sunnudagur 28. februar 1965síða 6

— i sit eee - NNDENSDORGD ASPO SR kv et € evig t n em les fra tet I pi le St Øl g iy ] til a læd« g af. IM f ( har manden fuldkommen und- gået. Det c um også temme- t om est- 1 s er fra 1 tilbage! At onnerer sådan ske modecreateur Det har da også en eivilicerede ver- ca. 90.000 som gerne pi er for ophøjede til at beskæl- tige sig med noget sá som tøj. Det « derne, der ma tasi til at lancere Hver sæson møder de op med de mod r, hvor det nye ind- dt og | K £ Føj r, Qé er el eskræddere så pa e? Hví xx 1€ ma 1 en herr« Ø ecateur avt n€ Paris dar nodecre ( er n films er, fod- den in Ver- generaier Inden er ædderlaufzet (8 m i í Lo n, den í st bc OVI Di 1sohnn I 1 »Ligemeg em det så ja, om det er Vorherre selv: Et må I vide. Er man ikke kla nm Georges Beau Brummell, er man ikke klædt som en engelsk gentlem: bór va nu retter sig efter I sin bog k zero Brummell for teste af alle englænder Sim- pelt mel højet til et Ci= teres Byr: be Brummell than N Utvivlsomt mente Jorden at han kun havde en ligemand, og det var denne the king af grace by grace som Beuaén også kaldtes, Det, der imponerede skræd- derlaugets oldermand var Brum- mel) apoleone«. ls revolutionerende budskab: »For at være virkelig elegant klædt, må ingen bemærke ele- gancen.. Dragten skal omslutte kroppen som en om et — helst smukt — billede. nkel mme | ned f ) 7, P ) er, pralen tc r 1 id Få k Då- fug (0) a ti ) f > af Wi em- I na } 7 offi e nar brug for í være í æk- k | Den í ( VÍSEI S k t t Þ « « s På orbløf- rumme 1 hele någ- ; med oppen er Til vil telse for medlemmer i mme klubber han fæ i, dekreterede han, at ingen kelig gentleman brugte pa ] c ne. Det gjorde de : 3 et fen stank de som í små ro i zonlogisk have. Brummell der. imod, der opholdt sig lig et par timer i badekarret kif- tede linned mindst tre gange daglig, duftede af renv T: d. Hi ø t helst e været oprørere mod dekretet fra keds nelige og konforme, det med t ord, Hyperæstetikeren, kønhedsel- skeren, paradoksmageren Oscar ed n rer rt DÆ- ] le og var á ent ) 19, Nn. n på- stod, at »Mode er så ha uudholdelig, at vi må den hver sjette mån« ig da også som c teur, og det var hans hed, at alle Londons mc } } iver for sig erklærede, at 1avde været model til hans man-figur, Dorian Gray Det krænkede altid Herman Jang, når man minded ham om Oscar Wildes eksistens. Han påstod, han aldrig havde læst en linje af dennes værker. Men mere end andre dødelige, mod- ager digterne budskaber ad telepatisk vej. Der har sikkert aldrig eksisteret så åndfulde og store skabhalse, som disse to. Wilde pointerer også dette med sit paradoks: sat være naturlig er simpelt hen skaberi « På man- ge måder ligner disse to geni- ale skribenter hinanden. Her skal kun nævnes at Bang også optrådte som modecereateur. Cer- toseherrernc , de eneste, der her- - ” e > - ål £ vi á hjemme hí rt ør mod det Brumi! ke ty , Val hans ereati Certosa € på for den f K treuse, hvi de vrede ul 1 ynglinge ki blaserte. Det også certosa, Første gang Ba brugte ordet var i € om Lonion, hvor det 1] trykke Dandyag Esmann har et portræt af en sådan Dandy i sin novelle „Hjorth og Michel- sen«. Modellen er d ren Hel- ge Rode, der kort ligeson sin broder Ove, var certosa. enda, var CENEN kgl. hofskrædder Rasmussens skrædder-etablis- sement på Jstergade, hvor da- tidens spracebasser og tøj-Joncr dagligt mødtes, Hjorth er i færd med at bestille sig en ny habit, da døren åbnes og en ny kunde træder ind: „Det var en høj, meget smækker og ganske ung herre, udstyret efter allernyeste mode, En ifaldende lille og smalskygge cylinderhat sad ham dybt ned i panden, næsten ud på næsen. Skinnende hvide, kvarterhøje flipper indeslutted Et vældigt fantasti mønstret kravat dækkede fuld- stændigi hans bryå kasse. Skø- derne på hans langlivede figur frakke af loddent grågrønt nåede und: knæhaserne, å man kun så et kort stykk hans hvide, storternede benklæ- der over hælen på de lakerede støvler, Han bevæ Få gede sig med l nervøse, h e skridt hen t disken, en lle foroverbøjer, som tynget ed i knæ af den tykke knippellignende stok, han holdt en halv alen ud fra kroppen n håndtaget mod jorden,« E idan mode, lige som de for ckcentriske dame- moder, kan ikke holde sig læn- ge. Men dei skrædderen vel ikke noget imod Der kræves altid et vist mod til at udsæ!te sig for offentligt latter, men Bang ejede d mod. På Sorø Akademi afslut« tede han ér on med rek- tors da! edning med bemærkningen: »Vi mødes til skoleballet i lyserødt.« Og han mødte op 1 enere påk. lyserødt. efter certosa-perioden lancerede han en fesidragt: livkjole med halværmer, ilvhandsker cg kniplingsmanchetter. I stedet for slips € nilismykke, der skulle tage sig ud for ægte. Se- nere til sine berømte oplæsnin- ger nøjedes dog med at op- træde i kj og hvidt med en hvid Malmmaison i knaphullet. Meget vigtigt for »knaphuls- blomsten er den eneste, der for- ener naturen med kunsten.« Det kunne undertiden hænde at en publikummer krævede pengene for billetten tilbage, fordi >s bedyret« ikke optrådte kostu- neret, som jan var afbildet af vittigheibladet »Punche«, Kvinden har altid haft en veludviklet sans for at klæde sig pá og af - skønt oprettelse af herremoderåd m.m. er mandens påklædning med ganske få ændringer ved I har 1 k D F Y ] > ft fa y 1ab ( po- á t t rr 1 = er 99 procent af mænd bær Sjæl finder man másl mere í S der har lancer Imoden. Sådan fordi man klæder sig på g u ) hensyn klædnings- ykKO! pa h den Fesidragten synes at være en slags fiskenets-trøje (eller - landsk trøje) flonels eller blue fire. De er rømte snabelsko, hvor n e måle bært nemhed efter snabelens længde. Akkurat som militær rang må- ) ikke bestemmes 1f snobber kur Jere endsig«t skræddere, men er et udtryk for tidens stil. J så fald er fugleskræmslerne et i 110 } n € it € € - sp t med noder. F første gang i t hvide Hus h4s101 har ma ! en mand, der ] tage sig ch - pin« y n Fol- ket h br f forly - 1900 år siden ment Vé 1 )ii= ve i) € msi og a - ku ) - 1€1 ] jet 4 p er- red) í have la- vet udi til dragien, der min- yn den stil t if Willumsens f store reilet Va €l ( este begej 0- n er dog t ga giver lor p onens lornem- d fo t kan Mer - let Quintillian! nok har man iagttaget s med samme værdig- ed, som kan ses hos galla- embedsmænd, officerer og hanpåfugle. Forfatteren til »den lappede lappeskrædder a Carlyle« skrev også: »jo mere Jeg spekulerer over det, Jo mere Fortsættes side 8 løs. uvæ-entlige detaljer stadig lige fantasi Forfatteren Poul Knudsen gør dog her opmærksom på nogle navne, som lyser op i den maskuline klædedragts historie mette"