mikudagur 14. november 1973síða 3

NR. 68. 14. NOVEMBER 1973 SOSIA LURIN Færgernes særlige stilling Á fiskivinnustevnuni í Klaksvík helt Atli Dam, legmaður hesa rødu: at udstyre sådanne organisati- oner med bemyndigelse til at Kære medindledere og tilhø- | dette selskab at sige, at det er rere, denne sdste sammenhæng, som Fisk og fiskerispørgsmål har | er af betydning set i forhold til næppe tidl gere på så bred in-| hovedemnet for denne konfe-| ninger efter eget skøn, En så- ternational basis påkaldt sig | rence, nemlig fiskerierne i| dan adgang er efter min opfat- de politiske myndigheders og | Nordatlanten. Det tjener ntet|telse betænkelig, sålenge der gønnemføre bevaringsforanstal- | SÍÐA 3 VS LAA AAA, A. W. Sloan, trúboðara til áminningar Tu bodskapin fram til fólkið her bar hin sælasta boðskap vit eiga tú vísti í lívi at styrki hann fær sum út á Guðs lyftir vil stíga Frá ungdómi kendi tú frelsunnar veg í Jesusi øleddist tu eina og aldri na lív sleið svíki hann leg | men leiddi á vegnum tí heima — befolkn ngens — opmærksomhed fornuftigt formål at indhylle| kke er etableret en klar ogl| som det har været tilfældet í de | realiteten i et tågeslør, sidste 2—3 år. | ligevel alle i nær berøring med Årsagerne er bl.a, at de ek-|de fakt ske forhold kan gen- | nemskue. Det tjener intet for- | mål at opbygge en drømmever- | retholde og udv de fiskeriet for den af forestillinger om nord-| overhovedet at kunne følge ring af fiskernes interesser for lande, der som Færøerne er to- sisterende internationale — orga- | nisat oner ikke inden for deres | rammer har været tilstrække-| fige til at magte de problemer, | atlantisk Í Í Í som de er oprettet til at løse, | vedrørende så hándfaste og | stigning at De forenede Nationer der- for forbereder en havretskon- | gen til fskeri ud for hinandens | af og enighed om, at en sikker ference, í løsning af blandt andet pro-|at føre drøje forhandlinger om. | henbl k pá bevarelsen af og og se, at vi|den bedst mulige udnyttelse af blemerne vedrørendi fiskeriret-| Vi kan her stå tighederne, og endelig ford fle- | hør give hinanden ensidige | fiskeforekomsterne er at ind- lande har følt, at fiskeripro- | rettigheder, men ingen af os kan | drage fiskebankerne under na- blematikken ud for deres kys-|sge skal. Vi har i internatio- | tional lovgivning. ter er blevet så tilspidset, at de | nalt regi siddet til bords med Men netop denne erkendelse, i mangel af tilfredsstillende in- | forhandlere fra alle nordiske| hvor selvfølgelg rigtig den på ternationale forskrif.er har søgt|lande. Disse har ofte ydet os | baggrund af erfaringerne synes, at løse deres problemer på de-| god støtte, men når interesser- | rejser på en ps front fun- res egen máde. Í ne tørner sammen. er det sjæl- | damentale problemer for Fær- Vi må erkende, at vi er inde dent hensynet til det færøske er | øerne. For os er det ikke alene i en udv klingsfase, hvor vi nok hverv, der går foran. | spørgsmålet om at sikre en op- kan se. i hvilken retning udvik Jeg vl gerne understrege, at | timal udnyttelse af fiskebestan- lingen går, men hvor det imd-|der er et vitalt område, hvor | den. Det er i allerhøjeste grad » tertid er vanskeligt at bedømme omfanget af fremtidige såvel internat onale som nationale skridt for så vidt angår retten til at fiske og foranstaltninger til fskebestandens mest hen-, er repræsenteret af de foregåe- | øske fiskere får lov tl at del- nde talere, og Færørne er al-|tage i fiskeriet af den tillade- | er i spørgsmålet om bevarelse | meget vel, når vi færnger un- af fiskebestandene i Nóordat-|der forhandlinger hist og her sigtsmæssige udnyttelse. Der er| dog næppe tvivl om, at det|. á | hidtidlige mønster for f skeri | Storbr tannien, såfremt de hav-|som bekendt vanskel gt, Men ikke mindst i det norda'lan- | de deltget i ef.ermiddagens fore | det er for os en nødvendighed tiske område vj gennemgå ra- dragsrække, ville have kunnet Vi kan fra færøsk side have 7 i tilslutte sig enigheden om dette | fuld sympati, når indre lande dikale ændringer 1 de kom- | Sh mende år. Disse ændringer v || spørgsmål. | gør brug af fiskerigrænseudvide som grundelement have, at de| Som jeg nævnte før, har de lse som et middel sikkert et | eksisterende internationale fis- | nødvendigt middel til at kun lande, der har fiskebanker ud | for deres kyster, i stadig stige- nde grad selv vil udnyite disse | keriorganisationer for det nord- | ne gennemføre nødvendige atlantiske område kke vist sig | fiskebestandsbevarende foran fiskeforekomster, medens lande, |! Istrækkelige til at gennemfor-| staltninger og for at sikre de- som udøver fjernfiskeri, vi | fornødne foranstaltninger til be! res eget fskeris fremtid. Jeg blive nødt til at foretage e varelse af fiskebestanden. Sá-| mener også, at vi har demon te ti Br ledes som disse organisationer | streret dette over for Island í dig helt at indstille dette fs-|" indrettet. er det í hvert fald | dets kamp for udflytning af keri. Disse lande af summe| '& fra en færøsk synsvinkel et | fiskerigrænsen. Men der opstår ársag søve at kompensere ind- | Spørgsmål, om det i det hele) væsentlige problemer for os skrænkninger i fjernfiskeriet | #8 vil være hensig/smæssigt | når en iøvrgt vel motiveret som al-| overbevisende fortrinsret til sk) talt afhængige af at kunne op-| interessefællesskab | med i andre landes velstands- | jordnære realiteter som adgan- Der er udbredt erkendelse | som tilseter en global | kyster. Disse ting kommer vi til | måde at styre fiskeriet på med | interesserne hos de lande, som |ogsá et spørgsmål om, at fær- | | deles sammenfaldende, og det|lige fangstmængde. Jeg forstår | | lanten. Jeg tror iøvrigt også, at | beskyldes for sam idig at blæse | repræsentanter for Danmark og|og have mel i munden. Dette er | Vu víedi títt lív fyri frelsaran her | so mangan lat rødd tína ljóða pin ber og fram stigu vitnir og boðska lívsfruktir av orðinum góða Tu lýsti sum viti á myrkari nátt til Golgata ljósglæman leiddi har soretyngda sálin fekk vilja og mát | oe náði Guðs ut seg har breiddi Nú rødd tin er tagnað, ei mei ljóðar her so sárt tykist sakni at vera, men boðið um frelsuna víðari fer og undur í sálum vil gera So leingi minni títt liva vil her | sum fólk her á lar skal búgva, so mong ein sál her tøkk fram ber títt minni skal her verða signað S.P. H., Skopun samme styrke understrege, aí | fiskerigrænseudvidelse — resulte- | rer i indskrænkninger í færøske | for intet land i Nordatlanten er fiskeres adgang til fiskeri i det| konsekvensen heraf så vidtræk 1 område, som inddrages til na-| kende som for os, når vi ikke | tionalt territorium. |i samme omfang som hidtil -| Dette er kernen i den fær-| har adgang til at fiske ud for øske interesseproblematik, sá-|de landes kyster, dagens talere ledes som jeg ser den. Og år-| repræsenterer, sagen er naturligvis, at vi kke| Det er derfor af afgørende har den samme udgangspos tion | vigtghed for os, at der parra | fordi vi i så høj grad er af-|lelt med udviklingen hen imod hængige af fortsat at kunne/|større national jurisdikt on op fiske der. hvor vi traditionelt | nås konkrete og hándfaste af har fisket Til trods for. at det | taler om de hensyn, det ska! er en selvfølgelighed, vil jeg| vise stærkt fiskeriafhængige gerne sige, at det er ethverts| områder uden alternat.ve mi lands myndigheders pligt at!ligheder tage de skridt. som er í kn-| Disse grundlæggende vilkår dets egen interesse. Og jeg vil| er afgørende for den linje, som orne tilføje. at inæn steder!vi fra færøsk side følger, og for forstår man bedre og har større | den støtie, vi kan g ve. Og lad sympati for, at lande i Nordat- | mig tilføje, at færingerne har lanten gennem fiskerigrænseud- | overordentlig store — interesser 1 videlser varetager egne nato-|på højkant for så vidt an; 1 nale interesser. Men jeg vil med Framhald á 4. síðu ved at udvde og udbygge de-| | AAA res kystnære fiskeri. Det må erkendes, at der her | er tale om en problematik, der dækker over overorden'lig be-| tydelige interesseforskelle. Ikke | alene mellem på den ene side lande, der í hovedsagen eksis- terer på grundlag af fiskeri í Pakkhus å Tvøroyri mr Ma:r.nr. 495 til støddar 168 kvm. við åbygdum pakk | húsi, sum Jógvan Nolsøe, sáli, átt! við havnina á | Tvøroyri, er til sólu, um nóg høgt boð fæst Skrivlig tilboð at senda Sgurð Joensen, |Irs rors | hjemlige farvande og fiskein- havn. dustri, og på den anden sde lande, hvis fiskeri i national- ; Vegna arvinginna økonomisk forstand er af un- derordnet betydnng, og hvis! fiskeri hovedsaglig er beregnei | til forsyning af hjemmemarke | det, men udviklingen ndebæ- rer også en interesseforskel mel lem på den ene side de lande, som både er altovervejende af- hængige af fiskeri, men hvor fjernf skeri er en væsentlig del| af fangstgrundlaget, og på den | anden side lande, som i alt, væsenligt kan basere deres fiskeri og fiskeindustri pá kyst- nære fiskebanker. Det er unødvendigt for mig SIGURD JOENSEN . r . Beding å Tvøroyri Matr.nr. 539a til støddar 751 kvm. við beding og verkstadi til sólu. um nóg høgt bod fæst. Skrivlig tilboð at senda Sigurð Joensen, landsrættar- sakførara, Tórshavn. Vegna arvinganna eftir Jógvan Nolsøe, Tvøroyri SIGURD JOENSEN Skrivstovufólk søkist omið kriv stovufólk við áhuga fyri fjølbroyttum ú B r ingararbeid søkist til skrivstovu okkar Løn efti eier millum Føroya Landsstýri og Starvs Mannafslagið i msókn saman við umdømum og prógvum, verður a 1 % á 1 til FØROYA LiVSTRYGGING Kongabrúgvin | AÐALFUNDUR | | . . x . . | Føroya Reiðarafelag hevur ársaðalfund fríggjadagin | tann 7. desember kl. 15.00 á Hotel Hafnia Dagsskrå eftir login'. Torshavn, 8. nov, 1973. NEVNDIN