Sosialurinarkiv
Sosialurin 1967-10-07, síða 3
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

leygardagur 7. oktober 1967síða 3

‹ fyrra síða allar 8 síður næsta síða ›

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

Trafikassister.t Niels Axel med sit selvbyggede, énsædede Tur- bulent-fly. Nu er han i gang med at bygge et tosædet DET ER DYRERE, END DE TROR Øm Hvad koster det at flyve, når man først er den lykkelige inde- haver af et A-certifikat ? Hvor dyr er en flyvemaskine? Det første spørgsmål er nem- mere at besvare end det sidste. Men om begge kan man roligt sige: Det er dyrere, end De tror. Ganske vist får De benzinen for ca. det halve af, hvad De skal betale for den, når De hæl- der den i bilen eller motorcyk- len. Men brændstoffet er den mindste udgiftspost. Det er heller ikke landingsaf- gifterne i de forskellige lufthav- ne, der kan forurolige. 10 kr. for en lille maskine pr. gang. Par- toutkort til alle offentlige dan- ske pladser koster 300 kr. om året, og så kan man lande, lige så tit man vil. Det er flyet, afskrivning på og vedligeholdelse af samme og hangarleje, der koster pengene. Hvad koster et fly? Tja, et sted mellem 4-5 mill. kr. og 5000. For det første beløb får De den dejligste tomotorede jetmaskine, der kan bringe Dem af sted med 900 km i timen. Men da vi jo ikke alle kan være en Mads Ege Damgaard eller A. P. Møller - i parentes de to ene- ste private foretagender her- hjemme, der råder over små jet-privatfly - er det måske klo- gere at se på det sidste beløb. På Trafikmuseet i Helsinge kan De se en maskine til 5000 kr., en 30 år gammel Moth, der sid- ste år blev fløjet hertil fra Tysk- land. Transporten var inkluderet i prisen. Til gengæld kunne ma- skinen heller ikke flyve mere, før den havde fået en hovedre- paration. Flyvemotorer har en bestemt gangtid i timer. Når de er fløjet, krævet bestemmelserne, at mekanikerne skal i gang med hovedreparationen. Motoren skal nulstilles, før maskinen igen går på vingerne. Med garanti ingen bagatel, når regningen præsen- teres. Man må op på en snes tusind kroner for at få et beskedent, anvendeligt brugt fly med nogen gangtid på motoren. De fleste brugte maskiner ligger i højere prisklasse. Selv om der er nye fly til 60.000 kr., ligger de mest anvend- te små maskiner i 100.000 kr. klassen, og der findes mange dyrere. 130 KRONER | TIMEN få Der er 1200 privat-piloter i Danmark, men kun 325 indre- jgistrerede privatmaskiner. Til ld er der 70 landingsplad- . Rent teoretisk kun 4-5 ma- "skiner på hver plads. Man kunne spørge, hvad i al- / werden de 875 piloter, der stati- { stisk ikke har nogen maskine at have certifikatet i, vil med det. Tallet 875 slår i øvrigt ikke til. Forhvis man virkelig undersø- ger, hvem der ejer privatmaski- nerne, vil man opdage, at der er en række større firmaer, flyve- skoler, taxa-foretagender etc., som har flere maskiner. Antallet af privarfolk, der har eget fly stående klar til udrykning i han- garen er forsvindende lille. Årsagen er ligetil: Det er for dyrt. Det er langt billigere for privat-piloten at gå til en flyve- klub, skole eller udlejningssel- skab. Han skal flyve mindt 10 timer årligt for at vedligeholde certifikatet og gør det billigst ved at leje sig frem. Prisen for et udlejningsfly ud- regnes pr. flyvetime .Det koster - lidt afhængig af flyets type og årgang - mellem 100 og 130 kro- ner. Der betales højere leje i weekenden, hvor alle vil i luf- ten. Til gengæld kan de piloter, Kun få privat-piloter har egen maskine som kan bruge en almindelig hverdag til at pleje flyvegriller- ne, slippe lidt billigere. Men lejer man en maskine med plads til fire og tager en tur til Hamborg for at se på Reeperbahn, bliver transporten sammenlignet med det, fire per- alligevel ikke uoverkommelig, sammenlignet med det, fire per- soner skal betale med bil, tog eller skib. - og det har i alt 15 danskere gjort indtil nu - Priser fra 12.000 kr. # Det er dyrt at købe sig en flyve- maskine, - er en genvej, naskinerne selv. da igang - navnlig på > fincger- finge! ienta. Den € Fol- 12-15.000 kr. Den anden mulighed er den større - også fransk-tegnede - to-sædede Jodel, der drives af en rigtig flyve- motor. Pris 30-35.000 kr. Man må regne med, at der går ca. 1509 timer til bygningen. I hovedstadsområdet findes en enkelt selvbygger, trafikassistent Niels Axel, Sterling Airways. Han tænker ikke på at bygge præstens maskiner, men har foreløbig kon- strueret sin egen énsædede Turbu- lent og er i gang med en to-sædet. Niels Axel siger: - Vil man ofre sine fritimer i tre år, og har man 12.000 kr., kan man få en dejlig maskine. Det meste af arbejdet foregår i træ, fyrretræ og birkefiner. Kun be- slagene, hvormed tingene samles, og understellet, er af metal. Der kræ- ves fingernemhed, men ikke mere end de fleste mennesker er i be- siddelse af. Den to-sædede Jodel, jeg er ved at bygge, kommer til at stå i 30-35.000 kr. Den skal forsynes med radio, og det gør den dyrere. I øvrigt afhænger prisen lidt af, hvad man vil ofre. F.eks. koster ra dioudstyr til en Turbulent adskillige tusinde kroner, medens Folkevogns- motoren kan fås for 3000. Til Jodel-fiyet kan man få en mo- tor på 65 HK for 8000, men vil man have 100 HK, stiger prisen pá mo- til 15.000 kr. Der er lidt at vælge imellem også for selvbygge- ren. Niels Axel er af selvbyggerslægt. Hans onkel, cand. pharm, Axel i Vordingborg, er veteran på områ- det. Han har netop - i en alder af 72 - lagt sidste hånd på sin 4. hjem- mebyggede flyvemaskine. Han har fået andre til at begynde i Vording- borg og Nykøbing Falster. Der er selvbyggere i gang i Jylland og på Bornholm. Vi er ved at blive man- ge, siger Niels Axel. 2500 PRIVATFLY OM TYVE AR M Der er i dag 325 privat ind- registrerede flyvemaskiner í Danmark. Med den tekniske ud- vikling og den stigende løve standard er det sikkert, at an- tallet vil stige stærkt i de kom- mende år. Kongelig dansk Aeroklub har udarbejdet en prognose, hvoref- ter antallet af fly og piloter vil vokse med 121, pct. årligt. Det skulle efter KDAs regnestok be- tyde, at der i 1985 - ikke engang om 20 år - vil være 2500 private maskiner, der vil være i luften 250 timer årligt. Til den tid bli- ver der virkelig trafik i det dam ske lufthav.