, indtil de ændres eller ophæves af den dertil efter Nyord ningen kompetente Myndighed. dende Anordninger, gorelser 7. Direkte Skatter paa Færøerne udskrives som Skat til Landskassen (Lagtingsskat) eller Skat til Kom Bestemmelser der er med De herunder munen nærmere herom, om hvem skattepligtige, hvorledes hvilke Beløh Skatterne skal paalignes og og opkræves, gives af Lagtinget, dog Beskatningsreglerne ikke paa noget væsentligt Punkt maa stride mod Principperne i den almindelige, lanske Skattelo Inddirekte Skatter og sivning, Afgifter fast sættes af Lagtin: og tilfalder Landskassen. Lagtinget har Beføjelsen til al Indlægter 8. Der tillkegges Lagtinget Myndig hed til al Bestemmelser af lax eller særlige raude over disst sive Retsforskrifter og an dre sivnings anordningsmiessig Karakter for Anlig sender. hvis Ordning ikke medfører Udgifter for Statskassen og ikke he Ved den i Punkt 2 del agtinget straks Mulighed givne Be vder mæssig færøske rårer Riget, om talte hvilke Lov angives nærmere Omraader I overtager, og der aahnes for, at:Lagtinget under de tingelser senere kan. overtage ligere i Loven nærmere angivne Om rander. 9. De af Rigsmyndighederne ud færdigede Love m. v. skal «først kunne gores gældende paa Færøerne, BRODURSKAPUR 20. årg. Lastvognskoyring Anton Arge (y) Húsabrúgv Tlf. 443 Lem efter at Lagtinget har haft Lejlighed til at udtale sig derom, eventuelt med de af Forholdets Natur flydende Endringer. Undtagelse fra denne almindelige Regel maa dog gores for Grundlove , Finanslove, Love om Statslaan og andre Love, der efter deres egen Karakter ikke kan være undergivet en saadan Begrænsning, eller hvis Ikraftsættelse af Ministeren skønnes ikke at kunne afvente Lag- tingets Udtalelse. 10. Efter Rigets Bevillingsmyndig- heders Bestemmelse gives der som hidtil paa Finansloven Bevillinger til og kulturelle Formaal, til Er- Havne- og sociale hvervenes Ophjælpning, Vejbvgning o. lign. 11. Ved Udfærdigelse af dansk Pas og Nationalitetsbevis for Færinger kan indføjes Ordet „Færing“ og paa Omslaget under „Danmark“ sættes „Førovar“. 12. Forvaltningen er underlagt et Raad (Landsstyret) bestaaende af Rigsombudsmanden som Formand og Lagtingets Landsnævn paa 4 Med- lemmer. Landsnævnets Formand, der vælges af Lagtinget, er Lands- styrets Næstformand. I Sager, der alene angaar de Om- raader, som i Henhold til Punkt 2 er henlagt til Lagtinget, træffes Afgø- relsen dog af Landsnævnets Medlem- mer. I Tilfælde af Stemmelighed i Landsnævnet er Formandens Stem- me afgørende, I Sager, der alene an- gaar den statslige Forvaltning, træf- fes Afgørelse af Rigsombudsmanden. Alle andre Sager afgøres af det sam- Landsstyre. Rigsombudsmanden, lede 13. Domme- ren og Politimesteren og deres Med- hjælpere er ansat af Staten. løvrigt undersøges det nærmere, hvorvidt Ansættelse af hidtidige Statstje- nestemænd kan henlægges til Lands- styret. 14. Der søges ved Stats- og færøsk Finansiering oprettet en færøsk Kre- til Erstatning af Kre- og til Forvaltning af Udlaansvirksomhed ditinstitution ditforeninger offentlige paa Færøerne. 15. Der aabnes Mulighed for di- rekte Medvirken fra færøsk Side ved Afslutning gennem Udenrigstjenesten if Handelsaftaler, der særlig er af In- for Erhverv, Fiskeriet. den teresse de færøske navnlig Til víðari serliga Poul skeytt uppí, at tað originala ein- tak, ið og fólkaflokksins sendimenn hava av hesum felags- minnisvekingar fyri Petersen kann verða hann uppskoti hevur hann sjálvur skrivað av eftir mínari reinskriving. Undir avskrivingini legði hann til merkis, at eg í stykki tí hevði glopmt at seta: »og paa Omslaget under »Danmark« sættes > Feroyare. Hetta so við síni hevur hann