leygardagur 11. september 1971síða 4

SÍÐA á SOSIALURIN NR. 69. — 11. SEPTEMBER 1970 »14. sept.« og sosialléggåvan Við tað, at tjóðveldisblaðið >14. sept.« herfyri skrivaði so vanvirdandi um fólkið her i,sum eftir nógv baks og strev Suðuroynni og nærmast gjørdi|eru við til at flyta mangan gjøldur úr. at meginparturin|dýran farm til lands, og ú er av Suðringum livdu av sostal-|tað hugstoytt at síggja. hvussu um veitingum, og sjålvandi|litid >14. sept< virðir fiski- skuldi javnadarflokkurin hava|menninar í Suðuroynni og skuldina í hesum, ti fari eg|strævna arbeiði teirra. hervið at gera viðmerkingar til) Viðvíkjandi — sosiallóggávum hesar ódámligu og skilaleysu |er tað at siga, at eg skal geva pástandir blaðnum rætt í, at tað er av Tad verður so mangan fort | javnaðarfloksins ávum, at vit fram bæði í talu og skrivt, at|hava sosiallóggávuna so góða, næstan allur útflutningur For-|sum hon er, so at einkjum og | oya lands stavar frá fiski- og faðirleysum kann veitast stuð- fiskaurdråtium, og tað er eyð-|ul. og at tey, sum hava mist | sæð, ti fiskiskapur er hovuðs- | forsyrgjaran ikki tørva at liva vinnan og álitið hjá Føroying- | av náði og miskunnheit, so um. ja av honum avhongur|sum skili mangan var i goml- tilvera okkara. sum á hesum|um døgum, ella tað er ein| oyggjum búgva, og millum|forsyrgjari, sum vegna heilsu- teirra. sum á hvórjum ári brek er ikki førur fyri at| manna fiskiførini. bæði á fjar-Í bjarga sær og sínum til livsins jum og heimligum leiðum, tel- | ist stort tal av Suduroyingum, Vit hava altid á goymslu alt tilfar til TI. blikksmíð sanitet hitaverk ventilation Verdur sent alt um ndið AAA AR SA OSS OSS DA SNEG BEINT ALS —" er tað galdandi glediliga uppihald, sosiallóg- hent við gávu, at hesin hevur rætt til peningaligan stuðul frå ti al- menna, so at hann og familjan ikki lida hungur og hall. Eis- ini kunnu vit nevna fólkapen- So sionina, sum øll hava rætt til frå 67 åra aldri, og um ser- |ihgar grundir tala fyri ti, so frá 60 ára aldri, harvið kunnu arbeiðs- og fiskimenn, sum stóran part av ævi síni hava | sum | menn i | teir | fiskimer | Atlantshavið, | sjogvar og men lo knógvað undir um fyri lítla og liva = soleiðis, treingja nakran. Ei er tað logi Suðuroy spyr ggávan ikki er ella hon bert er tann partin av býr oyvarfjør0; ar ya fólk. hugsandi Í 1 lo men og eg við m Suðuroy fáa 67 borið at eru 1n ár frá ril og Hesir sum ava mangan teir Grønl hesir isfjø við li Føroya lítið N sfloksins lónin takið hava Íslands 1ar hava Og stormi Jarst fyri so og tj + yveldis ynir, al g spott Ella tað í Suðuroy igur hon í 0 te er um c ki 1 | og er cin ovnni »haj al her i S p hann í cIns al at norðan em Im misti Sept tungum onga k teir um fó um eins galdanc Føroya fyri tibetur ja fy okkara sosiallóggáva alt øl at hava haldi ær, folk: pension, ems v aðrastaðni. 14 ára wan far mangt tikið bæ ands str millum Í i ka vinum í fólk í irðir m hesar Í ir fáa misti ætt til aðrar? vegna arbei kki fáa væl og skilja, ha á hesur AO EVA di yo CI ni ek m einkju- al by rð- MN, nu ikki Ik her sostal- ri oll. fyri fólki, Suður- umfat- For ] rætt- fiski upp já æl og aldri | um tungt ði við ið endur; | brota- varoki | váða land. álgagn Ørova a her annin, naður SJÚKU Osføri, | IVva- aðrir? ter va Í nl okt nartin SKrEIV- lukao., It] | Mannamun so kann ein og hvør meta um, hvussu okkara sosiallóggáva hevði verið, um hesir høvdu havt avgerandi orðið um hen- da spurning. Tað hevur altíð verið og verður altíð eitt av aðalmál- um javnaðarfloksins at stríðast fyri = sosialum tryggleika javnrættindum fyri øllum samfelagnum uttan mun hvar tey búgva, og tað aldrin eydnast >14. sept.« tess = skutilssveinum at í hesum og i til skal og gera viður- skiftum. Porkeri, 1971. Bi ch. 4. september Hilmar — | Á = m % m ; 6 2 & sr NA o re o ve e = 6 s # TIMBUR < TS 6 et? Telefon: 5148 - 5265 Teigr.: Kjølbro, Klakksvík Telex 20 KLAKKSVIKAR TIMBURHANDIL JØLBRO Pf. ]. Formadurin Nar socialdemokrater talet sammen om deres parti, bru- ver de aldrig det fine ord: »Socialdemokratiet« De Sigel simpelthen: »partiet«. Der kan nemlig kun være tale om ét. Anderledes ved højtidelige lej- | ligheder. hvor vi ikke alene si ger »Socialdemokratiet«, men »Det danske Socialdemokrati« Tidligere anvendtes betegnel- sen marbejderbevægelsen eller »den samlede danske arbejder- bevægelse« synonymt med So- cialdemokr a Det sker | mindre udstrækning nu. Arsa gen er, at VR hører Socialdemokratiet til på lige fod med arbejderen og måske også, at udviklingen har tvun- get os til at erkende, at der| findes et arbejderparti til, nem- iv SF VS kan derimod ikke de for et arbejderparti. í kormunisterne savner re- folketinget præsentation | danska javn- aðarflokkinum skrivar her um politikkin hjá flokkinum farnu 100 árini lselv om de unægtelig fortsat | gør sig aktivt gældende i fag- | bevægelsen. Når socialdemokrater med medlemskort og valgte tillids- | poster i foreningerne taler sam men om partiet, er det med | kærlighed. Ofte også med stolt- | hed. Men altid med kritik. Kravene til den demokratiske socialistiske bevægelse er så | høje. at den parlamentariske | virkelighed = aldrig kan følge | med. Dette føres over på en kritisk holdning til de perso- | ner, der er valgt til de ledende | tillidsposter, På alle møder, | fra kongres og årsmøde til dc lokale medlemsmøder og gen ralforsamlinger, må der svares på kritik Fra min tidligste ungdom husker jeg, at denne) kritik kunne få en hård form at det. også í sprogtonen, undertiden var kom frem. I dag serende taler í og LT vil egen kriti- 1 der | interesse lægge vægt på ct sagligt ind- hold og en parlamentarisk to- Ine Men kritikken kan være | hård nok endda. Et tandløst | jubel- og halleluja-møde som Venstres landsmøde í juni med sentimental, tårevædet, næsten gradkvalt, hyldest til forman- den ville aldrig forekomme í Socialdemokratiet Engang socialdemokrat - altid socialdemokrat var håbet vidste, at tiet i Danmark for at blive for at bli Í trediverne verne Man og ve Vi ska ikke ret var ki for at regering bte stort Socialdemokra- )mmet vok se, spart. nazismens | tilba et var í tet tisk oplysningsarbejdc i t blev understøttet af € en danske — befolkning yk k kendskab til stalinism ne toder í Sovjetunionen, af Un- garn-opstanden 1 1956 og af landre østeuropæiske opstande | der alle blev kvalt med hårde og blodige mili:ær- og politi- | metoder, kan der ikke være tvivl om. Dødstødet til DKP's repræsentation 1 folketinget blev givet af Aksel Larsen | ved dannelsen af SF i 1959. Forsøget med en genvej til sejr í Tyskland et ikke alt for | fromt hab om »noget lignen- | de« i Danmark. Især kredse | inden for de konservative ven-| | tede på at gribe den »even-| tyrlige chance« ved at blive kærnen i en antimarxisk be- vægelse i Danmark. Disse re- aktionære og ufolkelige strøm- | ninger brød sammen den 9 april 1940 Men valget i 1945 skabte nye forhåbninger. Socialdemo- kratiet tabte 18 mandater til ommunisterne og måtte over- ade AKnud Kristensen rege- ringsdannelsen. Ville en fort- | sat og voksende splittelse af denne art varigt have over- adt regeringsledelsen úl de vorgerlige. Svaret er forment- ig ja. Í Frankrig har en dypt- gaende splittelse og en stærk vækst í kommunismen, der som parti hidtil har stillet sig uden for ethvert ansvarsbæ- rende arbejdsmønster, lagt | I gamle dage sagde man: én- | gang socialdemokrat altid | socialdemokrat. Slogan'et pas- | sede nu ikke helt. Der var fak- Í tisk folk, der gik fra os. Men | det var en svær afgørelse for | den pågældende at tage, og | det betød sjældent, at den på- | gældende tilsluttede sig et an-| | det parti. I dag sidder både | | medlemmer og stemmer løsere. Men troskab og loyalitet over | for partiet er stadig en hold- | ning. der har tag i meget sto- 're de af Socialdemokratiets | så) Í . . Sp" 'rhejder- |bex.. jursen | Det parti har vore borger- || modstandere altid næret | et lønligt håb om at kunne til- føje et varigt nederlag. I ty- | | | | |: | | | | i grunden tl gaullistiske Var noget Danmark? det var det ikk amp fra valg kommunisterne Í det det m! viste e Í til valg gradvis sig, en mangeårige regeringsmonopol lignende iligt 1 at sej blev drevet folketinget for kommunisterne med Hanne Reintofts seneste partiskifte til DKP vil vise sig at være en. episode Siden sidste folketingsvalg har militærbesættelsen af Tjek- koslovakiet, for at fjerne den »farlige« bevægelse bag Dub- cek, og beskydningen af de de- monstrerende husmødre og ar- bejdere i Polens skibsværftsby- er, erindret Vestens folk om, a kommunismen, trods alle forandringer, er uændret i sine metoder til bekæmpelse af fol- kestyre og demokrati. Heller ikke i 1970-erne vil kommu- nismen kunne tiltrække sig pos- sitiv interesse i de nordiske demokratier, det sovjetiske kommunistpartis = forhåbninger om engang at komme i et sam arbejdsforhold til de nordiske landes arbejderbevægelser, kam og ikke vinde skygge af realite før der er sket en afgørende ændring af sovjetisk tankegang og metode indefra. Valgene i Danmark i 1966 og 1968 bragte Socialdemok tiet — skuffelser. Mandattahet