leygardagur 7. mars 1964síða 2

Nr. 19 uppafturkyknad: Khruschev breyt sjålvålagdu eme-tøgnina i rødu hann helt å fundi saman vid Fidel Castro Á fundi i KALININ leyp Khrus at tað eru kammiråtar i útland- chev fyri fyrstu ferð síðan í okto-| inum, sum siga, at Khruschev ikki bermánað alment á Kina, Hóast|ansar — kommunlistifka heiminum hann frammanundan hevði biðíð|nóg væl, og at hann er bangin fyri kinverjar um ikki at skeldast hart, | bardaga, Men eg vil ógvuliga feg- so onnur lond hoyrdu, tók hann|in síggja tann tåpuling, sum ikki nú hvassliga til orðanna og segði,|er bangin fyri kriggi,« at kínverjar eru smáir rolluungar, Tá hann segði hesi orð, varð íð yvirhevur ikki fata, hvussu|klappað og rópt í fleiri minuttir, vandamikið tað ar at spæla vid| Í ávaring móti kinverskum lokku svávulpinnar, tónum, segði hann: Við bønum | verður ein ikki av við devulin, og AT SPÆLA VIÐ | grov skeldsorð vinna ikki á kapi- ATOMRAKETTIR | talismuni, Svávulpinnar = Khruschev vóru | , - re, | sjálvandi atomrakettirnar, Meðan | HJALP UL NÓGV LOND menn klappadu, segði hann, at| Tinæst nevndi hann nógv lond, | SOVJET førir hin rætta lenínisi | SYm bæði høvdu fingið hermáls. liga og aðra íska politikkin, og at »eingin skal hava heppni til at fåa okkum burt Kalda kriggið Kina — Russland hjálp år SOVJET, | til muns kann viga uppímóti. SOSTALURIN | 1, Denne, der efter hans egne ord! sorieste some arbejderfjende, fisk- ernes fjende, allierede han sig med, svor ham huldskab og troskab! Ikke nok med overgangen til dødsfjenden, Ikke nok med dette, det største politiske forræder: der er sket i Færøernes historie, Han var værre end så, For at komme til magten, alli- erede han sig yderligere med man- Tað var neyðugt at styðja frælsis- bardagar sum teir, íð havi verið í EGYPT, INDONESIA og í AL- GERINUM, segði hann, Hann avvísti eisini amerikanskå | påstandin um, at gølan í Panamå skuldi vera sett í verk av Fidel HE . | ; . den, som han og andre havde ma- Castro, Tað var reint og slætt , FN 1 oel aga mæ: (det som den politisk skøreste af amerikanski rånsmanna-poliikk. alle skøre: KJARTAN MOHR, urin i Panama, sum hevdi skuld- Á : ; For at sidde pá pinden, Ved mag- C di held kk. host ten må han nu finde sig í at danse få Ge ; ENA get Sr | som den skøre mand danser polit- ER faser Á Sk r FOSU gskr, efter hans pibe, Betale hvad | S ) he til hg En gildet koster! nve >, Z D K - | | Vegur Segði hann em p „míður- | Men storskryderen er blevet | setandi um KINA, og mól sum LAVS hundur um heitan greyt um tað, | ; Marcherer dag ud og dag ind i majestætisk »skridgongu«, | Ikke et ord, Ikke en mine, Tavs som graven i denne marshtilstand, frå, | Sådan så jeg ham, Sådan ser alle | „ham, | | | Og í denne marsheringstilstand | |tad, at kinverjar ongatíð hava ver- | sker intet uden ulykker, lið frekari við ålopum á SOVJET. | Intet uden ulykker, hesum | Vi har oplever det, Vi fiskere, F, eks, ? Island, Fiskerne var i nød, Stod skidt til med pengene, Klud | Kludder med! | | sum Khruschev legði mestan dent- | | in å i rødu sini, | | Tað var |i oktobermánað í fjør boðaði at russar ikki longur alment fóru | at skelda inn á kinverjar; men við Khruschev sjálvur sum ÍSAMVELDIÐ enn júst í sama tíðarskeiði, halda russar táð vera neyðugt at siga nakað, sum | | | | der i hjemsendelsen, | ur frá honum og leggja á annan k d d | he Storskryder - og den S | Hann segði eisini vid verk- Sá sker det glædelige, Det burde | smúðjuarbæiðararnafr í KALININ, | tavse man d være det glædeligste, Men blev det; at hann var fullvisur i, at stjórnin | sørgeligste, | í USA var so mikið sunnvitad, at | STAK HOVEDET I BUSKEN. DA DET VAR LIVET OM Ja, det blev en fiskernes ulykke, hon ikk: vágaði sær at royna si i dn udd , ? st Mi SME at han som deres formand kom til nyggja landgongd å CUBA, AT GØRE AT MØDE OP Island under páskuddet af at | Antydede, ar også jeg hørte ru- som strejkehjælp fra 800 000 arbej- | hjælpe, | TAKA RUSSAR FLEIRI HER. |nerne tale, dere i Danmark, skyndte han sig, Flot! Vældigt flot!: | MENN BURTUR AV CUBA? | Men det var ikke trolddommens | pá samtlige fiskeren vegne at op-| Det færøske flag ud af hotellets | Hesi orð hansara fingu latín- korte runer, |give kampen, lave en panikkon- vindue som tegn på, at han var at] ymerikanarar i Moskva til át hal-| Afskyr dem som vederstyggelig- trakt med rederne, Den værste, | træffe Ha! Ha! | da. at Castro óivað var komin sp| hed, som nogensinde er lavet, | Og lagget kom ud. Men gud óvæntaður til Moskva til at ávarða | Men den var formes, de gode Den allerværste, | Ve om det nogen sinde kom ind | russar um at sleppa ætlanini um at | 2Fers NG, | Tænke sig! ; | igen, | | tvnna um herlið síni á ovn. Der hviskes en j øret, Slutte fred lige øjeblikket, da Før nar fiskerne kom og banke. Hetta skuldi SOVIET gem sum Godt budskab, Da er det herligt, | hjælpen er kommet ind under land, | de på, intet svar, Cravens tavshed, | eitt fribaroroev fyri USA ib AN Men feerne og alferne, De er | Forfærdeligt! | Ingen hjemme eller ingen at træffe! | Váprángarsamráðingarnar í Geneve | YIr, Irofaste venner, Hæsligt! | Er det ikke at føre falsk flag, at| ) r Derfor kommer de også med ad- Khruschev segði eisini undir um talu CUBA, at Sovjei- teknikkarar aftur nú havá erað nýggja raket. sum kundi fáa til at varslerne, De kan være sørgmodige av Men de kan også være vrede, Ry- síni konstru- gende vrede, | Som ved lytte, OgV. | sagt. var at sjálvt teir kriggstystastu Men det var ingen mild røst, ost. Den gungrede af vredens hellige Fá CUBA bardist Fyrr frælsi. storme sínum. vóru hjørtu okkara við c| Det Van stormbudskab banska følkinum segði hann, | Stormvariel Í Seinni, tá fíggindar CUBAS fóru Jeg má lade det gå videre, Til at fyrireika landgongd 2 oynni, mine venner og kammerater, Fisk- gav SOVJET CUBA rakettir, erne! Arbejderne! Hetta var hættisligt, men figgindin| »Hvorfor lader I jer snyde? kann spekjast. tá hann merkir y Vildlede? kriggsins andadrátt við sínar egnu, vVildlede just af en mand, som 1 . . dyr, burde være den første, som tjente | Jer fiskere, jer arbejdere! NYGGJA RAKETTIN Han burde, siger man, Sidan Khruschev frå teim Men han gør dei ikke, segði risastóru framstigunum í russisku Han var storskrydende nok, rakettteknikkini, >Beint nú hava| Hans røst gungrede i fjeldene, okkara — vitskansmenn roynt eina| Tromhinderne var ved at briste, fyrr = óhugsandi rakett« og legði Så højt og hårdt og veldigt lød afturat: »ein eigur nú kortini ikki| hans røst. Imod alt og alle, Alt at nýta rakettir sum bollar í soðið, Skullle være anderledes, Alt tað vera vit ikki mett av; rakettir, Skulle blive bedre, bare han kom at verja seg vid; men fyri tl fadet, til magten, samfelagsliv- til at fremja og ið, megu vit arbeiða og skapa ma-| eru styrkja I husker hans angreb, I husker hans sadistiske jagt på teriell virði, |A T, arbejdernes foretagende pá Khruschev segdi heita fyri at Suderøen. Aldrig har et arbejder- visa á, at sovjetrakettirnar so av. | foretagende været udsat for en sá gjørt skulu veria Cuba, sum eigur sadistisk forfølgelse, Aldrig, at halda uppat vid at provokerå| I husker hans vredes hyl imod og á staðin fara undir at byggja danskerne, de danske arbejdere, landið upp. Ork ja, vist husker min flam- mende sjæl! For jeg har aldrig væ- HVØR ER IKKI BANGIN FYRI BARDAGA? | ret så opprørt, Så indignere; som | dengang, han fik Zorhindret arbej. derne og fiskere at vinde den støre, den største strejkekamp, som nogensinde har været ude i, Just som millionerne var på vej Í einum ødrum álopi á kinverj- ar, íð hava stóra ávirkan á nógv- ar av Castros fremstu monnum, segði Khruschev: Tað er heilt rætt, de | , ! , | Lavede en kontrakt, der kunne, benytte det til aprilsnar? | om rederne ville det, vare evigt Hvad er flagbesudler? | , * Í : | Ingen hjemme! | thi rederne skulle være enige med | Så ud at lede som efter en nål |F F om at sige den op, såfremt | | ' Í |i en høstak, | I | De fleste gange en håbløs gang, | den skulle opsiges, Har fiskerne været ude for noget | værre? Ingen steder a+ finde! | ! Har nogen svigtet arbejderne og| Men så kunne det ske, at man | | fiskerne værre? Har nogen svigtet | fandt manden, arbejderne og fiskerne så rædsomt? Men ikke ord af hans mund, | Ikke et ord! | Så ud over alle grænser? | Nej! Nej! de retfærdige ånder, siger feerne, alferne, | Fiskerne skældte ud, Men lige. | | meget det hjalp, havde Og så kom den ulovlige strejke, de Den kostede million af medlemskontingentet for uden alt tidstabet, Tab af al den Religiónin skal store | Deres formand. som fiskerne en kvart arbejdsfortjeneste. Glemme! Det kan en fisker ikke som er; hólar Gr fyldt med den hel! Tað er fasta nevndin hjá flokk- | LG fo at vinde sin ret, inum fyri hugsjónarmál, áð er | drig! komin við uppskotinum, Aðal- | Men han fik kastet fiskerne blár i øjnene, også med sit løsrivelses. | evangelium, | Og skønt hans magt var dalende | nevndin gjørdi hesar vidtøkur: stovnum | vid | | | | |1, Skipan av serligum | fyri »visindaligari ateismu« lærdar háskúlar og uppalingar- | ved sidste valg, Skønt en masse af stovnar, alle dem, som han havde forvildet, 2. Tvungin skeið í ateismu við | ske regering om vore Aðalneyndin i sovjettiska kommunistaflokkinum ar skipa ein >stovn fyri vísindaligani ateismu«, sum skal taka upp bardagan móti tí stóðug: vaksandi kristindóminum i Sovjet, har fået øjnene op og vendt hans | undergangs- og fortabelsestale ryg- | | } | I | | lærdar skúlar, medisinskar, bún-| | 7. mars 1964 ventet guddommelige ting a“, var betaget eller optaget af andre op- gaver, men de hvade bare ikke noget at gøre med fiskernes inte… resser, De skældte ud, fiskerne, Uden resultat, | Så vendte de ham ryggen i vrede Forgæves havde de søgt hjælp hos ham, Men hjælp måtte de få, Deres pengefotthold! Valuíen mátte ordnes! Deres kone og bern kunne ikke leve uden penge, Istedet for at få hjælp fra deres formand, måtte (de vende deres gang til danskerne, til gesantska- bet eller tl Ellingsen, Da hjalp det, De mødte ikke nogen tavs sfinks De fik deres selv om det mange masse arbejde, Ja, har man hert sádant sager klaret, gange voldte e noget, Løgn? Spørg fiskerne, som var i Island De var mange, Og de vil bekræfte detta og vide at fortælle det meget, meget værre, Er det underligt, at feerne ad- varer, Man har ikke hørt om noget så skrækkeligt, Og hvordan gik det, da vore go- de formand skulle være ij Island at den island- fiskerirettig- for forhandle med heder deroppe? Rejste derop? Rigtignok! Med »Dronningen«! Fint! »Ternan« der førte de andre de. legationsmedlemmer den var ikke god nok? Ha? Men han mødte ikke en eneste gang, Han (lod fiskernes interesser i fiskerettighederne på Island være fiskerettigheder så galt de vilde, De ragede ikke ham, Ikke en døjt. Mødte ikke een enesie gang! Og hvordan var det i Geneve? Ikke en døjt bedre, Bare værre. så vist som det er meget vigtigt, at vort gode navn og rygte som et stovi; nordiskt folk ikke bliver ødelagt, Desværre gjorde han, vor gode formand, alt for at ødelægge det Men det skal ikke ske uden min protest, Endnu har vi vort frie ord i be- hold, Endnu har vi ret til at tale, Lytte efter og vare (Fortsættes) Manden fra Vestervig, Sige sandheden, tage sig utruddast hevur avgjørt 3, Ríkisins filmsnevnd skal fara undir at gera í hópatali av ánti- religiøsum filmum, 4. Serligir håtidardagar og ritual skulu setast í staðin fyri teir religiøsu halgidagarnar, 5, Serligir lesiringar og ateistisk feløg skulu skipast i fólka- og millumskúlanum til at kanna ateismu saman við serfrødingum | gen, sidder han og hans mænd idag — aðarligar og uppalandi stovnar, og foreldraráðs-lærarum, | ved roret, Og hvordan kom han til magten? Skrækkeligt! . FÆRØSK MARGARINE| Han sveg hvert eneste ord, hvert eneste løfte, han og hans mænd i þá havde svoret over for folket! | | ta (0 | Han havde svoret at bekæmspe | | folke'lokken, som han i hvert ene- VITAMINISERET se af 14 September havde malet FINT PRODUKT for folket som den onde selv, som FÆRØSKT PRODUKT arbejdernes og fiskernes fjende nr, , —