leygardagur 10. januar 1981síða 9

Tann lítli prinsurin verjir skaldskapin móti heimsins keldu vindum TANN LÍTLI PRINSURIN er eitt andborið og skalds- ligt ævintýr fyri vaksin, við tekningum av hevundanum sjálvum. Tann lítli prinsurin kemur til Saint-Exupery mitt úti í Sahara og greiðir honum frá um heim sítt — av umhugsan fyri teimum vaksnu, ið elska tel, verður upp- lýst, at tað er småstjørnan b612 — um sínar vitjanir á eðrum gongustjørnum, hjá konginum við ongum tegn- um, hjá tí hugmóðiga manninum, hjá drankaranum, handilsmanninum, lyktamanninum, landafreðinginum, og um sínar upplivanir á ti legnastu av ellum stjórnum, Jerðini, har hann tosar við blómur, djór og menniskju. At enda fer tann lítli prinsurin heim aftur til sína sternu, og Saint-Exupery hevur fingið eina betri fatan av hvat ið er illusión, og hvat ið er veruleiki — hvat ið er av týdningi, og hvat ið er týdningarleyst í tilveruni. Alexandur Kristian- sen, sum hevur umsett „Le petite prince«, sigur um hevundan: Antoine de Saint-Exu- pery (1900—44), var borin í heim í franska býnum Lyon og var flogskipalærdur. Undir seinna heimsbardaga var hann við í stríðnum móti týskinum, og út ímóti endanum á krign- um datt hann niður í flogfari = sínum og doyði. Saint-Exupery hevur skrivað nógvar skald- segur um kríggið í luft- ini, um ævintýrliga lívið hjá teimum monn- um, ið luttóku í bumbu- ferðunum inn yvir Týskaland og um spennandi hendingar, hann og vinir hansara vóru fyri. Hann troytt- Síða 9 ast aldrin av at prísa tí góða og trúgva breðra- lagnum, ið var millum teir fronsku flogskipar- arnar, og hann droymir um, at eitt slíkt breðra- lag og vinarlag má breiða seg, so tað kemur at umfata ell fólkasleg á jerðini og hindra, at kríggj verður. Hann dugir at byggja eina segu upp eftir eini fastari for- skrift og nýtir eitt sjáldsama vakurt og poetiskt mál. Av bók- um hansara kunnu nevnast: »Postflyve- ren«, »Flyvere i nat- ten«, »Blæsten, sandet og stjernerne< og »Krigsflyver«. »Tann litli prinsurin« er ein barnabók, men er eisini væl egnad at lesa hjå meira tilkomnum fólki. Heilsur til lærumeistaran Tveir av lærlingunum hjá Christiani Matras hava skrivað nokur urlendskum málum á Odense Universitet. og frá Reidar Djupe- orð í sambandi við, at lærumeistarin fylti 80 í desember. Føding- dal, professara í norðurlendskum málum á Universitetet í Trond- ardagsheilsurnar eru frå Hans Bekker-Nielsen, professara i norð- heim Han gjorde landet større Christian Matras er 80 år. I det høvet er det mange både i heimland og utland som helsar han og kjem han i hug med varme ynskje. Dei er mange som gjerne vil seie han ei takk på denne dagen for alt han har gjeve både i vitskaps- verk og dikting, og i byggjande kulturarbeid. På mange omkverve har han vore med og gjort Færøyane større. Framom alt har han vore vaktaren av færøysk mål og kultur i eit halvt hundre år, og han har vore med og sett åndeleg rygg i mange av landsmennene sine som tvisyntest då mykje heldt på å sige. Når færøysk mål i dag står sterkare i offentleg liv og vedskifte enn nokon gong før, er det menn som Christian Matras å takke. Færøyane er eit lite land i vidd og folketal seier dei som berre held seg til det som kan vegast og målast. Men Færøyane har ein gammal og rik kultur som lever í kvæde, stadnamn, mál og elles í alt som heyrer landet til. Det er dette Færeyane som Christian Matras har vore med og drege fram i dagen, og fátt mange til á sjá. Her står han i jam- breidd med sine føremenn Christian Svabo, V. U. Hammershaimb og Jakob Jakobsen. I det siste har det og kome større ans for alt det som er færøysk. Yngre granskarer og kulturar- beidarar har kome til, og dei har kvar for seg teke opp færøyske emne til gransking. Ein milestolpe var det då Fróðskaparset- ur Føroya vart sett på fot, og ei vidaregåande opp- læring i færøysk mål, litte- ratur og kultur vart sett i gang. Det siste hadde nok vore utenkeleg utan det nyrudningsarbeidet Chris- tian Matras hadde gjort. I mange år budde Chris- tian Matras og kona i ut- landet. Eg trur at dette gav dei eit klårare syn på og ein sterkare tak på sitt eige, fordi Færøyane gav ikkje seg sjølv i utlegda. Dei kunne kanskje seie med den norske diktaren Tor Jonsson: Borte fann eg bygda att. Det vil seie: ute lærde eg å verte glad i mitt 'eige land på ein annan måte. Christian Matras skal og ha takk fordi han i sitt lange granskarliv har vore ein tolmodig læremeister for ei lang rad av næmin- gar og kulturinteresserte folk som han har vekt opp til å få ans og godhug for Færøyane. Eg har i så Reidar Djupedal måte mykje å takke både han og fru Marianne for. Dei tok vel imot meg og lærte meg å verte glad i landet og folket lenge før eg sjølv sette fot på Før- oya jord. Christian Matras lærte ikkje berre frå seg dei turre tal og fakta, men på At jeg har fået lov til at hylde min læremester Christian Matras pá dette sted, giver mig en kærkommen lejlighed til at vidne om, hvad han har givet mit slægtled af danske filologer gennem sin lærergerning ved Københavns Universitet og gennem sine studier af færøsk filologi i vides- te forstand. Han gav os først og fremmest af sin lærdom den erkendelse, at filologien er en alvor- lig sag, men tillige, at den godt kan — eller skal — behandles med mun- ter alvor. Man mærker sprogelskeren og ord- bogsmanden i ham, når hans ildhu flammer op over et enkelt ord, et navn, en talemåde, som på en eller anden måde kan bidrage til den sam- lede forståelse for sin stillferdige og inder- lege måte fekk han gjort alt dette levande i sinnet. Næmingane hans gløymer det aldri. Fyrst ettertida kan seie om ei dikting er levande. Ettertida har lag til å spade om mykje av det som for samtida er stort. færøsk sprog. Hans stu- dier af den keltiske ind- flydelse på færøsk sprog og kultur viser spænd- vidden i hans lærde interesser og rummer en inspiration, som man må håbe leder til nye under- søgelser og landvindin- ger. Den del af Christian Matras' forskning, som taler allerstærkest til mig, er de bidrag, han har ydet til forståelsen af den færøske målrejs- ning. Hans fine levneds- tegninger av målrejsnin- gens mænd fra Hammershaimb til Jákup Dahl og deres for- gængere Svabo og Schrøter supplerer hans værdifulde arbejde som udgiver og kommentator af for eksempel Svabo. Hans analyse af situatin- nen omkring tilblivelsen Men eg trur at det beste av diktinga til Christian Matras vil leve på >fólk- sins varrar« og lyftast >úr øld i øld« for å låne ei vers- line frå diktet om Móður- málið. Dikt som »Hitt blinda lidid«, >Dimmið<, »Hin gamla neytakonan« og Har gjort mange av os til bedre filologer — og forhåbenligt bedre mennesker af det færøske skrift- sprog i 1846, hvor unge idealister som Hammers- haimb og Svend Grundt- vig kom til at stå overfor den etablerede sprogvi- denskab, er en forbilled- lig og menneskelig frem- stilling af en højst speget situation, der Hans Bek- ker-Nielsen kunne ulykkelig udgang. Det mange, mange andre vil leve saman med anna stor færøysk dikting gjennom tidene Christian Matras var med og bygde eit nytt Færeyane, og gjorde heimlandet større. For dette skal han ha takk. have fået en ægte humanistiske hos Christian Matras i dette og andre af hans skrifter og i hans lærergerning har gjort mange af os til bedre filologer og for- båbentlig også til bedre mennesker.