sunnudagur 17. januar 1965síða 7
‹ fyrra síða allar 12 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
Al Jolson í filmen
»Jazzsangeren«
MIDTEN af kom
Eddie Cantor til Hollywood.
Kort tid efter kom talefilmene,
og filmproducenterne ledte med
lys og lygte efter »navne«, der
kunne tale professionelt. Jølson
spillede jazzsanger (Sonny Boy
var en af hans populæreste
ting), Jack Benny arbejdede for
Canada Dry Ginger Ale, og Can-
tor >solgte. benzin. Eddies pro-
gram handlede om hans familie-
liv, og hver uge fik han latte-
ren til at rulle ved at fortæl-
Je om Ida, hans kone, og om
hans familie på fire piger. Ben-
ny skabte »Rochester«.
tyverne
EN store depression i 1929
ødelagde Broadway. Tre-
diverne begyndte en ny epoke i
showbusiness. En økonomisk
lammet nation har brug for un-
derholdning og latter. Rigtige
negerskuespillere og musikere
flygtede til Europa, De usete
millioner af radiolyttere og det
svindende antal af biografgæn-
gere vedblev at finde noget
morsomt i vægte situations-
komedier, hvor hvide „stjernera
spottede det groteske ved ly-
stige ubekymrede negere. Det
Af ED. REEVES
grovest nedladende radiopro-
gram var Amos og Andy, som
hver aften sodede deres ansig-
ter, før de gik til mikrofonen,
hver de i en halv time på gyn-
gende grund fumlede og mum-
lede sig gennem en række »ne-
ger.-opblæstheder i en stil fle-
re grader under Jolsons tåbe-
ligheder, Det var amerikansk
humor i trediverne: uvidande
negre, stupide græske restau-
ratører, umælende sortsmud-
skede italienere og skøre rus-
sere,
Men flere mindre grupper be-
gyndte at blive flove over alt
dette. Lidt efter lidt blev vit-
tigheder og morsomheder, der
sigtede på en særlig racegrup-
pe, slettet. Det blev en uskre-
ven lov, at alle ironiske hen-
tydninger til religion og race
var tabu — undtagen naturlig-
vis hvor det drejede sig om
negre, »Onkel Sam-komikerne«
stod uden for denne lov.
Eddie Cantor »vaskede sit an-
sigt« en gang i begyndelsen af
fyrrerne (næsten samtidigt med
at Hitler kom til magten). Hans
program begyndte at vise ne-
gerstjerner (Buck og Bubbles,
»Slam.« Steward og Thelma Car-
penter). Han hjalp Bill »Bo-
jangles« Robinson med at blive
medlem af Friar's Club (en
— og uden maskering
berømt skuespillerklub), hvor
Cantor plejede at komme,
Cantor tabte en formue i
Wall Street, men han blev rig
igen ved at skrive en bestseller,
hvor han gjorde grin med sin
fiasko i højfinansen. En efter
en „opdagede. han Deanna Dur-
bin, Bobby Francks, Jan Peerce
og Eddie Fischer. Han mødte
verden ansigt til ansigt, og som
han var født — med hvid hud.
Hans langvarige strid med Jol-
son blev glemt. De to mænd vie-
de sig til Israels sag.
Amos og Andy, nu multimil-
lionærer, blev skarpt kritiseret
af negerpressen og fra prædike-
stolen. Som udvej begyndte de
at bruge negerskuespillere i de-
res ensembler. MsiIntire &
Heath var døde. Hattie McDa-
niels, den evige kokkepige,
vandt en Oscar for en birolle.
Clarence Muse, en fin karakter-
skuespiller »fik løv til« at op-
træde uden prop,
ME de hvide skuespillere
kom frem fra deres falske
facader, kom negerskuespillerne
frem i lyset. Sammy Davis jr.
»Slapsy« White og Dick Gregory
er en moderne talentfuld trio,
som før i tiden ville have væ-
ret nødt til at sværte sig for at
blive antaget, Ingen neger i dag
teaterrolle
»typisk«
ville
som
neger.
acceptere en
forhenværende
x
Efterligning siges at
den højeste form for smiger,
»Onkel Sam-komedie« med sin
skizoide blanding af had og hyk-
lerisk beundring spottede den
menneskelige værdighed hos
både farvede og hvide skuespil-
lere og tilfredsstillede en far-
lig hunger hos tilskuerne, Sy-
net af en hvid person, der ud-
styrer sig selv med kendetegne-
ne på en hadet og foragtet race
og den selvmodsigende opførsel,
der blev påtvunget en oprinde-
lig sort skuespiller, som skønt
allerede sort skulle gøres endnu
sortere, eksisterer ikke længere
i amcrikansk folketeaterliv. Den
tvivlsomme værdi af en natio-
nal folkehumor som »Onkel-
Sam-komedien« er, blevet afslø-
ret som det, den virkelig er (og
var) — en parodi.
Eddie Cantors farvel var na-
turligt, og med ham forsvandt
for altid en mærkelig ameri-
kansk skik.
være