sunnudagur 28. februar 1965síða 7

- Når man er voksen, skal man synge . . . efter sangbog og spille efter noder - Og klippe efter mønster... + ...sá gu've' om det overhovedet er noget at se hen til GER NES EPE ERE ESS DET PERSONLIGE INDTRYK TÆLLER MEST FORTSAT FRA SIDE 2 MAN KAN JO FORHØRE SIG R. L. Lind-Nielsen fra Han- dels- og Kontorfunktionæ- rernes Pladsanvisning er af no- genlunde samme opfattelse. — Den skriftlige anbefaling er faktisk en biting uden større betydning i dag. Det er klart, at man anbefaler folk at tage dem med, hvis de har nogen. Det vi her — og jeg tror også på de fleste virksomheder — lægger størst vægt på, er det personlige indtryk af søgeren Der er jo også muligheden at ringe til den pågældendes sidst yrladte arbejdssted og forhøre — Kan det ikke give et skævt billede? — Vi har h fra medlemmer, sið forfulgt af y noge; forbind } ce der ud fra begg egge to og to I stedet for mange vi ikl vil udstede prineipielt — har vi jo det lovpligtige tjene- stebevis. Det er ikke, fordi det siger meget — efter min me- ning burde virksomhederne være pligtige til at formulere årsagen til ansattes fratrædelse — det ville give et tydeligere billede af både virksomhed og søger, og sidstnævnte havde så noget at holde sig til ved even- tuel forfølgelse af sagen. 4 STADIG SKRIFTLIGE ANBEFALINGER EG vil íkke sige at den skriftlige anbefaling ikke stadig væk har en vis betyd- ning. Hvis pladssøgende har nogle. beder jeg altid om at se dem — udtaler personalechef Kyhn, SAS. EKEND 45 SØNDAGSTILLÆG ARI Agresse N! +Harimagsgode 49 København K Tit Central 13 95 Pediqeret at: Røbert Corydon Loy-out: Kat Hansen øaktion: out Becker (ansvarhavende F Harry Rasmussen og Hans Rishøj 8 wrekenD — Vi udsteder stadig væk an- befalinger hos os, men kun ef- ter over ét árs tjeneste!id. Men dermed være ikke sagt, at man ikke bør se på skriftlige anbe- falinger med et vist forbehold. Når man har siddet på en post som min i en del år, kommer man uvilkårligt til at kende en del firmaer, hvis anbefalinger fremtræder mere som en hóf- lighedsfrase end som en anbe- faling. Vi ser også eksempler på, hvordan virksomheder har kunnet udstede overstrømmen- de anbefalinger, hvor der kun har været tale om et par må- neders tjeneste — sådanne til- fælde kunne jo se ud som et befrielsens glædessuk over at komme af med den anbefalede. Men det er klart, at det, vi i dag går ud fra ved ansættelse af nye folk, er det personlige i ryk gennem samtale supple- Sé det fame med og komme A) tidlig op og holde masken, min far i morges og allesammen, fordi hele dagen og begyndt og råbte kaldte på det fastelavn alle ungerne er synge om morgenbrød og bol- ler op og rasle med femørene. Hele vores gård er fuld af unger og kattekonger og smérdritler, der hænger og dasker, og negermasker og knippelsuppe og klovndragter. Kom og se ned på det hele, fordi de står og glaner op te' vores vinduer og hyler noget. For de ve' da sørme se brandmanden, min og flyttede nogen potteplan- ter væk. De kender ham, for- di han bor her og si'r daws te' allesammen lissedan som ude pá landet. Hvod'n gár det, on- kel Nulle, si'r de allerede. Hvor er sprøjten? Kom bare frit frem, Nulle- far, sa'e min mor så. Vink te' ungerne og sig noget, lissedan som Pjerrot inde i Tivoli, for- di så råver allesammen hurra tre gange, måske. Så kom onkel Nulle frem og vinkede og var næsten di'e ve og grade omtrent. Ta' din hjelm ordentlig på, mand, sa'e min far, så de ka' se det dig sa'e mor ret af eksamensbeviser og tje- nestebeviser. Ydermere får vi en del arbejdskraft gennem ar- bejdsanvisninger, som efter min mening er en udmærket første sortering, der sparer begge par- ters tid og penge. Som supple- ment kan man jo også forhøre sig på ansøgerens forrige ar- bejdsplads, hvilket vi under streget kun gør, hvor vi har ansøgerens sanktion! Hvis an- søgeren i et sådant tilfælde trækker lidt på det, sludrer vi åbent om tingene, og man dan- ner sig et billede gennem sam- talen. — Mener De, at man bør be- vare den skrifilige anbefalings- form? — Svenskerne har den jo stadig, og jeg ser ingen grund til, at vi skulle aflive den, når vi ikke har noget andet og bedre, Det, man skulle, 4 1 blot igen at gøre den til et reelt stykke papir, som man kunne stole på. En sagligt skrevet an- befaling kan være en stor hjælp til en individuel forståelse af en eventuel ny medarbejder. Men som det er dag, er den personlige samtale hovedsagen og det vigtigste. Står De over for at skulle have et nyt job, ved De altså nu, hvad sagen drejer sig om. Det er Deres personlige frem- træden, som er den vigtigste, og hermed menes ikke blot den hvide skjorte og hárcremen. Lige meget hvilken »skør« stilling De end ønsker at an- bringe Dem i i dagens Dan- beror alt på DEM SELV egentlig et frem- mange er blevet et HaN. mark, — og det er! skridt, hvor man på så andre områder selv. De ka' sgu' ikke se du står i lange underbukser. Bagefter drak vi morgen- kaffe og hørte efter, hvodden de slår katten ned af tønden ovre i Grenå. Der ikke noget med nogen tønder, sa'e Nulle- far, fordi det gammeldaws og duer kuns her i København. Vi har allesammen bil snart og det ser smadder smart ud, hvis der røde brandbiler med. Så kører vi rundt i gaderne og tikker æbleskiveð og ægge- punser og cegarer og gemmer i hatten, for ikke og knække. Op og ned ad Havnevej hele dagen med masker på og hyle op og skave sig helt svedt. Hva' så med katten? sa'e min mor, fordi el's er det ikke fustelavn rigtig. Der sgu' heller ikke nogen katte, sa'e onkel Nulle. Alle- sammen i byen har kat og nogen har 2 og 3 måske, men ingen ve' af med nogen, fordi de ska' måske snart ha' kil- linger. Jenny har 4. De 3 ovre i stalden og kuns 1, der må komme ind i stuen. Det den med de hvide so'#:er. Pjevser. Vi må ikke ha' kat for vise- værten, mor. så vi maler den uden på tønden og leger fordi det smager af fugl. sa'e min den er der, erasmus. Í sig. SKRÆDDERE OG SPRADEBASSER FORTSAT FRA MIDTERSIDE forbavsende forekommer det mig at samfundets fundament er tøj! Men dette gælder i vir- keligheden kun uniformen. Rig- tigheden heraf blev på storar- tet vis demonstreret af bumsen Wilhelm Voigt. Lige løsladt fra et fængsel, købte han i en mar- skandiserkælder en afrakket kaptajnsuniform. Det var til- strækkeligt til, at han kunne overtage kommandoen over en deling soldater og ved hjælp af disse plyndre kommunekassen i Køpenick. Hans navnebroder kejseren, der led af uniformiti3, blev så begejstret, at han ud- brød: »Dette gør ingen nation os efter « Det skal nok passe! Da Voigt havde afsonet sin straf for røveriet, optrådte han på varieteer i uniformen. "or ikke at blive straffet for ille- galt at bære uniform, måtte han have sine egne bukser på. Bet var ustyrligt komisk at se ham marchere ind på scenen i den berømte preussiske strækmarch, gøre holdt, knalde hælene sam- og gøre stram honnør. Der- r udlod han sig med en ræk- arske skældsord til publi- svada i den så be- »Når jeg komman- + højre ret, så drejer I knappen, så snothornet fløjter nem luften og snotklatterne yger hen på tredje mands - en kendte stil: bryst.e »Publikum, opfyldt af gamle soldaterminder jublede og skreg: »Jawohl herr Haupt- mane! Uden at fortrække en mine sjorde kaptajnen derefter stram honnør, knaldede hælene sam- men og ruarcherede ud, kom- manderende et usynligt kom- pagni: »grade aus! Ein, zwe!x AN tjente så godt, at han kunne købe sig et hus i Luxembourg. Forbi dette pas- serede |; 1914 en tysk armé på vej til Frankrig. Den uniforms- klædte Wilhelm stod på sin al- tan, hvis gelænder skjulte de civile bukser. Han gjorde stram honnør og alle officerer, under- officerer og menige besvarede den yderst respektfuldt. Det blev hans skønneste minde. Mæt at dage og berømmelse døde kaptajnen i 1960. Udødelig- gjort ved Zuckmayers skuespil og filmen herover. Der har væ- ret tale om at rejse ham en sta- tue på hvis sokkel der skulle stå; »Uniformer skaber folke. Dei er jo en evig sandhed. Mere problematisk er, om kostume- tegnerne 1 New York nu vil kunne skabe lykke til masserne med nye herremoder. De bliver sandsynligvis en slags teater« kostumer, og dem vil man kun få fanatiske oprørere mod Brummeils dekret til at iføre Poul Knudsen FRA TS ——8EEGP— Gl