Sosialurinarkiv
Sosialurin 1965-01-24, síða 9
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

sunnudagur 24. januar 1965síða 9

‹ fyrra síða allar 12 síður næsta síða ›

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

p KØKKEN skriveren Hos den ungarske fodboldtræner Carlos Pinter fra B1909 i Odense — Hvad opskriften lyder på? Ungarsk gullash selvfølgelig VIS De læser aviser, ser TV eller hører radio, kan De næsten ikke undgå at vide, at danmarksmesteren i fodbold for 1984 blev B. 1909 fra Odense. Og hvis De også en gang imel- lem kaster et blik på bladenes sportssider, så har De ikke kun- net undgå at støde på navnet Carlos Pinier. Det er nemlig ham, der er træner for dan- marksmestrene fra 1909. Nu vil De måske sige ja, men denne side har da intet med fodbold at gøre, og det har De ret i. Men Pinter har også an- dre strenge på sin bue. Han er blandt andet en sand madkunst- ner. Den dag han trækker sig tilbage som fodboldtræner, vil han kunne leve godt af at lav mad, Carlos Pinter er gift med den kendte tennispige Agnete Beyer- holm, og de ha: r ikke så lang tid siden fåct Pinter er ungarer og selvfølgelig har hans sun fået et ungarsk navn. Dren- gen hedder Ladislao, men kal- des for Laci. Familiens mad laver Carlos Pinter. — Men sakramit i øjeblik- ket er det — sige? den hyggelige træner — Laci kan jo ikke tåle de krydderier, som vi plejer at bruge — De laver også mad til De- SE ES — Carlos Pinter: - Løse ris absorberer nervøsitet IKKE NOGET MED FODBOLD AT GØRE res fodboldspillere ind imellem. Hvorfor gør De det? — Jeg gjorde det til at be- gynde med her i 1909, men nu laves maden af en dame i klub- ben. Det e> vigtigt, at man før de store kampe får samlet spil- lerne og får talt om tingene, samt at de får den rigtige mad før en kamp — Kan -»Køkkenskriveren« ikke få en opskrift? — Det kan De da godt. For eksempel er der ungarsk gul- lash. Man tager noget oksekød og skærer det i små stykker, Kø- det brunes i smør eller olie. Derefter sk der mange løg i. Løgene s kært i ganske smá skive! sá drysses der masser af paprika Men husk det skal være ungarsk pa- prika. Den pap 1, man nor- malt fár stuk ud ikke god nok. Sør t € Hele historie kal nu to timer í 1 1 tid pas- sende jæ H vil give det en lille | nag, kan man til dt k en, men pas på n — N I ve, at spil- lerne skal gtige mad, hvad mener De med rigtig mad? Jeg mener, at det skal være lette ting. Såsom kylling, kal- vekød, kødsuppe og frem for alt løse ris. — Hvorfor netop løse ris? — Fordi løse ris absorberer nervøsitet! Når spillere skal spille en vigtig kamp, er de ofte nervøse. En vis nervøsitet er kun gavnlig, men det må ikke være for meget, og det undgår man ved at spise løse ris. Det sidste vil sikkert glæde mange af os at høre. For hvem af os er ikke nervøs en gang imellem, og kan det bekæmpes med en skefuld ris, så vil meget være nået. Nu må det ikke glemmes, at Pinter lægger megen vægt på det psykiske, så hvis -isen ikke virker på Dem, kan det jo tæn- kes, at det er, fordi Pinter ikke er i nærheden og i sig selv vir- ker beroligende. I fik endnu en opskrift af Pinter. Den var meget lig den første, men De skal have den alligevel. Den hedder sPørkølte. Kyll og kalvekød skæres i smá: ker, Behandles ligesom i £ lash, men der skal ikke så man- ge løg i, og lige før serveringen hældes der piskefløde i — og så serveres der selvfølgelig løse ris til. struck. HVAD SKAL VI LAVE | DAG? Mange af os har et noget fjernt forhold til vore medskabninger i dyreverdenen enten det nu skyl- des almindelig selvoptagethed, hendøende sans for den side af til- værelsen, som vender bort fra jag- ten efter statussymbolerne eller noget heit tredje endnu mere spidsfindigt. En fugl f. eks. — nå ja, det er en, der flyver op fra vejen, når man kommer kørende, eller en der skræpper op uden for sove- værelsesvinduerne om morgenen, så man vågner alt for tidligt, Selvfølgelig ved de fleste af os også, at der er to slags fugle: Grå- spurvene og alle de andre — Jo, og så er der for resten også må- gerne efter Storebæltsfærgerne og duerne, der klatter på vores huse og statuerne. Og undulaten og ka- nariefuglen — — og storken, som man ikke skal tro på. — Men det er en helt anden og snart lidt tri- viel historie. — Hvis De vidste, hvor utroligt meget mere der i virkeligheden er at fortælle om fuglene, ville De nok straks styrte hen på det nærmeste bibliotek og ærgre Dem over, at det havde luk- ket. — Men De kan også gøre no- get helt andet og meget sjovere. — Og hvorfor il prøve allerede i dag, hvor De måske alligevel har en times tid tilovers? De kart 3 sætte det ferierer vist himmel- men »pert har i illet si forhol- dene samt »ster- n. nordfra k mer særlig let akt med i disse : sten inden De bliver færdig med Deres fuglebræt vil det første hold gæster indfinde sig. Og det er morsomt med så e gæster, som hverken |] "Ver gifter eller sel- skabelige nter. Men det er kun r. af de mange ting, De kan glæ- Dem til. Deres nye ft bræt er en scene, hvor der hver dag fra tidlig morgen til solnedgang spilles en række små dramatiske forestillinger med stadigt skiften- de medvirkende og med så mange spændende og underholdende en- keltheder, at De en dag helt vil glemme at lukke op for en af fjernsynets eftermiddagsudsendel- ser. — Jamen et fuglebræt? — Hvor- dan i alverden skulle jeg kunne jave et fuglebræt? vil et par af de mest fummelfingrede læsere må- ske allerede nu have sukket opgi- vende. Men det er faktisk så nemt, at ikke engang et par tommel- fingre for meget kan forhindre et tilfredsstillende resultat. I virkeligheden gælder det kun om at få fat i et bræt af passende størrelse, få forsynet det med en lille kant, så fuglemaden ikke blæ- ser bort, og helst også et tag, så fuglene kan spise i tørvejr. Tegningen viser, hvordan fugle- brættet kan se ud. Pas på, at taget ikke kommer for tæt på bunden. Hvis det skal opstilles i en have, kan det ske på en ca. 2 meter høj pæl og helst på et sted, hvor det ikke er alt for blæsende og hvor fuglene har muligheder for hurtigt at slippe bort, hvis der er et eller andet, der pludselig forskrækker dem. Skal fuglebrættet anbringes uden for Deres lejlighed eller i et hjør- ne af altankassen, må De selvføl- gelig passe på, at det fastgøres så solidt, at det ikke en dag falder ned på gaden. I så fald giver det måske anledning til et uventet be- søg, som ikke vil glæde Dem ret meget. De kan fodre med franskbrød eller rugbrød eller andre passende rester fra den daglige husholdning. En af fuglebrættets overraskelser er netop, at fuglene på denne tid af året er så lidt kræsne. Hvis De løb kan mere ce fuglenes dager f samme dag efte nogen Man nes si omn eks fugle, dag og unde de s lærer if fugieverdene speciel ngen u kan overtræde, Man få et af deres rligt udviklede í ter, af es måde at udtrykke sig på, af forholdet mellem de forskel- lige arter og undgår i det hele ta- get ikke at lure sig til en masse små karakteristiske træk, som det er langt morsammere at udforske p. egen hånd end at læse side op 0; side ned om í de tykke bøger fra biblioteket. Ikke mindst i fa- milier med børn vil man snart bli- ve glad for denne nemme og for- nøjelige måde at holde »husdyre« på. Jeg håber, at det allerede nu klør i fingrene på Dem af utål- modighed efter at få fundet en hammer og noget fuglebrætstræ. Men inden jeg ønsker Dem god fornøjelse, må jeg lige indskærpe Dem en meget vigtig ting: — Hvis De beslutter Dem til at gøre lidt for fuglene (— og meget for Dem selv —) må De ikke holde op på halvvejen. De må altså ikke plud- selig standse fodringen, så længe det endnu er vinter, da måske mange af de fugle, som hidtil har holdt til ved Deres fuglebræt, nu ikke længere kan klare sig ved egen hjælp. — Men de fleste vil sikkert også finde, at det er en ringe ulejlighed hver dag at ofre lidt fuglemad til gengæld for den afvekslende underholdning fugle- brættets taknemmelige gæster kvitterer med WEEKEND-GÆSTEN