mikudagur 18. november 1964síða 3

18. november 1964 SOSIALURIN SOSIALURIN Utgevari: Føroya Javnadarflokkur Blaðstjóri: Villi Sørensen Prent: Prentsmiðjan á Heygsbreyt tif. 5479 tlf. 1820 Í somu fótasporum TAÐ er ikki langt av leið, at tað er eingin yvirtøka t. V. s. stig … . “ | á sjálvstýrisleiðini framd ella sett í verk, uttan sambandsflokk- | Byg Q ifl n an S | e r n Q urin eisini hevur verið við til tað. Tað kann ikki noktast, at ein- | stakir av teimum sokallaðu »sjålvstyrisflokkunum« hava oyst gor og gall eftir sambandsflokkinum og teimum flokkum, sum hava verið í samarbeiði við honum. Teir hava lagt hitt ringasta og fúlasta í orð- Vit eru altíð til reiðar at leggja til ini, tá teir hava talað um »samband« og »sambandspolitikk« ja, einki minni enn landasvik við endamálinum at >forkoma førovinginum i rættis og veita finansiering tað Føroyum.« Hetta hava teir gjørt og gera tað enn, sjålvt um teir aftaná hina »søguligu hendingina« við ársbyrjan 1963 hava átt líkindi til, at veri seg til húsa- ella skipabygging framt dyggari »sjålvstyrispolitikk« enn sambandsflokkurin og undan- farin landsstýri; men higartil er einki hent, ikki ein yvirtøka er framd - teir stíga framvegis trúliga í somu fótaspor, sum aðrir hava traðk Fyrr ella seinni fáa tygum brúk h ri ad sambandssporini, ið áður hava verið brúkt sum ræðumyndin > nn mikla. einum banka — latið OKKARA banka VÍST boðaðu teir frá ramasta loysingarpolitikki, tá ið teir tóku við; men politiska mannagongdin hevur verið ein heilt onnur. Teir hava 3 rr ; verða tygara banka m. a. tikid við øllum teimum mongu miljónunum daniseringsgull- — — inum, sum teir søgdu vildi forkomu okkum sum tjóð sum seinasta landsstýri hevði útvegað ella fingið tilsogn um. Ongatíð hava so nógvar danskar lógir verið settar í gildi í Føroyum, sum undir hes SJO V Í N N U BA N K ; N um landsstýrinum. »Svikafullir« danir eru heiðraðir bæði á ein og annan hátt. Miklar veitslur eru hildnar fyri kongi, ráðharrum og ødr- um donskum politikkarum, og ein skal leita leingi fyri at finna slíkar — E——w a" lovprísingar av »samhørigheden« og slíkt snobbari. Og í seinasta lagi kalla teir uppá ríkisfelagsskapin »samhørigheden« fyri einki at missa av teimum rættindum, id seinasta landsstyri vann i | R Í S Grønlandi landið teir hava sett sær sum endamál at kvetta við Tað, sum hesir menn nú royna at halda fast um, var tað sama, sum Heitur matur -— Smurt breyð somu menn fyri nøkrum fáum árum síðan undir seinasta landsstýri søgdu vera »landasvik«. EINAFERD skrivadi Dimmalætting, at um ein vildi velja politiskar = . ; »sprællemænd« skuldi ein bara geva fólkaflokkinum sína atkvødu FÆRØSK MARGARINE Í dag kunnu hesi orð við miklumrætti heftast uppí alt hitt sokallaða 6 »sjålvstyrislandsstyrid«, tí teir, sum í dag ráða fyri borgum hava víst. at teir av sonnum ikki eru annað enn politiskir »sprællemænd« VITAMINISERET Heldur tú íkki SOSIALIN? ; FÆRØSKT PRODUKT FINT PRODUKT So bilegg hann hjå postverkinum Um kekk og kekk-konto og eitt sindur um tænastur (Service) Kekkurin er, serstakliga seinru árini, vorðin alt meira og meira van- ligur sum gjaldevni. Hetta kemst fyri ein stóran part av, at gjald: við kekki hevur tann fyrimun, at ein hevur møguleika fyri at grei ymisk gjøld uttan at vera noyddur til at gang 1 vid pe ninginum up á sær og kanska bera ótta fyri at missa hann burtur. KEKK-KONTO: Fyri at kunna gjalda við kekki, er neyðugt at hava pening stand- ” ' andi á konto í einum peningastovni, t. d. á eini sonevndari kekk- konto, sum tygum so kunnu fáa útflýggjað kekk-hefti til. Á kekk- konto kunnu tygum hava tann peningin standandi, sum tygum ætla at nýta til utgjøld í næstum. Hava tygum kekk-konto, ber til at fáa lønina flutta beinleiðis á hana, ella tygum gjalda inn sjálvur, og taka síðan út av kontoini so við og við, sum tygum hava tað fyri neyðini upp til ta upphædd, id inn goldin er. Hava tygum kekk-konto, ber eisini til at lata bankan gjøld fyri tygum, t. d. husaleigu, limagjøld, tryggingar, Eisini kunnu tygum biðja bankan flyta eina ávísa pen mánaða til eina sparikonto, ið gevur hægri rentu, um p: avlops. Tygum nýtist bert at geva ordran, so gongur alt av sæ! Omakslonin fyri hesar tænastur er so lítil, at hon er m eiti. TÆNASTUR | A To I ———— Nr. 84 (Framhald frá 2. síðu) Í | | handling over for et lille folk. der | kun har fiskeriet at leve af, og | som de store englændere dog står i en taknemmelighedsgæld úl og det endda i så høj grad, at det før- anledigede Englands store mand Chruchill til under krigens farlig- ste tid at udtale, at Englænderne aldrig ville glemme færingernes indsats under krigen, da de ført satte med at sejle med fisk til det engelske marked, efter at Islændes ne og alle andre på grund af dem store fare, sejladsen indebar, hav de indstillet al sejlads over At- lanterhavet. Men det kostede også færingerne en trediedel af deres fiskerflåde og så mange menneske liv, så man siger, at færingerne var dem, der procentlig mistede de fleste mænd på grund af krigen Betingelsen for at kunne leve er de samme på Færøerne som alle andre steder nemlig at vi kan komme af med vore produkter vor fisk. Jeg vil derfor gøre mig til den varmeste talsmand for, al man fri ngens så vel som fra det færøske landsstyres side sætter He kræfter ind på at formå eng lænderne til at frafalde deres rm striktioner od færingerr Men fiskerigrænsen er ukrænke lig, thi den er forudsætningen for an i det hele taget kan gøre sig nogen forhåbning om et ind bringende hjemmefiskeri Det er klart, at vi må sætte ali kræfter på at få udbygget vor fiskeriindi vi kan ekspor tere vore fiskeriprodukter í for ædlet Í Strana Í ike vil løse mar kedsspørgsmaålet, idet jo hele ver den er marked for fiskefiletter og andre forædlede fiskeriprodukter Jeg tror vi har ekspantionstran gen og gå-på modet, d skal til Det kræver vældige kapfaljte vesteringer. Jeg føler, at man tra dansk side vil gøre sit bedste tor at imødekomme vore ønsker her Men det kan ikke nægtes, at det danske renteneveau er meget tryk kende og vanskeliggør en ellers rentabel drift. Jeg tillader mig der for at henstille til den højtærede statsminister at tage under venlig overvejelse, hvorvidt der ikke kan gøres noget for sænkningen a renten, det færøske fiskerierhverv må betale for de investeringslån man kan erholde fra Danmark Grønlandsspørgsmålet har som bekendt haft den allerstørste inte resse på hærøerne, Jeg var meget glad for de resul tater, vi opnåede næstsidste gang vi forhandlede med det høje lands rad i Grønland eg havde håbet, at vi ved for handlingerne i 1964, der som be kendt lige er afsluttet, ville, på grund af de erfaringer, man í dø forløbne år har gjort, kunne gå videre til gavn for begge parter At man ikki kunne gå videre end til at forny den gamle aftale for nogle år, var derfor en skuf felse for mig og mange på Fær rn Det er min fulde overbevisning at et samarbejde mellem færinger ne på lige fod således, at grøn nderne har samme ret på Fær øerne son færingerne, og færin gern den samme ret som grøn lændern på Grønland vil tjene endernes interesser 1 lige sá som det vil tjene fær således være basis for lleste samarbejde + f at bruge et moderne ord imeksistens mellem grønlæn og færingerne pá ÞFærsern som på Grønland Det er I inderligste håb, at snares uligt må være i stand til finde en ordning, hvorefter man både på Færøerne og på Grønland ne sige, at vi har nået dette | gge parters fulde tilfreds hed. Jeg føler mig overbevist om un fra den danske regerings side vil gøre sit yderste for at dette må ske Skulu tit bruka bil persónkoyring ella skúla- koyring, so ringið tlf. 2773. Alexander Dalfoss