leygardagur 18. august 1956síða 3

18. AUGUST 1956 SOSIALURIN Føroysk vidurskifti til umrødu å folkatingi Síðst í fólkatingssetuni verða vanliga ymsir spurn- ingar settir ministarunum, Vit hava nú fingið serprent av hesum ordadråtti og vilja í hesum og nøkrum fylgjandi blødum uppaftur- prenta tann partin av hesum ordadråtti, ið nemur við føroysk viðurskifti: P. M. Dam tekur soleiðis til orðanna: Jeg vil gerne have lov til under denne debat at sige nogle ord om færoske forhold, til hvis lesning der má knytte sig fælles dansk- færøske interesser, Jeg takker det ærede medlem hr. Bundvad for hans velvillige udtalelser vedrørende Færøerne. På grund af taletidens begræns- ning er jeg nødt til at se bort fra en grundig og detailleret behand- ling af problemerne og må nøjes med i korte træk at berøre nogle af dem og deres fundamentale be- tydning for det færøske samfund. Financieringsspørgsmålet — er måske det, som i øjeblikket træn- ger sig stærkest på, Dette gælder for så godt som alle områder, er- hvervsmæssige som kulturelle. — Hvadenten der er tale om fælles- anliggender eller særanliggender, må financieringsspørgsmålet — forekommer det mig — betragtes som en rigs- eller statsopgave, for såvidt og i den udstrækning det ikke kan løses fra privat side eller ved midler, lagsnget råder over eller kan komme til at råde over i kraft af den lovgivningsmagt, det har på det økonomiske om- råde. Som det, der har den største betydning for færingernes eksi- stens, og hvis finansiering hver- ken det private eller det offentlige initiativ på Færøerne til fulde er i stand til at magte alene, kan nævnes fornyelsen af den færøske fiskerflåde. Fiskeriet er i en vis udstrækning et særanliggende, men på betydelige områder er det et fællesanliggende. Jeg tænker særlig pá markedsforholdene, fangstområderne, herunder be- sten melserne om fisketerritoriet ved Færøerne, og på finansierings forholdene. Der er — som ved tidligere lejligheder berørt — tale om en for den færøske fiskerbefolkning katastrofal mangel på fiskerskibe, særlig de nye, moderne skibe, som man i nabolandene har anskaffet, og som man på Færøerne må an- skaffe, såfremt der skal være tale om, at man kan konkurrere og eksistere på lige fod med de øv- rige nordiske nationer. Færinger- ne har som sagt for få moderne fiskerskibe til at kunne beskæftige fiskerne og den del af hjemmebe- folkningen, hvis levebrød er fiske- arbejde. ————————niiiidw. nn ———————— } Ítalia — Hvilke skadelige følger for be- folkningen denne kendsgerning har — og i endnu højere grad i fremtiden vil få, såfremt de man- glende skibe ikke kan tilvejebrin- ges — forstår enhver. Som forhol- dene stiller sig i dag, må som be- kendt et stort kontingent af vore fiskere søge arbejde ombord i is- landske, norske, engelske og tyske fiskerskibe. Man kan sige, at det er godt, de arbejdsløse fiskere får lejlighed til at tjene gode penge hos de fremmede nationer, og at de har godt af at komme ud at se og lære at arbejde med det nye, som de andre har, både hvad an- ' 2 går selve fiskeriet og fiskeindu- strien eller forarbejdningen af | fiskeriprodukterne til eksport i forædlet tilstand. Det er rigtigt; men den. fisk, som vore fiskere fanger for de fremmede nationer, vore bitreste konkurrenter, burde de kunne fange fra vore egne ski- be, så fangsten kunne komme til forarbejdning hjemme på Færø- erne og afhjælpe arbejdsløsheden der, som føles meget mere knu- gende end hernede, idet man som bekendt ikke har nogen arbejds- løshedsforsikring på øerne. At der allerede er gjort en hel del med hensyn til finansieringen FODERSTOFFER Foderbianding, malet Byg, maiet Majs, knust Majs. Hønsefoder »Rekord«, Kyllingefoder, hel Byg, hel Hvede, Hvedeklid, hel Havre, hel Dari. P-F VALDEMAR LUTZEN TELEFON 1020 — 4 LINIER Føroya Bjór ØL- og MINIRALVATNSVIRKI af køb af fiskerskibe til færinger, kan siges. Man kan således hen- vise til realkreditinstituttet, de af staten bevilgede beløb som supp- leringslån på indtil 15 pet. af an- skaffelsesværdien og de af lag- tinget de sidste ár pá budgettet opførte beløb som direkte tilskud på indtil 15 pet. af anskaffelses- værdien, Ved hjælp af denne fi- nasiering og ved yderligere bank- lån der, hvor staten ifølge loven ikke har kunnet yde nævnte lån, er det lykkedes at anskaffe nogle store moderne trawlere, Men i er- kendelse af, at denne finansiering er utilstrækkelig, har lagtinget vedtaget at bemyndige landsstyret til i samråd med lagtingets finans- udvalg at søge at få et lån på 20 mill. kr. med særlig henblik på køb af hypermoderne store traw- lere, hvis anskaffelsessum ligger omkring 5—6 mill. kr. for hver. Brugte og ikke længere helt mo- derne store trawlere koster 4—5 mill. kr. Landstyret har prøvet på at rejse lån i England og andre steder, men uden positivt resultat. Foruden den nævnte vedtagelse foreligger der en lagtingsvedtagel- se, som pålægger landsstyret og de færøske folketingsmænd at un- dersøge mulighederne for opta- gelse af et lagtingslån på indtil 50 mill. kr., der dog ikke er til- tænkt fiskeriet alene, men også STØRSTE LAGER BILLIGSTE PRISER Føroya Pilsnar Ekta | Maltøl. Sildaveidin fgjår frættist frå 18 skipum. 13 høvdu drigid svart, 4 høvdu fingið 1/, tunnu uppå garnid og 1 hevdi fingið 1/3. Inn sigla: Sigatindur 229 tunnur, Streymoy 365, Báran 380 og Sjó- farið 205 tunnur. A A[[ [AA [AA AA [AA [fy [fy [fy [fy Tinganes fór ígjár til Noregs vid fiski. 27, august kemur hålendskur bát- ur Vormann Rass eftir saltfiski til um 1000 tons. EINAR WAAG, Klakksvík — MÁLTRÁÐUR 4 ———""" Citrón sodavatn Appelsin límonada Hindber limonada Jørdber limonada Vanillie limonada Áppolinaris Gronlandsfelagið hevur ikki ný- liga fingið nøkur tíðindi úr Gren- landi. Seinnu tíðina hava sneris- bátarnir fiskað heilt yæl har yviri. Fiskurin gongur uppi í sjónum, so lítið hevur borið til hjá línubát- unum. Bert 3 føroysk skip royna enn har yviri. Hvalaveiðin ikki stórvegis í seinastuni. Samlaða veið- Hvalabátarnir hava fingið an er 128. ——"————"—" NR. 33 andre grene af erhvervslivet samt udbygning af kommunikations- forholdene. Dette viser, hvor stor en kapital- hunger der er på Færøerne, Uden- for rigets grænser er det vist me- get vanskeligt at skaffe den nød- vendige kapital, således som for- holdene er i dag. Og selvom det var muligt, er jeg bange for, at betingelserne ville være alt andet end frie og billige. Pengene må imidlertid skaffes. Der er her tale om en i allerhøje- ste grad færøsk-dansk opgave. En færøven her i København, en le- dende bankmand, der har beskæf- tiget sig meget med færøske for- hold, sagde en dag til mig, at han kunne ikke se nogen anden løs- ning, end at det med hensyn til den påkrævede finansiering af en hurtig fornyelse af den færøske fiskerflåde var rejse spørgsmål om, at staten yde- de lagtinget de nødvendige lån eller garanti for disse lán. At denne færøven og bankmand har ret, kan der ikke herske tvivl om iblandt dem, der kender de fær- øske erhversforhold. Af hensyn til den misforståelse der ofte opstår blandt folk, med hensyn til, hvad der ydes som til- skud, og hvad der ydes som lån, er det nødvendigt at understrege, at der her ikke er tale om tilskud, men om lån til almindelig rente. Og såfremt man overhovedet tror på, at et rationaliseret, moderne fiskeri kan klare sine forpligtel- ser, er der ikke tale om større ri- siko for staten. Her er tale om hjælp til selvhjælp, den samar- bejdsform som alle parter har størst glæde af. Det er mit håb, at den høje regering og det høje ting vil møde ethvert fornuftigt kon- kret forslag om en sådan hjælp, når det foreligger, med velvilje og en positiv indstilling. nødvendigt at Jeg berørte fiskeriterritorie- spørgsmålet. Det er ikke for me- gel sagt, at dette spørgsmål er et af de mest brændende på Færð- erne i dag. Omkring Færøerne fin- des nogle af de bedste fiskebanker med en meget fin kvalitetsfisk. Disse fiskebanker havde færinger- ne gennem mange århundreder for sig selv; men så blev ved fiskerikonventionen af 1901 det færøske fiskeriterritorium ind- skrænket til 3 somil. Í forbindelse med den eksplosive udvikling af det engelske trawlfiskeri má indforelsen af tre- milegrænsen for fremmede natio- ners fiskere omkring Færøerne be- og andre landes Í tegnes som en af de beklageligste vedtagelser, der er sket, set ud fra færøske fiskeriinteresser. Eng- lands og andre landes intensive trawlfiskeri ved Færøerne har faktisk tvunget de færøske fiskere bort fra deres egne fangstområder til så fjerne fangstfelter som dem ved Island, Grønland og Norge samt i Beringshavet, (Framh.)