fríggjadagur 13. juli 1973síða 10

SÍÐA 10 NR. 47 13. JULI 1973 SE [ff ff [ff ff ff fy fy ff ff o———f[f——|2—(/——f————— ———=— Framhald frå 1. síðu. num júst nú. Tað verður av- gjørt til valdagin, sgur Jákup Lindenskov í viðtali vid SO- SIALIN. john.- Eins og tað verður nevnt i vid alinum við Jákup Linden- skov, landsstyrismann, eru don sku rúsdrekkaviðurskiftini vorð ;n rættiliga umfatandi. Í sambandi við hetta, loyvir blaðið sær at taka niðanfyri- standandi grein úr danska viku blaðnum Femina, sum lýsir rús drekkavidurskiftini mllum un? fólk i Danmark: 14 år gammel begyndte Hen- ning at drikke regelmæssigt. Det blev han ved med i seks år. Skolen forsømte han. Forældrene smed ham ud hjemmefra, da de opdagede, hvordan det stod til med ham, og de job, han fik, opgav han, eller også blev han fyret. I dag er Henning en af pa- tienterne i Danmarks første alkoholafvænningscenter for børn og unge i Esbjerg. — De seks år var dejlige. Så længe jeg var fuld! Men det var ikke behageligt at blive ædru. Jeg kunne ikke holde mig selv ud. Så var der kun én ting at gøre: At drikke sig fra sans og samling. På et tidspunkt var jeg oppe på 30-40 genstande om da- gen. Ql, whisky og snaps — alt, hvad jeg kunne få fat i. Pengene til spritten lånte jeg af mine kammerater. De var altid hjælpsomme! Men det er nu aldrig vanskeligt at låne penge til spiritus, siger Henning. Når man taler med Henning i dag, kan man stadig mærke de mange år som alkoholi- ker. Et umådeholdent spiri- tusforbrug har ødelagt ham fysisk og psykisk. Nu drikker han ganske vist ikke spiritus længere — kun te, sodavand — og han tager antabus. Men usikkerheden nager ham stadig. Vil det lykkes derne gang at slippe fri af alkoho- lens favntag. — Det er anden gang, jeg forsøger at slippe spiritus- sen. For halvandet år siden var jeg »tørlagt« en periode. Men jeg kom ud i det på ny. Det havde for resten nær kostet mig livet. Jeg havde taget antabus, mens jeg »var- mede« op med øl og snaps. Det slog mig helt ud. Jeg blev dødssyg og blev kørt på hospitalet til udpump- ning. Da jeg kom til mig selv, fortalte lægerne, at var jeg kommet ind blot nogle få minutter senere, havde det været sket med mig . . . Fhv. fiskeskipper Erhardt Riis — selv tidligere alkoholi- ker — er primus motor i det vestjyske afvænningscenter: — Det er mit skøn, at der alene i Esbjerg findes 1000 unge under 18 år med alko- holproblemer. Skoler og ar- bejdspladser udklækker dem. Det er chokerende, men de unge fortæller det selv. Jeg har selv foretaget en lille undersøgelse om problemet, blandt de 14-18-årige havde alle smagt spiritus. 99 pct. har været påvirkede. Over 50 pct. har været fulde. 20-30 pct. har været det mange gange. — Er det på bekostning af narkotikaen, at alkoholmis- bruget er steget blandt unge? — Alle siger, at forældrene har indflydelse på, at de unge begynder at drikke. Når mor og far drikker, hvor- for skulle vi så lade være? Sådan siger del Vi får godt nok skæld-ud, når vi kom- mer fulde hjem, men det gør far og mor mindst en gang om ugen selv. Adskillige for- ældre-par har tillige den helt forkerte indstilling, at det er mindre farligt at drikke end at bruge narkotika. De for- tæller deres børn, at blot de ikke ryger hash, så er næ sten alt andet tilladt Det er et rivende galt spor at komme ind på. For faktum er, at de helt unge meget let bliver alkoholikere. Når de først har fået smag for spiritus, er de kronisk ska- dede i løbet af et par må- neder. | mit arbejde har jeg mødt 12-årige, der skulle på antabus. Men jeg ved, at man i adskillige byer lan- det over behandler 10-årige børn, som har enorme spiri - tus-problemer. Det er for- færdeligt. Men det er ikke desto mindre rigtigt. Heldig- vis er de bevilgende myndig - heder ved at blive klar over problemerne for de unge. Men det har taget alt for lang tid. Og det kan måske give vanskeligheder. Mærket for livet ! Erhardt Riis: — I hjælpearbej - det betragter vi alkoholisme som en sygdom. De unge skal helbredes for den. Men de må ikke hånes. Adskillige af dem er i den vanskelige alder. Bliver de kroniske al- koholikere i puberteten, er det ikke svært at forestille sig, hvordan det skal ende med dem. De vil simpelt hen blive mærket for livet. Og alkoholister er særlig følsom- me for omsving og påvirk- ninger.Der er ikke langt fra succes til fiasko. Én bajer er for meget og hundrede for lidt! Vi tror, at skrækkampagnen rettet mod narkotikamisbru- get har drevet mange unge ud i alkoholismen. De ved, at man kan dø af narkotika, men de tror — takket være deres forældre — at spiritus er uskadeligt, siger Erhardt Riis. — Hvordan fungerer børnene som alkoholikere? — Jeg holder adskillige fore- drag om alkohols fårlighed over hele landet, og jeg får derved en række oplysninger med hjem. Det er ikke læn- gere usædvanligt, at skole- børn møder fulde i skole om morgenen. De smutter ofte ned på et værtshus i frikvar- teret for at få kæferten spæ- det op. Børnene finder, at alkohol er noget af det mest udramatiske, der findes i Danmark i dag. Det drikkeri, der foregår, er ikke længere den eksperimenteren med at blive fulde, som alle skal igennem som unge. Nej, børn på 12 år har alkoholvaner — ja, de har ligefrem et antal øl, som de drikker hver dag, siger Erhardt Riis. Kyn lil bert eitt stig frá mei. taraheitinum! Fyrsta manslid hjá K dli hev gusi, tá Kyndil fer norður til ur sjørt ct: sa bre; innan | Klaksvíkar at leka móti KÍ. Få r . førsyska hondbåltssøgu vð at Annars so hevur VÍF ein Fótbóltskapping- vinra me'staraheitið innan | møgulcika at røkka fram tl 15 in leikt til helvtar manskslk'n 14 ferðir v 16] sig, men tað megna teir neyv- møgul gum! Teir hava sosat}an. Kyndil hevur éin dyst eftir bort mist meistarahe'tið = tværlat leika ímót VIF, og tá tann| Tað hevur síðani 27.5. verið re'sur. Ta e'nu ferdina, vð tað | dysturn er av. man avgerdin| tødgur = í — fotboltskappingini, a kappingn varð srikad ílum, hvor verður Føroyameist-| men nú verður farið undir 1961, hina ferðna. tá teir|ari innan mansdeildina, verða | seinnu helvi, komandi — viku- mistu meistarsheitð til VÍF íl fallin. skifti. 1968. Afuur i ár s endur Kynd Staðan í mansde'ldini: Stødan í meistaradeildini: HH U) at:vinna meistaraheitið. | Kyndil 7 174-77 14| HB 4 17-4 8 s) um (er vinna hesaferð eis-} Neisuin 7 136-103 g| KI 5 12-5 8 in', er tað fimia ferðin á rad. | KÍF 7 101-97 g| IB 5 10-7 6 Avgerðin um. hvor verður meis| VIF 6 99-83 7 | B36 6 8-10 5 tari innan mansdeildina í år. |SIF 7 75-100 3| IF 5 7-21 2 fellur væntandi tann tólvta au-|KÍ 6 56-181 0| VB 5 6-12 Í Ogsá pá antabus Den nye klinik í Esbjerg ledes af tre unge — Knud, Margit og Annie. Alle har de en fortid som »alkoholikere«. Knud og Margit kommer selv fra hjem, hvor de har set alkoholismen og dens tro følgesvend, menneskelig ru- in, på det nærmeste splitte hjemmet ad. — Det var et helvede i de år, det stod på, og da blev jeg klar over, hvad der egentlig skete, siger Margit. — Far var aldrig hjemme, og kom han hjem, var det med brandert på. Det stod på i hele min barndom, indtil for fem år siden da far blev »tørlagt«. Vi har lovet hinanden ikke at røre spiritus, så længe vi har ansvaret for klinikken. Vi har tidligere godt kunnet tage en enkelt øl, men det er det slut med. Og vi tager vores antabus ligesom de øvrige, siger de tre unge. Behandlingsarbejdet for de unge alkoholikere er imidler- tid ikke kun for lægfolk Når det bliver nødvendigt med antabus, skal lægehjælp tilkaldes. Ordineres antabus, sørger klinikken for, at der bliver foretaget kontrol af, om de unge tager pillerne Det er meget væsentligt, at behandlingen bliver over- holdt meget nøjagtigt. Læge E. Bolvig Hansen, le- der af alko-ambulatoriet i Kolding, Vejle og Esbjerg: — Narkoproblemet er — sam- menlignet med alkoholmis- bruget blandt børn — et me- get lille problem. Man for- færdes ofte som læge. Vi har haft flere til udpumpning efter skolefester, og vi har også 15-årige på antabus. Jeg får ofte besøg af foræl- dre, der beklager sig over deres børns alkoholmisbrug: F.eks. en fortvivlet mor, hvis 15-årige søn havde kørt spi- rituskørsel. . .! a Danskur lækni mælir til nýtslu av høgum konufólkaskóm Lektor Knud Søndergaard Danskur lækni mælir til nyt- slu av høgum konufólkaskóm. Yvirlækni vid Ortopæisk Hos- pital i Århus, heldur ikki nógv um måstøduna móti nýmótans konufólkaskógvunum vid teim høgu hælunum. Hann sigur, at kvinnum hóvar best skógvar við hælahæddini 6-7 cm. — Tað kann vera, at ein- stakar kvinnur ganga í ov lág- Hvat fer fram komandi vikuskifti? FOTBOLTUR: Meisiaradeildin: VB—B36 um Ísafjarðars. TB—HB iF—Ki Meðaldeildin: TB——B36 B71—Ki Summarfrí Blaðið fer nú í feriu. og kemur ítrét arte'gurin tí íkki út aftur fyrr enn afianá Olavsøku, Tá hava vit umrødu av ollum Ól- avsvøkuitrottinum!! um skóm. Ikki ti, skógvar við hælahæddini 3-4 cm eru góðir skógvar, sigur danski læknin. Orégv í vøddunum Yvirlæknin leggur aftrat, at åvis órógv í vøddunum hvørv- ur, tá kvinna er í skóm i hædd- ini 6-7 cm. — Eg haldi heldur ikki, at nýggju skógvarnir hava so galið snið, sigur læknin við Ortopædisk Hospital í Århus. TØKK Hjartaliga takki eg tykkum, sum við gávum, telegrammum, blómum og viljan gleddu meg á 80 ára degnum 4.7. Við heilsan Julianna Dimon, Tvøroyri. Stødan í hondboltskapping ni fyri kvinnur (meistaradeildin): Neist'n 5 59.39 8 K Í 4 33-37 4 Kyndil 5 30-46 2 Neistaliðið liggur so nógv best fyri í hesi kapping. bæði hvet viðvíkur stigum og málum. Vit fara neyvan skeivir, tá vit spáa, at meistaradeildarliðið hjá Neistanum í kvinnuhond- bólti fer at gerast Føroyameist- ari í ár.