mikudagur 28. november 1979síða 8

Síða 8 sosialurin Nr. 92 — 28. november 1979 Danski uppfinnarin, V. H. Flach, við ráðum til føroyingar: Gerið tykkum ikki bundnar av elkaðali úr Íslandi — men útbyggið orkuveitingarnar kring alt landið og brúkið nýggju teknologiina Míni ráð til feroyingar eru at útbyggja orkuveitingarnar kring alt landið — desentralt — og gerið tykk- um ikki bundnar av einum elkaðali úr Íslandi. Tit eiga eisini at brúka nýggju teknologiina, sum byggir á at útnytta hitaorkuna betri og meira effek- tivt vid at nýta eld og likam. Harumframt at nýta roykgass. Við at brúka nýggju teknologiina kunnu vit spara 90 prosent ella meira av okkara verandi orkunýtslu — og vit sleppa undan stórari dálking av um- hvervinum. Hetta sigur danin, V.H. Flach, sum arbeiðir sum uppfinnari — og sigur seg hava gjert eina tað sterstu uppfinningina í mannsøguni — men hesa uppfinning kann hann ikki fáa patent uppá. Blaðið hevur verið í samband við Flach og biðið hann greiða eitt sindur frá sínum arbeiði og sjónar- miðum í samband við orkuspurningar. Og hver er so hesin V. H. Flach og hvat hevur hann at siga okkum. Vit geva Flach orðið: — Jeg er et ganske almindeligt menneske ligesom alle andre, der har gáet livet igennem og er nu 55 ár gammel. Min uddann- else er livets udannelse kompliteret med normal skolegang sluttende med realeksamen. Derefter livets hårde skole med alle dets udfordringer, der har været utallige i mit liv. Det er de ud- fordringer, der har gjort mig til den jeg er, der både tør og kan sige det der er sandhed og det, som er rigtigt. Den hidtidige teknologi værdiløs Og med hensyn til den tekno- logi, jeg fostrede, som bragte al hidtidig teknologi og varmelære og mange andre absoiutter til fald på denne jord, så vil jeg kun sige, at det er fordi jeg, enemand, på et tidspunkt hvor ingen be- skæftigede sig med energien overhovedet, udforskede den på en helt anden måde og på et helt andet grundlag, end det som hidtil var udforsket, idet jeg kastede mig over alt det man ikke ser, det usyn- lige ved teknologien. Og da jeg først havde det afdækket var der for mig ing- en tvivl om, at alt vi hidtil havde foretaget på jorden med hensyn til opvarmning, kraftproduktion, kaloriefor- brug osv., det lå på gulvet som værdiløst. Den nye teknologi Det eneste rigtige i situation- en i verden i dag er at satse på den nye teknologi, ene og alene, idet der ikke findes et alternativ til den. Den nye teknologi er et brændselsforbrug både til kraftproduktion og opvarmn- ing, der sluttelig kun vil ud- gøre mindre end ti prosent, uagtet brændselsart, af det hidtidige brændselsforbrug. Og hvordan skal det kunne lade sig realisere? Jo, for det første at man forstår, at det var en eclatant fejltagelse, når vi alle til disse formål an- vendte ild som sådan, der stod alene som varmekilden i vores forbrændningskamm- er, hvat enten det er en lille ovn, en oliefyr eller en af de store fyr og kedler på kraft- sentralerne. Smider næsten al varm- en ud i atmosfæren I samme øjeblik at vit for- står, at den teknologi vi hidtil benyttede med ilden alene i et forbrændingskammer, der omslutter ilden, var forkert, fordi det er det samme prin- cip som jetmotorerne pá en flyvemaskine hviler pá, at man til luft indestængt i et forbrændingskammer tilferer ildsekstreme temperaturer, sá denne luft ekspanderer under varmeoptagelsen og ikke kan komme til det, og derfor steder med projektil- agtig hastighed ud gennem skorstenene, sá forstár man, at vi smed næsten alle 100 prosent produceret varme ud i atmosfæren, mens det eneste vi fik ud af at bruge ild var dens strålevarme, og den var aldrig med i noget teknologisk regnestykke. Vi udnytter ikke ilden Altså vi gjorde det modsatte af at udnytte. Og en udnytt- else af ilden kan vi kun få, når vi bringer forbrændings- temperaturen op til det yd- erste-vi formår. Og det yderste vi formår det er at kombinere denne ild med et eller flere legemer med tungtsmelteligt materiale og indespærre denne ild der består af både flamme plus legeme, i et ikke nedkølet forbrændningskammer, dvs. et forbrændningskammer, der ligner en hærdeovn, uden kedel udenom. Sá kan vi producere hed reggas, sá hed som muligt og sá udnytte vores reggas til vore formál: opvarmning osv. Ti prosent af hidtidigt brændselsforbrug Sá er vi nede pá et brændsels- forbrug, der er under ti pro- sent af alt hidtidigt, samtidig med, at vit ikke forurener, varme- og smudsforurener omgivelser og atmosfære. Siden kan man sperge hvordan vi skal praktisere denne nye teknologi? For at benægte den nye teknologi, hvad enten man nu er ekspert, menigmand eller barn, sá skal man benægte det faktum: Vi skal bruge en kedel vand til kaffe. Vi sætter den over gassen og skruer gassen op for fuld blus, indtil kedelen koger, og hvis vi ikke har ledige hænder lige med det samme, mens den er i kog, til at lave kaffen, så skruer vi ned på det laveste blus, og så står kedelen og koger videre. Den fysiske . læresetning På dette dagligdags eksemp- el er beviset gjort for denne nye teknologi, idet det står skrevet den fysiske lære- sætning, som altid er overset og, som ville lyde nogenlunde sådan her: — En først engang op- bygget temperatur på et legeme, er derefter perma- nent at opretholde ved hjælp af langt mindre ild end det, der medgik til at opbygge den på legemet med. Det står der skrevet på køkkenkedel- en, og da køkkenkedelen er et legeme, ganske vist et legeme, der kun kan bære de 100 grader varme, som vand- ets kogepunkt er, når det har adgang til det frie, så står der samtidig skrevet, 'at det samme gælder for alle andre legemer, også de legemer, der kan blive betydelig varmere end vands 100 grader. Og det betyder, at en jern- klods, der først en gang er bragt op på rødglødnings- stadiet, at den derefter skal bruge langt mindre ild, end der medgik til at gøre den rødglødende med. Og deri- gennem har man fået den brændende energikilde, som ikki koster ret meget i brændsel eller brændstof. Beviset er så logisk og klart, at selv skolebørn vil forstå det. Og det er ud- gangspunktet for den nye teknologi. Udnyttelse af røggas Je har lavet et fyr, sum jeg har taget fotos af, som ikke hviler alene på kombination- en af ild og legeme, men som også har tilknyttet udnytt- elsen af mervarmeudvikling- en dvs. udnyttelsen af røg- gas. Dette fyr står jeg inde for med hele mit navn, at det bruger maksimalt 20 prosent af alt hidtidigt olieforbrug, samtidig med at det produ- cerer mere varme til radia- torene og varmvandsbehold- erne end før. Og altså betyder de ti prosent. Og det er til at se for alle, der skulle nære skepsis. Varme-legeme Hvad siger videnskaben så til mit arbejde! Den bruger et hidtidigt absolut, der er faldet, altså som modargument overfor menigmand. Man siger nem- lig, at den mængde varme en ild afgiver til et legeme, er ganske lig den mængde varme, som et legeme mod- tager, og altså er der ikke vundet noget som helst. Men den absolut er for- kert, og har altid været det. V. H. Flach: — Jeg er et ganske almindeligt menneske For det første er det sådan, at hvis vi virkelig laver det med at varme et legeme op, så vil luften ude omkring forsøget stikke af med over 99 prosent af al varmeudvikling. Det er der ikke sat nogen absolut på, men på det tilbagevær- ende næsten intet. Der er sat det absolut jeg nævnede. Man vil forstå, at når et legeme hele tiden stiger og stiger i temperatur under ild- påvirkning, så er det fordi, at dette legeme ikke afgiver ligeså meget varme som det modtager. For hvis det hele tiden afgav ligeså megen varme, som det modtog, så kunne det slet ikke komme til at stige i temperatur. Og det betyder igen, at ethvert legeme, man sætter i forbind- else med ild, vil opnå den maksimale temperatur til slut, som den pågældende ild er i stand til at påføre den det. Fordobling af varmeudviklingen Og når den situation er op- stået, så gælder absoluttet ikke mere, for nu kan ilden ikke komme af med mere varme til legemet, men er der alligevel, og det vil sige, at hvor man før kun havde en varmekilde, netop ilden, der har man ved brug af legemet, der er kommet op på sin maksimale temperatur, nu fået to. Og da legemet har en langt større varmefylde end selve ilden, så er der tale om mere end en fordobling av varmeudviklingen. Så enkelt er det, absoluttet er faldet, det er afdækket af mig som en art hjernespind, hvor vi har ladet os narre alle- sammen. Oliekrisen er aftalt Oliekrisen er storpolitisk, af- talt mellem verdens landes politikere, som et fælles restriktionsmiddel til at fjerne befolkningernes over- og luksusforbrug og dermed ferst og fremmest privatbil- erne, der har gjort menneske- heden forrykt. Det er máske rigtignok set. Men det er forkert set, at man skal gere det med list, altså tage befolkningen på sengen. Man skulle have sagt sandheden. Da oliekrisen efter min mening er en oplagt svindel og bedrageri og atomkraften må være knyttet til denne oliekrise allertættest som en art kompensation til dem, der mister profit og omsætning til nettop luksusforbrugets fjernelse, så står der ikke absolut ressoursemangel skrevet på atomkraften eller behov for den. Der står kun nødvendighed skrevet på den for nogle få. Varmeforurening Jeg siger, at en verdensom- fattende restriktionspolitik má være værdiles, hvis den ikke gælder for den lille kreds, der i forvejen sidder pá økonomiske verdensherre- dømme. Jeg mener, at den politiske modstand mod denne sag, som er ganske klar og tydelig verden over, den beror i, at man ikke ønsker, nummeret Framhald í komandi blað ET RN