mikudagur 31. august 1966síða 6

Nr. 68 f£ SIN NUVÆRENDE FORM er det konstitutionelle monar- ki i Danmurk baseret på, af den udøvende mogt ligger hos den parlamentariske regering. Den er ansvarlig over for Fol- ketinget, og Folketinget over for vælgerne. Kongen er ikke ansvarlig for sine handlinger, og kan derfor ikke handle på statens vegne, med mindre den ansvarlige minister står bog hans handlinger. SOSIALURIN } Per Hækkerup med den græske politisko redaktør, Elias Demctracopoulos hyrgeligt at spørge Hækkerup om hans syn på græske politiske eller kongelige forhold Når der tales ot t, er det den danske mn Boutsikas afskediget Y interviewet for halvandet ar siden understregede Hækkerup den danske konges hnetydnins som symbol og hans stærkt ind- skrænkede politiske magt. Og på spørgsmåjet om, hvordan man Danmark ville betragte en dron- ningemoder, svarede Hækkerup, at hun udelukkende ville ber tragtes som en privat person, Se under typografiske dyner Endnu en billedbog bygget på grækeren Antonis Samarakis” tekster YNDE mr SANS for det 5 marakis vil fortælle, har Í Ht forlag lav et end. UDEN S Antoni ståels Og dú Lars Bo's ill somme, se både i forma } trationer Y rtvivl- me, Det samme gælder for den nye novelles samling »Jeg nægter«, som er sé at med typer sá store som 7 ifter, og illustreret med »digne træsnit som altid frem, når danskerne gkunst. Men Sa 7 har heldigvis en kva- Titet, En dr, at man hører hans stemme, selv når han ligger be- gravet under flere lag typograf rr og ret skal være ret, Carit Andersen har handlet i den bedste boel Ag, og det er hans, og oversæt« feren Ole W: ahl Olsens store for- jen af ske forfatter ove ndt her« hje S: om hæ før dt 3 = re er mer 1 bl ev uc i r man som turen ne C rsoner er lugt eller føler . De udsættes for se eller lider af sid som påkalder Ss nhed og plageri. i novellerne er nogen- lunde det samme: En mand for« søger, eller har gennem længere tid forsøgt, at stille omverdenen tilfreds, men má s give op. En ar- bejdsløs kontormand søger arbejde, men får afslag, fordi han ikke kan sige fadervor, når man peger på ham. Da han sø ger stilling et andet sted, siger han fadervor, og n er sindssyg. man tror hí velle hører man I en anden nc om løjtnanten, som bliver sat fil at føre krig pr. højttaler. Hans fjende er en mand Í Linjer, som har nøjagtig á 5: ndens ei samme job. Og de siger nøjagtig det sam- me i hver sin højttaler: »Vi fører denne krig, for at der skal komme en ny verden, når krigen er forbi ee. en anderledes verden .e. en verden, der vil give alle menne- sker frihed og hi "óð og frede. Mens han sidder og taler í sin mikrofon, fár han at vide, at krigen vil hol de op om ti minutter — lige så umotiveret som den begyndie, Det kan han ikke acceptere. Har han ikke lovet en ny verden? Har ban ikke et ansvar? Nej, det var en ordre. Han opsøger sin modstander, står foran hans højttaler og spør- ger ham, om han ikke også føler et ansvar. Og i krigens sidste minut bliver han skudt. I de fleste af novellerne ønsker personerne at befri sig for deres ensomhed ved at,dø. Det gør den tidligere modstandsmand i titeino- veller ster« også. Han skr1- ver 1 et afskedsbrev, at han sav= ner et fast holdepunkt ... sikke en encste sikkerhed der kan retfær- ggøre mit live og belaver stg på at kaste sig 3 en flod, Men netop som han har lagt sin jakke, hører han plasket fra en anden mand, som vil begå selvmord, og drevet af sit instinkt redder han ham. Og genere, inden, han går hjem, skri- ver han på en mur et gammelt slo= gan fra krigens tid »Jeg nægtere. is er mere politisk end det umiddelbart fremgår af hans noveller, men den aktuelle politi- ske situation byder formodentlig ikke på nogen muligheder for ei klart € »ment. Det skulle imid= lertið ikke undre mig, om han pludselig brød ud af sin skal og tog fat på virkelige og håndgribelige problemer. Der er mere vrede og í enkelte af de nye noveller også mere håb, end der var i hans ro- man »Nødbremsen«. Thomas Winding Antonis Samarakis: JEG NÆC- ter, Oversat af Ole Wahl Olsen, Illustreret af Erling Olsen. Carit Andersens forlag, 188 sider. Kr. 45. Denne udtalelse blev Í visse kredse op som | et mdirekte en: »deren, Frie derik onde pressea ;benbavn, out kon Hække: Den VIOWCIS vet Per de råde: mini mister Papan irevu, Boutsika Konstanti Hvidas pe de t IA st nye intervir Kkerup bl a Efta, om Cypern, oe DENS I det konstitutionelle monarki kan kongen ikke kandle på statens vegne, med mindre regeringen står bag kam ' rækenland og ze minde importerer hinanden det, tredon. d de gjorde 1 4961), ora Nato og om de nye sydafrikanske stater Den danske udenrigsminister bliver ikke spurgt om sit syn på den græske kongekrise eller cm græske konges kompefeuce, Men tingene kan miske endan en- gang siges indirekte Stabile monarkier Demetracopoulos præsenterer den, sam „son ersonlize g. Han rdelse í de mindst flrlr IKKE ; totar ske SC 121 í meget s Into tange inte stitution kan overleve meen |[—U|— | KVINDER VIL SNART KUNNE 31. august 1966 vor tíð, at monnykiet er konstiftte tionelt Og hvordan foregår det praktiske arbejde m elem kongen, bans n tre og da politiske pure tler z Danmark. &— Jeg tror, svarer Hækkerup, at det danske folk er tilhænger at det konstitutionelle monarki, der føles som» et samlingspunkt for folket: Dette kom særligt frem under de vanskelige krigse år. Derefter tal: er Hækkerup om den udsvende magt som allerede refoe roret í indle áningen, og Demctrne COPVLos spyrger: — Hvad cr efter Deres mening den væsentligste grund til at vere den betraster da skandinaviske kon wstitutionelle monarkier som so pile og sikre í verden? west sta — Hvis verden måske anser vore konstitutionelle monarkier for de mest stabile så kan det skyldes, ikke alene at h:storiew har bevist det konstitutionelle monarkis udholdenhed og evnø til at overleve ikke mindst í mad» gangstider. Men også at den kone stitutionelle monark kan handle med styrke, værdighed og kone tinuitet som symbol of forgrundse figur for landet, som han har være Yet det gennem en årtusind fang tradition. Endelig har kongen 2 vor tid bevist sin uafhængighed af forskellige politiske strømnine ger, svarer Hækkerup i det græ ske interview. som er holdt í trae gitionel gammeldags græsk læst sprog-stil. EB some BESTILLE ET BEFRUGTET ÆG Fosterfabrikker ikke mere utænkelige, siger engelsk fysiolog »FAGRE NY hagen fablede Aldous Huxley for mange 4 ár siden om slags mende jer inddelt fikalioner, Já í deres glas og don, s statslig fosterfabrik, hvor på passende far fasi, — I dug r det ikke længere noget, Á: Allerede for et par ár siden var en de kom- måde efter kvali- voksede. Det var ren og skær der hører hjemme italiensk bi olog í færd med at dyrke menneskeæg eller men- neskefostre I s hørt noget om. dr. R. G. Edwards på et fysiologi: í den sidste tid har lagt sig sit Jaþoratorium, men ham har Derimod meddeles det man ikke siden nu fra engelsk side, at isk laboratorium i Cambridge efter menneskeæg-dyrkning og har haft held med sig — i den grad, at de Huxley-ske fanta- sier er rykket ind i virkelighedens verden, DES dag er meget nær, da kvin- kan gå hen på et hospital og få implanteret et befrugtet æg, der er garant ret fri for bestemte arvelige sygdomme. Datostemple- de, gi »kundene selv beste køn. N t fjernere, n ikke den blå uvirkelighe d da staten ud: I mennesker, de: iske A-æg, hvor mmer barnets aranter« É á Jængere i dag, er den ønsket an .hver« ken har far eller mor, men Som udelu e í blevet til í en uteru > 8 i bogsta veligst intelli Frc; ) friet for vis= se meste kromo- somalt bestemte misdannelser. rå tid I man vidst, at en es æggestok indehol- der om 70.000 æg, Men heraf kommer kun et par hundrede til ng, hos den modne kvinde » måned. Dr. Edwards har I ti at isolere ca. 200 æg, Få n har dyrket i en egne n sruppe, hvor æggene tri mærket indtil de første adier. Han er allerede 1d til at producere en pæn æg, vg til be… der liv spermatozoer, holde 3 ettera at Det er blevet sagt, at dr. Ed- wards allerede er begyndt at tænke i »praktiske« baner. Hvis man har en institution, der pro- ducerer menneskeæg, der er fri for genetiske abnormiteter (blø- dersygdommen, der kun rammer de mandlige æg, eller mongolis- men, der viser sig som en mi- kroskopisk påviselig defekt í kromosomerne) vil mange kvin der allerede kunne hjælpes, Med hensyn til blødersygdommen (hæmofili) er der heller ikke noget i vejen for, at ægteman- 2 in j den selv kan blive den legitimø- far til et sundt pigebarn, når man altså har lært at sortera de sygdomsbærende ægceller fra. Næste skridt bliver så antage lig en undersøgelse af ægcellernø med henblik på andre egenskabere Efterhånden vil der bli ve rige Jist materiale at vælge imellem == men man har også forudset, af kunsten at producere »fuldflaske« pi de< fostre, altså ni måneder ba= byer, meget hurtigt vil støde på etisk og juridisk modstand. Stats børn uden forældre, og måske inte prægneret fra fødslen med egene skaber, der vil gøre dem til goda radi e eller medlemmer af sr er i sig selv en uhyggelig tanke, Og hvem vil have hals- og hånds« over ? Her nærmer man der er nøjagtigt så om Huxley forestile dem der, ret uhygge lede Oz resultatet bliver så forhå= tlig, at videnskaben lægger det meste af dette projekt på hylden ikke som noget, der ikke kam Jade sig gøre, men som noget, der ikke er egnet til at fremme ef fornuftigt menneskesamfund, E. SCHELDE MØLLER ben Á