leygardagur 30. mai 1953síða 2

Nr. 23 FØROYA SOSIAL-DEMOKRATUR Úr bókini »Ide og arbejde« til Hedtoft 2, M. Dam: FÆRØERNE OG NORDEN Hvad forstås ved et folk — en na: tion ? Et måske underligt spørgsmål som indledning til et par ord om Færøerne og Norden» Men det har jo desværre været til. ældet, at Færderne igennem árhundre- der har henligget upåagtet selv af Nordens førende personligheder inden or åndens verden, idet man kun har talt om fem nordiske nationer — Dan- mark, Norge, Sverige, lisland og Fin- and. Begrebet den sjette nordiske nation var dengang ikke kendt eller aner- kendt, hvilket dog ingenlunde har sin forklaring i en bevidst uvilje eller modstand imod det lille færøske folk. men kun i manglende kendskab til Færøernes virkelige nationale, kultu- relle og erhvervsmæssige forhold og liv i det hele taget. Det er under indtrykket af, at der i hvert fald for nogles vedkommende stadig er en del tilbage at ønske med hensyn til forståelse af eller viden om de færøske forhold, at man fra fær- øsk side. hvergang færingernes stilling i Norden e rpá tale, føler trang til at få lorannævnte spørgsmål nærmere præsiseret. hvortil kommer. at der som bekendt af mange mennesker ikke gå- res forskel på enmation og et rige. Færverne udeør en integrerende del af det danske rige. Men et rige kan som bekendt bestå af mange nationer, jvf. de forenede Stater, Rusland. Ju yoslavien- Schweiz m. fl. Hvorvidt der er tale om en nation eller et folk, beror jo på selvstændig heden eller egenartetheden af befolk- og kultur, altid i høj ningens sprog, dens sæder materielle som åndelige liv hvis karakter og udvikling grad påvirkes og bestemmes af lan- dets natur, beliggenhed og livsbetin- gelser. Det erkendes nu, at færingerne med deres eget sprog, egne sæder og skik- ke, særegne liv og selvstændige nordi- ske kultur og nordike oprindelse er en nordisk nation. Det har glæde os at opleve, at man fra de andre nordiske hrodernationers side under præg av en festlig stemning har budt det lille færøske folk velkom- men i rækken som den sjette nordiske nation. Uden hensyn til størrelsen har hver enkelt nation i det støre og hele de samme problemer at tumle med. Om- fanget og udslaget af disse er selvføl: velig forskellig og står í forhold til det enkelte folks størrelse. men er af sam- me betydning og livsværdi for det en- kelte individ inden for de små som in- denfor de støre nationer. Bortset fra de store agressioner, der med kynisk vold og brutalitet har ud- slettet ikke bare mange små, men også støre nationer, viser historien eksem: pler på, at livsbetingelserne for enkelte smånationer har været så hårde, at de naionalt set ikke har evnet at holde sig over vandet, men er gået til grunde i livets malstrøm. Vi betragter det ikke bare nationalt, men også sosialt og menneskelig set som den største lykke, at det forundtes os at høre med til Norden i rigsfælles- skab med et folk, hvor Grundtvigs be- vingede ord om menneskene ukræn- kelige ret til frit at tænke, tro og tale har sænket sig i hver enkelt borgers sjæl, som en hellig og ukrænkelig lov, og hvor dé demokratiske rettigheder og respekten for den enkeltes ret til at leve som et frit menneske under be- skyttelse af en stadig fremadskridende lovgivning har nået et stade. der måle sig med, hvad man har opnået inden- for de mest fremskredne nationer. Til disse har man glæden at kunne hen- regne de øvrige nordiske broderfolk. og overalt i norden er det arbejder- bevægelsen, der har været stødkralten i de økonomiske og sosiale rofrmar bejder. Færderne har under og efter den sidste verdenskrig på grund af de af denne skabte håjkonjunkturer og sæl live omstændigheder med en kraftig national bølgegang og omformnings- proces været en del fremme í rampe lyset. For at undgå en eventuel mislorstá- else hos dem, der ikke har haft lej- lighed til at sætte sig ind i forholdene, ønsker jeg gerne at fremhæve. at øer- nes nye styrelsesordning, der skabte med det danske folk, til alle tider vil stå som et strålende eksempel på Dan- marks forståelse og frisind over for sin mindre broder Færøernes nationa- le rettigheder. Det er mig en særlig glæde at kunne sige, at det danske Sosialdemokrati med Hedtoft i spidsen har indlagt sig en uvisnelig hæder og fortjeneste ved med tilslutning fra samtlige danske partier at have gennemført denne i hi- storien enestående nyordning mellem to brodernationer. For de færøske so: sialdemokrater knytter der sig det glæ- delige og interessante til nyordnin- gen; at den i sit indhold og form sva- rer næslen nojagtig til et valgmani- fest. partiet lancerede til et kampvalg straks efter krigens ophør med den klingende titel: En venskabets og frihedens pagt mellem det danske og færøske folk. Nyordningen har lost alle sproglige og andre nationale problemer mellem færingerne o gdanskerne, ligesom den lægger selvstyreprinsippet fast: Alle sager vedrørende Færøerne inddeles i to grupper, A- og B sagerne. A-sagerne omfatter den største del, De vil efterhaanden, som hjemmestyret (lagting og landsstyre) eller regerin- gen måtte finde det mest formálstjen- ligt for det færøske samfund. økono- i misk. loveivnings- og styrelsesmæssig, kunne henlægges under hjemmestyret uden særlige forudgående forhandlin- ger. B-sagerne forudsætter derimod en nærmere forhandling mellem regerin- gen og hjemmestyret, forinden de kan gå over til hjemmestyret, Sager af decideret færøsk lokal be- tydning eller som i deres beskaffen- hed forudsætter hjemmestyrets over- tagelse er selvfølgelig overgået til det- te. Men retten til overtagelse betyder naturligvis ikke noget skal. Friheden ophæver det psykiske pres, der kendetegner undertrykt folk, og afværger enhver følelsesmæs- ethvert siv overeksponerel, kunstig og uover- lagt spontan demonstration, Det frie valg giver tid til nøgtern, rolig og moden overvejelse. Finder parterne — regeringen og hjemmestyret — det tjener færingerne bedst at lade en større eller mindre del af A-sagerne forbliver fællesanlig- gender, sker ingen overtagelser af dem. Og dette har just været tilfældet for en lang række A-sagers vedkom- mende, hvis betydning er af funda- mental art for Færðerne, just fordi de Ek- skolevæsenet. bibeholdes som fællesanligende. sempelvis kan nævnes den sociale forsorg, kirken, havne > bygning m. m., hvortil kommer de B- som relsvæsenel, pengevæse agerne net, udenvigsånliggender mm. fl Lovgivningen for fællesanliggender- ne sker i rigsdagen feter behandling og indstilling af laptiny og landsstyre. Í kontinuitet heraf har bkæroerne to repræsentanter i rigsdagen og en i landstinget. Fællesordningen har i den her skit serede frivillighedens form virket fuld- kommen gnidningsløs og í en atmos- fære, der har været præget af en ven- skabets og forståelsens ånd, som gang på gang har vist sig i tand til at låse de opgaver, man alene ellers måtte have ladet ligge. Det har været og er min overbevis- ning, at netop denne på den fuldstæn- dig frie vilje hvilende samhørighed mellem det danske og færøske folk vil holde, når ellers alle andre bånd bri- ster. Færdernes socialdemokrati, der er af forholdsvis ny dato, fik sine to før- ste lagtingsmænd valgt i 1928 og ha: nu 6 af 25 lagtingsmedlemmer. Der kan nu, da man så lykkeligt har fået løst det færøsk-danske nationale og styrelsesmæssige spørgsmál, med fuld kraft stiles imod en forening af den færøske og den ovrige nordiske arbej- derklasse ved medlemsskab i Samvir- kende og andre af arbejderklassens or- ganisationer, Vi gør det i forvisningen om, at det mere end noget andet kan tjene til at hjælpe den færøske fisker. og arbejderbefolkning til at opnå de samme økonomiske, sociale og ånde: lige goder. som dens nordiske kamme- rater har og videre vil komme til at til kæmpe sig. Men inden vi er kommet så langt, må der gores et hårdt arbejde og vin: des mange sejre. thi det må erkendes. 30. mei 1958 - ” Torshavnar likkistugoymsla hevur telefon nr. 2206 ymiskir prisir JACOB C. JOENSEN snikkari Ortopædisk læknaviðgerð. Deildarlækni við ortopædisk hospi- tal. København, Anthonsen, verður í Føroyum í døgunum 15. juni til 4. juli í ár. Arbeiðsætlan deildarlæknans er løgd soleiðis: Í Tórshavn á Dronning Alexandri- nes hospitali frå 16. juni til 19. juni incl. Á Tvøroyri á Suðuroya sjúkrahúsi frå 20. juni til 23. juni incl. Í Klakksvík á sjúkrahúsinum 25. juni til 27. juni incl, i Torshavn å Dronning Alexandri juli nes hospitali frå 30. juni til 3. incl. Viðtalutíð frå kl. 9—12 og frå kl. 14—16, 20. juni tó bert frå kl. 14- 16. Ortopædiskir sjúklingar. sum ynsk; a viðgerð. eiga at siga sjúkrahúsinum í sjúkrahúsdømi teirra frá ikki seinni enn 7 dagar, áðrenn læknin kemur á sjúkrahúsið, Hvør viðtala kostar 15 kr. og verð ur soldin kontant til sjúkrahúsið. Lim i rav sjúkrakassa kunnu fåa sín part av kostnaðinum endurgoldnan vid at venda sær til sjúkrakassan. SJÚKRAHÚSSTJÓRIN, 26. mai 1953. 25 åra minnisdagur grønu gentuskótanna 9. mei i år vóru 25 ár síðani tær fyrstu gentur vórðu skótar í Føroyum. Henrietta Hansen var tann, ið fekk hetta í gongd, tær fyrstu vóru bert 28 í tali. Nógv var liðið vaksið síðani tá, umframt titlingarnar ið komu 4 ár aftaná hinar. segði nú eitt sind- Henrietta Hanser ur frå, hvussu arbeiðið var tey fyrstu árini, tíanverri var so væl útliðið, at 1 hon mátti gera skjótt av. Hon legði skótunum so eina við ikk: at gloyma loysunnarorð skótanna: „Fram, um so gøturnar eru brattar !< Til seinast gav hon skótunum eitt føroyskt flagg, ið var gáva frá dr. Metu sum hon við vøkrum orðum minti um, Liitzen og henni, samstundis hvat flaggid merkti. Skrivarin við at biðja »Fadir vár<. Louisa Pedersen endaði Stóra tøkk hava hesi fólk uppiborið fyri alt tað arbeiði. tey hava lagt í hetta góða endamál. at socialt, organisations-, arbejdsfor- sikrings- og beskæftigelsesmæssigl står den færøske arbejder og fisker til- bage for kammeraterne í det øvrige Norden. Men troen på en sejrrig fremgang i følgeskah med forst og fremmest vore nordiske kammerater besjæler i dag det færøske socialdemokrati