sunnudagur 31. januar 1965síða 9

Hobbysiden ved eekend-komsammen otti MERE OM LERARBEJDER Sidst så I, hvorledes man ved hjælp af ler-pølser kunne lave figurer og vaser. I dag kan I på fotografierne se en anden måde at lave lerting på. På fo- tografiet med kagerullen ses, hvorledes man ruller leret ud til en plade. For at pladen over r li alt bliver lige tyk, kører kage- rullen på et par lister. Lerpla- dens tykkelse vil derfor altid svare til trælisternes. Hvis vi nu for eksempel vil lave et askebæger, tegner vi først en papirskabelon og klip- per den ud i den størrelse, som bægeret skal have. Derefter placeres skabelonen oven pá lerpladen, som det ses på det andet fotografi, Med en klejne- skærer eller kniv skæres pladen til efter skabelonen. På det tredje billede ses nu, hvorledes den udskårne lerpla- de samles. Siderne bøjes op, og hjørnerne arbejdes godt sam- men. Derefter glattes kanten til. i p o KARTOFFELTRYK PA BOGOMSLAG þ E | Kartoffeltryk er glimrende eg- net som dekoration på bogom- »g. Papiret, som man trykker på, skal helst være lidt sugen- de for eksempel et stykke kraf- tigt karduspapir (tykt indpak- ningspapir). Man behøver ikke at lave et vanskeligt eller ind- viklet mønster i kartoffelstemp- — tværtimod virker et gan- enkelt mønster for det me- ste et mere dekorativt og e end et snørklet møn- ster i øvrigt er vanskeligt at skære i en kartoffel. oflen skæres fuldstændig tan UA så yi flr 1 >r eh A HA te re Den firkantede plade bøjes men med fingrene, Husk at an- tret Á centimeter ind i nu sammen omkring bunden, og vende lers (tørt ler opløst Í kartoflen. Husk, at det, som vi arbejder side og bund samt vand- ved sammenføjningerne, skæres væk bliver hvidt — og Í sidens sammenføjning godt sam- som vi omtalte i sidste uge. det, der bliver stående i stemp- let, farves. Hvis vi som her væl- ger at skære en trekant ud af on dratisk stempelflade, må vi le med linealen, så trekan- ten og kvadratet er korrekte. Læg snitfladerne lidt skråt, som vist på tegningen, derved bliver trykfordelingen bedst. yK trykkene ved es på det trykte om- derefter kartoflens flade tør på uden om omsla, man variere hele et, så saften suges væk. en anden farve end trykkene ved nogle steder at ná nu bestemme hvilken tfter nogle prøvetryk anbrin- vende stemplet på hovedet, Man der skal benyttes. Vi kan ges omslaget oven på nogle kan derfor bruge samme stem- meeen). met jon — almindelige kraftige glatte aviser, der giver det bed- pe! til mange forskellige slags | HRYDDER , plakatfarver eller ste underlag og klareste t | re Í ALL Í 4 ver. De meget fly- — RGHT| - farver kan lægges pá med pensel, eller í nnemvæde en blød 1 med farve og benytte den som stempelpude. Tyk trykfarve má valses ud på en glasplade, som derefter er stempelpude. Det er klogt at inddele papiret med ni tynde blyantsmærker el- Jer streger, så vi nøjagtigt ved, hvor der skal stemples. I mod- sat fal risikerer vi, trykket bliver skævt. Man kan også lade nogle felter bruges som plads for bogtitel og navn Endel.g kan man samle alle Q- me j Opgaven klippes ud og indsenges sammen med tydeligt navn og adresse samt alder (husk det) i kuvert mærket »Dørnekrydse til samme adresse som WEEKEND- KRYDSEN (se bagsiden) inden torsdøg kl. 12. 1. præmie: Matador-spil - 2. præmie: Puslespil - 3. og 4. præmie; En bog. 10 w::keno BA NESAS mA DD IM