mikudagur 8. september 1965síða 2

NÝLIGA KOM HIN SENDIMAÐURIN TIL UR Á BARDAGAÁRINI, EIN MERKISDAGUR Í ENDURPRENTA HVAT BLAÐSINS »AKTUELT« FYRSTI TÝSKLANDS. MÁ HETTA HEIMSSØGUNI. BLAÐMAÐUR SIGUR UM TIL | SENDIMAÐURIN ÍSRAEL, OG NAKRAR DAGAR SEINRI KOM ÍSRAELSKI | TÝSKI TÅ EIN MINNIST AFT- | SIGAST AT VERÐA | VIT FARA Tí AT| DANSKA STJÓRNAR | HESA HENDING | } De scener, der udspillede sig foran præsidentpalæet i Jerusalem, | var på en gang utrolige og forståelige. Den 49-årige tidligere | værnemagtsmajor og ritterkreuz-indehaver skred fronten af, mens | de orkester intonerede stærke politiafspærringer. svingede med israelske flag, hvor davidstjerne DER BLEV SKREVET HISTORIE FOR FØRSTE GANG, vesttyske ambassadørs ankomst til Israel, gjorde politiet brug af gum- mikniplerne, og haverne præsidentpalæet forvandledes de til af en Demonstranterne, til- nazi- følgende minutter noget tragedie. der hørte organisationerne for tidens ofre, satte sig til modværge, forbitrede over, hvad deres eget politi her gjorde. Mange mennesker græd, mens politiet arresterede løs | skelige | 5 sam- | blandt demonstranterne og tidig måtte forsvare sig mod mæng De anholdte til politibiler, andre den. førtes ven- tende mens af demonstranterne uddelte der opfordrede befolkningen til at! isolere vesttyskerne i Israel i en »selskabelig ghetto«. Mens alt dette foregik, blev der skrevet historie i præsidentpalæet, hvor ambassadør Rolf Pauls med 1 israelske panserkorps-soldater stod ret og det jødiske politi- Deutschland, Deutschland iiber alles, iiber al- | les in der Welt«. Så brød hundreder jødestjerner på brystet og råbende af demonstranter med pap- »Nazi,nazi, nazi« gennem de | De holdt SS-standarder i vejret og' sørgeflor dækkede den blá siden den | omkring | } 4 | trationslejre = og krematorieovne som naziregimet havde opfundet | til udryddelse af jøderne i alle de | . | |lande, nazisterne havde under-| tvunget. | Frindringen om denne gru og| dens ofre er levende í vor genera- | tions tanker og vil ikke kunne glemmes af os eller kunne fjernes fra anstændige menneskers sam- løbesedler, | | | | blive vakt | »VI HAR IKKE GLEMT—« | lav, bevæget stemme oplæste sin tiltrædelsestale på tysk. Han sagde, at det nye Tyskland med | sorg og afsky ser tilbage på det nationalsocialistiske regimes gru- fulde forbrydelser, der først og fremmest betød så svære lidelser | for det jødiske folk: iden da har mange menne- sker af god vilje på begge sider | tålmodigt arbejdet på at berede | vejen til den nye begyndelse i for- holdet mellem vore to fofk Jeg er klar over, at jeg som den tyske forbundsrepubliks dør i første ambassa- Deres land står vanskelig og vigtig opgave... KUN 20 ÁR SIDEN Der fulgte overættelse til hebra- isk, og mens demonstranterne uden for råbte: »Ud med Pauls!« sva- rede præsident Shazar, tydeligt på- virket af øjeblikkets betydning. Han sagde bl. a.: I den tyske forbundsrepubliks forslag om at optage fuld diploma- tisk forbindelse med Israel og i den iraelske acceptering af dette forslag kan man se et slående bevis på de dyptgående forandringer, der har fundet sted siden den tid, Deres Excellence med fuld ret betegnede sor — »forfærdende — forbrydelser«. Der er kun gået 20 år, siden de rester af mit folk, der havde over- Jevet, blev reddet fra de koncen- over for en | | mørkeste | tyske vittighed, så længe menneskeheden | anerkender — livets ukrænkelighed | og retfærdighedens princip. | Selv i de værste tilintetgørelsens dage mistede mit folks forpinte og | mishandlede aldrig deres menne- | værdighed og deres urok-| tro på fremtiden. Af disse! voksede den heroisme. kelige rødder der | udtryk i dødslejrene, kom til i ghetto-opstandene og i kampen om | jødisk uafhængighed i vort gamle| fædreland. De ord. som digteren | | skrev ár tidligere, bekræftedes: »Jeg har reddet min Gud og min | Gud har reddet mig...“ | Deres overrækkelse i dag af ak-| kreditiver i Jerusalem, staten Is-| raels hovedstad, viser, at kaos ikke varer ved for evigt og at selv den | nat afløses af morgengry. | Og netop på grund af den bitre for tids lære er vi forpligtet til at kon-| centrere vor energi om fremtiden, | at hadets forkæmpere kan blive | bragt til tavshed og ånden fra hin; frygtelige periode aldrig mere kan | til live... | sd I virkeligheden har demonstra- | tionerne i Israel omkring den vest- ambussadørs ankomst været | beskednere af omfang, mens den of| fentlige diskussion til gengæld har | været særdeles levende og til tider | har overskygget den valgkamp, som ellers optager sindene, Da ambassadør Pauls i mid- ten af måneden fløj fra Bonn til | Israel, vidste han ikke, hvordan | modtagelsen i Lod lufthavn uden | for Tel Aviv ville forme sig. Da | han landede, var lufthavnen spækket med politi, som endog havde »besat« kontroltårnet. Et| halvt hundrede = demonstranter bar skilte med indskrifter som »Vi ønsker et tysker-frit Israel« — et spil på de tyske nazisters makabre proklamering af den og den by som »judenfrei«. Dette skilt blev båret af en israelsk husmor, der havde overlevet et ophold i Auschwitz. Pauls ka- stede et blik på hende og på en mand, der bar det israelske flag med sørgeflor og en inskription: »Yiskor vi har ikke glemt« Og så hastede ambassadøren til et kort pressemøde, hvor han tog tråden op, idet han erklærede, at »tyskere og jøder kan ikke og skal ikke ét eneste øjeblik glem- me den frygtelige fortid«. Så gik han ud til den sorte Mer- cedes, der førte ham og hans nær- | kes SOSTALURIN meste medarbejder, den omstridte | forhenværende ungarer, dr. Torok| (det fascistiske ungarske styres tidligere diplomatiske præsentant i rigshovedstaden Ber-| lin) til Sheraton-hotellet í Tell Aviv, hvor en suite på 12 værelser | Horthy- | Te- | på 4. sal er stillet til rådighed for | o | | fortroppen af den nye vesttyske | ambassade, der í alt vil komme til at omfatte 36 tyskere og 15 ansatte | israelere. | Hotellet var omringet af politi. | 4. etagen var besat af sikkerheds- | folk, der gik grundigt til værks, | Ambassadørens første ordre var 12 sodavand, og tjeneren og hans bak-| indhold blev omhyggeligt un- | dersøgt på hotelgangen... | Da ambassadøren kort efter tog| et bad i hotellets swimmingpool, | stod israelske sikkerhedsfolk vagt! omkring bassinet. Der tages ingen | chancer. | | AMBASSADOREN I | MARTYR-MUSEET | Rundt om i Israel markeredes dr. Pauls ankomst ved protestmø- der. Tidligere koncentrationsleir- mindesmærket í Tel Aviv, hvor en af deres ledere erklærede, at >Tysk land har ikke forandret sig, Bonn-| regeringen kunne ikke finde nogen, der havde mindre pletter fra Hit- | ler-tiden end dr. Pauls, der gjorde | tjeneste i Wehrmacht, og dr. Tø- røk, der arbejdede i den ungarske ambassade i Tyskland«. På gaderne i Tiberias. Beersheba, Acre og Ramat Gan var der malet gule jødestjerner som dem, nazi- sterne tvang jøderne til at bære, | og i de tidligere Warszawa-ghetto- | kæmperes kibbutzer Lohamei Ha- getaon og Yad Mordechaid holdtes | demonstrationsmøder. | dagen efter sin ankomst til Is-| anmodede ambassadør Pauls | fanger protesterede ved Treblinka-| | | | rael, overraskende om at måtte aflægge | martyrer-museet og + døkumentar- | centret i Yad Vashem et besøg. | Ledsaget af repræsentanter for det| israelske udenrigsministerium og! en flok sikkerhedsvagter gennem-! gik dr. Pauls museet og erklærede | bagefter, at det havde været en af) de mest rystende oplevelser i hans liv Til trods for de hurtigt arran- gerede afspærringer lykkedes | det heller ikke her at forhindre en demonstration. Da han stod midt i mindekrypten og så hen over alle navnene på de nazisti- ske koncentrationslejre, hvor jø- der omkom, råbte en kvinde fra | indgangsdøren: >Pauls habaita! Pauls raus!« Det viste sig at være formanden for Jerusalem- afdelingen af partisankæmpernes organisation, fru Brunya Kliban- ski, og nár hun havde kunnet komme ambassadøren på så nært hold skyldtes det, at hun hører til museets medarbejderstab. — Selv om ambassadør Pauls ikke kunne undgå at høre råbet, rea- gerede han ikke, men blev stående med bøjet hoved. Under besøget tplte han udelukkende engelsk, og israelske blade be- mærker, at han ikke — som det ellers er skik, når prominente gæster besøger museet blev anmodet om at tænde kryptens mindeflamme. Í >VI MÁ HOLDE OS TIL PRAKTISK POLITIK< Mens ambassadør efter en passende ambbassade- bygning, kan han følge med i den israelske presser kommen- tarer til hans ankomst og til den kendsgerning, at Israel i det hele taget har accepteret diplomatiske forbindelser med Vesttyskland. til højre erkende taget i Paul søger Bortset fra blade yderst og venstre må han modtagelsen vist alt at betragtning — har været som en nøgtern israelsk ring af realiteterne. Det eneste tilbageværende tysk- sprogede dagblad í Israel, »Jedioth Chadashoth« (Sidste Nyt) skriver, at »Israel har ikke som stat råd til at føre en følelsesbetonet og følel- sesbestemt udenrigspolitik. Vi må én gang for alle nå til den erken- delse, at vi ikke i udformningen af vore udenrigspolitiske forbindelser kan tillade os nøgen luksus i form accepte- af »splendid isolation«, rendyrk- ning af antityske følelser eller uovervindelig modstand mod ud- sendinge fra det tyske folk...« måtte være imod oprettelsen af en | tysk ambassade i landet, må accep- tere et fait accompli og må »vise den statsborgerlige modenhed over for akkrediterede repræsen- tanter for en fremmed stat, som man må kunne forvente af os<. Samtidig gør »Jedioth Chadas- hoth« dog opmærksom pá. at man bør holde sig til den praktiske litik i forholdet mellem Vestty land Israel, og bladet er ikke enig forbundskansler Erhard, når forbindelse med op- rettelsen af diplomatisk kontakt også har talt om den historiske opgave som en tilnærmelse mellem de to folk måtte siges at være. Det er et spørgsmål, som vil kræve generationer at løse, skriver »Jedi- oth Chadashoth«. og med denne i »BONN FR IKKE TYNGET positiv | Bladet finder videre, at også den del af den israelske befolk-| | ning, som af principielle grunde po- | sk-| | | | | | | | AF TAKT« Ogsá af andre ísraelske blades kommentarer fremgár det, atí man i Israel anskuer forholdet til Vesttyskland i et særdeles reali- stisk perspektiv — med et stænk af skepsis, »Jerusalem Post« skri- ver således, at »man kan se et gun- stigt tegn for ambassadør Pauls ankomst i den vesttyske forbunds- kansler Erhards tale på Helgoland, hvor han erklærede, at Tyskland aldrig vil indlede en ny krig. Tiden | vise, for vil ret, Erhard har muligvis i dr. har hvorvidt Tyskland dag en større afsky for krig end | de fleste andre lande. Men det var ikke krig, Hitler førte mod det jødiske folk, det var et forsøg på total udslettelse, og forholdet mel- lem de to lande er endnu ikke på nogen made normalt og vil máske ikke blive det i endnu mange år«. Bladet kritiserer Bonn have taget sin bedlutning om diplomatisk anerkendelse af Is- rael særdeles pludseligt og som led i den vesttyske strid med Ægypten om dettes mulige aner- kendelse af Østtyskland. Og med henvisning til dr. Pauls og am- bassadørs vicechef, dr. Tørøks fortid skriver bladet maliciøst, at »lige fra begyndelsen af forhand- lingerne med Bonn om opret- telse af ser stod det tyske klart, at det udenrigsministerium ikke følte sig tynget af noget over- skud af takt og diskretion Man kan ikke komme uden om, vest- Á Tvøroyri leikti T.B. javnleik móti B.36, og tað enntá at spælt varð í 4 tímar (at teir tímdu). Tá tann vanliga leiktíðin var farin stóð tað I—I. Umdystirnir góvu heldur einki úrslit. So skuldi spæl- ast til annar parturin fekk mál, men gakk, teir fingu onki. Kl. 6.50 fekk T.B. straffi, nú mundi verða (ið júst tá nátturða). liðugt hugsaðu fólk vóru komin aftur frá Men Ólavur Olsen bjargaði í besta stíli, bólturin fór tilMargo ið skjeyt beinanvegim, men aftur tó hildu bjargaði Ólavur, teir at nú var for at! diplomatiske forbindel- | | | | | dende 8. september 1965 øvrigt ufortalt — var mangel på takt ...< Men »Jerusalem Post«, der nor- malt afspejler regeringssynspunk- ter, beskæftiger sig ogsá med de- monstrationerne, idet bladet fast- slár, at oprettelsen af diplomati- ske forbindelser med Tyskland var en beslutning, der fik demokratisk godkendelse i Knesset (Israels par- lament). Det er en politisk afgø- relse, der, når den en gang er truf- fet, kun kan ændres af det samme forum og ikke kan trues eller på- virkes af enkeltpersoner, der ikke måtte være enig i den. De frem- tidige = israelsk-tyske — forbindelser er ikke mindre betydningsfulde end Israels forbindelser med an- dre lande. og vi har grund til at håbe, at dr. Pauls vil have held til at fremme dem.« »HÆNDER UDEN BLOD« Også fagforenings-bevægelsen Histadruts blad »Davar« fremhæ- ver vesttysk mangel på takt i valget af ambassade-ledere. Denne mangel på takt viser forskellen mellem det tyske og det israelske syn på den ganske særlige karak- forholdet mellem vore to lande har, skriver bladet. Det må være vor opgave at søge at redu- cere denne forskel ... Det konservative »Herut«. hvis parti af samme navn har stået bag en del af demonstrationerne, siger uden besmykning. at valget til le- poster i den vesttyske am- bassade viser. »at det er umuligt i Tyskland at finde én eneste poli- tiker. diplomat eller tjenestemand, om hvem man uden tøven kan sige. at der ikke klæber blod til hans hænder« — og bladet benytter der- efter leiligheden til at angribe re- geringen for eftergivenhed over for Bonn. tér, som Sammenfattende må man nok fastslå. at både den vesttyske og den israelske regering nærer øn- ske om at bedre det gensidige for- hold. men at man i Bonn ved den- ne som ved flere andre leiligheder lider under mangel på diplomatisk sans ved bedømmelse af en prekær situation. Nu er dr. Rolf Pauls imidlertid indsat i sit embede. og få dage ef- ter afleverede Israels ambassadør i Bonn, Asher Ben Nathan, det is- raelske forsvarsministeriums tid- ligere generaldirektør, site ak- kreditiver. Med al forståelse for, hvad et stort antal israelere bærer på af forfærdende fortid, må man sym- patisere med regeringen i Jerusa- lem, som til trods for denne fortid er parat til et realistisk samarbejde med et Tyskland, der i gerning har vist vilje til at bringe sonofre for nazisternes forbrydelser. Men hvor meget, der endnu skal overvindes, før man vil kunne tale om et normalt forhold mellem de to lande, ses af det perspektiv. der ligger i jødisk afspilning af »Deutschland, Deutschland = úber alles« i Jerusalem, næsten samti- dig med, at dommerne i Frankfurt afsagde kendelsen over Auschwitz- at udnævnel af en tidligere | sadisterne. værnemagtsofficer som — Tysk- Man er tilbøjelig til at give »Je- lands første ambassadør — dr.| dioth Chadashoth« ret: det vil Pauls personlige fortjenester i! kræve generationer. (Framhald) | 2] | | I] e i o e | MARATHONDYSTURIN MIKLI u” best at gevast, kanska ti at tað er so ringt at spæla við lykt. Enn er ikki avgjørt hvar um- dysturin skal verða, men eftir internationalum reglum skal hann á neutralum velli. vera á SKULA TIT BRÚKA BIL persónkoyring ella skúla- koyring, so snarið tlf. 3456 Alexander Dalfoss