leygardagur 16. desember 1978síða 5

FIS NS A DC IA re, Nr. 95 — 16. desember 1978 Dansk Sprognævn: sosialurin Síða 5 — Sigið ikki Norðurdanmark um Føroyar Dansk Sprognævn hevur vidgjørt eitt bræv frå »Norddanmark«, »norddansk« og Zakariasi Wang um orðini »norddansker« og »Syddanmark«, »syd- dansker» og »syddansk«. Nevndin sigur, at tað er skiljandi, at hesi orð kunna skapa misnegd hjá grønlendingum og føroying- um, hóast tað ikki var ætlanin við teim- um. Hesi orð eru rættiliga nýggj og hava ikki vunnið sær hevd og Dansk Sprog- nævn mælir frá at brúka tey. Zakarias Wang sigur, at allir føroyingar eru samdir um, at vit eru ikki danir. Tað er tí heilt burturvið at brúka heitið >norddansk- er« um feroyingar og grenlendingar og >Nord- danmark< um Feroyar og Grenland. Zakarias sigur, at hann blívur illa við, hverja ferð, hann sær hetta brúkt og tí skrivaði hann í summar til Dansk Sprognævn, sum er ráð- gevandi stovnur í mál- spurningum hjá donsku statsmyndugleikunum, og gjørdi vart við hetta. > straffelovens $ 267, stk. 1 jfr. stk. 3, forskyldte straf findes at burde bestem- mes til 20 dagbeder a 200 kroner. Forvandlings- straffen fastsættes til hæfte i 20 dage. Endvi- dere vil sagsøgerens på- stand om mortifikation af de fremsatte sigtelser om urigtig karaktergivning være at tage til følge. Sagsøgte børn endelig betale 3.400 kroner i sags- omkostninger, hvorved bemærkes, at sagsøgeren har haft udgifter i for- bindelse med den grafo- logiske undersøgelse på 1.400 kroner. Thi kendes for ret: Sagsøgte, Oli Breckmann, bør til statskassen bøde 20 dagbøder a 200 kroner. Forvandlingsstraffen er hæfte i 20 dage. De fremsatte sigtelser mod sagsøgeren om urig- tig karaktergivning ken- des ubeføjede. Sagsøgte bør inden 15 dage fra denne doms af- sigelse til sagsøgeren be- tale 3.400 kroner i sags- omkostninger. — Eg eri nøgdur vid svarid, eg havi fingid frå Dansk Sprognævn. Eg hevði satt at siga ikki roknað við, teir fóru at viðgera brævið frá mær, men avvísa tað. Vanligari um Grønland Í svari sínum til Zakarias Wang sigur Dansk Sprog- nævn millum annað: »Sprognævnets samlin- ger af citater fra aviser etc. i den sidste snes ár tyder pá at Norddanmark, norddansker og nord- dansk forekommer væs- entlig sjældnere end Syd- danmark, syddansker og syddansk, og at de først- nævnte betegnelser oftere bruges om Grenland og grønlændere end om Fær- øerne og færinger. Under- tiden bruges betegnelser- ne norddansk osv. i for- bindelse med Grønland og Færøerne under ét (fx »de fire norddanske stemmer (i Folketinget)«, Informa- tion 24.9. 1971 s. 12). Også betegnelserne Syddanmark, syddansker og syddansk bruges vist- nok oftere som modsæt- ning til grønlandske end til færøske forhold, under- tiden som modsætning til grønlandske og færøske forhold under ét« Kom kanska vid grundlógini Dansk Sprognævn heldur, at møguliga er grundlógin frå 1953 orsøkin til, at hesi orå hava havt eina vissa utbreidslu tey seinni årini: »Når alle de nævnte be- tegnelser har fået en vis udbredelse i de senere år, i forbindelse med både Færøerne og Grønland, skyldes det sandsynligvis den nye situation der op- stod med grundloven af 1953, da Grønland blev gjort til en del af det danske rige. I grundlo- vens $ 1 hedder det: »Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks Rige«. Færøerne og Grøn- land omtales udtrykkelig i en række paragraffer, men den øvrige del af riget nævnes intet sted i grund- loven ved navn. Tredelin- gen Danmark : Færøerne : Grønland kommer således ikki sprogligt til udtryk i grundloven«. Danmark ella Danmark? Føroyar og Grønland eru i rikisfelagsskapi vid Dan- mark. Dansk Sprognævn vísir á, at tað kann vera torfert at vita, um meint er við alt danska ríkið, t.e. Danmark, Feroyar og Grenland ella bert við Danmark, altso millum Skagen og Gedser, tá tosað verður um Dan- mark. Ti hava eitt nú blød funnið til tey ráð, at skriva um Syddanmark. Og víðari sigur nevndin: >Problemet er at der er behov for en særlig beteg- nelse for den del af det danske rige som ikke er Færøerne og Grønland. Nærliggende udtryk er »det egentlige Danmark«, »selve Danmark«, »det øvrige Danmark«; ind- byggerne i denne del af riget vil da kunne kaldes »de egentlige danskere«. Om betegnelser som disse vil vække mindre anstød i Grønland og på Færøerne er vel tvivlsomt (i Godt- håb Avis skrev Rita Heil- mann allerede i 1969 at »det egentlige Danmark« ikke er bedre end »Syd- danmark«, tankegangen er den samme; refereret i Jyllands-Posten 24.9. 1969, s. 32). Men da nav- net Danmark for den al- mindelige sprogfornem- melse kan betegne dels det danske rige som helhed, dels den ene af rigets tre dele, må man regne med at sprogbrugerne vil gribe til sådanne udtryk som de ovennævnte. Ifølge oplysninger fra Statsministeriet, Uden- rigsministeriet og Grøn- landsministeriet er det Zakarias Wang — Tað er eitt progv um imperial- ismu at kalla Føroyar og Grønland fyri »Norddan- mark«. allerede sædvane at skelne mellem rigsdelene Dan- mark, Færøerne og Grøn- land i officielt sprog; be- tegnelserne Syddanmark, Norddanmark og det egentlige Danmark bruges ikke (Syddanmark dog undtagelsesvis í Uden- rigsministeriet). Som be- tegnelse for rigsfællesska- bet bruger man Danmarks Rige, Det Danske Rige eller riget; tillægsordet dansk anvendes underti- den (i statsretlig sammen- hæng) i videre betydning, gældende for hele riget, hvis indbyggere alle er danske statsborgere. Den officielle sprogbrug kan da illustreres med Indenrigs- ministeriets bekendtgørel- se om »dagen for afhol- delse af valg af danske repræsentanter til KEu- ropa-Parlamentet«: der skal vælges »15 repræsen- tanter i Danmark… en re- præsentant i Grønland. På Færøerne afholdes ikke valg til Europa-Parlamen- tet« (Statstidende 13.10. 1978, s. l)a. Nidurstødan Dansk Sprognævn hevur havt nakrar fundir um henda spurningin og er komið til tað úrslit, at tað kann >... anbefale en sprogbrug der betegner rigsfællesskabet som Danmarks Rige, Det Danske Rige, rigsfælles- skabet eller (hele) riget, og som inden for dette skeln- er mellem de tre rigsdele Danmark, Færøerne og Grønland og de heraf af- ledte nationalitetsbe- tegnelser dansk, færøsk og grønlandsk, henholds- vis dansker, færing og grønlænder, dog således at dansk også betegner tilhørsforholdet til helhe- den (som fx i udtrykket dansk statsborger)«. Sprognævnet leggur to áherðslu á, at tað onga heimild hevur til at á- leggja hverki myndug- leikum ella ødrum eina á- vísa málnýtslu. — Men, sigur Zakarias Wang, fólk og stovnar plaga yvirhøvur at taka til eftirtektar = tað, sum Dansk Sprognævn sigur. kring oyggjarnar Jólatræið í Havn Í dag kl. 16 verður jólatræið á Tinghús- vellinum í Havn tendr- að. Træið er ein gáva frá vinarbýinum í Dan- mark, Birkerod Havnar hornor- kestur stjórnað av Robert Oughton, spæl- ir. Tilnevningin aftur útsett Tilnevningin av tveim- um metingarmonnum í sambandi við ognar- tøku av lendi til breiðk- ing og umbygging av landsvegnum millum Vág og Núp er einaferð enn útsett eftir áheitan frå eigarunum av ti ognartikna lendinum. Tad var upprunaliga ætlanin, at metingar- menninir skuldu til- nevnast á Suðuroyar tinginum tann 18. ok- tober, men eigararnir bóðu um, at hetta varð útsett, so teir kundu útvega sær sterri kunnleika til málið og fáa samráðingar í lag við landsstýrið. Ætlan- in var so, at tilnevn- ingin skuldi avgreiðast á Suðuroyar tingi sein- asta mikudag, men aft- ur hesaferð bleiv hon útsett eftir áheitan frá eigarunum. Næsta Suðuroyar ting verður í februar 1979. Lions-Club, Tórshavn gevur Uppistovu bingoútgerð Felagið Uppistova í Havn hevur fingið eina stóra gávu frá Lions- Club Tórshavn. Gávan hevur eitt virði uppá 30.000 kr. og er bingo- spælið, sum Lions- Club hevur átt í fleiri ár. Gávan skal skiljast sum ein tekk og hjálp til tað arbeiði, sum verður útint í Uppi- stovu millum ung og eldri, skrivar Glaðu- strok mikudagin Stórur áhugi fyri felags- brennistødini Allastaðni, har renova- tiónsarbeiðsbólkurin hjá Feroya Kommunu- felag hevur hildið fund, hevur stórur áhugi ver- ið fyri felags-brenni- steðini. Hetta upplýsir for- maðurin í kommunu- felagnum, Vilhelm Jo- hannesen. Hann sigur, at á einum fundi í Vági í hesi vikuni vóru ikki færri enn 50 komm- unufólk á fundi og fekk brennisteðin eisini góða undirteku har suðuri. Nær fundirnir verða á Sandi og í Streymoy er ikki fastlagt enn. Nýggjur útvarpsleikur Í kveld verður ein nýggjur feroyskur út- varpsleikur at hoyra í útvarpinum. Tað er leikurin „Seinast sæddur í gjårkvøldid«, sum Niels Juel Arge hevur skrivað. Oskar Hermanson leggur leikin til rættis. Leikurin er undir- haldandi og spennandi og verður nomið vid tey aktuellu tingini í neytamálinum. Niels Juel Arge sigur, at hann fekk hugskotið til leikin leygarkveldið, áðrenn neytaskipið Ilse Clausen fór aftur til Danmarkar. — Sjálvur var eg ein túr norðuri í Kollafirði og sá skipið liggja har á fjørdinum. Hesin túr- urin var orsekin til tann leik, sum verður sendur í kveld, sigur Niels Juel Arge. Í leik- inum eru fimm persón- ar. Kjartan Mohr tók stevningina aftur Mikudagin skuldi vera rættarfundur í sakar- málinum, sum Kjartan Mohr hevur lagt móti P/f Faroe Air Trans- port. Kjartan Mohr hevði stevnt felagnum eftir 3.000 kr.. sum hann í 1977 legði út fyri tað. Rættarfundurin gjordist stuttur, tí sak- forarin hjá Kjartani boðaði frá. at hann tók stevningina aftur. Tað hevði vist við nærri kanningar, at Kjartan hevur fingið partabrøv i F.A.T. fyri tær 3.000 kr.