mikudagur 7. september 1966síða 6

Nr. 70 SOSIALURIN Læge røber en af Det tredje Riges bedst bevarede hemmeligheder HITLER HAR TO BØRN Hitler og Eva Braun ved middagsbordet i Berghof. Der ser ud til at foreligge virkelig sikre holde- punkter for, at han er far til en dreng og en pige, i dag henholdsvis 25 og 23 år Af STEIN VIKSVEEN BONN (Privat) MM DET ER NAT. Berlin står i flammer, russere og tyskere kæmper en sammenbidt nærkamp mand mod mand, Adolf Hitlers rigskancelli skælver under de russiske bomber og gra- nater. Kun dybt under jorden, i »førerbunkeren«, mærker man endnu intet direkte til, at sammenbruddet er nær. Der serveres champogne for Hitler og frue. De fejrer deres bryllup, Kort tid forinden var føreren blevet viet til Eva Braun, hans elskerinde fra 1931; parrets to børn havde fået en officiel for. i I DE SIDSTE AR har der gået mange rygter om Hitlers børn uden for ægteskab, men først nu ser der ud til at foreligge virke- ligt sikre holdepunkter for, at han er far til en dreng og en pige, i dag henholdsvis 25 og 23 år. Uenige nazister Når sandheden endelig er kom- met for en dag, skyldes det magt- kampe og stridigheder mellem to forskellige nazistgrupper. Den ene gruppe holder på, at Hitler var manden med geniets kraft, der le- dede Tyskland frem til en verdens- magt, men som måtte bide i græs- set på grund af »sammensværgel- sen« mellem kommunister og kapi- talister, begge anført af jøder, hvor- med menes den militære koordine- ring mellem Sovjet og USA under verdenskrigen. De forsvarer ube- tinget alt, hvad Hitler foretog sig, fra koncentrationslejrene og jøde- udryddelsen til mobiliseringen af 34-årige »soldater« i krigens sidste fase. Den anden gruppe er mere til- bageholdende. Den forsvarer ikke Hitler i et og alt. Det vil sige, han var nok genial, men han var hjæl- peløst underkastet sin djævelske privatlæge, dr. Morell. Morell ar- bejdede målbevidst på at nedbryde førerens helbred, hvad der lykke- des for ham. Midlet var farlige medikamenter. Det var intet van- skeligt arbejde, da Hitler havde den urokkelige tro på medicin, som hypokondere gerne I Særlig hav- de han tiltro til naturpræparater som tørrede blade og urter — di- rekte fra naturen, det var det rig- tige for en virkelig arier .... En af forkæmperne for denne teori, dr. med. H. D. ROEHRS — i dag kommunelæge i landsbyen Maschen, syd for Hamborg — har skrevet en hel bog om det: »Hit- ler — die Zerstørung einer Per- sonlichkeit« (Hitler — en person- ligheds ødelæggelse). Han for- tæller indgående, hvordan dr. Morell fra omkring 1936 lang- somt, men sikkert ødelægger Hit- lers åndelige og fysiske tilstand. Men samtidig vil Roehrs demen- tere rygterne om, at føreren var impotent, for ikke at sige homo- seksuel, sådan som det af og til påstås. Han skriver nemlig: »I "virkeligheden er det kendt for de «indviede, at Hitlers forhold til Eva Braun ikke blev uden føl- ger ... endda to gange«. Roehrs arbejdede under krigen i sundhedsvæsenet og var nær ven og medarbejder til professor Schols ten, specialist i gynækologi. Pro- fessoren dræbtes ved en ulykke kort før sammenbruddet, men før han gik i sin grav, fortalte han sin ven Roehrs en af 'det tredje riges bedst bevarede hemmeligheder. To gange, i 1941 og 1943, mátte han i længere tid opholde sig i »Ørnereden« i Obersalzberg i de bayerske alper, Hitlers privatre- sidens. Her behandlede og forlø- ste han Eva Braun, der bragte en velskabt søn og en kraftig pige til verden. Sås ikke på billeder sammen med Hitler Hvorfor er dette ikke blevet of- fentliggjort tidligere? Hvorfor lod Hitler ikke sine børn fejre som »førerens efterfølgere«? Her drejer det sig om børn født uden for ægte- skab og passer ikke ind i småbor- gerlige na ers moralbillede. Des- uden mente den utrættelige propa- gandaminister Joseph Goebbels, at sagen burde hemmeligholdes. Det passede sig ikke, at Hitler morede Dr. med. H. P. Roehrs sig med kvinder, mens tyske solda- ter døde ved fronten. Og for ty- skerne skulle Hitler være et over naturligt væsen, der ikke var noget så prosaisk og dødeligt som en barnefar. Alle undersøgelser - bekræfter rigtigheden af denne historie. Det er betegnende, at Eva Braun på de to tidspunkter i 1941 og 1943 ikke var at se på nogen billeder sammen med Hitler. Derimod er det på det rene, at hun opholdt sig i »Ørnereden«. Og professor Scholten var der på samme tids- punkt. Mindre holdbar er billedbladet »Bunte Illustrierte«s historie; den | fortæller, at føreren var så stolt og tilfreds, da TILLY FLEISCHER i 1936 vandt guldmedaljen i spydkast ved de olympiske lege i Berlin, at han skænkede hende en datter. Det nægter den forhenværende spyd- kasterske, der nu hedder TILLY GROTE, og som har anlagt sag mod billedbladet. : — Hitler har en datter, og hun skal være gift med Philipe Mervin, der er jøde, fortalte bladet i en historie. Det skulle være Gisela Grote. »Bunte Illustrierte« bragte et billede af Hitler sammen med en ung dame, der blev opgivet at være Tilly Fleischer. I virkeligheden var 7. september 1966 det nazi-gauleiter Albert Forsters” kone fra Danzig. Oplysningen om, at Hitler hav- de en datter, var åbenbart så in- teressant, at et 'telegrambureau fandt grund til at fortælle den videre. Men vesttyske ugeblade -- er ikke altid dc sikreste kilder. Tilly Grote var gift med tandlæge Fritz Heuser i Frankfurt. »Bunte Illustrierte« må i farten have for- vekslet Heuser med Hitler, da begge navne begynder med h. Hun blev skilt fra tandlægen for et par år siden. Billedbladets for- lægger og chefredaktør blev dømt til at betale fru Grote 36.000 kr. i erstatning og tandlæge Heuser 18.000 kr. for tort og svie. Byretten i Frankfurt fastslog, at Philipe Mervin, som angaves at være gift med Tilly Grotes dat- ter (ikke Adolf Hitlers), i virke- ligheden hedder Julius Krischer og er dømt for sædelighedsfor- brydelser. Så der var vist ikke meget, der stemte ... Hitlers søn forretnings- mand i Brasilien, påstår »Revue« Det ser ikke ud til, at det kon- kurrerende blad »Revue« har haft mere, held med sig. Det udsendte en hel hær af reportere, der skulle efterforske Hitlers børn og finde ud af, hvor de opholder sig. Med føl- gende resultat: Eva Braun blev 1. januar 1938 indlagt på en privat- klinik i San Remo. Her kom Adolf Hitler junior til verden. I dag ar- bejder han som forretningsmand í Brasilien, påstår »Revue«. Den 12. juni 1943 kom det næste barn, den- ne gang Martin Hitler, opkaldt efter førerens stedfortræder, Mar- tin Bormann. Han skal i dag bære efternavnet Delgato og lever også på det latinamerikanske kontinent. Nå ja, Roehrs fortælling er langt mere sandsynlig, og den holder og- så efter nærmere undersøgelse. Hvor befinder disse to børn sig så i dag? En lille kreds ved det, dr. , Roehrs er måske indviet, men de er tavse som graven. 1. Næsten som de andre To bøger om lesbisk kærlighed Ø LESBISK KÆRLIGHED er gen- stand for en enorm interesse, som næppe er af videnskabelig art. I virkeligheden er lesbisk kærlighed selvfølgelig lige som al anden kær- lighed (bortset fra den lille for- skel). Kvinder elsker hinanden og' lever sammen som ægtepar, og mere burde der egentlig ikke være at sige om den sag. Men ydre for- hold gør, at det ikke er så nemt alligevel. To nye bøger, amerikanerinden Ann Aldrichs »Den ensommes vej« og Annakarin Svedbergs »Din egen«, belyser problemerne på hver sin måde, men har det samme grundsynspunkt. Begge forfatter- inder mener, at der er psykiske år- sager til deres lesbisitet, men de mener ikke, at der findes mulighed for »helbredelse«, og de tror, åt lesbisk kærlighed ville kunne blive fuldt ud så lykkelig som den mere almindelige form for ærlighed mellem mennesker af forskelligt køn, 'hvis bare omverdenen ville lade de elskende i fred.. IM ANNAKARIN SVEDBERGS bog er.en roman om to kvinders »bryl- lupsrejse« til Grækenland. Helena .og Rebecca er bestandig udsat for mænd, som prøver at kile sig ind imellem dem og overtale den ene el- Jer den anden til at vende tilbage til en »mere naturlig« form for kær- lighed, Samtidig mistænker de hin- anden for ikke at være helt over- beviste om det holdbare i forhol- det, men efter forskellige genvor- digheder får de etableret et smukt og varigt »ægteskab«. Den ydre handling er ikke særlig spændende, og en lidt flygtig poetisk fortælle- måde gør det vanskeligt for læse- ren at følge rigtigt med. Men kær- ligheden er smukt beskrevet. M ANN ALDRICHS bog er mere journalistisk. Hun er selv lesbisk, men prøver (og det lykkes) at se objektivt på problemerne og be- skrive dem, så andre kan sætte sig ind i dem. »Den ensomme vej< er den første af hendes to bøger, men af en eller anden bagvendt grund Annakarin Svedberg har det danske forlag »Aurum« for retrukket at udgive hendes anden bog »Lad osse os elske« først. Over- sættelsen er meget sjusket, og der er læst elendig korrektur. Det er også en skam, at forlaget har føit sig foranlediget til at lave en sær- lig serie: for lesbisk litteratur — »Sapho serien«. Hvad nytter det-at foregive frisind, når man samtidig sætter tingene i bås på den måde?” Men begge bøger er gode og for- nuftige indlæg i en debat, som ikke burde have været nødvendig., TW Annakarin Svedberg: DIN EGEN. Oversat af Ivan Stran- ge. Stig Vendelkærs forlag. 178 sider. Ann Aldrich:' DEN ENSOM- MES VEJ. Oversat af Otto Refsgaard, Aurum; 143 sider. Kr. 8,75. Billeder fra Brauns familiealbum. Man har aldrig vidst, hvem børnene var