Sosialurinarkiv
Sosialurin 1963-08-21, síða 2
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

mikudagur 21. august 1963síða 2

‹ fyrra síða allar 4 síður næsta síða ›

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

Nr. 60 Portugal og Salazar Í AKTUELT hevur blaðmaðurin Halldor um portugisiska stýrið í dag og held ur at Salazar skjótt man fara át vera liðugur, tí tíðin er farin frá honum. Sigurðsson skriva vil imidlertid blive sláet ved de for skelle, der her åbenbarer sig. Nog- |le af de mest iøjnespringende | sandelig af moralsk natur, men den | overvejende og mest dybtgående er er | de politiske misklange. SOSIALURIN HAR Salazar overlevet sig selv som politikker? Han blev il 1928 kaldt til Lissabon for at brin- ge orden i finanserne, Ved sin til- | trædelse pointerede han da også, at | fundamentale pro- nationens fire DER er ingen grund tll at betvivle, at Salazar er overbevist om, at hans regering er den, der tjener det portugisiske folks interesser bedst. Heri adskiller han sig ikke fra an-| dre diktatorer. Det eneste punkt | hvorpå han afviger fra det vante | er, at han gerne har modsat sig en. | hver form for heltedyrkelse. »Kun | Gud ved, hvem der er stor«, siger | han med sit tørre smil. | Hans beskedenhed er í virkelig 21. august 1963 journalister en så utæmmet, næ- sten hysterisk opvisning af akkla- mationer og lovprisninger, at mø- det ikke blot udviklede sig Íra Reichstags-komedie til ydmygende farce, men flere gange truedes af almindeligt kaos. I en hyldestartikel í anledning af Salazars overtagelse skrev regerings årsdagen for af regeringsmagten | bladet Diårio da Manha: »Han har den samme intelligens (...) og har MENS der aldrig har hersket tvivl Dog er det — efter klassisk møn | blemer var det finansielle, det gko- | heden noget nær selvudslettende, | lige så ret, som han havde for 34 om det spanske styres beskaffen- | St€r under påberåbelse af at|nomiske, det sociale og det politi- | Det har dog ikke kunnet forhindre, | år siden.« Det er imidlertid kun få hed, har kombinationen af flere portugiserne »behøver« et diktato-| ske > denne ordenc, tilføjede | at bedstefaderlige myter er vokset | selv blandt hans tilhængere, der forhold haft til resultat, at der i ud, | SK styre, at Salazar-regimet er han. Han løste forbavsende hurtigt op omkring ham, ej heller, at den| kan være i tvivl om, at han er landet er rejst tvivl om berettigel- blevet siddende ved magten. Sam-} dl første. Budgetunderskuddene | del af det portugisiske folk, hvem |blevet en meget gammel mand, sen til at kaste skældsordene dikta. | "dig har denne magt kunnet bibe-| forsvandt fra det første ár, og der | hans styre har begunstiget så me-|ganske ude af trit med moderne tur og pelitistat eftir Antoni 5912. | holde sociale og økonomiske for-|har kun været overskud siden. | get, benytter ethver lejlighed til at | tider. Han er den eneste af verdens zars »Ny State. Således blev Portu- skelle af udtalt feudal karakter. Rentesatsen blev bragt ned fra 8" | hænge ved hans frakkeskøder. Dalstatsmænd der står med begge ben gal optaget som medlem at NATO, | Almengyldige moralske love er ble | til 215 procent, verdens næstlave- han efter Indiens indtagelse af | solidt plantet í det 19. árhundrede. mens demokratierne lukkede fol. |" begravet under « ryggesløst | Ste. Escudoen, Portugals mønten=! Goa holdt en af sine sjældne taler! Der er tegn på, at Portugal øn- den for Spanien. Grunden var, at politiapparats systematiske under- | hed blev lige så hård som diaman- »Nationalforsamlingen«, blev der| sker at komme videre, Spanien er et diktatur, Konklus:- trykkelsespolitik. terne fra Angola, eivet og indbudte udenlandske onen turde d Være Portugal Dette agtværdige resultat blev 1 — ikke er det DET er utvivlsomt, at Portugallhgj grad nået på bekostnnng af løs- Er det? Ingenlunde, siger den |'F&ngte til en stærk hånd í 1926. I| ningen af de tre andre problemer. portugisiske regering, og for at vel løbet af de seksten år siden repu«|Selv om oprørsgeneralen Humber- lede verden udenfor har man op- blikkens indførelse stredes højre og|to Delgados bemærkning om »bog- U a ár rettet et propagandaaparat, der i|Y9"Stre om magten med en sådan | holder Salazar« ikke yder verdens forhold til landets midler er et af hensynsløshed, at fyrretyve reger-| mest sejglivede diktator retfærdig- verdens kostbareste, g selv fik |'Mger blev væltet, og hærens kup/!hed, er der ikke tvivl om, at Sala- il 26 f k h d Ítti idleveret over UR el få eller kupforsøg blev næsten halv-| zar sjældent har ladet blikket glide ti . ØFroyS a appa ra In blikationer. I disse propaganda-|*'li8 forteelse. Mord på ledende| længere end til debet. og kredit- eru nú til solu úti um landið. Reglurnar eru sum seinast. | skrifter foretagen man verbale si Fystodo nallonen. Landems|siden i statsbudgettet, Ved at for Lutasedlarnir eru galdandi fyri allar 3 dråttirnar i hålv- krumspring for at forklare, at| '"9nser styrede med støt kurs mod | valte nationen med en sparsomme árinum. landet regeres af en >tohovedete | ***t*Þankerotten. lighed, som sad han som prior for Seinasti søludagur til 1. drátt verður 24. august 1963. skabning '(>bicefal præsidentiatis. | Generalernes øjne faldi pá en|et munkekloster, er det lykkedes Vinningarnir i øllum dråttunum eru teir somu, frå | me«) Der gøres de hæderligste an- 7-årig økonomiprofessor ved unt- Salazar at gøre Portugal til hele 20.000 kr. 13.000 kr, 10.000 kr. og niður í 100 kr. Í strengelser for at anskueliggøre, at versitetet ; Coimbra. Et par år ef | Europas fattigste og mest tilbage- Prisirnir eru fyri | demokratiske rettigheder holdes ; | ter havde professoren fået overladt) stående land. Dette til trods for de ære, Det sker ved at citere uddrap magtens tøjler. Fra sit nve kate-!Store rigdomme Portugal specielt i 1/1 seðil „........... kr. 80,00 Í fra forfatningen. 7 | der for António de Oliveira S$a-| de senere år har opnået ved den sti 12 « ssaasss « 40,00 | Imidlertid vil ikke blot en zgen- lazar, oprindelig fra en fattig lånds gende kolonisering af både Agola 1jå % ss sassssss « 20,00 | nemlæsning af forfagningen åben- | 99 Nordportugal, forblev den 0£ Mozanbiguie. Fyri at hava moguleika fyri at vinna í ollum 3 drátt- bare vigtige tillæg til paragrafferne | ****tiSKe. sky og ensomme profes-| Salazar afviser med slet di ” unum, må lutasedil verða vissadur longu nú til 1. drátt. | men hvilket nok også er det af- |" formanende han sine elever | ritation enhver kritik med sigte - , gørende den portugisiske hver. | €" portugisiske folk: »(Gennemfø- | på, at hans økonomiske politik har Happadråtturin dag afslører tilstande, der taler et relsen af min politik for at redde/ført til Europas laveste leveniveau. ! det sprog. | landet) indebærer at en generation| Det sker med ordene: >For nogle I Spanien gøres der inger hem- må ofres for fædrelandets fremtid) har det ingen værdi, at finanserne / melighed af, landet regeres af en Der SOE OD , salderer og valncaen er hård« GROT OG SKERVUR enevældig magt »af Guds Nåder. a á á á ; d ge ge og jeg KUE være Ira 2 j der er officielle statistikker over| ét — navnliø den det PE fromns 4 fnr Den blev Øl, id vilja keypa skerv ella grót, eiga at venda sær ntallet af poltiske fanger, I Por |. 0) Cen «el af gener:(fromsar í Juli 1962. til kommunukantórið. tugal forsøger man derimod at fo-| — . €er Slægtled for slægihed| Engboeren i Lissabons Sao Ben Grót og skervur megu vera goldin fyrst, áðrenn te regogle omverdenen at 4 ndet er åt blevet kaldet til at gøre sin topalads er ikke den eneste af dette mr og SKAMUr móð j ; I ap di en speciel men samtidig særlig for er þú Á relandet, siden nat:0- | århundredes herskere. der har sat verða heimtað, mr: = LL: . nen udebve al Gein se ho se tage form under sig ned ved stranden of befalet til Bilstjórar verða åmintir, at teir ikki kunnu heimta spørgsmål angående politiske fi ene mad EA á A havet, at det standsede. Men han grót ella skerv uttan við einum limi av vegneyndini ella ger besvares med smilende for- base Salarars hár er blever vide. 61 den eneste, for hvem det virke- | einum umboðsmanni fyri kommununa. Ringo historiens største imperier er| 3990 FRODBIAR SOKNAR KOMMUNA Da jeg spurgte udenrigsministe- | smuldret til støv, tusindårsriger op- Allerede i 1933 indstiftede han riet talsmand, hvorfor Portuglal | stået og gået til grunde. Men den sin korporative stat, så nogenlunde | "TT" kke ville anerkende den politiske | nu 73-årige Salazar dder stadic | Kalkeret af efter Mussolinis fl yIret, varede han, at det var! ved magten. samme navn. (En italiensk journa- skam fordi, dette indtil nu ikke Mens den generie, men uføjeligt list, der i sommer besøgte Salazar, GALVANISERAD RØR: havde været aktuelt. Jeg antydede, | hårde påtriark giver verden gode forsøgte forgæves at finde ud af, at jeg havde navnene på sytten per-!råd om økonomi, demokrati og ko. | om denrø ævenlige«, gamle herre« Het 9 1% HV life og 29 mer, der vedkommende dag op-|lonistyre. er hans eget land ved at! Stadig Havde postrætbilledet af Il Eisini ógalvaniserað, og øll sløg av rerdeilum. holdt sig alene i den brasilianske nærme sig det tidspunkt, hvor cn:Puce stående på sit skrivebord.) Einans fyrsta flokks rør og rordeilir. bassade. (Navnene på det hur-| forandrig må ske, om ikke af an- Do" skulle der gá et kver! árhun- i tigt skiftende klientel opgives hver dre grunde, så fordi hans tilhæn.|d'%de, før Salazar i 1956 tiv op- Fåast altid hjå dag til udenrigsministeriet.) »I sá|geres bedste forhåbninger om hans | rette de første korporat.oncr tilfælde må det dreje sig om al- | udødelighed før eller siden vil sta. Han havde igen hast herme“: hans Pf. MARIA POULSEN mindeliga forbrydere«, svarede han | de mod livets og dødens rea-| Ny Stat kontrollerede straks tra | Telefon 2000 og 2001. åbenhjertigt. »tyve og skyldnere De | liteter. begyndelsen de allerede cksisteren- ved«. , Der er andre og mere nærliggen- de arbejdsgiver- og fagforeninger. | DEN socisle nød or ást A er i ton flere Af regeringens egne skrifter tyrann som den rejsende bliver Í Salazn pil so gore ev Tr get, at Salar er Overs »FREMST« vidne til i Portugal, er hård kost| rente og Snus. AD a see sj je a i : selv for den, der kommer dertil | »Måske har jeg elleve tin GO | fl br GR. VE ISEN í KAMRE mom og mosknskring hann ein efter en forudgående hærdnings- | Den stadig voksende uro i det pc | HØ : í de , i pi p værd bu På g ei por-|stemål af sympati og interesse, | i øllum størvum, Men næsten end-! mA 1 sy | tugisiske imperium har fået styret! uden hvilke man ikke kan opbygge | í øllum londum u mere rr : x ; or nn ; . . fa F ; Á . p , FR , se gr virker | dl at slå revner. Í en fjendtlig | selv de bedste ideologiske og juri- | á øllum ferðum. enne ære øse mangel på alminde- | indstillet verden har Portugal kun | diske kensirultioner«. Salazar er | og nýta fullkomuliga lig vederhæftighed, detie - tykke, |tre virkelige forbundsfæller tilba-| imidlertid overbevist om »portu- | Í di fi ; blød klæbrige lag af usanheder, hvor. | ge: Spanien, Sydafrika og Syd-! gisernes medfødte tilbøjelighed for | raclo jarsýn, fremmandar bøkur og ble med den udenlandske journalist | Rhodes.a. | social disciplin«, (og lige sá over-| Takið ti málprógv! 1 ella 2 år, søer af de mænd, der styrer | Indenrigspolitisk er revnerne ved | bevist om det modsatte, når landets | »FREMST« , | at blive uddybet til afgrunde. Den | styreform skal forsvares). Han har | FRANSKT — ENSKT — MASKINSKRIVING — TÝSKT Regimet har, det er klart, et|knægtede politiske frihed er bag-| derfor givet ordre til, at der skal! $ Sami: mnske beste ; | ; ; Á , Fyri byrjandi og framhaldarar, ganske stemt formål med sin | grund for en del af det autøkratiske! oprøftes | omfattende indoktrinas Á ; am , i ; Í ; | í 2 kveld við 4 tímum um vikuna. undervandsbådspølitik og slingren-|styres vanskeligheder, men en må-|tionscentrer. Disse skal drage om- Øl skeið byrig & » he | ; ; skeið byrja tann 2. september. de røgudlægningsmanøvrer. Den, |ske endnu større rolle spiller den | sorg for, såvel at landarbejderne P n på I Idi hjá li. . 4 nnmeldin já der kommer det portugisiske folk | stigende utilfredshed = med den|som byproletariatet oplæres den 8 Bj , på nært hold og samtidig lærer re-|langsomme økonom.ske-sociale ud. 'rette tro. Rigets fremtid skulle så. FRANCISKANARSYSTRUNUM. mænd at kende,! vikling ' ledes være sikret. | geringssystemets