sunnudagur 10. januar 1965síða 3

i.) '4 + þá þa ME Ms hører rystende beretnin- ger om brødnid og tjeneste- mandsdiktatur inden for Radio- huset. — Ih ja, jeg havde skam også ladet mig fortælle, hvor forfærdelige arbejdsforholdene ar, inden jeg kom derind. Man gik rundt med knive Í ærmerne, og man skulle helst kridte skoene for at stå fast, men jeg kan kun sige, at vi har det ualmindeligt hyggeligt der hvor jeg er. — Kan bevidstheden om, at når man først er sluppet ind, bliver man aldrig sparket ud, ikke virke sløvende på den en- keltes initiativ? — Mon ikke det gælder samt- lige samfundsstillinger i dag, men for øvrigt kan jeg nu ikke se, at truslen om afskedigelse skulle være afgørende for ens indsats. — Hvad mener De om den hårde kritik, som fjernsynet med mellemrum er udsat for? — Det kan jo ikke undgås, at forventningerne er hastigt sti- gende — det der kaldes bras Í i dag blev måske rost for bare 5-8 ár siden — folk bliver kræsne, og sådan skal det også være. Men al den råben op om, at Sverige skulle være så meget bedre, er nu hen i vejret efter min mening. Det er efter- hånden blevet en myte, og fore- stil Dem et tankeeksperiment, hvor Danmarks fjernsyn i løbet af 2 år virkelig blev bedre end Sverige — jeg tør vædde på, at man stadig ville insistere på, at Sveriges var bedre. ILLE en større arbejdsfrihed virke befordrende på kvalite- ten? — Vi i EKKO har faktisk fri- hed til at lave programmerne, som vi vil — man har efterhán- den indført en efterkontrol, og så må man jo være parat til at ta' kløene, når tiden kommer, Men efter hvert EKKO går vi allesammen ud og ringer til vore koner. Og når det er gjort, sam- les vi i kantinen over en øl og udveksler konernes bemærk- ninger om programmet. — Hvad ser en fjernsynsmand, når han er hjemme? — Jeg holder meget af en god fodboldkamp — og Preston & Søn... - Det, der kaldes bras i dag, blev rost for bare 5-6 ár siden... ÉT WEEKEND 3