leygardagur 29. mars 1969síða 4

Nr. 25 Stalin var kanska bonskur hóast alt Syndir hansara verða nú reinskaðar, og orsok}“ verður givin fyri teimum mongu'túsundj - fólkunum hann drap BD A 7 EÐ rs = un Sovjettisku leidararnir hava ílúr søguligari skaldsøgu »Teir seinastuni gjørt sitt itarsta fyri berjast fyri fødilandi«, sum rit- at bóta um umdømi hjá Stalin. | høvundurin Mihajl Sjolokhov Hann er longu vorðin reinsk-!hevur skrivað. Hetta er sami aður fyri ákærurnar móti hon-|rithøvundurin sum skrivaði um um ábyrgdarleysa nýtslu av | »Spøk rennur Don«, sini politisku hernadarligu | makt. Eftir stendur nu bert, at reinska hann fyri teim túsund- tals drápunum hann skipaði 1d Hildin fyri gjøldur Hetjan i skaldsøguni er ein her- ovasti, sum i hålvt fimta år hev ur gjørt tænastu i eini burtur- visingarlegu. Hann sigur, at fyri undir stjórnartíð síni. Hetta verður nú roynt. »Pravda« hev- ur nú almannakunngjørt partar | SOSTIALURIN ikki so Br, Khrustjov hevdi stórar trupul- leikar av ti at hann fordømdi Stalin, verður Sagt. fe x) | hann er vissur i, at av statinum hildin fyri gjøldur, fekk frågreidingar. | Fin frikenning av Stalin. | Stalin varð | | og skeivar Stuðu! frá leiðsluni rr Embætið sum Telefon: 5148 - 5265 Telgr.: Kjalbro, Klakksvík Telex 20 KLAKKSVÍKAR flokstingi í 1966, hev- | ur reinskanin Stalin hildið | áfram. Stórur meiriluti av leið- | andi politikkarunum í Sovjet- | samveldinum hesum til- | taki. | Eisini hevur tiltakið: fingið | fólksins stuðul. | Tað at Khrustjov royndi at| fordóma Stalin, voldi honum stórar trupulleikar, tí fólk vilja | Síðani 23 AV stud] 1 ikki gloyma hansara roysni | undir heimsbardaganum móti | týskinum, sigur tidindastovan | TIMBURHANDIL Pf. J. F. KJØLBRO AFP, Ein reinskan av teim setingum móti Stalin, verður til stóra gleði og hjálp hjá russ- iska fólkinum, sum seint koma | |} hansara, | | at gloyma avreksverk verður sagt. MEIRVIRÐISGJALDIÐ Herfyri var donsk nevnd i Føroyum, sum millum | annað greiddi legtingsmonnum frá meirvirðis- | gjaldi. Niðanfyri prenta vit stutta frágreiðing frá fundinum sum nevndin hevði við legtingsmenn Loven om merværdiafgift trådte ; vil sige, at det ikki som følge | efter nogle års forberedende | af afgiften bliver fordelagtigere arbejde i kraft i Danmark | for køberne at foretage deres den 3, juli 1967, og vi har så- | indkøb gennem andre leveran- ledes nu godt 18 måneders er- | dører end dem, de ville have faring for, hvorledes merværdi- | købt hos, hvis afgiften ikke hav Samtidig er sy-| stemet indrettet sådan, at det ikke hæmmer rationaliseringen ved at modvirke anvendelsen af en højere tknik i virksomheder- | ne afgiftssystemet virker. | de eksisteret, Aftgiftssystemet, der bygger på helt nye principper inden for afgiftslovgivningen, er i sin virkning i højere grad end f. eks. en detailledsafgift eller en ; engrosafgift neutral i ralati-| Afgiften er tillige neutral on til erhvervslivets struktur, i| over for forbrugsvalget, idet relation til udenrigshandelen og den ikke indebærer nogen ten-| lár få en stadig stigende betyd- ning, efterhånden søm told- og | | den omfatter principielt alle va- | | den i relation til forbrugsvalget. dens til at ændre forbrugsam- | Disse fordele ved merværdi- | Mmensælningen. | afgiftssystemet har da ogsá|For eksportens vedkommende medvirket til, at man i alle fæl- ksmarkedslandene indfører merværdiafgiftssystemer | Frankrig, Holland og í Vest- tyskland er merværdiafgiftslove allerede vedtaget, og de øvrige stater i fællesskabet vil følge efter inden udgangen af dette år. I de nordiske lande har for- uden Danmark Sverige gennemført merværdiafgiften, og i Norge er der fremlagt for- slag til en sådan afgiftslov. At merværdiafgiften er neu- tral over for erhvervsstrukturen også | | form for direkte eller medfører merværdiafgiften, at de eksporterede varer næsten fuldstændig fritages for enhver afgiftsbelastning. Dette er no- get, vi ikke i så høj grad kan opnå under f. eks. en detaklleds- eller en engrosledsafgift, Af hensyn til eksportvarernes kon- kurrenceevne på de udenland- ske markeder er det naturligvis helt over system er neutralt i sine | virkninger for udenrigs- | handelen, vil i de kommende | handelsskrankerne mellem lan-| dene nedbrydes, og efterhánden | som flere flere lande går | over til at anvende neutrale af- | giftssystemer, og I mine følgende bemærknin- ger skal jeg give en kortfattet | beskrivelse af hovedlinierne li den danske merværdiafgiftslov. Merværdiafgiften opkræves gennem alle led i omsætningen altså både hos producenten, grossisten og detallhandleren; | rer, og den omfatter desuden en lang række tjenesteydelser. Dn bærende idé i den nye lov er, at man har indført en afgift på den værditilvækst merværdl som de for- | skellige led i omsætningen til- | fører varer og ydelser. Det er | altså ikke den fysiske vareen- | hed, der beskattes, men værdi- | | tilvæksten tilføjet gennem om- | | af stor btydning, at der ikke pá- | hviler = eksportvarerne indirekte afg'f'sbelastning. Botvdningen af at et afgifts- nogen | | sætning. | Dette opnås ved, at virksom- | hederne på denne ene side be-!| taler afgift til sine leverandører | af indkøbsprisen den såkald- | te indgående afgift og pá | den anden side afkræver deres | kunder afgift af udsalgsprisen | kaldet den udgående afgift. | Man opgør nu dels summen | af den indgående afgift, der i en afgiftsperiode er faktureret af leverandørerne, dels summen af den udgående afgift, der i samme periode er opkrævet hos kunderne. Dlifferencen mel- lem disse to beløb skal så ind- betales til toldvæsenet. Dette kan eksempel. Hvis man forenkelthedens skyld tænker sig, at en produ- | cent af lervarer (lerkrukker og askebægre o. 1.) graver sine rá- materealer (leret) op af jorden | og deraf fremstiller et parti ler- | varer, som han sælger til en grossist for 50 kr., og afgiften | er fastsat til f. x. 10 pct., skal} han afkræve grossisten 50 kr. | + afgift 10 pst. heraf, ialt 55| kr. Til myndighederne indbe- taler han afgiften de 10 pct. af de 50 kr., altså 5 kr. I eksem- plet er det som nævnt forudsat, at fabrikanten ikke indkøber råmaterialet, og derfor heller ikke har betalt nogen afgift af indkøbet. Grossisten har talt dels de 50 kr. og desuden et afgiftsbeløb på 5 kr. Sælger grossisten nu varen videre til en detailhandler for f. eks. 100 kr., skal han afkræve detail- handleren et beløb på 100 kr. + afgift 10 pct. heraf, d. v. s. 10 kr., eller ialt 110 kr. — Till myndighederne afregner han imidlertid kun forskellen mel- lem den afgift på 5 kr., som hon | landbunada rrådgevari madur fyri royndarstødini er leyst at søkja. Løn eftir 8. lønarflokki i tænastumannalógini. prågvum og møguligum vidmælum skulu vera lands- styrinum i hendi ådrenn 1. FØROYA skuld- | illustreres ved et| 29. mars 1969 Tænastumannaembæti - og fyristóðu- Umsóknir við juli 1969. LANDSSTÝRI ind- købet, og den afgift pá 10 kr., som han afkrævede detailhand- leren ved salget til denne. Han betalte producenten ved indbetaler altså til myndighe- derne afgiften af salget 10 kr. afgiften af indkøbet 5 kr., d. v. s. ialt 5 kr. Disse 5 kr. svarer til 10 pct. af den mer- værdi, han har tilført varen ved omsætningen. På samme måde skal detail- handleren ved salg til forbruger | beregne et afgiftsbeløb på 10 pct. af sin salgspris, f. x. af | 150 kr., og til myndighederne afregne forskellen mellem af- giftsbeløbet, 10 pct. af 150 kr., | eller 15 kr., og afgiften på ind- | købet 10 kr., d. v. s. han ind- | betaler 5 kr. Summen af de afgiftsbeløb, | der indbetales gennem alle han- delsleddene, 5 kr. af producen- ten, 5 kr. af grossisten og 5 kr. | af detailhandleren, ialt I5 kr., svare til 10 pct. af varens pris i detailhandelen, som ubeskattet jo netop var 150 kr. Den spredning af afgiftsop- krævningen til alle omsætnings- | led, som merværdiafgiften inde- bærer, er naturligvis en betyde- derimod be- Í lig fordel for den del af er- hvervslivet, som ville være ale- ne om opkrævningen af en en- keltledsafgift, som f. eks. im- portafgiften eller en detailleds- afgift. De beløb, som disse virk- | somheder skal indbetale til myr dighederne og dermed finansi- ere, bliver mindre end under enkeltsledsafgiften. Hertil kom- mer, at spredningen af afgifts- opkrævningen må antages at ville medføre en formindskelse