leygardagur 30. november 1968síða 3

30. november 1968 KRONIK Et levnedsløb Af CARL HERMANSEN — Han havde arv i blodet af den gamle færøske kultur, den som fremfor noget var præget af svundne tiders Kingo-kultur, provst Carl Hermansen, i denne skildring af den færøske lagmand Peter Mohr Dam's levneds- skriver tidligere kirkeminister, løb. Det er er beretning om de matte kæmpe med gennem sin da han nåede posten som sit lands førstemand. vanskeNgheder, Mohr Dam opvækst og uddannelse. Og især en beretning om hans evne til at vende vanskelighed til styrke, En livsbane der formede sig som et smukt eventyr. Ved lagmand Peter Mohr Dams død blev det udtalt, at med ham var et stort menneske gået bort. Selv om det er sandt, at døden ofte forskyder perspektivet for bedømmelsen af et menneske, finder jeg ved nærmere efter- tanke, at bedømmelsen er rigtig | nok. Hans livshistorie var hi- storien om skatten, der bæres i lerkar, der var historien om, hvor sandt det fremdeles er, at hvor der er vilje, er der også vej. Hans barndom var historien om en li det ydre såre fattig barndom. Tidligt faderløs måtte hans mor bjærge sig igennem så godt hun kunne, drengen var tidligt syg, om det var mangel- sygdomme på grund af for rin- ge ernæring, skal jeg ikke kunne sige, men tanken ligger nær. Tidligt havde han sat mål, han ville være trods de små kår fik han det igennem, at han kom Færøernes seminarium. Det var i slutningen af den første ver- denskrig, da forholdene på Fær- øerne var yderst vanskelige. Det sat sig lærer, og sat på sit | kneb med belysning, og en stor | lykke var det, at der drev uhyre mængder af voks i land ved en af kystene. Så kunne man støbe vokslys, men man tænke sig, hvor usselt det alligevel var for unge mennesker, der skulle læ- se, kun at have vokslys at ar- bejde ved. Og dertil kom, at selve ernæringssituationen ikke var den bedste í tiden omkring krigsafslutningen, på grund af minefaren var landet i høj grad isoleret. Og dertil kom, at han langtfra var rask. Jeg ved ikke, om det var en rygskade, eller hvad det var, men han måtte en lang tid under sin uddannel- se gå med en bandage, der hin- | drede ham i at deltage í enhver form for idræt. Men det karakteristiske for ham var, at han aldrig beklage- de sig over dette handicap. Han var ung med de unge, trods alt det, der ville sætte ham tilbage, han gennemførte sit studium og fik sin eksamen. Nu stod vejen | til lærergerningen ham åben, og han begyndte på den på den ø, hvor hans = manddomsvirke faldt, í Tangisvág på Suderø færøske socialdemokrati. — Det var ganske naturligt for en vå- gen, idealistisk indstillet mand. Han vidste af bitter erfaring, hvad fattigdom var. og hans mål var at hjælpe den fattige del af det færøske folk op í ly- set. Karakteristisk for ham var det også, at hans kamp ikke var rettet mod nogen. Det var in- gen vrede at udøse over reder- ne. han vidste godt nok, at de- | han |likke res rigdom ofte ikke var syn- derlig grundfæstet, i dårlige fiskeår var der krak så her og så der. Men der var hos fisker- ne en ulmende misfornøjelse med deres kår her i midten af tyverne. Jeg husker engang, jeg var gået om bord i en kutter og | sad i det snævre lukaf, der på én gang var fiskernes sove- pladser, deres spiseplads, hvor maden blev tilberedt, og stedet, hvor de våde klæder måtte tør- res. Det var småt, det var ringe, det var også for ringe, men så- var forholdene dengang. Og jeg mærkede, hvordan det ulmede Se, sagde en af fiskerne, her ser du, hvordan vi lever, mens re- derne og deres koner rejser ned til København og morer Sig, og deres børn kan de sætte i sko- ler i Danmark, men hvordan tror du vore udsigter er? Det er ikke underligt, at Pe- Mohr Dam fik et stort føl- ter ge, da han oprettede det fær- øske socialdemokrati. Man kun ne måske snarere undre sig over, at det ikke var kommet før, men det havde ventet på manden, og nu var han der. Og så dyrkede han sin egent- lige ager op. Og han veg ikke fra skansen. Her møder vi after noget, der var karakteristisk for ham: Udadtil, over for menne- sker, han bestandig den venlige, imødekommende og hjælpsomme mand. Men hvor det gjaldt principperne, veg Pe- ter Mohr Dam aldrig en tom- Det var ramme alvor, at var idealist. Han skulle gøre noget menneske for- træd, heller ikke en politisk modstander. Det personlige og var me. lige ting. Og her møder vi atter et fint træk hos ham. Han om- talte aldrig sin fattige barndom, i hvert fald aldrig med bitter- hed. så lidt som den på nogen måde indgik i nogen form for parti-propaganda. Alt dette, ogsá hans trange tid í lærersko- len, var noget, der var hans eget. Men en spore blev det alt sammen til hans kamp for at afskaffe fattigdom og nedvur- dering af mennesker . Sidste gang, jeg var sammen med Peter Mohr Dam, var nu i foråret, da han i Tórshavn Og her var det. han stiftede det | talte til en forsamling af fær- inger og danske. Da var han på hjemmebane, for da var det idealisten, det egentlige i ham, der talte. Han fremmanede bil- ledet af det samfund, der for ham stod som det ideelle, et samfund, hvor det var mænd af de gode viljers orden, som le- dede samfundet. Det med mænd af god vilje leder jo tanken hen på jule- evangeliets ord. Og det var ikke | »Mit livs eventyr«. For det var |det af den gamle færøske kul- | | lød hos ham, om præsterne, der lende som sit lands førstemand. SOSIALURIN tilfældigt. Peter Mohr Dam vil- le et godt forhold mellem dan- ske og færinger, atter her på sin måde den kompromisløse, | færinger var færinger, og dan- | ske var danske, men med dette | anerkendt, måtte de to folk, | som begge hørte til de små, kunne finde hinanden i frugt- bart samarbejde. Men klangen af juleevangeliets ord var ikke tilfældigt, han havde arv i blo- | tur, den, som fremfor noget var præget af svundne tiders Kingo- | kultur. Det var likke den gamle socialistmarch' toner, der gen- fører os frem til pøle af svovl på den yderste tid, hvis ikke vi ofrer til dem, dertil kendte han forholdene for godt og vidste, at den færøske kirke ikke var en institution, der stod på de| besiddendes side imod de fat-| Det gjaldt om ham, det, | som Bjørnson siger om den norske bonde, at for bonden står kirken på et højt sted. Peter Mohr Dam blev 70 år. På en måde er det mærkeligt, at | han blev så gammel, plaget af) sygdom, som han havde været | siden sin barndom, ånden var | ukuelig, men legemet var skrø- | beligt. Og dog syntes jeg ikke, | han så gammel ud, da jeg så | ham i maj, der var værdighed, | der var pondus over ham, og talen havde både kraft og glød, | o tige. nedbrydningen må være kom-| met brat og med styrke. | Som H. C. Andersen kunne han have kaldt sin livsbane for et eventyr, at denne sygdoms- prægede fattige dreng skulle I hvor høj grad han var det, vi- ser den kendsgerning, at hver- | ken hans parti eller de andre | synes at have nogen, som i øje- | som spåede, at for ham skulle | | | | | | lalle den danske stats etablisse- | | hvor det principielle var to forskel- | hyldest og hæder fra alie grene | blikket kan erstatte ham. Men der er også en anden lighed mellem ham og H. C Andersen. Da H. C. Andersen var en fattig, opløben dreng i Odense, var der jo en kone, lense By engang illumineres. | Jeg kom til at tænke på det på Peter Mohr Dams begravel- sesdag d. 12. november fra kir- | ken ii Trangisvåg, hvor Færøer- | biskop forrettede tjenesten, | den danske regering var| repræsenteret, og der blev vist | (X nes af det færøske samfund. Jeg tænker ikke mindst det, at der på begravelsesdagen blev flaget på halv stang fra på | menter, lige fra Christiansborg og til havnen í | Skagen. Jo, det var da virkelig noget, fattige dreng aldrig havde drømt om. det var og posthuset den sinde smukt, som nogen Det var rigtigt. sd Og så strejfer tanken de man- | ge millioner, der nu yderligere skal sættes ind til støtte af ung- | dom under uddannelse. Da Peter Mohr Dam gik på Færøernes seminarium í 1920 | og måtte hutle sig igennem, var der ikke så meget som en fem- øre til ham. Men som jeg for- an har sagt, blev han et stort eksempel på, at hvor der er vilje, er der vej, selv om den var trang, så kom stjernerne til at skinne over den, og der kom til at stå et: »Ikke forgæves« Nr, 94 Vit hava altid å goymslu alt tilfar til DEMICH Tlf. 1072 - Térshavn blikksmíð sanitet hitaverk Verður seat um alt landið føroyskum tógvi. Spinnid í Gøtu tygum fáa gott tógv, og skjóta avgreiðslu. Vit keypa óvaskaða og vaskaða ull og selja øll sløg av v| Ólavur Gregersen = tlf. 20 í Gøtu TØTINGARVIRKID Tryggingarsambandið FØROYAR Føroya Kriggstrygging Føroya Sjovåtrygging Føroya Brunatrygging Føroya Vanlukkutrygging Vit tryggja: Bátar, skip, verur, hús, innbúgv, akfør o. a. Feroyingar eiga at tryggja í landsins egnu trygging. FÆRØSK MARGARINE Vita No | VITAMINISERET FÆRØSKT PRODUKT FINT PROZL UK! over vejens afslutning, vel det største, der kan siges. | Mon der af nutidens ungdom | kan skabes sådanne stærke, mál | bevidste mænd af samme art | som den, der trodser polnætter- | nes øde, mænd af den art, som | også Peter Mohr Dam tilhørte, | der virkeliggjorde kaptajn | Scotts motto for hans sydpols- ekspedition: At søge, at kæmpe, | og aldrig give op. Carl Hermansen. DØlsig TIMBUR 4 Telefon: 5148 - 5265 Telgr.: Kjølbro, Klakksvík Telex 20 KLAKKSVÍKAR TIMBURHANDIL Pf. J. F. KJØLBRO