leygardagur 24. juni 1967síða 3

bu KAMPEN FOR LIGEBERETTIGELSE MELLEM RACERNE I USA HAR BRAGT MANGE NEGRE TIL GRÆNSEN AF DESPERATION MEN SELV LIBERALE HVIDE SØGER NU AT SINKE LØSNINGEN AF DET PROBLEM, DE HAR LADET LIGGE ALT FOR LÆNGE Af ELISA NIELSEN NEW ORLEANS, MM PÅ en tankstation på vej til New Orleans var jeg lidt længe om at flytte bilen, som spærrede neger- kunden vejen ud. Han reagerede på en måde, som overraskede mig. Jeg kunne se, han var meget vred, men han forsøgte at dække over sin vre- de med bidende ironi: — Ganske vist, han var kun en neger, men alligevel En hvid ville enten have skældt ud eller taget det med et smil. Jeg havde været optaget af at iale med tankpasseren og havde måske givet mig lidt for god tid. Negeren optog det som en person- lig fornærmelse, overbevist om at jeg ville have været hurtigere i ven- dingen, hvis en hvid havde bedt mig bakke bilen. — Situationen kan måske overføres på den generelle ligeberettigelsessituation i dag. Neg- rene har mistet tålmodigheden. De Bor rætte af at vente på, at de hvide 1 give plads, sá de kan komme til. Og jeg tror også, jeg fik en lille fornemmelse af den hvide amerika- ners uartikulerede frygt, da jeg en dag kørte gennem neger-ghettoen i en halvstor sydstatsby og måtte hol- de for rødt lys i en snæver gade. På grund af varmen var alle ruder rul- let ned. Nogle unge negre på gade- hjørnet fik øje på mig: »Oh, see there's a girl«, kom helt hen og bøjede sig ind mod mig. Jeg var mere end lettet, da lyset skiftede, så jeg kunne køre videre. Det var en ureflekteret frygt, følte jeg bag- efter. Naturligvis havde de ikke haft ondt i sinde, men jeg var præ- parcret med advarsler mod at køre alene i et negerkvarter. Denne uartikulerede frygt var og- „sá en af ársagerne til, at republika- | nerne gik sá meget frem ved valget den ?. november. Et af paradokserne ved dette valg var, at mens det republikanske par- ti tabte præsidentvalget i 1964, for= di dets kandidat Barry Goldwater fandtes for konservativ, sejrede en af hans hovedstøtter i kampagnen, den tidligere skuespiller Ronald Reagan, stort ved guvernørvalget i Californien nu. Florida fik republi- kansk guvernør for første gang i 26 ár, og i Ohio sejrede en »konserva- tiv«, guvernør Rhodes med en mar- gin på over 800.000 stemmer. Andre steder var forskydningen meget be- mærkelsesværdig. Et er som bekendt, hvad kongres- sen og administrationen sidder og skriver ned på papir i Washington, og noget andet hvad den hvide amerikaner tænker, føler og gør. — Det er nu lykkedes os at skabe en stor og vidunderlig politistats- doktrin, sagde en af dommerne for- leden ironisk efter at den ameri- ge højesteret — med fire stem- mer mod fem — besluttede at op- retholde skyldig-kendelsen mod 32 negre for ejendomskrænkelse (Tres- passing) ved at demonstrere uden for fængslet i Floridas hovedstad Tallahassee. Det var forste gang, den ameri- kanske hejesteret opretholdt en domfældelse over borgerrettigheds- demonstranter. — Højesteretsken- delsen vil i virkeligheden betyde, at friheden til fredelige borgerretsde- monstrationer ved regeringsejen- dom er blevet væsentligt beskåret. :- Negrene havde protesteret mod raceadskillelse i fængslet og mod arrestationen af andre demonstran- ter. Den gruppe af negre, der er slø- vet så meget af den armod, de lever under, at de ikke har det overskud, der skal til for at protestere, er ble- vet mindre. Og det er blandt den gruppe, der nu vækkes til dåd, man kan finde de negre, der går ind for ir Magt. Denne Black Power-be- gelse har grebet uhyggeligt om sig. Og det er først og fremmest Dette billede af raceoptøjer i Chicago illustrerer en brøkdel af USAs situa- tion dags dato - en minimal brøk. Generelt kan siges: Selv liberale hvide sinker nu ligeberettigelsen, mens negre taber tåimodigheden - MEN IKKE UGE NU frygten for disse negre, der er gen- nemsyrede af had mod de hvide, som præger den almindelige hvide amerikaners indstilling i dag. Det var derfor, så mange denne gang stemte på en kandidat, der lovede at tage hånd i hanke med tempoet, hvad raceadskillelsens ophævelse angår. Med andre ord: forsøge at forhale tempoet. Der tales og skrives herovre me- get om, at udviklingen — eller af- viklingen af dette skel — er skredet alt for hurtigt frem, Og det er vel at mærke en opfattelse, man også støder på blandt mennesker, som tidligere var meget liberalt indstil let over for negerproblemet. Det er den omstændighed, der giver en uhyggelig fornemmelse af, at situa- tionen i dag er mere eksplosiv, end den har været nogen sinde Mange amerikanere er i teorien gået ind for negrenes ligeberettigel- se som den selvfølgelige ting, den er for de fleste europæere. Men da der endelig viste sig mulighed for at realisere de smukke tanker, slog de bak, opgivende over for det pro- blem, som de har ladet hvile alt for længe, De negeruroligheder — USA for tiden oplever i så rigeligt mål — er måske blot en mild for- smag på, hvad der vil følge efter. Negrene er bragt så langt ud i des- perationen, at de ikke mere finder sig i hvides chikanerier mod borger- rettighedslovene. rin lille prøve på, hvorledes poli- tiet i New Orleans, der ganske vist også har ord for at være noget af det skrappeste i USA, hidser stem- ningen blandt negrene op: Man ta- ger negre med på politistationen for en eller anden illusorisk forseelse, gennemtæver dem, og når de så skal i forundersøgelsesforhør, ude- bliver de betjente blot, der foretog arrestationen, Negrene sættes fri — men de har fået deres tæv. Skiltene med »White« og »Colou- red« er ganske vist forsvundet her- nede i Sydstaterne. »Men det er sta- dig sådan,« sagde en amerikansk dame, »at man føler sig som lidt af en demonstrant, hvis man sætter sig i bussens bageste del, der før var forbeholdt negre. Jeg beklager selv, at jeg har denne fornemmelse, Det burde jo være sådan, at man overhovedet ikke tænkte på, hvor man satte sig«. — Hvis mange flere havde samme indstilling som denne dame, ville situationen ikke to sig så håbløst ud, som den dag.