leygardagur 17. november 1973síða 3

NR. 69 — 17. NOVEMBER 1973 SOSTALURIN SIDA 3 Fiskivinnustevnan í Klaksvík: Tað er ikki tíðarhóskandi at gera langfreistaðar avtalur — segði grenlendingurin Ulrik Rosing, næstformaður í fiskimannatelagnum KNAPP i Godthåb. Vit prenia reðu hansara her: I mange år har fremmede fsk- ere haft specielle rettigheder til at fiske omkring Grønland, der har intet været til hinder her- for sålænge der var masser af fisk omkring vore kyster. Mu- lighederne for sådanne ordnin- ger har også været store sá- længe grønlændernes eget fis- ker: ikke var tilstrækkeligt ud- viklet i forhold til andres. Mu- lighederne for at give sådanne rettigheder har endog været sá store at man kunne give tilla- delse t] at anlægge fiskerista- tioner på en ikke ringe kyst- strækning. De fremmede fiske- res muligheder for at udnytte vore fiskeressourser var således ret gunstje sålænge vi ikke selv var i stand til at komme udenskærs. Dengang var be- A—mbAAA—A————— Tryggingarsambandið FØROYAR kunnugt: | Í | | 1359b, 1359c, 1359d, 1359e, | 1350, 1362a, 1363a, litra »dy« | | du ognum. februar 1974. Innkomin mótmæli og broytingaruppskot, ið bý- ráðið ikki tekur við, verða send saman við uppskoti- num, tá hetta verður sent Føroya landsstýri til góð- | kenningar. Føroya Kriggstrygging .......... Tlf. 1090 Føroya Sjóvátrygging ........... - 1090 Føroya Brunatrygging .......... - 1098 Føroya Vanlukkutrygging .:..... - 1466 Vit tryggja: Bátar, skip, verur, hús, innbúgv, akforo. a. Førvyingar eiga at tryggja í landsins egnu trygging. Kunngerð Sambært gr. 6 í løgtingslåg nr. 13 frá 21. mai 1954 um býarskipanir og byggisamtyktir verður her gjørt Uppskot til serstaka byggisamtykt nr. 11 fyri ein part av Tórshavnar kommunu (gkið frå Krákugjógv niðan í Bug) verður framlagt til alment eftirlits á teknisku deild Tórshavnar býráðs, Sverrisgøtu 5, frá 15. november til 5. december 1973, báðar dagar írok- naðir, allar gerandisdagar uttan leygardag, frá kl. 10.00 til kl. 12.00 og frá kl. 13.30 til kl. 15. 00, og harumframt hósdagar frá kl. 17.00 til kl. 19.00. | til byggisamtykt nr. 11 umfatar matr. : 1346b, 1346c, 1358a, 1358b, 1358c, 1358d, 1359a, 1360b, 1360c, 1361, 1362b, 1363b og partar burtur av matr. nr.: 1341a, 1344, 1345, 1346a, 1347, 1348, 1349a, alt i Tórshavnar kommunu og eisini allar jarðarlut- ir, sum eftir 1. november 1973 verða frábýttir nevn- Mótmæli móti uppskotinum til serstaka byggisam- tykt nr. 11 og møgulig broytingaruppskot til hetta, verða at senda býráðnum skrivliga í seinasta lagi 15. Tórshavnar býráð, 13. november 1973. sanden af torsk så stor, at man mente, at det var umuligt at forringe torskebestanden. men vore erfaringer idag s ger os, at klimaforværringen ikke kan væ- re den eneste årsag til nedgan- gen. Det vil være overdrevet 'k- ke at betragte den forbedrede tekniks større effektivitet som en væsentlig årsag til torskebe- standens nedgang ved vore kyster. Man kan ikke længere basere vores fiskeri på torsk alene, og derfor er vi nødt til at finde nye veje at gå, Vi må nu be- tragte — udenskærs rejefiskeri som et alternativ. Her må man være vågen over for at tlfæl- det med torsken ikke g geniager sig, og skridt til beskyttelse af denne bestand må allerede ta- |keret er nogle felter 13591, 1359g, 1360a, jum var ges nu. Som fiskeridirektøren for Island agde tl os í gár: Vort land bestár af klipper om- givet af fisk, hvis man fjerner fisken har vi intet tlbage. Her- til kan vi bare tilføje at vore klipper er dækket af. is. Vort geografiske placering gør det jo ikke muligt at gå ad andre veje i erhvervsvalget. Særlige af tæler ved Grønland har snart i en menneskealder eksisteret uforandret på trods af at fiskeri redskaberne har været ude for en stadig udvikling. Når vi har givet andre lande rett'gheder til at fiske ved Grønland. er der vist en væsentlig ting, man ikke har taget med í betragt- ning, nemlig at vi ikke samtidig har fået rettigheder ved deres områder. Man må erkende den kendsgerning, at vi allerede i morgen ikke har mulighed for at nærme os jeres kyster, jeres rettigheder må nærmest betrag- tes som en gestus fra vores side, At grænsen for de steder, man har fået særl ge rettighed- er til at fiske er trukket for langt ind, er blevet mere og mere klart for os, efter at vi nu er kommet udenskærs. I takt med moderniseringen af rejefis kysten og som var tilgængelige for de mindre fiskerbåde blevet tømt ved overfiskning. Der bli- ver fsket uanset om der er merki eller lyst, om der er dår- ligt vejr eller godt vejr, selv- følgelig kommer der rejer til feltene igen, længere udefra men det sker ikke i løbet af kort tid. Det er også beklage- lg, at man smider de mindr: rejer ud igen for at få plads til de siore, som er mere foretruk- ket Sådanne forhold. som jeg her har skildret, er ikke fraser, jeg har jo selv været øjenvidne tl det, der foregår, og kan få det bevist hvornår det skulle være. derfor kan man ikke længere tie om disse forhold. Det er ikke mærkeligt, at lande med højt udvklet fiskeri har pro- blemer, når vi har fået så støre problemer med vort fiskeri. navnlig indenskærs. Vores fang ster bliver betalt mindre end jeres, vore fartøjer er dyrere end jeres, vort fskeri er meget sæsonbestemt på grund af is, og vore fartøjer er mer udsat for overisning. Uddannelser og oplysning er først intenst ført ud í livet på et meget sent Uds- punkt. hvilket jo har medført, nærmest at vi har svært med at følge med udviklingen, og disse for- hold har uden tvivl spillet en rolle ved vore gensidige for- handlinger. Det er et størt spørgsmål om man længere kan spille på, at vi har rigsfælles- skab; p.g.a. mange forskellige forhold såsom geograf ske pla- ceringer, og de stadig stigende problemer på specifikke geo- grafiske områder. Vi må heller kke komme uden om, den for skel, der er mellem jeres og vores rettigheder, idet vi kun har forhåbninger til fiskeriet omkring Grønland og har ikke chance for at tage andre steder hen. Man må forstå at mine ud talelser hverken er udtryk for agression, efterligning af andre eller ærgærrighed overfor nabo landene, man må gøre sig klart at det er nødvendigi at vi dra- ger ting frem på den måde for at det grønlandske samfund i fremtiden kan have noget at leve af og være i sand til at stå på egne ten, således at vi undgår at leve af andres med- Fdenhed. Jeg ved at gensidigz rettigheder må eksistere i frem tiden, men det er ikke længer: idssvarende at indgå langvar“- ge aftaler og det er nødvendigt at tage fornuften med i beiragt- ning og ikke være blind over- for de meget omsk'felige for- hold vi lever under. Jeg fors- trækker aftaler hvor alle parter | får lige fordele, det manglende samarbejde kan ikke måles med de ensidige fordele = man har kunnei opnå, hvilke resul- later har vi fået ud af at tllade andre at have rettigheder til at fiske ved Grønland. Vi må åb- entlysi snakke om problemerne for at opnå gensidige forstáel- ser; for at forstå h'nanden bør vi mødes oftere. Vi er glade for at kunne deltage ved sådan e møde og vi håber at få gode resultater ud af det, í leiðarateigi blaðsins fyri stutt yvirskr fun: Stættar- síð, sum skuldi lígið javnadar- flokkinum ógvuliga nær at vaka yvir. Og persónl'ga eri eg ikki í iva um, at blaðstjórin ikki letur nakað uppá prent frá sínum eg- na penni, sum ikk; er fult i tråd við hansara politisku hugs- an. Men tað er bara íkki líka læst hjá honum at fremja hugs- an sína sum at seta hana uppá prent und r núverandi um- stóðum. Hetta er einans gjørligt saman við monnum, sum hava vilja og rygg til at skera igjøgn- um. Mær og mongum fyrikem- ur. at beina burt stætiarmunur Stættarstríð - Stættarmunur > I ð ter vid sær stættarstríð ikk sýnist hava vidråk. sum tiveri ler alt ov týðilig tekin til Tad má og egur at vera um rætti sosialistiski andin er til stedar, at mana burt ov stør an stættarmun, annars hvørvur ett av aðalmálum floksins sum dogg fyri sól. Eg eri ikki heilt samdur við Þlaðstjóran, at okkara samfelag er tvíbýst — ødrumegin lanmót- takarn og hinumegin teir, ið fram/eiðslutólini eiga; tí tað er ein tridi, ð hevur tikið seg reiði liga fram og enntá vid s.uðli frá — júst teimum somu = skulu beina burt sættarstríð. Her tykir mær, at javnaðar- flokkur:n átti at verið tann sein- ast, at nøri meir enn neyðugt al hesum sama »fina-stætti«. Tað er nevniliga eingin loyna. at »fin'-stætiur« vi liva eitt yv- irklas-alív, or tað eru teir heilt fáu av hesum »finu«, ið vilja gød aka sosialsmuna. tí hon hevur sum mid og mål at bera so í bandi, at skapa eitt camel. ag, har fá hava ov nógv og færri ov lítið. Verður hetta íkk hild'ð, er nógv máað burt av hugsjón sosialismunnar Tað er als kki so, at hesin nevndi »fini / Ø V ættur ikki skal hava Iovvi at vera; men er hetdur hugsan'n la. hesin als ikki und r nøkrum jumstødum eigur at verða upp- hildi sum ein yvirklassi og sum sagt als ikki av flokkinum! Væl er okkara tilvera sun menn skju so skapað. at ongan- tíð verða vit oll javns'illadi. hvorki á ein ella annan hátt. og tó er tað floksins skylda at gera tað hann megnar og vísa vilja tl at uppihalda rættvisi yvir- fyri lágum sum høgum utan mun til lit ella kyn, s> sum fyri- skrivað er So statt eru vit samdir um at flokkur 'n eigur at virka syri javnræstindi. Sagt verður, at einasta alter- nativ er, at stuðla javnadar- flokkin og søkidis vera við at økja um ávirkan floksins til javnaðar tess at minka um stættarmunin Hetta er sjálvsagt greið sala men??? Her átti engin ivi at verid , Juvnudurmadtt