leygardagur 23. februar 1952síða 2

Nr. 8 FOROYA SOSIAL-DEMOKRATUR 23. februar 1952 MARSHALLSPENINGSVIÐGERÐIN Á DANATINGI Sum fólkatingsmaður Dam upplýsti åtingi undan jólum, tå figgjarkreppan var fyri, åttu Foroyingar at fåa mun- andi pening av marshallþjálpini aftrat teimum longu fingnu 10 milliónunum, Hetta seinra býti av marshallhjálp- ini var nú ein dagin til umrøðu á ríkis- ei. Tá flutti P. M. Dam hesa røðu, ið varð væl fagnað. og sum ríkisdags- tíðindini vísa, tók fíggjarmálaráðharr- heitt undir við dee in Torkel Kristensen Dam. Vit taka upp eftir ríkisdagstíðind- um: DAM: Sidste gang man í det høje af Marshallhjælp ved ca, Í pct P. M ting behandlede tid til Færøerne Få } { standsede man af den samlede hjælp til Danmark, altså '/4 net. mere, end der tilkom os i henhold til folketallet, hvilket vi takker meget for. Det 1 un vi i nt t bruge de 6 millioner til elekteri i: licering af derne, medens de 4 millioner þá tænkt an idt til aflastning af lagtingeis ! plan for havnebygning på de større plac len har man ændret fordelingen s d at ? millioner af de nævnte 4 tænkes brugt til modernisering af telelonvæsenet Thorshavn, Udover de 10 mill. kr. fik vi o udgang til lån af 75 millioner til íindustr ell mål, hy ud vi var meget tal nemm millioner er til dato hjemkom net 142.700 kr. til elektrificering, I m 1 | 985.000 kr. til haynt til telefonvæsenet o weninssarbejde Et af hovedmotiverne for Ma: hallhjælpen t it vde kstraordin hjælp til udvikling il produktionsmidlerne. Dette har skapt u d læk Færøerne og w forhåbning om, at der ved hjælp af M allpengen« He blive t t rigti it d thi det ka | erre ikke í te at Færoerne stål € del t e for hvert fald det øvrige en, I ket h in forkla i oern ka eo inskelige 1tur- og erhverst« hold Da der er tale om et mlet beløb til Fær oerne il erne have lov til at I ze be lag på t Í t tid for en m om fattend hu ind e for I ønsker j le I rt. hvis talen var om hjelp på [i t ot í Jes kan såled inføre havneforholdene De er nok bl meget forbedret, men lader endnu tel ut ønske. Dog må det es, at d ( r store arbejder igang lisse volder vanskel Der ti endnu der, hvor der ikke er vejforbindelse mellem bygderne. Elkraft findes kun på nogle få pladser. Her tænkes på vandkraftelværker. Små m« torelværker findes nu på en del pladser, men disse kan ikke danne basis for nogen industri | består hoved med lys, Nu e andel af af betydning, deres opgave sagelig i at forsyne husene man imidlertid ved forannævnte Marshallhjælpen og betydelige fra staten og lagtinget med det store elprojekt kaldet ! 1 På . Udover fisketorring, ir vi ingen industr ved bidrag gået igang SEV. en smule af betydning. Her småvirksom heder h wer på os, særlig hvad an venter går de industrielle til fiskeri store opg muligheder, der knytter erhvervet. Man har telefonforbindelse på verne, men den er desværre forældet og alt and« id 1 yd ing, I Thorshavn er man do Þá tet i gang med en gennemgt le moder nisering. Der I stadig telefonforbinde!l , io lel a på t. et IVT on deroppe foler meget hurtigst hernede og generende, et savn, der må afhjælpes vr li t Englænderne ofrede under krigen mange millioner på at bygge en flyve plads deroppe, Den blev desværre ikk erdig inden kriger afslutning, og savner stadig flyveforbin delse med den øvrige del af Danmark og med omverdenen i det hele taget De færbske fjælde indeholder mængder á kul. hvis kvalitet er meget bedre end brun kullenes og således også godt anve ndeli til husholdning, centralvvarmeanlæg og visse in dustrianlæg på land, Men kullene hår dog ikke tilstrækkelig brændselsværdi til at kunne anven om steamkul. Det skal ik kjult at der 6 ort for nå en kulminedrift, der også har kostet n pen Men disse forsøg har været underlinansi A Marstran siden ved ukyndig ledelse og ng. En amerikansk ekspert, hr der, har imidlertid for hjælp af Marshallpenge været på Færvern« for at undersoge rentabilitetsmulighederne præget af nogen tid storre stil. Resultatet foreligger i en bí kulminedrift i undersøgelser for en af han tænkning. Ved investering af den nødvendige kapital, 8—9 mill. kr., mener han, at en ra tionel kulminedrift godt kan betale sig, d.v.s. man kan producere kul til konkurrencedyg priser. En sådan produktion ville ikke alene afhjælpe en del af den forfærdelige at bejdslåshed, der for tiden hersker på Fær- derne, men den ville også spare på den kost- bare valuta, ud til ind- kob af kul. Også hospitalsforholdene på oerne er me- get utilfredsstillende. Man har fra statens ide ved opførelsen af et hypermoderne syge hus på Tveraa ydet et stort bidrag til for- bedring af disse forhold, og det ønsker je; at takke for, man er meget glad for det; men opførelsen af et moderne landssygehus og et indssygehospital er en som man ikke godt kan forsvare at skyde ud, uden at det k hárdt ud over de svge. Ailerede i ministeriet og í Færderne om man nú må ose opgave, utilladeligt ommer til at ga ftigede man lagting med 1 at den håjere inden krigen beska forbedri 1.) en udvidelse og skole, Her er tale om realskoleordningen og om opretholdelse af en studenterskole. Der forelå et færdi; slag fra ministeriet, til trådt af et flertal i lagtinget, men kom krigen og standsede sagen, Løsningen af dette spot smál er dog ikke mindre påkrw- vet i dag, ja, den akute situation er kommet til at foreligge, at enten má den højere kole reorganiseres med opførelse af de nåd vendige skølebygninger og en kostskolebyg nine for eleverne, der kommer fra bygderne, eller må man nedlægge stu: rskolen og etablere flere melle nskoler, Sker det sidste, betegnes som et meget b klageligt kridt. 1 má det tilbages Ud som man desvå rr klingen af de her områder ikk tilbage, os » udenom har kra j r og en bi er noget som 1 ná ekstraordinære foranstaltning støtte, er af vidtrækkende lille Í samfund kan sige deite, reiten tydelig finansiel betydning for det røst Men skønt man med fuld ret må det betones med den styrke, som til at eksistere giver en, at opgaver træder finansieringen forbindelse med foran alle andre if vort fisk erhverv í en gennemeri sanering, modernisering og fornyelse kerflåde, thi fiskeriet danner sel rundlaget for cernes befc Ikning. rernes fiskerflåde var De fisl umoderne og bendt al vor í ksistenst Fornyelsen af færin allerede inden krigen me 1 1 ! kibe, man havde, ret aktuel var gamle, nogle få trawlere og ligt brugt til det for fiskerne slidsomme og lidet linefiskeri. Også her satte krigen stop, men da forholdene under krigen formede sig så ledes. at islændingene ikke kunne og delvis på grund af krigsfaren ikke ville besorge undtagelse af hove ds med nurrevodsbåd ivende hånd (framhald 8) JAKOB JÓNSSON frå Hrauni: ALDUR Erla, gev mær tid at Valur (ótolin á máli): summa meg. Skal eg trúgva tí, at eg veruliga eri vorðin sýslumaður her í sýsluni? Erl ra - á bædi): Le » leer: ið - rla (dregur á bæði): Les so telegrammið um aftur meðan. tá tú ikki trýr mær. (Íbyggin) Men tað stendur ikki í telegramminum. Valur: Hvat er tað? Erla (leggur annan armin um hi seg men letst tó sum hon hevur minnist nokk ikki kamarið, sum vit svóvu í Í tú segði at myrkrið har var sum fult HALL ...... av ré) kykkar tað kamarið at sova Í dygt. hana at sær). Valur: Takk Íyri..... Elskar tú meg, Valur? Valur: Ja. dum ljósum. líka sum pinkalítlum lys- andi stjørnum. (Snarar sær heilt ímóti honum og av hita). Táið pápi er farin, fær tú (Fevnir hann fast og Hann leggur armin um hana og trýstir takk fyri alt, Erla: Eg elski teg. Valur. (Og tey feynast aftur). Ísin á honum. transporten af deres fisk, som man í Eng- land gerne ville have fat i, kunne færingerne tage til Island med deres gamle kuttere for at købe fisk til videresalg i England, Skønt der, særlig i slutningen af krigen, kunne være tale om store tab, tjente færingerne i det store og hele meget på denne handel, samtidig med at fiskeriet med de få trawlere og det lille antal mere moderne skibe, man ejede, gav store penge. For en fuldstændig- heds skyld må dog tilføjes, at for dem, der ikke kunne komme med skibene, og som heller ikke havde adgang til lønnet arbejde på landjorden og dem var der mange al desvænne —, var krigstiden også okonomisk set en hård belastning. Ved krigens ophør stod de ribbet og på bar bund. Som alle vegne, hvor der bliver rigeligt med kontante penge, viste der sig straks ved de forbedrede indtjeningsmuligheder på Fær erne tendenser til inflation. Da der har væ- ret talt en del om den færøske inflation, er det måske ved nærværende lejlighed på sin plads at anføre, at inflationsbålgen dog 12) ed 19pfoyg ap poru sIASISfOULLBUJI) 51 eks. í nabolandet Island, dei var undergivet nogenlunde de samme besæt telseskår Hr. amtmand Hilbert hu | Fil] verne som Í. som vi. indlagt ig stor fortjeneste ved i god tid meget kraftigt at henlede befolkningens og de styrendes opmærksomhed på den stadigt voksende inflationsfare. Som den meget dyg resolutte mand, han er, som en mand tive og der er sig sit ansvar bevidst, gjorde han det, vidne til en man sjældent har været agitation end den, der al kont mere demagogisk as en i inllation spekulerende klike mennesker blev rejst imod ham og alle dem, der indså nødvendigheden af i tide at dæmme op lo inflationsbolgen, Skønt det under lade byg e eller dene sta tærkt optaget al rende fornyelse af vor fiskerflåde, hertil færingerne desviær trediedel af deres fiskerflåde ved krigsforlis, i bombnin krigen var umuligt at købe ældre skibe var sin planer vedr Vrangen stærkere, som meldte sig så meget ar ude for at miste en torpedering, minesprængning og fra luften, Meningerne om, hvilke veje man skulle fu, hvordan fornyelsen i det hele taget skulle arrangeres, hvilket man burde skride frem, var som altid delt. Í erkendelse af, at man í tide burde sti forberedt til straks efter krigens ophør at gå med fiskerflådens blev og í tempo modernisering or 1943 af et I gang fornyelse, der allerede i mindretal, for hvilket undertegnede var le- der. i lagtinget fremsat forslag om en fem- årsplan. hvorefter der hl. a. ved hjælp af et tvungent lån og båndlægning af en væsentlig del af overskudskapitalen successivt i løbet af fem år skulle anskaffes det til beskæfti- velse af den færøske fiskerbefolkning nod- vendige antal skibe af forskellige typer, alt eftersom man til den tid måtte anse det for | mest formålstjenligt. Denne båndlegning af kapitalen ville også have haft en meget Anskaffelsen af skibene, hvadenten det skete stærkt begrænsende virkning på inflationen, ved kob af færdigbyggede nye skibe eller ved nybygninger, skulle ske i samråd med og efter godkendelse af et særligt valgt nævn bestående al teknisk- og erhvervskyndige folk. Men dette forslag vandt desværre ikke flertal for sig. Det erkendes nu af alle, at hvis man var gået denne vej ville vi næppe have været nede i denne dødsensfarlige kon junkturdal, som vi i dag befinder os i med fare for, at bølgerne vil lukke sig over ho- vederne på Os. Man enedes imidlertid om at stilte er- hvervslånefonden, hvis indtægter for den væ- sentligste del skulle bestå i en fjerdedel al lagtingshudgettets overskud. Et flertal gik ind for det princip, at når en fisker eller en sammen lutning af fiskere, en købmand eller et sel skab selv kunne tilvejebringe en anselig del al anskafelsseskapitalen og bankerne iovrigt var villige til at yde lån på de sædvanlige be- tinselser, ville erhvervslånefonden være basis for at yde supplerende 2. priori tetslån til bygning, modernisering eller ind- kob af fiskerfartøjer. Man så i fiskernes og me ydelser og i bankernes delta administrative der for redernes e velse í engagementet den nødvendige garanti for, at kob eller nyanskaffelser af fiskerfar- tøjer ville komme til at under nødvendige kontrol og kyndige bedømmelse af skibenes styrke, kvalitet og pris i forhold til deres rentabilitetsmuligheder og i det hele foregå den taget deres egnethed til formålet. Men de Á Á desværre faringer, man har gjort, kan sices at have honoreret forventningerne. Der løb hausse i kob af fiskerlartøjer, og dette dige kontrol med og medførte, at al forsigtighed og den nodven m. m. gik fløjten, Det ville, tydet, have været ikke så lidt bedre, om man holdt sig til inskat under omtalte kvalifice bedømmelse af priser som allerede an- den successive kontrol af det ssigt set vel havde felse fagligt og e ved og hve rysmi rede nævn, således som man gjorde det i Is land, hvor man próvede pá at sælge de vamle skibe og kåbe eller lade bygge hyper moderne nye fiskerfartøjer, Man brugte imidlertid de under krigen indvundne penge for en stor del til køb al vamle fiskefartøjer. Priserne var altfor høje Mange af udrangeret, og andre må udrangeres og erstattes med nye moderne skibe, så langt det økonomisk er muligt, En anden del er økonomisk kort fast or kan ikke fortsætte uden en fuldstændig og gennemgribende sanering disse fartøjer er reorganisering af driften. Der hersker en i den grad lam likviditetskrise, at såfremt det ikke lykkes at tilføre fiskerierhvervet en betydelig mende Erla: Sig tad so. Valur: Eg segði tað. Erla: Nei, tú segði tað ikki. Sig nú: Ég Valur: Eg Erla: Teg... Erla: Elski..... Valur: Elski...... myrkrinum. Valur (í ástaryli): Eg elski teg! Ásmundur (kemur inn, men steðgar á við dyrnar, tá hann sær tey hálsfeynast): Hvat í sjálvum... .... Valur: Teg...... Erla: Og so øll orðini í senn líkasum í nátt, — í Og hvat ......? Hvat er her áfatt? undan): Tú uppgjørd. sum Helga fekkst við. Helga? Rúmtist (Síðkar brýr móti Erlu). Erla.… Valur og Erla (venda brádliga andlitini burtur). Ásmundur: Ei dáni í at tað gongur so væl við út- róðrinum, tá fólkið er greipað á kjaftunum með an mest um evni stendur, Var tað ógjørligt at híða inntil seinni? Erla: Leika ikki so í, gamli mín. Ég veit at tå ger tað fyri meg, at tå fer ikki longur við tí, sum tú sá. Ella ikki? Ásmundur: At fjandanum til! Línan ikki hálv- t Hvar er hon ikki inni her, ella hvat? Erla: Bíða nú, bíða nú, gamli mín. Lat meg nú siga tær tíðindi. SUR