leygardagur 2. juni 1956síða 3

2. JUNI i956 SOSIALURIN Danmørk og føroysk-islendsk mål (Framhald.) Efter krigsårenes faktiske selv- styre var det naturligvis utænke- ligt at vende tilbage til en umyn- dighedstilstand under Danmark, og det blev også forstået i Dan- mark. Men her viste det sig skæbnesvangert, at vi ikke virke- ligt kendte, men tværtimod fejl- bedømte stemningen pá Færøerne. Derfor blev det danske forslag, som blev resultatet af forhandlin- gerne, og som blev sat til folkeaf- stemning på Færøerne d. 14. sep- tember 1946, af en sådan art, at »intet færøsk parti for alvor kunne gå ind for det«. Dertil kom, at afstemningen kun måtte dreje sig om et ja eller nej til følgende I. Ønsker De den to spørgsmål: danske regerings forslag sat i kraft? II. Ønsker De Færøerne løsrevet fra Danmark? Hvad skul- le man gøre, når man ikke ønske- de nogen af delene? Det er klart, at en afstemning på dette grund- lag ikke kunne give en klar af- spejling af indstillingen. Det før- ste spørgsmål fik 5499 stemmer, men spørgsmål II fik 5660 (= 47 pct. af de afgivne stemmer). Der var altså strengt taget flertal for løsrivelse, og Knud Kristensen var også parat til at tage denne kon- sekvens, og På Færøerne fik Folkeflokkens leder bankdirektør Thorstein Petersen Lagtinget til at vedtage (med 1 stemmes over- vægt), at folkesuveræniteten iføl- ge afstemningen nu lå hos Lagtin- get, der fra nu af overtog magten, indtil nyvalg og en ny forfatning kunne tilvejebringes. Både fra færøsk og dansk side blev der pro- testeret, og den danske konge lod Lagtinget opløse og nyvalg ud- skrive. Valgene viste også en for- skydning, idet samhørighedspar- tierne fik 7488 stemmer mod løsrivelsespartiernes 5396 stem- En sådan stemmefordeling mer. kunne nok undskylde, at man fra dansk side forlod lesrivelsestan- ken, men det gav Folkeflokken an- ledning til at klage over brudt løfte (jævnfør, at Erlendur Pa- tursson kalder sit blad »14. Sep- tember«). Og fra dansk side bur- de man have tænkt mere over, hvor stort løsrivelses-stemmetallet Vel blev det næste egentlig var, mere imødekom- danske forslag, mende, og det blev ophøjet til lov: Hjemmestyreloven af 1. april 1948 — i anledning af forslaget — fik Folkeflokken 43,1 pet. af alle stemmer på sin protest mod hjemmestyreloven. Det havde væ- ret værd at overveje, hvilke mu- ligheder en grundlov skulle få, der på forhånd mødtes med pro- test af næsten halvdelen af befolk- ningen. Før krigen ville en sådan lov (med sin udmærkede tanke om gradvis overgang til selvstyre på en række områder) have haft men nu kom den nærmest for sent. Det er den mindre fremtrædende gode chancer, mere eller uro og protest mod selve hjemme- styreloven, der har været den egentlige hovedskavank, og hvor altså også forbedringen må sætte ind. Også bag Klaksvig-affæren ligger denne uro og misfornøjelse, go det er den, som visse agitatorer har udnyttet. Retssagen vil for- håbentlig afklare den ydre side af sagen, at det ikke først og frem- mest er læge Halvorosen, det har drejet sig om, men færingernes ønske om selv at kunne afgøre de- res sager, så synes det altså at kunne hævdes, at indrømmelsen af endnu større selvbestemmelses- ret skulle være vejen til et bedre forhold Danmark. Men kan en god politisk ord- er dog den vigtigste mellem Færøerne og ning skabes, opgave tilbage, den, at det danske og det færøske folk må vokse i folkelig-ándelig = selvbesindelse, forståelse og samarbejde. Her er der heldigvis flere lyspunkter at pege på. Der er allerede på flere punkter indledet et frugtbart sam- arbejde mellem danske og færin- ger om at udgive folkedigtning og studere folkeligt åndsliv; således kan nævnes, at 1943 stiftedes i København et færøsk-dansk »Sel- skab til Udgivelse af færøske kil- deskrifter oog studier«. Og ikke mindst glædeligt er det at frem- hæve, at der på Færøerne er frem- vokset — under og bag den po- litiske strid — et rigt og beun- dringsværdigt åndsliv, som inden- for kunst og litteratur kan frem- vise navne, der fuldt ud kan stå på højde med de bedste indenfor det øvrige > Nordens Herom kan man overbevise sig gennem den af Hans A. Djurhuus redigerede bog: »Livet på Fær- øerne«, 1950, et værk, som alle åndeligt interesserede danske bur- de kende. Rækkevidden og stor- heden i den færøske kultur kan illustreres ved en at for en Befolk- åndsliv. måske bedst henvisning til, ning ca. på størrelse med ind- byggåraller í i en by som Kolding har man haft både mod, vilje og evne til at oversætte, trykke og ud- give værker som Platons dialoger, Dantes »Guddommelige Kome- die«, Goethes »Faust«, Også her på Færøerne bekræfter sig den norske lyriker Olav Ánkrusts ord, som Jørgen Bukdal har gjort til et samlende udtryk for det nordiske syn: Fra det lokale over det na- tionale til det universale. En sådan vej, en sådan vækst er den egentlige forudsætning for løsningen af de folkelige samar- bejdsopgaver, der ná følge efter løsningen af den politiske selv- stændiggørelse. — — — Ja, sagen har med folkelig holdning at gåre. Både Klakksvig og håndskrifterne viser os, at folkelig holdning kræver en forening af viden og forståelse. En viden om de andre folks tilvæ- relse og en forståelse af, hvad | SOSIALURIN Utgevari: FØROYA JAVNAÐARFLOKKUR Blaðstj.: Villi Sorensen. Box 76. Prentsmiðjan á Heygsbreyt TELF 1820 folkelivets og det folkelige sam- arbejdes grundlove rummer. Vi har for nylig fáet et eksempel pá en sádan nordisk folkelig hold- ning, og lad dette eksempel da danne afslutning. Í en radiotale den islandske udenrigsminister rede for, hvorfor han stemte et England i Cypern- sagen í F.N. (mens Danmark for): »Cypern kæmper for sin selvbe- stemmelsesret, og vi har — ud fra vor historiske kamp for uafhæn- gighed af Danmark — en moralsk pligt til at støtte et andet lands ønske om selvbestemmelsesret.« stemte Vit hava mestsum bara tíkið tann partin av greinini vid sum vidvikur føroyskum viðurskiftum, meðan vit noyðast at lata hin part- in — um Ísland og serstakliga um tey íslendsku handritini — fara, tí ov lítið pláss er til at taka alla greinina við. Hetta er kortini spell tí greinin er sera væl skrivað. Hønsefoder »Rekord«, FODERSTOFFER Foderbianding, malet Byg, maiet Majs, knust Majs. Kyllingefoder, hel Hvede, Hvedeklid, hel Havre, hel Dari. P-F VALDEMAR LUTZEN TELEFON 1020 — 4 LINIER Den fås nv | flere størrelser, og den pynter í stue Telf. 1020 Thorshavn. Lesið og lýsið i SOSIALINUM VALDEMAR | LUTZEN hel Byg, STØRSTE LAGER BILLIGSTE PRISER GROT OG SKERVUR Øl, ið vilja keypa skerv kommunukantórið. ella grót, eiga at venda sær til Grót og skervur megu verða goldin fyrst, áðrenn tey verða heimtað. Bilstjórar verða ámintir, at teir ikki kunnu heimta grót ella skerv uttan við einum lími av vegnevndini ella einum umboðs- manni fyri kommununa. FROÐBIAR SÓKNAR KOMMUNA AÅÉÉ[ [AA AA AAA [fl | Føroya Bjór | ØL- og MINIRALVA TNSVIRKI | Føroya Pilsnar Ekta Maltøl. EINAR WAAG, Klakksvík — MÅLTRÅDUR 4 ————""" Citrón sodavatn Appelsin limonada Hindber limonada Jørdber limonada Vanillie limonada | Áppolinaris