sunnudagur 28. mars 1965síða 9

Hobbysiden ved Orla Brónderslev ' Nu skal bondegårdsdyrene have en gård at hyggé sig i, Og vi laver stalden af en sk0lØjs- æske Se tagningen! stilles med bunden i Væg- højden og gavi flad« tognes — en smal 1-2 cm forbinder de 3: Med en skarp kniv efter blyantstregerne í ves af et andet stykke pap, som ridses langs midten og bøjes langs tagryggen Hegnet uden om laves af fol- det tegnepapir, og naturligvis má farverne frem til staldens vinduer og døre 10 wceeKEnND FEY Mange almindelige oliekridt- farver og voksstifter har så lavt et smeltepunkt, at de kan ud- nyttes til stoftryk. Det gælder her først og fremmest de farve- stifter, som bliver bløde og bøjelige, når en varm hånd en sommerdag sidder og farver med dem. Mcn lad os starte med skabe- lonen. Et stykke tegnepapir el- ler kraftigt skrivefast papir an- vendes som skabelon. Lad os folde papiret 2 gange, som vist på tegningen, således at vi kan klippe et foldeklip ud som møn- ster til vores tryk. Tegn en fjer- dedel af mønstret på det foldede papir og klip det ud efter sam- me system, som hvis vi klippede et gækkebrev. Stoffet, der benyttes, skal helst være udvasket og appre- turfrit lærred. Inden vi anbrin- ger stoffet på strygebrættet, må vi lægge et stykke kraftigt pa- pir på, så eventuel farve ikkt smitter af på strygebrættet Oven på stoffet lægges det ud- foldede og udglattede (brug evt strygejernet) skabelonpapir og fæstnes i hvert hjørne med en tegnestift. Nu skal vi bruge oliekridt- ifterne. Med en kniv eller et gammelt råkostjern rives far- ven i små skræller, der lægges i et rigeligt og jævnt lag på skabelonpapiret over de udklip- pede felter. En morsom virk- ning opstår, hvis man anvender forskellige kulører og blander farvestumperne mellem hinan- den Derefter anbringes et eller to stykker papir oven på stoffet, skabelonen og farvesk E: middelvarmt strygejern gni- des et par sekunder hen over papiret, hvorved farvestykkerne smelter og suges ned i stoffet, der hvor skabelonens åbninger tiltader det. Trykket er nu fær- og stoffet kan sys til — Lil en dug, løber eller lignende. digt 3 En boggal samler Samlermani kan udvikle sig på de mærkeligste måder. Se I eks. hvordan det gik en fransk embedsmand Henri Boulard der i 1808 trak sig tilbage fra sit embede som borgmester Han havde en umættelig appe- tit på bøger, og især efter hans afsked blev manien særlig vold- som. Hans frakke blev syet med specielle store baglommer, og daglig besøgte han bogsælgerne ved Seineflodens kajer i Paris, hvor han købte bøger i meter- vis. Naturligvis blev lejligheden i hans hus snart fyldt med bø- ger, og han måtte opsige lejerne for at få plads til nye bøger. Til sidst havde han fyldt seks ejen- domme med bøger fra kælder til kvist. 17 år efter sin afsked havde han fået samlet 800.000 bøger. De fleste af dem var al- drig pakket ud Da han lå for døden, måtte hans familie bringe ham bøger- ne, så han kunne tage afsked med dem i sengen | biblioteket. WA, En anden bogorm gnavede sig igennem et 3 b irvdks leksikon fra side 1 til side 1500. Hvert bind havde 500 sider. Hvor mange blade gnavede bog- ormen igennem? De fleste vil sikkert sige 750 blade (1300 sider) — men se på bøgernes placering, så vil du opdage, at ormen kun gnavede igennem bindets forside på I. bind og bagsiden af 3. bind samt hele bind 2 — det vil sige 250 blade. VOVER - | FREM HORNE SPRING ADI ARTIKEL > mu JU jri== ll Mi Opgoven klippes ud og indsendes sammen med tydeligt navn og adresse samt older (husk det) í kuvert mærket »Børnekrydse til samme adresse som WEEKEND- a KRYDSEN (se bagsiden) inden torsdog kl. 12. 1. præmie: Matador-spil - 2. præmie: Puslespil - 3. og 4. præmie: En bog. | FARVE he