leygardagur 14. juli 1956síða 2

NR. 28 SOSTALURIN | GALVANISERAÐ RØR Hví verður drálað? Henda greinin úr danska brúks- felagsblaðnum »Samvirke« hevur, hóast hon viðger donsk viðurskifti, nógv at siga okkum Feroyingum — teimum, ið duga at gera sam- meitingar : Fire millioner kroner er mange penge, men nærmest en bagatel, nár det drejer sig om at rejse hele det danske landbrug til kamp mod et overgreb af forsmædeligste art. Alligevel har der været jamret nok rundt om pá de store andels- organisationers og landbo-husmands- foreningers generalforsamlinger over, at de skulde præstere sum pá fire mill. kr. for at sætte Dansk Landbrugs Andels-Maskin- indkøb i stand til at bekæmpe et monopolforetagende, hvis tydelige hensigt var at gøre sig til hersker over omsætningen af land- en samlet ene- brugsmaskinnr i dette land. Nu er de 4 mill. kr. så godt som sikret. Men hermed er sagen ikke ude af verden. Slaget skal først nu rigtigt til at begynde. Her drejer det sig nemlig ikke om at bringe en havareret skude over et farligt skær. I så fald var sagen ikke det store postyr værd. Nej, spørgsmålet er det langt mere vidtrækkende, om det danske land- brug skal opgive at have hånd i hanke med et marked, som med den stigende mekanisering er blevet af livsvigtig betydning for land- brugserhvervet — og samtidig lade sig kujonere af en lille klike, der venter på, at der skal blive slag for, at dens udnyttelses- kan folde sig ud i bare frit bestræbelser fuldt flor, Landbrugsmaskinkartellet, som vi hentyder til, består af en hård kærne af fabrikanter, importører, grossister og maskinhandlere, som er svejset sammen i et kompleks af ubryde- lige aftaler — med en lang hale af smede bag sig. Dette kartel har selv kastet hand- sken til landbruget ved ganske sim- pelt at udelukke Andels-Maskin- købet fra enhver handelsforbindelse med branchens medlemmer — over- at man ville »sulte« andelsforeningen ihjel, nægtede den noget at handle med. Men ikke nok med det. Man har med trusel om eksklusion fra sam- handel med kartellets »kærne« på- budt smedene at afstå at handle med Andels-Maskinindkøbets pro- dukter, hvilket vil sige, at de heller ikke ja, vi spørger blot? Altså åben boycot — modstrid bevist om, når map vil reparere dem — i direkte med monopol- loven. I flere år har det ulmet bag den konflikt, nu som tegner sig i lys lue. Den sidste ende af denne per- iode var bitrere og mere ydmyg- ende for dansk landbrugs interes- | ser end de færreste havde anelse om, fordi Andels-Maskinindkøbet, bare for at redde livet, i dølgsmål måtte gøre knæfald for Monopolet bede om optagelse i branchen, og Heldigvis blev denne mesalliance undgået ved et utvetydigt afslag fra branchen, motiveret med, at Andels- Maskinindkøbet »på — forskellige punkter i sin forretningsførelse af- ; viger branchen.< Er det egentlig gáet op for dan- ske landmænd, hvilken udæskning, der ligger í disse tilforladelige ord — med klang af noget næsten for- urettet. Sádan skriver et kartel, som lige indtil det sidste har skærpet sine vedtægter med henblik på at sikre sig den størst mulige monopolgevinst. Og som næsten mildt bebrejdende understreger formasteligheden i, at Andels-Maskinindkøbet ved at ville skaffe maskiner frem til landman- den på de billigste vilkår gør sig til en slags oprører mod god gam- mel monopolistisk skik. Mest beskæmmende er det, at kartellet åbenbart har haft så ringe tanker om viljen hos landmændene til at stå vagt om deres eget, at man trygt kunde sparke Andels- Maskinindkøbet omkuld uden fare for, at nogen gad rejse det igen, Dette var en fejlbedømmelse, selv om landbruget i lang tid bare græd og jamrede sig over de allerede indtrufne tab — i stedet for reso- lut at smide de fremmede ud, der havde trængt sig ind i deres hegn. Til syvende og sidst kunde land- bruget takke sig selv for, at A-M gik skævt i begyndelsen, dels fordi det ikke fik den støtte i landmæn- denes egen kreds, som det havde krav på i kraft af at være land- mændenes eget foretagende, dels fordi man undlod: i tide at rette på visse administrative og forretnings- mæssige skavanker. Det var sikkert uheldigt, at A-M blev administreret fra Akselborg, og at det spredte sig over mange forskelligartede op- | gaver. Nu ligger virksomhedens hoved- sæde mit i det fynske bondeland, og man koncentrerer sig om de linjer i landbrugets maskinbehov, hvor spidsbelastningen ligger, nem- lig roehøstens og kornhøstens me- kanisering, og vogne til transporten. At man ikke har gjort det forgæves, trods de vældige handicap, A-M hidtil har haft at slås med, fremgår af at om- sætningen i sidste kvartal af 1955 var firedobling i forhold til året i og tallet for januar og betyder enda en ottedob- ensilagefremstilling forvøjen, februar ling sammenlignet med samme tids- rum i fjor. Stærkest vejer det til, at takket være A-M.s konkurrence fik vi ikke den prisstigning på traktorer, som var forberedt sidste efterår, men tværtimod en prisned- sættelse på 500 kr. for A-M,s egen traktor. h Forhåbentlig har landbruget nu fra den sædvanlige indenfor | 1/.66 3/« /2 > 4 > a ø/ 6 4 » 19 14. JULI 1956 11/5“, 2“, 2!/„“ og 3 og allar rerlutir fáa tygum hjá P.f MARIA POULSEN & Co. tif. 2000 og 2001 telf. 1086 telf. 1089 Føroya Kriggstrygging . Føroya Brunatrygging.. Føroya Bjór ØL: og MINIRALVATNSVIRKI Føroya Pilsnar Ekta Maltøl. FÆRØSK MARGARINE FÆRØSKT PRODUKT EINAR WAAG, Klakksvík — MÅLTRÅDUR 4 TRYGGINGARSAMBANDIÐ FØROYAR Føroya Sjóvátrygging ... telf. 1086 Føroya Vanlukkutrygging telf. 1721 Vit tryggja: Bátar - skip - voru - hús - innbúgv - ferðagóðs bílar o. a. Føroyingar eiga at tryggja | í landsins egnu trygging Citrón sodavatn Appelsin limonada Hindber limonada Jørdber limonada | Vanillie limonada Áppolinaris Vita No I VITAMINISERET FINT PRODUKT KUFFERT -— øllum støddum eru nú komin. — Ymiskir litir og prísir. P.f Maria Poulsen & Co., u. 2000. PRENTSMIDJAN Å HEYGSBREYT TORSHAVN AVRIKAR ALT PRENTINGARARBEIDI TELF. men det er ingen dyd længere, når man har ladet sig træde over tæ- erne længe nok. Så er der kun et at gøre; Slå igen så det kan mær- kes — selv om de ellers tilsynela- dende derved sakrosamte smede også vil få kærligheden at føle, Ganske vist hører det ikke med til deres profession at smede ræn- ker, men de gør heller intet for at kaste dem af sig — enten fordi de ikke tør, eller fordi de hygger sig rigtig lunt ude i monopolets yder- | | får 15? Sådanne byrder i mellem- lært, at overfor et monopol gælder | ste periferi. kun styrke, vilje og beslutsomhed, | Besindighed er en landmandsdyd, Í | Tør de ikke gøre sig fri, er det | monopoltilsynets opgave med loven i for 1820 i sin hånd at bryde de bånd, som med trusler om repressalier binder dem til kartellet. Kartellet er nu indklaget for monopoltilsynet og det má blive tilsynets vigtigste opgave at ophæve afhængighedsforhold til frit kan bekende imod monopolet, landbruget. Enten smedenes de eller kartellet, så kulør: For eller imod ven eller fjende. Ved de, at fabrikanten giver gros- sisten 40 pct, medens de selv kun handelen er de med til at læsse på (Framhald á 4. síðu)