sunnudagur 24. januar 1965síða 7

Luftskibet »Hindenburg« før afrejsen på turen til Amerika, hvor det kom í brand og Bailone:: er forløberen for luftskikene, som blev spået en strålende fremtid. Bet blev imidlertid ikke tilfældet. Den katastrofe- fyldte æra varede kun 40 år fra 1897 til 1937, da berømmelige »Hindenhurg« styrtede ned ved landingen på Lakehurst-lufthavnen i nærheden af New York. fysikeren, professor Charles, om et Jede et nyt forsøg. Charles kendte intet til Mont- golfier-brødrenes anvendelse af varm luft, og han gik derfor frem efter et helt andet princip, idet han anvendte brint til bal- lonens indre, Opstigningen fandt sted 26. august 1783, og ballonen holút sig svævende í tre kvar- ter, inden den dalede ned nogle kilometer fra Paris på en mark, hvor de arbejdende bønder med leer og høtyve ødelagde „uhyret fra himlen., inden professor Charles og hans stab nåede fren for at redde den kostbare ballon. FE at ballonen var opfun- det, var det naturligvis en nærliggende tanke at gøre den styrbar, og der fremkom i første omgang en del mærkelige pro- jekter, som gik ud på at bevæge ballonerne ved hjælp af sejl vog vældige luftbremsende årer. An- dre opfindere ville drive bal- merne ved hjælp af håndtruk- » hen- ne luftskruer uden at syn til, at mennesket kun kan ie 1/6 hk. Føgst da den franske inge: øjtnant Meusmiers udkast til en styrbar ballon blev offentliggjort 1784, var man inde på den rette vej, idet Meusmiers projekt gik på at gøre ballon af- angt, så det lettere kunne glide nnem luften drevet af propel- € Den egentlige brintbal e han anbringe i et hyls og mellemrummet mell ndre og det ydre hy! fyldes med luft, som blæstes nd gondolen. M EN fórst da den lette benzin- A motor kom pá markedet kom der rigtig gang í udviklin- gen, og da det lette metal alu- inium blev kendt samtidig, ve- gyndte den østrigske ingenør Daniel Schwartz i 1896 bygnin- gen af et luftskib efter revolu- ionerende principper, Hele bal- onlegemet var en stor metalcy- linder med spids forende vg halvkugleformet agterende, Hyl- ster(x var fyldt med brint, gon- dolen blev fastgjort til ballon- legemet, og fartøjet blev drevet med en Daimler-benzinmotor på 12 hk, I de følgende år kom de europæiske lande og US med i konkurrencen om luftski- bene — og i den fortsatte kappe- strid nationerne imellem hæv- dede én sig — eller rettere to ukuelige mænd sig — fremfor alle andre: tyskerne grev Ferdi- nand von Zeppelin og hans nære medarbejder Hugo Eckner. Allerede da Daniel Schwariz byggede sit første ballonhylster af aluminium, arbejdede Zeppe- lin og Eckner med en konstruk- tion efter et nyt princip. I 1898, da den nødvendige kapital var let sammen, blev grunde il et luftskib med et rum- 1g på 10.000 kubikmeter, Bal- Jønlegemet skulle formes som x en cylinder i begge ender, den karakteristi cigarform, ug Gen 2. juli 1900 var nybygningen klar til at gá í luften. Tusinder af mennesker var mødt op for at overvære opstigningen, og man imødeså med spænding, hvor ; in det ville gá med at bringe denne luftkæmpe hel- skindet tilbage til jorden. Det første forsøg var over al forvent- ning, men efter det tredje for- søg havarerede fartøjet under C 2-Eckner tabte dog ikke mo- det og ville straks gå i gang Í bygningen af et nyt luft- ib, men denne gang kneb det med at skaffe pengemidlerne, hvorfor konstruktørerne udsend- te et nødråb til det tyske folk, der blev hørt, Det økonomiske dlag var i orden i løbet af nåneder, og et nyt luft- klar i 1906. Det fik k ig skæbne allerede ved i januar má- ned. En kraftig vind ødelagde luftkæmpen, Det tredje forsøg støttede kejser Wilhelm, og nu begyndte heldet at følge kon- struktórparret. Der måtte dog en ny folkeindsamling til, før seri fabrikationen endelig blev s ret 1910, da der blev startet et aktieselskab »Delag.«, som skulle anvende zeppelinere til trafik- brug, EN helt store succes opnåede Zeppelin-selskabet 1910, da Eckner efter en opstigning fandt ud af, at luftskibene havde en zationsmæss! it. del mangler navis Under en samtale i en robåd p Bodensøen, hvor det flydende Zeppelin-værft var placeret, hævdede Eckner, at luftskibene burde navigeres lige så let som et skib på havet, Zeppelin, der på dette tidspunkt var en ældre mand, overlod på stedet til E ner at lede hele værftet, og i 1911 stod firmaets forbedrede konstruktion »Hansa. klar, Som et af de første lande fik Danmark i 1912 besøg af ,Han- sa-. og hele København stod på den anden ende, da giganten lagde til ved en primitiv la 3 g - dingsmast på Kløvermarken, I 14 de kommende uger talte man kun om luftskibe, og alle syntes at være enige om, at man her stød over for en nyskabelse, der ville revolutionere menneskeh2- dens fremtid. NDER den første verdensk byggede Zeppeiin-selskab: I luftskibe til det tyske adski luftvåben, og i store formatio- ner blev de sendt ind over Lon- don. Med deres uhyre far brintladning, tusinder af kubik- meter højeksplosiv gas opbeva- ret i et spinkelt hylster af bom- med primitive mo- uld og si torer forsynet med glødende ud- stødningsrør få meter lonhvylste var de alt for sårbare, Resultat« en masse uhyggelig men dr. Eckner v op. Efter krigen fuld fart på bygningen af skibe hos Zeppelin-værfter 1924 blev dr. FE chef, og samme år ZR-3 over Atlanter 8157 km lange ti på 81 timer og 17 m tober landede ki 15. ol Lakehurst-f Eckner personlig overgav lyvepladsen, kanerne som et led amet tyske krigsskade-erstatninger til USA. I Amerika blev Eckner over- øst med æresbevisninger, Ved forhandlinger med „Good Year«-= kompagniet lykkedes det ham at skaffe et stort kvantum af den ikke brændbare luftart helium, som blev brugt til konstruktion af det eneste lufískib, som har Den eneste danske passager på ulykkes- turen, fhv. fabrikant Hans Vinholt, blev frygtelig forbrændt både i baghovedet og på underarmene en ufor Zeppelin.. vært beholden succes: mm — »Gra I 1928 gik det ud på sin jomfru- rejse med konstruktøren ved roret, Det kunne medføre 20 passagerer foruden den 40 mand store besætning. Forsynet med 5 motorer på hver 530 hk havde hed på 128 km tur gik over det en tophasti: i timen. Den Atlanterhavet. og í august-sep- tember 1929 gennemførte det en sejlads jorden rundt, 34.200 km i løbet af 26 dage og 4 timer, I 1931 var »Graf Zepp., som det populært kaldtes, på en fors ningsflyvning til Leningrad over det nordlige Polarhav, og i slut- ningen af året påbegyndte det regelmæssige post- og passage- flyvninger mellem Friedrichs- hafen og Pernambuco i Sydame- rika, I 1937 afsluttede det sin virksomhed og gik til hvile i en af lufískibshallerne Rhein- Main, hvor det i de næste to år blev set af en million kum alligevel beva- holdning over skibene, skyldtes det fle- samme periode. Bl.a. styrtede det store engelske R. 101, som forulykkede på sin j í 'ejse den 5. oktober 1930 n på vej til rede totalt rel reserveret for luf re katastrofer j få timer efter Indien. Det ved Beauvais i Frankrig, og 46 på de ombordve af rende dræbtes, To år senere styrtede det kæm- pemæssige ame! e „Akronae ndende til jorden 4. april og 78 enr ( | istede iftskil kken i d en belastet 6 aj da den zeppelinet »Hinden- burg« strøg ind over New York rø på sin jomfrurejse frå Hamb« kner havde på grund af valu- tasituationen måttet gå tilbage til brinten — og her má man søge årsagen til katastrofen. Kun fem minutter efter lan- lingstovene var kastet ud, skete atastrofen. En flamme sprang h 1 kund som en gigantisk blomst, Intet kunne hindre ilden i at fortære hele skroget, De få, der i de første øjeblikke var klar over, at katastrofen var indtruf- fet, stod som paralyserede, før de fik sig samlet sammen til at alarmere slukningskolonner ag ambulancer. Skibsofficererne anede intet om ulykken, før ha- lepartiet knækkede af og vip- pede den forreste del af skibet vejret i en vinkel på 45 grader. Man forstår deres rædsel, da de konstaterede sagens rette sam- menhæng, Igennem ,Hindenburg«s cen- trale akse gik en luftkanal, ad hvilken ilden havde fri passage, og her rasede flammerne frem og tilbage med en fart som en brand i en sommertør høstak, Udbredelsen af ilden havde na- turligvis været fremadskriden- de, som sekunderne gik, og den forreste del af skibet var ikke længe om at følge halepartiet til Jorden, Mindre end et minut er at branden var brudt ud, var „Hindenburge forvandlet til forkullede rester, USA besad på det tidspunkt nogle store, brandsikre helium- fyldte luftskibe, men efter flere iheld også med disse gik de t luftskibe ind til den store hvile. Kun Eckner tabte ikke modet. Han lagde kølen til en mu nybygni stor som nem en handels USA og Tyskland sikrede har } } ig det nødvendige kvantum im. Krigen lagde < hindrende vejen for I: luftskibenes ng til USA som rådgivende for »Goodyear-selskabet«, og i 1951 blev han valgt til vicepræsident i det nystiftede britiske luft- skibsselskab i Edinburgh, I 1952 henvendte en kreds af tyskere sig til ham med henblik på at genoplive mellemkrigsårenes triumfer — men Eckner erklæ- rede, at han ansá luftskibenes tid for at være forbi, Dr. Eckner døde den 14. au- gust 1953. Han tog luftskibene med sig i graven, .