leygardagur 2. august 1952síða 3

1 5) 2. august 1952 Tey vilja vera við, at hasir lærdu menn, sum hava stórar kunnleikar í fremmandum málum, duga ikki meira at brúka móðurmál sítt, men smíða sær ræðulig orð. Teir áttu heldur at gjørt sum Luther og V. D. Hava hesi somu fólk hugsað um, hvat tey siga, tá ið tey samanlíkna týskt mál tá og føroyskt nú. Her er einki at samanlíkna. Týskt mál tá var ikki so væl viðfarið, at tað kundi siga alt, men tað var eitt óspilt og sterkt bóndamál, sum bara bidadi eftir teim- um monnum, sum kundu gera tað nýtt í øllum viðurskiftum. Tað var bara Lad, at teir lærdu menn dugdu tað illa, kendu tað ikki. Frá sjey-ára aldrinum máttu teir venjast upp við latínskum máli, sum teir brúktu mest, og teir fingu lyndi til at smíðja móðurmál sítt eftir tí. So var beinan vegin til langt inn i XVII øld, tá ið J. A. Come- nius fekk móðurmálið inn í skúlan. Teir, sum skuldu umseta, máttu fyrst út at læra móðurmálið hjá bóndafólk- inum. Men hvat hoyrir tú, tá ið tú í dag hoyrir dagligt tos í Føroyum. Eitt bronglað og avskeplad mál við nógv- um týskum og donskum, enntá við- hvørt eingilskum og íslendskum orð- um. Og teir, sum í seinastu løtu bjarg- aðu føroyskum máli og fóru út at lurta eftir. hvussu tað var tosað, noyddust at reinsa út og finna hitt beina før- oyska fram. Annars hevði hitt doyggj- andi málið langt síðani farið aftur um hurðarbak. Og í dag skalt tú ikki endurnýggja málið við at taka hitt fremmanda inn, sum vit eina ferð havnaðu í bókamálinum. Og so má eingin gloyma, at Luther ikki tók orð úr tí dagliga lívi til at greiða frá hugsannaheiminum hjá Paulusi og slíkum. Um slíkt tosaði mamman yvirhøvur ikki við børn síni, og kundi ikki gera tað. Er nú hitt føroyska málið hjá V. D. beint og gott føroyskt. Eg má royna at taka komandi grein. summi dømi fram í Gudmund Bruun. Roða Erik Eriksens statsministara Det er kun tre ár siden, at den dan- ske rigsdag kunne fejre sit 100-árs jubilæum. Når lagtinget i dag kan fejre et tilsvarende jubilæum, har også det sin årsag i den frihedsrørelse, der gik over Europa i første halvdel af for- rige århundrede, og som fik den stør- ste betydning for os alle. Grundlaget for det selvstyre, færingerne har i dag, blev lagt med loven af 26. marts 1852. Det færøske styre er i de forløbne hundrede år blevet udvidet og om- dannet, og hjemmestyreloven af 1948 må ses som et direkte resultat af ud- viklingen siden 1852. Der har været iøjnespringende milepæle på vejen mod hjemmestyret, forst og fremmest bør vel lagtingsloven af 1923 nævnes, fordi den lovfæstede en væsentlig ud- videlse af det færøske samfunds selv- styre. Vi har i formiddags hylddet den selvbestemmelsesret, som færingerne fik med hjemmestyreloven. Jeg kan fuldt ud slutte mig til denne hyldest. FOROYA SOSIAL-DEMOKRATUR En af de interessanteste opgaver, jeg har medvirket til at låse, har netop været den færøske hjemmestyreord- ning. Gennem dette arbejde fandt jeg bekræftelse på, at de færøske geogra- fiske og erhversmæssige forhold ad- skiller sig så meget fra forholdene i det øvrige land, at særlig hensyntagen hertil ikke alene er rimelig men en nødvendighed for et effektivt styre. Det er min og hele regeringens an- skuelse, at vi med hjemmestyreloven af 1948 er nået frem til en form for samarbejde, som vil kunne holde frem- over. Ordningen bygger på det fælles- skab, som altid har bestået, kulturelt såvel som økonomisk og politisk, mel- lem vore to samfund. Samtidig er der efter min opfattelse skabt en ordning, som yder fuld retfærdighed over for de særlige vilkår, som færingerne lever under. Det har været mig en glæde at se, at man også heroppe synes at være tilfreds med den opnåede ordning. Gennem århundreder har Færøerne været betragtet som en del af det danske samfund, Dette har også givet sig udslag i færøsk repræsentation i såvel stænderforsamlingerne som den grundlovgivende forsamling. Og det var en selvfølgelighed, at færingerne fik deres egen repræsentation på rigs- dagen. Í folketing og landsting har færingerne gennem årene øvet en stor indsats til gavn. ikke blot for Færð- erne, men for hele det danske sam- fund. I rigsdagsarbejdet har jeg lært at værdsætte den dygtighed og loyali- tet, jeg har mødt hos færsøke rigsdags- kolleger. Sammenholdet mellem Færøerne og den øvrige del af vort land har ár- hundredgamle rødder. Det ses máske bedst gennem de mange bánd, som knytter os sammen. Unge færinger har fáet uddannelse í Danmark, og mange af dem har foretrukket at skabe sig en fremtid nede hos os til gavn for hele riget. Samtidig har danske er- hvervsfolk og embedsmænd søgt deres fremtid pá Færøerne. Denne udvikling har ført med sig, at tusinde venskabs- og slægtsbånd i dag knytter os sam- men. Disse bånd har vist sig stærké nok til at bevare vort fællesskab — selv i brydningstider. Vi føler alle dette slægtsskab, og som i enhver anden familie må hvert medlem yde sit til gavn for helheden. Til gengæld træder den øvrige familie til, hvis et af familiens medlemmer kommer i nød. Det har været natur- ligt, at det færøske samfund har fået en hjælpende hånd, når derne har væ- ret udsat for vanskeligheder så store, at færingerne ikke selv har kunnet klare dem. Og sådan vil det også være i fremtiden. Jeg tror, at der er fuld enighed om, at det for Færøerne er en fordel, at dernes produkter afsættes under de handelsaftaler, som Danmark indgår med andre lande. Et fællesskab er til alle parters for- del, når ingens berettigede interesser bliver gået for nær, når alle er villige til ikke blot at hoste fordelen men og- så til at bære deres andel af de fælles byrder. Jeg tror, at man også heroppe er klar over denne forudsætning for et sundt og godt fællesskab, o Jeg vil gerne berøre nogle af de aktuelle problemer omkring Marshall- planen som et eksempel på dette fælles- skab, Det færøske samfund har fået sin part af den Marshall-hjælp, Dan- mark har modtaget. Det er naturligvis altid svært at sige, hvor stor en andel, der tilkommer hver enkelt del af riget. Men jeg mener at kunne sige, at fær- ingerne rigeligt har fået deres part af de midler, som er stillet til vor rådig- hed, Det har været regeringen magt- påliggende, at der i denne forbindelse skulle tages hensyn til, at Færøerne har et særligt behov for støtte til sin økonomiske udvikling — selv om fær- ingerne ikke under den anden verdens- krig led materielle ta bi samme om- fang som den del af riget, der var be- sat af tyskerne, Ved fordelingen af de første af de såkaldte Marshall-midler, blev der for- lods stillet et beløb på 10 mill. kr. til rådighed til særlige færøske formål. Desuden blev der ved loven om udlån til industri- og hándværksvirksomhe- der m. v. åbnet adgang til at yde så- danne lån også til færøske virksomhe- der. Der er herefter fra færsøk side fremsat ønske om lån til en række er- hvervsanlæg. Disse ansøgninger er blevet behandlet í landsstyret og í stats ministeriet og beror nu í det udvalg under handelsministeriet, som endeligt tager stilling til sádanne lán. Jeg kan love, at der snarest skal blive truffet afgørelser í disse sager, og at de fær- øske andragender vil blive imødekom- met i et omfang, der í hvert fald ikke stiller Færøerne ringere end den øv- rige del af riget. I den sidste lov om anvendelsen af Marshall-pengene er der også åbnet adgang for regeringen til med fi- nansuddvalgets tilslutning — at an- vende et beløb til Færøerne. Dette spørgsmål har være drøftet under for- årets forhandlinger i statsministeriet om Færdernes økonomiske forhold. På grundlag af disse drøftelser har vi i ministeriet ment, at færingernes andel i disse sidste penge bedst kunne ydes Nr. 31 i form af lån til sanering af bestående erhversvirksomheder. Efter de hidtilgældende regler skal Marshall-lån tilbagebetales til national- banken til afskrivning på statens gæld til denne bank til sanering af det dan- ske og herunder det færøske penge- væsen, Det undersøges i Øjeblikket, om de færøske lán kan indgå i en fond, som skulle danne grundlag for det realkreditinstitut, som de færøske kom- muner, boligbyggeriet og erhverslivet heroppe så længe har savnet. En for- udsætning herfor er det dog, at der tilvejebringes et egentligt tinglysnings- væsen og matrikulering af færøske ejendomme. o Jeg har ved denne festlige lejlighed fundet det ønskeligt at strejfe nogle af øjeblikkets praktiske spørgsmål. For også i denne stund har det værdi at rette blikket fremad. Der er stadig mange problemer for det færsøke sam- fund. Hjemmestyreordningen har lagt en god ramme for det politiske liv, men den løser jo ikke alle de aktuelle problemer. Der vil stadig blive stillet krav til de bedste kræfter på Færøerne og i Danmark. Jeg er imidlertid overbevist om, at der vil blive nået en for alle parter rimelig og tilfredsstillende losning gen- nem et loyalt samarbejde mellem det færøske landsstyre og regeringen, mel- lem det færøske folk og den øvrige danske befolkning. Det er mig en stor personlig glæde at kunne sige, at jeg tror herpå. — Jeg beder Dem med mig udbringe et leve for et fortsat godt og frugtbringende samarbejde. 7 FÆROSK MARGARINE | VITA N2 1 VITAMINISERET FÆRØSKT PRODUKT FINT PRODUKT TRYGGINGARSAMBANDID FØROYAR telf. 372 telf. 372 Føroya Kriggstrygging.. Føroya Brunatrygging .. Føroya Sjóvátrygging... telf. 372 Føroya Vanlukkutrygging telf. 221 Vit tryggja: Bátar - skip - veru - hús - innbúgv - ferðagóðs bilar o.a. Feroyingar eiga at tryggja í landsins egnu trygging — Skipafelagið Feroyar Telefonir 209 171 FØROYA PILSNAR EKTA MALTØL 274 Tórshavn Foroya Bjór OL- og MINERALVATNSVIRKI Citrón sodavatn Appelsin limonada Hindber limonada Jørdber limonada Vanillie limonada Áppolinaris EINAR WAAG, Klarrsvír.