sunnudagur 3. januar 1965síða 7

— Sá du, hvor de voksne skavede sig .. nytåsraften ... . sprang rundt pá stole og borde og hylede og truttede í duthorn. EN FREMMED KOMMER TIL BYEN er opstod stor larm, megen uen og skrigen, borgmesteren skjalv, hans mange mængder kød bævrede. Og nu tog senor Givia med en rask bevægelse om borgmesterens over- og un- deransigt, drog fra oven og ned, så den sure borgmestermurd kom til at stå som et gab, en uhyre tragt, enken Carmen tog hans trekantede hat og fyldte den med cognac, og så hældte hun cognac'en, årgang glød, ned i denne tragt, blev ved at hæl- de, men humant med små mel- indtil også sefior Ed- lte vulkaner springe i sit lodder i benene, in som hun selv havde haft aftenen før. Imens stod al skreg eller rettere 23: Ned med surheden, ket og vantro med kedsomheden, ned med tri- Vialiteten. Der var nu også nog- le som råbte: Ned med cor- nac'en. De tænkte bare på tør- sten. Endelig slap man borgme- steren, han stod og vaklede for- Virret, snurrede så rundt som en top, faldt og uk- } og et pluds e 8 forkyndte - n var fa á 1 man ham over en muld- dyrryg, slog en rem c ham og A-PRESSENS SONDAGSTILLÆG Adresse; Nr. Farimagsgade 49 København K Tit Central 13 95 Redigeret af: bert Corydon Lay-out: Kal Hansen Redaktion: Claus Becker tansvarhavende) Harry Rasmussen og Hans Rishø: 8 wtEtkenD FORTSAT FRA MIDTERSIDEN í AG det nye ár, rábte alt folket, den nye tid, den man kalder den solfyldte fremtid, er kommet til Ciudad Triste. Sel- veste glæden, sefior Gioia, er kommet til vor by. Deres øjne havde mistet surheden, for hr. Glæde gik omkring og satt smil omkring deres læber, Og deres hjerter udvidede sig og lev så store, at hele verden kunne rummes i dem. Palmerne holdt øjeblikkelig op med at rasle, de rankede sig og det hviskede fra deres kroner, så- dan som det skal fra palmekro- ner, Det var et mirakel, Mørket faldt, månen sejlede ind over dalen med en skyparýk på sin skaldede isse, og stjernerne tog hinanden i takkerne og dansede over himlen, Vinde, så bløde som unge kvinders hænder, strøg trætheden af menneskene. Si, senor, det blev en ør nat. Da kirkens klokker ringede det nye — Ja, kan man nu forstå, de er sá overstadige, Adam ... år ind, hentede man de gamle muskedonnere frem og skød et hav af søm og sten ud over tor- vet. Og nu klukkede ankrenes indhold i indbyggern maver. De teede sig som gale, men uskyldige gale, jeg-angsten slap ud af dem og blev til et mod, den forsagte steg op og holdt tale, den tunge gik på hænder, den sky balancerede en blom- stervase på sit hoved og blev en blomst selv, fra den generte og hemmeligt elskende sprang kærlighedens fagre væsen ud og favnede den elskede, den lille blev så stor, som han altid havde ønsket at være, de tykke blev slanke og smidige, den skaldede fik hår som en have, den gamle blev ung igen, og ægtemændene kyssede atter de- res koner og kaldte dem med kære navne, sådan som søde, Í ODT NYTAR allesammen G og tak for det gamle haveår, der gik og aldrig kom- mer tebages mer' i vores tid, Bents mor ind og sa'e i morges. Det allerede søndag igen, og vi ta'r hul på en helt ny kalender, lissedan som sid- ste år. Måske er der fler' fri- og I. kom maj har de lagt fordi der har vi age 1, på en lørdag, weekend alligevel, Snyderi og organiseret svindel, si'r vo- res far sel nderp L fordi det i Vor« jul var al t langt efter påsken, sa'e min mor så, osse selv om vi smi- der juletræet ud på omsdag, fordi det er Helligtrekonger hele dagen. Vi ska' kuns feje 1 nåle ud og smide stativet ned i gården te' viseværten og gå og brokke sig over. Og på lørdag ska' vores haveforening ha' sit eget jule- n ed træ for alle ungerne nisse og godteposer, fordi sa- len ka' ikke fås før og ska bestilles te' næste jul allerede igen, sa'e min mor. Forman- den har ringet og bestilt nis- sen, der ska' være en anden, fordi ham sidste år blev gal i pausen og tog skægget af og gled, så alle ungerne blev godt tossede og lavede larm og ballade og ville vælte træet og alting. Kender ikke børn i dag, fordi de langt fram- lige og ve' strejke og måske ikke i skole eller noget når julen er har fået nye sko og ødelagt og de kuns bælg- vanter. Så måtte formanden selv være „jeg gik mig over sø og land« og det hele. Av, hvor den gamle svedte og ostebutik på nisse og lignede en hel panden, mens hele bestyrelsen sad og drak sig en bajer og pyntede på regnskabet. Det går vores far aldrig med te' mer", fordi en nisse er et styk- ke zrbejde, lissedan som inde hos k)mmunen omtrent. Næstformanden og kasseren ku' fame da ha' hjulpet or- dentlig med, sa'e Bents mor. De sgu' nogen kønne nisser. Ork, fordi vores far ga' dem osse igen, sa'e min mor. Vi sætter kontingentet op, sa'e han. Manglede bare. Så ka' vi bestille 3 nisser og så ka' for- manden sætte sig ned og be- stemme det hele. Sá grinte de ikke mer', for det ikke sjov og gá og betale en nisse i maj og juni, hvor solen skinner og rødkålen ikke engang er plantet endnu. erasmus + + . de bliver jo ikke en gang et ár ældre af det. Høver fot. de havde gjort det engang i ti- dernes morgen. Og forældrene holdt op med at skænde på de- res børn. Sefior Glæde sad med sehora Carmen, den endnu unge og kønne enke, på skødet og skænkede af sin livgivende drik. Hans stemme steg som en gyl- den fugl op under stjerne, og hans glæde trængte ind i alle. Han gjorde en bevægelse, som om han førte en pensel og straks sprang man efter potter og dunke, pensler og koste, man havde jo fået vinger på fødder- ne, og på én eneste nat blev byen malet og alle skjolder dækket. Han råbte: Stop din skjorte ind, sno dit skæg opad, hal dine strømper stramme, og de gjorde det. Da solen søvnig som sædvanlig dukkede frem I øst, blev den smilende i et nu, virkelig solvarm, for Ciudad Triste var blevet blå, gul, rød, hvid, brun, rosa, et sandt fyr- værkeri, raketter, der flammede i dalen, — Hvem, spørger du som lyt- ter, hvem var dog denne sefior Gioia? En troldmand, sefior, som havde et sesam i sin mund, og som havde i sin evne at åbne lukkede døre, smuldre mure og frigøre bundne. Hvor han kom ; Máske oppe fra himlen, e fra et paradis, et ukendt kan være han havde en et sted i bjergene, hvor ts røde roser voksede, og herlige cognac sprang fra hvor tusinder af ankre ablede for at fyldes, og af muldyr ventede på dem ud i verden tørstende, og hvor blomstrede som ranker. rter« 1åbløst folk langvejs I DAG kommer Gioia, som fra til Ciudad byen nu hedder, for at hilse på dens borgmester, der i Øvrigt er ed at uddar en hob af glæ- borgmes re til andre byer. Si, for at hilse på ham og få har i sind og øjne og noget Carmens varme blod in r. Og lære sig hensynet til andre mennesker af byens indbyggere følgelig nu st Mer Vit i dalen er selv- get op af den, for første gang har de set havets uendelighed og fået næret deres drømme og lært, at horisonter- ne er uden grænse og lokker med ukendt liv og megen lyk- ke, og at intet som glæde, om- sorg og kærlighed kan lade sin- dets 1: r falde. Verden er ikke kun en dal, verden består også af højder, M EN jeg, der har lyttet til Á denne fortælling, og som har rejst í mange lande og væ- ret í mange byer, og som, pá grund af min erfaring er svært jordbunden, tillader mig at spørge: hvor denne cognac, ár- gang glød, ellers kan købes, og hvad den koster pr. liter. Hans Andreasen,