leygardagur 23. desember 1961síða 7

23. desember 1961 SOSIAL URIN Sosialmålini Røda Johan Nielsen á fólkatingi Da det for et lille árs tid siden blev en virkelighed for mig, at jeg var blevet medlem af det danske folketing, var det med frygt og me- gen bæven, jeg sá hen til den dag, da jeg som den ringeste af det høje tings ærede medlemmer skulle besti- ge denne hæderkronede talerstol. Jeg siger den ringeste, fordi jeg kun re- ger en del af det fattige folk udi Færø, det folk, som, hvis man skal tro, hvad der står skrevet i aviserne i disse dage, er stejlere end andre. Dette kan jeg selvfølge- lig ikke skrive under på. Det turde dog være klart, at et folk så lille som det færøske, der har levet i en splendid isolation i så mange år, har udviklet visse karakteristiske egen- skaber, men det er en fejltagelse at antage, at disse kun er im mala parte. Men som det ofte går, når man tager sorgerne på forskud, så- ledes er det også gået for mig. Der har været andre, som har jævnet vejen for mig, og som har gjort, at jeg med megen frimodighed kan an- befale disse lovforslag til vedtagelse i det høje ting, og jeg takker den højtærdede socialminister, ford; de er blevet fremsat. Jeg havde ikke været ret længe i det høje ting, før jeg lagde mærke til en talemåde, som jeg ikke havde noteret mig før. Man talte nemlig om Norddanmark og mente dermed Grønland og om Syddanmark og mente mente dermed Jylland og Ø- erne. Jeg sagde til mig selv: så må Fær- øerne være det danske riges cen- trum, da disse øer som bekendt lig- ger omtrent midt mellem Grønland og Danmark. Der er en af de dan- ske digtere, som har udtrykt sig så- ledes — hvis jeg med formandens tilladelse må citere —: »At jeg er universets midte er ingen hasarderet dom. Jeg slutter mig rent logisk til det for resten er jo udenom.« Denne lille analyse af mennesket er jo rigtig. Vi er fra naturens hånd midtpunktsøgende. Vi ser altid os selv i centrum. Dette medfører, at vi også bør nære en ganske særlig intera;se for rigets centrum. Den logiske konsekvens skulle så være. at Thorshavn blev regeringsbyen, men det er vi færinger alt for be- skedne til at kræve. Det er os nok at vide, at det er os, der sidder i ri- gets centrum, og vi derfor med en vis frimodighed kan fremsætte vore ønsker. Det er af og til sket, at en eller anden skæmtende har sagt til mig, at vi færinger er så slemme til at gå ud med raslebøssen. Nu ved godt at der ikke er nogen, der tager slig tale alvorligt, men lad mig allige- vel slå fast, at et folk, som har be- talt den pris for sin eksistens som det færøske, har ydet sin indsats her i tilværelsen. Der står i et engelsk digt — jeg beder om tilladelse til at citere en gang til —: »If blood be price of admiralty, Lord God we have paid it dear.« Lad mig dreje dette citat lidt og sige, at hvis blod er prisen for at være færing, så ved den almægtige, at vi har betalt den i dyre domme. I det sogn, hvor jeg er født, viser ministerialbogen over en årrække, at hver tredje mand er faldet i kam pen for tilværelsen, det vil sige en af hver tre blev derude på det store hav. Dette har naturligvis ført med sig, at vi har flere enker og flere faderløse børn i forhold end nogen anden del af riget, og jeg skal derfor ærligt vedgå, at jeg blev ikke mindre end chokeret, da jeg for seks år siden kom tilbage til mine fødeøer som præst efter nogle års ophold i København og erfare- de, at man ikke havde enkepension på Færøerne. På Færøerne har man fra Arilds tid haft den skik, at når nogen for- ulykkede, det være sig på fjeldene eller på havet, så er det præstens opgave at bringe ulykkesbudskabet til den nærmeste familie. At dette under alle omstændigheder er en overmåde ubehagelig opgave turde være indlysende, men dobbelt ube- hagelig har det forekommet mig, når jeg, som det er sket, af enken har fået at vide, at hun har huset fuldt af børn, men hun har intet brød at give dem. Da er det sket, at jeg på trods af skriftens ord om ikke at sværge har svoret, at jeg skulle gøre alt, hvad der stod i min magt for at råde bod på denne uret. Der- for føler jeg det næste som en per- sonlig triumf, at mit parti har betro- et mig den opgave at være ordfører i disse lovforslag, hvorved den mest trængende del af det dankke rige ligestilles med den øvrige del af riget. Med hensyn til lovforslagene om folke- og invalidlepension nbterede jeg mig engang i foråret | et møde i Færøernes landsstyre, at daværen- de rigsombudsmand Niels Elkær- Hansen sagde, at på Færøerne havde man en del flere invalidepensionister end i den øvrige del af riget. Dette forstår jeg så overmåde godt, og dette kan jeg forklare. Jeg har selv Hoyr havsins sang um Føroyaland, ein miklan ódnardag: tá stormur skipar kvæði, brimið Um feigdarboð og deyða, og niðurlag: um brøgd og brotið far, tá dreymur bert og hamferð boð um farnar kappar bar. Hoyr havsins Føroyaland, sang um ein blikalognar dag; so mjúkt og heitt er kvæðið, so eymt sum ástarlag. Tá í hægsta skrúð er skrýdd. vid sól og ælaboga krýnd, sum havsins brúður prýdd. Atlants drottning dýra Og havið sang, og syngja skal øldir enn, | mangt logn- og ódnarkvæði í túsund um fong og feigar menn. Til Føroyar bart og brotið av grundum farið er. Tå dunar havsins sorgarlag | um ber og brimbard sker. Hassing sannur (Sum nå um Sunnbiarstein og Flesjarnar) POL F. delt lod med den færøske fisker. Dengang havde skipperen så at sige hånd- og halsret over os mandskab. Jeg har oplevet at skulle stå oppe | og arbejde i 72 timer, d. v. s. tre døgn. Vi boede 15 mand í et hakar | på størrelse med; et stort købet(- havnsk hotelværelse, og i samme værelse skulle kokken lave mad til 25 mand. Der skulle vi tørre vort tøj, det var vor dagligstue, spisestue og soveværelse, regner med, at en tredjedel af dem, som i dag sej- ler med færøske skibe, har oplevet det samme. Er der så noget at sige til, at deres helbred svigter i en for- holdsvis ung alder? Hertil kommer, at det moderne intensive havfiskeri, som vi i dag driver ved Grønlands og New Foundlands kyster, stiller så store krav til sine udøvere, at mænd, som har passeret de 50, ofte har vanskeligheder med at få hyre med de moderne skibe. Hvad skal man gøre ved disse mænd? Skal man lade dem sulte? Nej, det må man ikke ifølge grundloven, og foreløbig prøver vi at løse opgaven ved at give dem en slags folkepension, som de Jeg kan få som erhvervshæmmede. Jeg ved godt, at dette er ikke nøgen ideel løsning, og vi har også andre planer. Hvis vi blot kan udbygge vort vejnet, vore havne, vor fiske- industri, så kan vi sagtens beskæf- tige disse folk og flere til, men også dette er en opgave, som vi må løse i fællesskab. Da disse lovforslag kun sidestiller Færøerne med den øvrige del af ri- get, er en ajourføring og faktisk det samme, som blev gennemgået i det høje ting i går, anser jeg det ikke for nødvendigt at gå nærmere i de- taljer. Jeg skulle være glad, hvis de kunne blive gennemført uden at skulle gå i udvalg, og jeg føler per- sonlig trang til at takke den højt- ærede socialminister, fordi han fort- sat følger udviklingen op ved disse lovforslags fremsættelse. Jeg kan tilsige mit partis fulde støtte til en hurtig og velvillig be- handling. Vonlaus ástarfrá Leysliga eftir H. Heine. Eitt einsamalt granntræ stendur mót" norðri á tindi hátt, av ísi tað droymur á kringsett og kava, norðlýsisnátt. Um suðurlands pålmuna vønu. sum rotfest í sólbrendan vøll, einsamall, glóðheitar hamrar og fjøll. syngur m.llum PÓL F Blaðsíða 7 Nr. Si | Lydurs Palli 65 år Nyårsaftan verdur Palli Justinus- sen, Havn, vanliga nevndur Lydurs Palli, 65 år. Tå madur er nåddur henda aldur. er tað ikki sjåldsamt at hann verður nevndur í blødunum, ikki tí. nú á døgum er hetta jú eingin høgur ald- ur, men tå er tað, sum ein vil kanna eftir, hvussu lívsleið hansara hevur ligið.; Soleiðis er ekkini við Palla. Hann er ein av teimum, sum alla tíð sína hevur staðið í dagsins stríði og strevi, dag um dag hevur lív hansara verið arbeiði arbeiði. So- leiðis hevur hann viljað tað, og so- leiðis hevur hann fingið tað, og hans ara partur lá ongantíð eftir. Sum so mangur Føroyingur var Palli å sjønum sini ungu år, og seinri fekk hann ábyrgdarfult starv í fiska- húsinum hjá Karl á Lag, og nú tey seinastu árini hevur hann arbeitt i grótbrotinum hjá Havnar kommunu eitt stævið lív, sum Palli gekk uppi við fullur áhuga og góðum likamsevnum. Palli er javnadarmadur við lív og sál Tú sást hann nærum altíð á fundum felagsins. har hann luttók í tjakinum tíðum kundi vera hvassur í rødum sínum. Eisini úti millum manna bar hann fram sínar politisku hugsjónir, so menn bilsni lýddu á hann. Men summar fekk Palli ein ringan gest: sjúkan herjaði á henda virkisfúsa mann, hon var hørð móti honum, at Palli neyvan aftur verður fuft arbeidsførur. Tað hart til ein mann, hvors aðalmerki var arbeiðshugurin. Sjúkralegan = var drúgv, men nú Palli aftur komin at spáka í túninum, hýrurin er ikki ringur, hóast mótgonguna. Ilt er at liggja leingi sjúkur, men sjúka og við SO i og so svidur og er hvønns manns harri. Vit eru mong, sum ynskja Pall góða eydnu á foðingardegnum og í framtíðini. Os hóast allan mótbyrð hansara, er tað vón okkara. at hann framyvir sum higartil verður sami Btuðul fyri javnadarstevnuni nú tað er farið at bera framá. Javnaðar- maður vid lív og sål, altíð fusur til verka, tað var lyndi og eyðkenni títt. og tað skal verða ynski várt á fødingardegi tínum, at soleiðis verð- ur eisini í komandi døgum Góða eydnu. Palli frændir murt breyð til nýttársaftan má verða umbiðið í góðari tíð. . Íris tlf. 2650.