sunnudagur 7. februar 1965síða 2

lagde í spejlet mærke til, at han var kridhvid í ansigtet. Og da så han for første gang sandhe- den i øjnene. Han var en druk- kenbolt og havde ikke selv vidst det. Det, som han havde ndbildt sig var en mild, lystig + havde været giftning. Hans havde været fjollede, ge tåbeligheder, han humør havde i ækel for- vid naragti- en foregivne rus, end en fordrukken suts sløjen- le adfærd. Men nej! Det skulle ikke ske mere! Aldrig mere — Et glas mineralvand, sag- je han til bartenderen. Der lagde sig en mærkelig stilhed over gruppen af hans kammerater, der sad ved et bord og ventede på, at han skul. le slá sig ned hos dem. — Ná Bob, er du blevet af- holdsmand siden sidst? spurgte en af dem høfligt og mere for- melt, end det ellers var skik i denne kreds. — Ja, sagde Babbitt. En af fyrene genopiog tråden i en ikke ganske artig historie, han havde været ved at for- tælle, og bartenderen gav byt- tepenge tilbage uden sit sæd- vanlige smil. Babbitt forlod 10- kalet. Nu havde Babbitt både et hjem og en kone — men det er en anden historie. Og den vil jeg fortælle Dem her. Det begyndte oppe i Sullvan- distriktet, hvor så mange flo- der og så mange sorger har de- res udspring. En sommer i juli mødte de hinanden — Jessie og Bob. Bob var lige kommet ud fra universitetet, Jessie boede som pensionær på Mount Squint høtel. Det var i juli — og i sep- tember giftede de sig. Ah, disse julidage! Lad udråbstegnet forklare, hvad der skal forklares. Angå- ende detaljer, kan De slå op í „Romeo og Julie«. EN der er én ting, jeg må fortælle Dem. De var beg- ge helt tossede med Omar Khaayam's »Rubaiyat«. De kun- ne hvert vers af den gamle persiske digter udenad. Oppe i Sullivan County, hvor der er fuld af klipper, plejede Jessie at sidde på klipperne, mens Bob stod bag hende med hænderne på hendes skuldre og sit ansigt tæt ved hendes, og så gentog de atter og atter den gamle vis- mands skønne vers om vin og kærlighed og livets forfænge- lighed. De havde kun øje for poesien og livsvisdommen i dis- se vers . . . alt det med vinen bekymrede de sig ikke så me- get om. På dette tidspunkt var der ingen af dem, der faktisk havde smagt vin. Hvor kom jeg til —? Nå jo, de giftede sig og flyttede til New York. Bob fremviste sit univer- sitets-diplom og fik plads på et sagførerkontor, hvor han fyldte blækhuse for en gage af 15 dol- lar om ugen, Efter to års for- løb var han nået op på 50 dol- lar — og havde i mellemtiden fået smag for behéme-livet. De havde to møblerede værel. ser og køkken. For Jessie, der var vant til landlivets milde rolighed, var tilværelsen í dette anden rangs bohémekvarter sel- ve livets salt og krydderi. Hun købte en smart hjemme-bar og lærte at spille banjo. To eller tre gange om ugen spiste de på små franske og italienske stauranter i en sky af tobaks- røg, skrål og larm og uredt hår. Jessie lærte at drikke en cock- tail for at få fat i kirsebærret på bunden. Hun lærte også at ryge cigaretter og udtale chi- anti på den korrekte måde. re- E stiftede bekendtskab med en to, tre unge par, og inviterede deres nye venner hjem til middag — hjemmeba- ren var fuld af skotsk whisky, rye-whisky og andre former for spiritus, og de lo allesammen ad ingenting, til klokken var 1 om natten. Noget af loftet faldt ned i værelset nedenunder, og det måtte Bob betale 5 dollar for. Bob lærte også svart at sidde ved en bar sammen med sine Fortsættes side 8 2 WEEKEND NOTATER FRA NATUREN af Claus Bernug FH fo Aar lið í El tenarnunu . fFælnar feg SYRES Ah er t y Í j La u Á dette her! Jeg har ckke Cat Lad + Are sæk, eg Fender sver hratt CFR Mee sag Ja, det ar Aalfsaa heller 4 > at der Maa være plad åe-"« , N 7 f i Frad Met. Í TL — (Ole. Car range af Í AL FÍR. = / faar SI HET SA bragt, Mei - > EU) »- Fa AAN af at fø - Like daarlig! lg SARA skal det MA Smart være — - Sluk sne set maltersdern rå