sunnudagur 23. mai 1965síða 7

- Han kan ikke tale, jeg vinder i kortspil . . i .. og heller ikke, at jeg vinder i Mikado Nej, faktisk så deprimerer hun mig - Ná, kom så og spil bold, det kan man da hverken vinde eller tabe i ENS DSR RU DD PELS 1 MARTIN DEN ANDEN FORTSAT FRA MIDTERSIDEN Ja, hellere det end fejheden Drukne skulle han, og drive i land med grøn tang i håret som en laurbærkrans om panden. Tegnet på, at han var en helt. Hvorfor svømmer du ikke ud efter den? Hellere drukne ... Ti stille! råbte hans far, og drengen mærkede en sviende smerte på kinden, som han al- drig havde følt før. Hans far slog ham, Han fik tre lussinger, før det rigtig gik op for ham, hvad der skete. Hans far slog ham Endelig nåede han at få hænderne op og dække sine kinder. Han duk- kede sig og trak sig krumbøjet baglæns som en lakaj, en rolle 1 havde spillet før. Hans far slog ham ... RENGEN gled på de våde sten satte sig hårdt. Det gjorde ondt bagi, men det sved mere i kinderne. Mod sin vilje mærkede han tårerne. Han gnubbede dem væk med knyt- tede næver. Hans far kom efter stod foran ham, over ar stor og mørk mod himmel. mærkede 18 mund lu fra forstanden, dreng fars stemme var under- var vred og bedrøvet spyttet fra Det var dig, der le herud i dag vendte ryggen il ud over havet. Ba- langt ud. Faderen ham og så den var kommet Den får vi aldrig igen, sagde 1 hans far. Den bliver sláet til pindebrænde. Martin sá efter ham, da han begyndte at gå op over stran- den for anden gang. Martin sad i stenene og kunne i røre g. Ikke før faderen forsvandt pag sk n. Så rejste drengen ; og så ud efter båden en gang til. Han gik tøvende ud på den lilie anløbsbro, som jede under ham. Det ene ket, og han var ved at falde i vandet Det var dig, der absolut vill herud .. Mig der absolut vil- A N r gode 49 Købe K Tit € 139 Redigeret af Robert Corydor 8 wiekenD le... den får vi aldrig igen. Jo, sagde han højt, den får vi igen. Kaptajn Blod er ikke bange for at blive våd, selv om du er en kryster. Han hørte sin fars stemme, da han sprang i vandet. Martin — for helvede! Mar- tin — I bu DEN A', sae min far og vognede op ude i vores have, på næste søn- dag er det allerede Fagenes Fest, og vi har ikke engang sat træningen i gang i hele foreningen. Op med flaget, allesammen i bestyrel- sen ka' se der er noget vi ' ha' et bitte møde om. kert og Marius står nok og glor på vores flagstang alle- rede, fordi det søndag og so- len skinner og pinse. Så kom Rekkert først og så Marius og fik så de tek- tror det er formiddags- kaffe. Hva' ska' vi med i, sa'e Rekkert, fordi sidste år vandt vi trillebørsløbet og slog Carlsberg og sypigerne ... Skam der ikke er noget med katoffeloptagning med stop- peure og flidspæmjer. Måske blir der hurtigløb for damptromler, far. Der ligger din sjang Rekkert. Der er mange ku- sa'e min ingse bikker i dig, fordi du er ved kommunen og vant te' trom- ler. Lån en af Urban Hansen, der tror du ska' på søndags- arbejde på Amager Fælled og jævne hele joren te' mu- rerne kommer og ska' stavle sten. Ellers kulti-- vatorløb og på en ke, uden den triller a'. Tov- trækningen træne med. Vi har slemme om snart alle ting i bestyrel- behøver vi ikke mange tovtrækninger nok 'n og slås med. Måske sku' RENGEN prøvede at svøm- me, men strømmen var end- nu stærkere end den så ud, da den rev båden med sig. Han plaskede med arme og ben, men blev trukket ned. Da han kom op igen, spyttede han vand ud. Det var salt. Det bed på tun- gen, det prikkede i øjnene. Så prøvede han at komme om på ryggen, han huskede lektien. Om på ryggen, rolig, og så de første svømmetag. Han begynd- te langsomt at svømme, Det gik. Men så greb strømmen ham igen og sugede ham ind under for- med i fordi vi har der har været spor- vi ha' en mand hindringsløbet, Hansen, vognskonduktør og vognsty- rer på linje 16. Trillede så tit af sløjfen ude i Søborg, så han kender alle kneb. Har I noget? Marius han havde jo været i Argentina engang og bli'e et stort num- spillede sa'e, ku' sagtens musikken en march og kaptajn Honoré mer mar og Kjeldgård ku' holde deres kæft imens. Det ka sa'e min far, speakeren ik! re, så det må udgå stedet Over af prog for tal dig i stangstyrtning, fordi det immet, og i du Marius og 1 má du kende fra Canada, da en tung be der ramte ham på issen med et brag. Han kæm- pede for at komme op, han tvang øjnene op, men pressedes ubønhørligt ned. I det samme mærkede han en arm om livet. Det varede længe, før far fik trukket dem begge op på broen. Han lå og samlede kræf- ter, da han havde fået tag i den yderste pæl. Og så lempede han langsomt Martin op, og der- efter sig selv. Hvorfor gjorde du det? spurg- te faderen. De lå ved siden af hans £ du kom hjem på konsulatet resninger Her ka ingen tømrere slå dig eller r- stensfejerne. De render bare rundt og drysser sod på hin- anden og tror de er vigtige. ; 1 Kælebørn står der bagefter i alle bladene. Skorstensfejer- ne vandt fordi de hatte på. Folk ved sgu' godt ikke nogen, der fejer havde høje der er skorsten mer', fordi nu der alle rundt med 1 umsdunke te' olief Vi vinder sgu' alligevel, sa'e Rekkert sá. Ingen ka' slå kolonihavefolket ud, fordi det bar sundhed vi henter i liggestolene, mens vi venter pa eftermiddagskaffen. erasmus. hinanden på broen og gispede. Hvorfor gjorde du det? Hvorfor svømmede du selv ud efter den? Hans far rejste sig halvt op. Fordi det var sindssygt. Strøm- men er alt for stærk, Ingen kan klare den, Vi kan altid få er ny båd, men ... ville du virke- lig, at jeg skulle drukne? Kaptajn Blod, begyndte han, men hans far tog fat i trøje- kraven pa ham og trak ham op. Beslutsomt gik han ind mod stranden med drengen foran sig. ikke Han kommanderede Martin til at tage tøje af, da de kom op i læ af skansen. Derefter løb de sammen langs stranden. De var begge nøgne, og Martin ha- dede sin far, fordi han havde sorte hår på benene og tvang ham til at løbe. Han pustede af anstrengelse, og bagefter måtte han hjælpe til med at samle pinde i skoven til et bål. Fa- derens lighter var ikke våd, så de fik let ild, alt for let. Da Martin fik varmen igen, ønske- de han, at de skulle slå ild med men lighter var hurtigere. to sten, faderens tøjet på, da det blev Faderens jakke var krøllet, men de frøs ikke mere. Hans far havde sagt et ord, siden de begyndte at løbe ikke Han lukkede arrigt madkassen op og bredte maden ud. Han trak deres flasker op, og de spiste i tavshed, Da de var ble- vet mætte, lagde faderen sig hagover i græsset, og Martin rejste sig. 9 Hvor skal du hen Ingen steder Hvor skal du hen? Kaptajn Blod? Hans far lo rungende og gentog Kaptajn Blod Hans far blev liggende ved bålet, han lo stadig, da Martin gik. Men da han naede skoven, standsde han og satte sig i skovbrynet. Båden var forsvun- det. Der var intet at se på jia- vet, intet andet end bølger. Men han var havde haft mad med, så det var ikke en- var skibbrud- mæt, ce gang noget, at de ne på en ubeboet á kke en- gang det. Alt var blevet umu- ligt nu Et par timer efter gik Martin ned til sin far igen noget hans far. mere brænde, fr ORERBADEN kon st, da det var ved at bl mørkt. De havde siddet ved bålet hele dagen, uvirksomme, uden at tale sammen. Det var Jens morbror, der førte fiskerbåden, og da de kom hjem, var der dren tanter med stramme kyssemun- de, som modtog dem. Faderer fortalte træt, hvad der var sket. Martin sagde intet, han pres- sede læberne sammen og så ikke på sin far. Da faderen var færdig med at fortælle, og han havde fortalt det hele, sagde tanterne til Martin: Hvad skal det blive til med dig, dreng? fri sig Ok me br fre må bo