leygardagur 12. juli 1958síða 3

12. JULI 1958 SOSTALURIN Utgevari: FØROYA JAV NADARFLOKKUR Blaðstj.: Villi Sørensen. 76. | Box Prentsmidjan å Heygsbreyt TELF 1820 | Lærlinga- vidurskifti Í seinastu tingsetu høvdu javnað armenn sum kunnugt uppskot um at byggja lærlingaheim, har lær- lingar, ið flyta til stórbygdirnar, kunnu búgva ódýrt, lagaliga og undir tryggum viðurskiftum. Hetta er ein átroðkandi spurning tr, tí lærlingar fáa jú lítla løn, teir hava ikki ráð at gjalda dýra húsa- Á gistingarhúsi er nærum Royna teir at hetta leigu. Ogjørligt at búgva. búgva sum ódýrast, ofta undir ringum, óheimligum og tvorligum viðurskiftum. Teir hava tá ongan at passa seg, ongan til matgerð, ongan at taka sær av verður klæðunum, ongan at fjálga um býlið. Alt hetta ger, at livilikindini verða vánalig, arbeiðshugurin verð ur skerdur, og ungmennið sjálvt tekur mein av hesum. Vit mugu hjálpa ungfólkinum til lærdóms, men tað vil ikki einans siga skúlaskap. Lærlingatíðin má ikki gerast ein knipin skerjingartid Lærlingarnir mugu fåa tey bestu og tryggastu korini at arbeida und- ir, tey bestu og tryggastu læruvið- urskifti og ikki minst tey bestu og tryggastu bústaðarlíkindi; og hetta gerst einans við at hitt almenna byggir teimum hóskandi lærlinga- heim. Tað má tí ikki verða helmað fyrr enn vit hava vunnið lærlingum okkara hesar náttúrligu og neyð- ugu fyrimunir. Sjómarkið. sent blað- Ríkisumboðið hevur num soljóðandi skriv: Ifolge derom fra udenrigsmini- steriet modtaget meddelelse har den danske regering den 5, juli 1958 afgivet følgende svar på den britiske regerings memorandum af 2. juli 1958: 1) Den danske regering har med interesse gjort sig bekendt med den britiske regerings memorandum af 2. juli, som den har forstået således, at det færøske problem efter britisk opfattelse hænger nøje sammen med det islandske problem, hvorfor den endelige ordning, som det måtte lykkes Island at gennemføre på en sådan måde, at den enten opnår positiv international anerkendelse eller accepteres og respekteres som ” faktum, må blive afgørende for den britiske regerings holdning med hensyn til Færøernes fiskeriterritori- um. 2) Den danske regering tvivler på nytten af fortsat skriftlig udveksling SI af synspunkter og må derfor, således som anført i det britiske memoran- dums punkt 13, finde mundtlige drøftelser på et egnet tidspunkt form álstjenlige. « Hvalba, 7 7. juni Nu er hålvårid farid afturum, og vid byrjan av seinra helmingi fingu vit av ålvara at kenna tad rætta summarvedrid vid brennandi frå morgni til kvølds, og silvikni við nakað av mjørka — og av og á — bert eitt lítið tám, sum so spaku- sól liga smýgur sær um fjallatromuna. Qll náttúran frøir seg í slíkum yndisligum summarveðri, aftaná tað baldruta. Blómurnar, smálomb- ini eins og tann eldri seyðurin, og ikki minst heiðafuglurin, vakurt syngur, hvor við sínum lagi. sum so Við oðrum orðum kann sigast, at lív kveikist fold, vaksa við álvara. hvert livandi kykt á at oll grødi tekur Av grasið vætað, og droparnir eins og og á verður flóta á hverjum sum glitrandi perlur strá. Hóast sólin teir farnu dag- arnar hevur sent sínar hitandi geisl fólk havt við í gerandis lívinum, t mikið at takast ta tað ikki hevur havt so væl hovi til at leita sær burt í náttúruna. Við »Tjaldur« fór Jóhan Dahl, formaður, og P. M. Dam Suðuroyar El- virki til Keypmannahavnar í ymisk ar, hevur næstform. í um erindum fyri felagið. Tá farið er um jóansoku, er vanligt at byrja fleygingina í Lítlu Dímun, men hon ikki byrjað enn. Leygardagin innstillan til hjálparpresta- norðara Suðuroyar- sum triggir danir er var embætið í prestagjaldi, hava sokt. Í Tíðindamaður. KILLER-KANE stavurin er besta våpn moti ókrúts- plantum. Oneydugt at bukka seg niður fyri at lúka. Farið ein túr gjøgnum havan við KILLER-KANE 1 Í Í stavinum. Ein tabiett verður upp- | loyst í vatni, sum verður fylt í stavin og er hetta nóg mikið til fleiri | hundrað plantur. | Prísur: i Stavurin kr. 19,85 Gløs ål2 tablettir kr. 4,85 Postordrar verða avgreiddir. Edvard Fuglø, telf. 269, klakksvík. | KILLER-KANE er eisini at fáa | hjá Fa. D. J. Enni, telf. 61, Tveroyri. Freomtideis olie':amin med den geniale BRHESE BRÆNDER giver Dam - mere varme - bedre varme - behageligere varme VALDEMAR LUTZEN Telf, 1020 Thorshavn. ALURIN | Røda statsministarans í útvarpinum um sjómarkið Den færøske radio har bedt mig om en udtalelse i anledning af det nu offentliggjorte svar af 2. juli fra den britiske regering på den dan af 18. angående fiskerigrænsen ved ske regerings memorandum f. m. Færøerne. Det er mig en glæde at imødekomme denne anmodning. | Som det vil være almindelig be- kendt I målet om udi r på Færøerne har spørgs- af fiskerigræn- fler verdenskrig. I traktat, mellem idelse sen været aktuelt e omgange siden den anden Island den der i 1901 blev afsluttet Danmark og Storbritannien angå omkring Færøerne fiskeriet Í | | 1949 opsagde | 1 I i | ende | og Island. Opsigelsen fik virkning 1952 fast- Zo- fastsat til4 sømil Denne | fra 1. oktober 1951, og í | satte Island en ny fiskerizone. | nens bredde blev | på grundlag af basislinjer. Islands side mødte Storbritannien, islandsk handling fra protest fra der etablerede blokade af | | | skarp | fisk på det britiske marked. Som følge af Islands aktion ind- ledtes på færøsk initiativ forhand- den britiske regering af 1901. V april linger med om revisicy bestemmelserne i overens- fastsattes traktaten af 'ed en | komst af 22. 1955 et nyt fiskeriterritorium ved Færø- erne byggende i princippet på 3 sø- mil, men således at fiskeriterritori- ets ydre grænser udgøres af rette linjer. Inden aftalens godkendelse ficielt meddelt den bri lag- | blev det of tiske regering, at Færøernes ting havde betinget sin godkendel- af, uopsigelig indtil 1967, at oversenskomsten, der er kan ændres, bi- laterat udformes regler om fiskeri- internationalt eller i Í < se | | safremt der | grænser, der ville give Færøerne et í større fiskeriterritorium end det da fastsatte. | Efter at der i efteråret 1956 var forståelse mellem | opnaet Vis | Storbritannien og Island, hvorefter de nbritiske regering — uden offici- elt at tilstand — dog tolererer den island- en anerkende de nye tingenes ske fiskerigrænse baseret på 4 sø- mil og lange basislinjer, henstillede Færøernes lagting, at der blev gen- optaget forhandlinger med Eng- land bl. a. grænsen. På grundlag af denne lag- tingsvedtagelse fandt der i juni } måned i fjor i København forhand- linger sted mellem færøske repræ- | sentantetr og regeringen, og som | resultat af disse forhandlinger over gav Danmarks ambassadør i Lon- don den 25. juni 1957 den britiske regering et memorandum, hvori | de bl. a. hedder, at den danske I om udvidelse af fiskeri- regering er kommet til den opfat- telse, at en opretholdelse af den nuværende tingenes tilstand i hen- seende til fiskeriterritoriets af- grænsning i det lange løb ikke er holdbar, hvorfor de færøske myn ) digheder med rette nærer forvent- | ning om at kunne opnå en udvidel- se af fiskeriterritoriet. Den danske regering anmeldte derfor sit ønske om genoptagelse af forhandlinger om den færøske fiskerigrænse. I et memorandum af 10. septem- ber 1957 svarede den britiske rege ring, at den ikke ville finde det hen sigtmæssigt at abne forhandlinger med henblik på at revidere overens forinden den kon komsten af 1055, ference, der var planlagt til afhol delse í Geneve i foråret 1958 til drøftelse af retsordenen på havet, havde fundet sted, og resultaterne af konferencen var kendt. Jen omtalte konference i Ge neve fandt sted i tiden fra 24. fe bruar til 27. april, men som man vil vide, opnåedes der ikke enighed om spørgsmålet om, hvor stort et rritorium og dermed et særligt setc fiskeriterritorium staterne kan be- regne. Efter afslutningen af Genevekon ferencen har den islandske rege- ring som bekendt erklæret, at den vil udvide fiskeriterritoriet ved Is land til 12 somil baseret pá lange Derefter har lagting den 6. juni 1958 vedtaget en basislinjer. Færøernes hvis indhold er sa kendt at mig til at gengive den resolution, her på Færøerne, der ingen grund er for Allerede inden lagtinget havde ringen anmodet landsstyret her. truffet sin lutning, havde rege om for handlinger. I dagene 16. og 17. juni fandt der derefter drøftelser sted i København, hvilke drøftelser resul- terede i, at den danske ambassadør den 18. juni overgav den britiske regering et memorandum, der også vil være almindelig bekendt. Det anføres i dette memorandum, at Danmark under Geneve-konferen- cen indtog det standpunkt, at fiske- bør ud fra de ba- riterritoriet normalt ikke strækkes udover 6 sømil f søterritoriet reg sislinjer, hvorfra nes, men at der i særlige tilfælde, hvor lande og områder har en iso leret geografisk beliggenhed, og hvis befolkning i usædvanlig høj som til- Island, grad er beroende af havet, til bør fældet er med hensyn Færøerne og Grønland, adgang til et særligt fiskeriterrito- være rium på 12 sømil. Det hedder der- efter i det dankse memorandum: »Den danske regering, fuld forståelse for Færøernes lige situation, nærer fortsat den op- fattelse, at den nuværende tinge- nes tilstand ved Færøerne med hen syn til fastlæggelse af fiskerigræn- sen omkring øerne ikke vedbliven- de lader sig opretholde. Dens stand som har alvor punkt er stadig det samme som un- der Geneve-konferencen. Dette be- tyder, at den er enig i den på Fær- øerne rådende opfattelse, at øernes fiskeriterritorium — som et udslag af den hævdede undtagelsesregel — på den briti- bør være 12 semil.“ Som svar dette memorandum har ske regering nu sendt den danske