sunnudagur 17. januar 1965síða 7

Al Jolson í filmen »Jazzsangeren« MIDTEN af kom Eddie Cantor til Hollywood. Kort tid efter kom talefilmene, og filmproducenterne ledte med lys og lygte efter »navne«, der kunne tale professionelt. Jølson spillede jazzsanger (Sonny Boy var en af hans populæreste ting), Jack Benny arbejdede for Canada Dry Ginger Ale, og Can- tor >solgte. benzin. Eddies pro- gram handlede om hans familie- liv, og hver uge fik han latte- ren til at rulle ved at fortæl- Je om Ida, hans kone, og om hans familie på fire piger. Ben- ny skabte »Rochester«. tyverne EN store depression i 1929 ødelagde Broadway. Tre- diverne begyndte en ny epoke i showbusiness. En økonomisk lammet nation har brug for un- derholdning og latter. Rigtige negerskuespillere og musikere flygtede til Europa, De usete millioner af radiolyttere og det svindende antal af biografgæn- gere vedblev at finde noget morsomt i vægte situations- komedier, hvor hvide „stjernera spottede det groteske ved ly- stige ubekymrede negere. Det Af ED. REEVES grovest nedladende radiopro- gram var Amos og Andy, som hver aften sodede deres ansig- ter, før de gik til mikrofonen, hver de i en halv time på gyn- gende grund fumlede og mum- lede sig gennem en række »ne- ger.-opblæstheder i en stil fle- re grader under Jolsons tåbe- ligheder, Det var amerikansk humor i trediverne: uvidande negre, stupide græske restau- ratører, umælende sortsmud- skede italienere og skøre rus- sere, Men flere mindre grupper be- gyndte at blive flove over alt dette. Lidt efter lidt blev vit- tigheder og morsomheder, der sigtede på en særlig racegrup- pe, slettet. Det blev en uskre- ven lov, at alle ironiske hen- tydninger til religion og race var tabu — undtagen naturlig- vis hvor det drejede sig om negre, »Onkel Sam-komikerne« stod uden for denne lov. Eddie Cantor »vaskede sit an- sigt« en gang i begyndelsen af fyrrerne (næsten samtidigt med at Hitler kom til magten). Hans program begyndte at vise ne- gerstjerner (Buck og Bubbles, »Slam.« Steward og Thelma Car- penter). Han hjalp Bill »Bo- jangles« Robinson med at blive medlem af Friar's Club (en — og uden maskering berømt skuespillerklub), hvor Cantor plejede at komme, Cantor tabte en formue i Wall Street, men han blev rig igen ved at skrive en bestseller, hvor han gjorde grin med sin fiasko i højfinansen. En efter en „opdagede. han Deanna Dur- bin, Bobby Francks, Jan Peerce og Eddie Fischer. Han mødte verden ansigt til ansigt, og som han var født — med hvid hud. Hans langvarige strid med Jol- son blev glemt. De to mænd vie- de sig til Israels sag. Amos og Andy, nu multimil- lionærer, blev skarpt kritiseret af negerpressen og fra prædike- stolen. Som udvej begyndte de at bruge negerskuespillere i de- res ensembler. MsiIntire & Heath var døde. Hattie McDa- niels, den evige kokkepige, vandt en Oscar for en birolle. Clarence Muse, en fin karakter- skuespiller »fik løv til« at op- træde uden prop, ME de hvide skuespillere kom frem fra deres falske facader, kom negerskuespillerne frem i lyset. Sammy Davis jr. »Slapsy« White og Dick Gregory er en moderne talentfuld trio, som før i tiden ville have væ- ret nødt til at sværte sig for at blive antaget, Ingen neger i dag teaterrolle »typisk« ville som neger. acceptere en forhenværende x Efterligning siges at den højeste form for smiger, »Onkel Sam-komedie« med sin skizoide blanding af had og hyk- lerisk beundring spottede den menneskelige værdighed hos både farvede og hvide skuespil- lere og tilfredsstillede en far- lig hunger hos tilskuerne, Sy- net af en hvid person, der ud- styrer sig selv med kendetegne- ne på en hadet og foragtet race og den selvmodsigende opførsel, der blev påtvunget en oprinde- lig sort skuespiller, som skønt allerede sort skulle gøres endnu sortere, eksisterer ikke længere i amcrikansk folketeaterliv. Den tvivlsomme værdi af en natio- nal folkehumor som »Onkel- Sam-komedien« er, blevet afslø- ret som det, den virkelig er (og var) — en parodi. Eddie Cantors farvel var na- turligt, og med ham forsvandt for altid en mærkelig ameri- kansk skik. være