leygardagur 12. august 1967síða 3

WILLE DENNE SØRGELIGE VERDEN IKKE BLIVE ENDNU SORGELIGERE UDEN ARMSTRONG? SPØRGER TIMME ROSENKRANTZ EEK Forfatteren og journalisten Timme Rosenkrantz, der har kendt og fulgt Louis Armstrong siden han i 1933 Ugens bedste Armstrong-reportage blev skabt af B.T.s fotograf, Svend Age Morten- var med til at bære ham i guldstol gfra Københavns hovedbanegård til Paiadshotellet, er ikke begejstret for Armstrongs manager Joe Glaser ss Til spørgsmålet: Burde Louis Armstrong hellere være blevet hjemme - eller skulle han helt lægze op, kan jeg kun svare: Abso- lut nej! Ville denne i forvejen sørgelige verden ikke blive encnu sørgelige re uden Louis Armstrong. Jog syncs det. fouis Armstrong er en hult vilandorlig kunstner på sit fclt, som jarmmusiker ug KLOW- men ubotinget an største. Ved si- den af Ét er han ct stort, varit og rszomt ruenneske, tare at høre ham tele løn give és et helt nyt #yn på tilværelsen. At han ikke magter, í dag på sine mc dage, st gore de ting, han var i stand ill som ung, er jo en sélvígigr, dct k-n man heller ikke forvente, Men lan kan dog stadig minde os cm at dai, dar er skønt og gad, indsnior jazzen. Jeg tror, et scly om tæns koncerter forleden sej « ikke var nogen ubeiinge succes, var der mange, der glædede sig ved gensynet, selv om det kun var for korte stunder - og er det ikke guld værd i dag at kunne glæ de sig, selv om glæden kun er kort varig. Bare det øjeblik, hvor han satte munden til trompeten og spil lede de indledende toner til ken dingsmelodien »Sleepy Time Dow? South« fik det til at krible í mig og selv om vi ikke fik mange so lo'er i aftenens løb, så var der hans stærke svulmende ensemblespil, og ikke mindst hans varme personlige sang og tale. - Da var mine halv treds kroner hjemme! Jeg vil give kritikken ret i meget, først og frem mest er hans All Stars ikke All Stars mere, det var ikke Farl Hines Teagarden, Barney Bigard, Edmund Ha!l, Trummy Young, Sidney Cat lett eller Cozy. Men det var en række kompetente musikere, som måske ikke var værdige til at spille på lige fod med Louis, men som 1 hvert tilfælde er i stand til at give ham et godt akkompagnement. - Grunden til at hele arrangementet fik slagside var den, at Louis, som nylig har været meget syg, Var træt og skånede sig selv så meget som muligt, og det blev altså hans sá- kaldte »All Stars«, der måtte trække dot meste af læsset. Dog et godt ord om Tyre Glenn, som er en meget fin basunist, når han får de rigtige ting at spille. men som var håbløst fortabt i det væld af dårlige kom mercielle numre, der var tildelt ham. En anden ting vi må pege på, er. at dagbladskritikerne, som sædvan- lig kun ber kæftigede sig med den første koncert, der var langt den svageste. Anden koncerten var, som det næsten altid er tilfældet med disse jazzkoncerter. langt langt bed- re, det var ligesom musikerne fandt sig mere hjemme 1 salen, de havde faktisk fået nvilet ud, repertoiret var bedre alting var mere inspire ret og både Louis og Tyree havde mange store øjeblikke, navnlig i den dejlige blues .. sen. Han fandt den gamle trompet-konge sådan Vi må også se i Øjnene, at dansk kritik er hård og det danske pub- líkum langt mere krævende og »s0- phisticated« end det amerikanske. Jeg skriver til hans manager M Loius Armstrong er en brik í et stort foretagende der hedder ASSO- ciated Booking, og manden der sæt- ter brikkerne på plads er Louis mangeárige manager og forretnings forer Joe Glaser. Turneer bliver til- lagt ofte et halvt ár í forvejen Ingen dag má gá til spilde, hver aften er en formue værd. Det er ikke ) dag som forhen, at man spiller faste jobs på hoteller, teatre eller nat klubber, nu er det hovedsagelig kon certer, en eller to í hver by, í hvert land. Resten af tiden anvendes til rejser. Der er meget lidt tid til at hvile, ej heller prøver Det er meget hårde betingelser og det ta- ger på sin mand. Vort råd må derfor blive:Kære Loius, tag ferie, et halvt år på lan- det med sol og almindelig afslap- ning. Derefter gå selv ud i byen og dan et nyt All Star orkester, det kan gøres endnu, talenterne findes: Pee Wee Russel eller Albert Nicholas, Vic Dickinson eller Tyree, Teddy Wilson osv. osv. Læg dit reper- toire i orden, bort med det kommer- cielle, du har jo i tidernes løb spil- let alle jazzens evergreens, og du kan gøre det endnu, bedre end no- gen anden, så spil kun to, tre kon- certer om ugen. Så er der tid til at hvile og sunde sig imellem«. Jeg har måske i sinde at skrive til Mr. Glaser om dette. Måske bliver jeg ramt af en af hans »Snigskytter« midt på Aboulevarden, - men så gælder det altså bare om at hvide sig væk fra Åboulevarden. - Hover sagen er at vi bevarer Louis hans kunst Timme Rosenkrantz