sunnudagur 24. januar 1965síða 8

Adam og Eva — Véd du hvad, Adam, jeg har set — En hvaffor-én? — Sådan en lille én, der bider. — Nåh, bare sådan en slags lille en loppe. løve. o er da student — fra kursus. Sá man bliver pacet frem. Det er N TNEREN S M 23 ARIG jeg er ikke rigtig akademiker. herligt ikke at blive klemt inde - — Ikke så forkælet som dem, i et »race«, ikke at blive tvun- der går den beskyttede skole- get til at tage parti, ikke at blive forceret frem — ofte over ER står Erik Thygesen un- der boganmeldelser, i over- sættelser — det er ligesom ble- vet mode, at de fleste forfattere producerer sig med mange for- skellige gøremål. — Det er en økonomisk nød- vendighed. — Bliver man ikke påvir- ket, så man ubevidst tilegner sig andres stil og ideer ved læs- ning af så meget fremmed stof? — Jeg har slet ikke selv skre- vet noget i den tid. Hvordan føles det at an- melde sine kolleger negativt? — Det bryder jeg mig ikke om. Det er man altid ked af. — Hvad forlanges der af en bog, for at den skal være »god«. — Jeg kan svare ganske en- kelt: Jeg vil ikke kede mig ved læsnir af bogen. Det er ikke så meget spørgs- kunst, men ind- komme mig ved. det er sindssygt at en bestemt stil. Jeg meget af gammel mål, holdet : Jeg synes, hænge sig i holder sel litte altid interesse- ret der er selvstæn- digt Men jeg bli- ver meget vår Jeg mærker, elder ikke gør mn g, nogen sinde har læst Der er ingen tvivl om, at forfattere som Svend Aage Mads Vagn Steen, Gunnar VVEEKEND A-PRESSENS SØNDAGSTILLÆG Adresse: Nr. Farimagsgade 49 Københovn K TIf Central 13 95 Redigeret af: Robert Corydon Lay-out: Ka; Hansen Redaktion: Claus Becker (ansvarhavende) Harry Rasmussen og Hans Rishøj B WEEKEND FORTSAT FRA SIDE 2 Brammer (og for den sags skyld ogsá Erik Thygesen) er blevet ofre for kritikernes læsetræt- hed. — Læsetræthed — det er et pænt ord. Hvad med Dem selv? Bliver de aldrig træt af at læse? — Nej!!! — Er der slet ikke andet, som interesserer? — Jeg var mægtig politisk engageret, før jeg begyndte at skrive. Jeg har været igennem en del af punkterne .., — Skal vi gætte, at De gyndte som kommunist? — Måske . , , men jeg er ikke be- kommet frem til det værste endnu. — Det værste — er det det konservative yderpunkt? — Hvem ved? — P.t, er jeg likal. — Hvad er forudsætningerne for at skrive? — Det ved jeg ikke, men jeg vej? — Måske. I hvert fald ikke rigtig akademiker. Jeg startede med at læse litteratur en uges tid ... — En hel uge? — Ja. Så klippede jeg billet- ter. Et par års tid. — Er det der, inspirationen er kommet til »Klip-Klip«-ka- pitlet »Karnevalskongen«? — Måske. Men der var dej- ligt at være. Ikke meget at lave. Kollegerne er dejligt am- bitionslóse. Og det er ganske 8 5 godt betalt. Er det en fejl at have ambitioner? — Det er rende at være et forfærdelig irrite- sted, hvor V, hvor vinder ænd:r Ber's alle tider og gæs og ferkræ hver gang de er te' andespil nogen steder, sa'e min mor. Nu har de vundet igen og ska' ha' fremmede te andestej og annanas med flø- deskum. Gratis mad har de haft i hele januar og ta'r nok februar med, si'r hun. Altid heldige hver gang. Født på et lykkehjul, str hun. De kender sgu' nok ham, der ryster posen, sa'e min far. Bents far er alle tider i be- styrelsen uden og lave noget. Går rundt med bånd i knap- holder den gående foreninger. Er med morgenen hullet og i mange på kvajtorvet og kigger på ferkræet. Skæve om ænder og halvsyge høns ry- ger ud te' bar andespil sam- men med nogle gamle knæk- pølser og billige kabonader med bar ben i kammen. Lige te' og komme i bradepanden står der så i annoncen. Lav selv sovsen og kom svesker og æbler i og sy den sammen med uldgarn. Vi sku' prøve engang og vær' med, sa'e min mor. Når sygekasser og fodboldklubber ka', má en haveforening osse ku'. Sá ku' vi selv ryste posen og Rekkert sku' væ'r dørvog- ter og ikke lukke nogen ind, der løb med gevinsterne uden videre lissedan som Bents, Det gi'r gysser i kassen te' foreningen. Formanden ken- der brikkerne på begge sider og råver op uden og blande gevinsterne med bar nitter. Og æg ku' vi ha' på rækken og 1 pund smør måske, fordi det ska' vi bruge hver dag. Ligger ikke og bliver gam- melt. Foreningen ku' slå sig op på bar andespil og måske bli'e parselforening med fine huse og byplan og måske sporvogn derud og lys på veje- ne. Alle menneskene ve' ha ænder snart hver søndag, og en bestyrelse ka' ikke sidde og glo i lovene hele tiden uden og ge medlemmerne for Larm ska' der til og bal bag- noget nyt kontigentet. efter hvis der er en ordent- lig stikkontakt i huset. Vent bare, sa'e min far. En dag kommer kommunen og forlanger nye veje og fliser, fordi postbudet snart ikke ka finde os derude med skatte- billetten. Så ka' det sgu' ikke nytte, vi har brugt alle penge- ne te' hamburgerrygger, gæs og flæskestege te' og fylle i maven på Bents far og Rek- kert og Marius, der sidder og rakker formanden ned for og vinde en syg høne i andespil. erasmus. kollegers lig. — Er de ikke utilfredse — de, der sidder og klipper bil» Jetter? — De er ikke mindre tilfred- se end alle andre. — Hvor har De stiftet be- kendtskab med „alle andre«? — Jeg har været flyttemand, lagerarbejder, højskolelærer, universitets-studerende . . . — Men alligevel stråler »Kar- nevalskongen« af glæde over li- vet og af undren over det mira- kel, som hedder barnet. — Det er jo ret fantastisk og eventyrligt — at blive far, — Modernisme plejer at være nihilistisk, men Deres debut- roman er jo — trods de små »hip« en hyldest til dette sat — Jeg har ikke noget imod tilværelsen. »Tilværelse«, det er sådan et stort ord, ikke? — Hvor står De egentlig selvt I tilværelsen? — Mine venner siger, at jeg er humanistisk eksistentialist, Så skal man afvise Nobel- prisen — Det tænke mig — Hvem er mme” kunne jeg nu ikke Deres forbillede er måske ste bøger, jeg de P } fræk- te í ledc Joyce fremgår jo af b Jeg W gerne en dag 3 ersætte alt det, han h skré€ også »Finnegans W som hidtil har været Jet er virkelig en målsæt- ning. Spi rudsætninger? levet i USA et år. skrevet »Karne- ngen« på engelsk. Tror DE, vi kommer tilbage man forstår ved den traditionelle roman og den tra- til det ditionelle lyrik? Næppe. Men der er ingen tvivl om, at der er sket en strømændring i kunsten. Al eksperimenterende litteratur er blevet nedsablet i dette efter- ár. Men jeg er sikker på, at det er modernist-epigonerne, som er skyld i den bratte vending. — Der er epigoner i alle lejre. Vi lever jo i en slags epigon- alder. Apropos — atombomben spøger slet ikke i »Karnevals- kongen«? — Engang var jeg selv med i »kampagnen«. Men jeg er ikke bange for de totale våben mere. Tværtimod. Jeg tror, de virker” som stabilisatorer i det støre spil om magten. For hvem er ikke bange for den totale til- intetgørelse?