leygardagur 23. mai 1981síða 7

Ea EL AT OD sr % SOSIALURIN - við- merkingar So lítið virðir landsstýrið fiskimenn Tá fiskivinnuráðið fyri tveimum árum síðan varð sett á stovn var hetta fyri so vítt eitt gott tiltak. Ráðið skuldi hava 7 limir, av hesum skuldu teir seks vera »umbodandi áhugamál fiskivinnunar«. For- maðurin varð settur av landsstýrinum, og var uppgávan hjá ráðnum at lýsa >sjónarmiðini hjá allari fiskivinnuni«, og skuldi rådid vera rådgev- andi hjå landsstyri og tingi i fiskivinnumålum. Men tå rådid var sett, visti tad seg, at allir teir seks limirnir vóru reið- arar. Av hesum var ein útróðrarformaður, sum umboðaði bæði bátar og fólk í tí partinum av flot- anum, men eingin limur Stjórin á Data svarar Jussi af Bernd Johansen, M.Sc. direkter P/F DATA 18.05.1981 Jussi Merklin, cand. polit, kendt af danske avislæs- ere for sin kamp mod ministeriet angáende sit ansættelsesforhold om ar- bejde med edb sikkerheds- spørgsmål, skriver i Sosi- alen i lørdags en artikel om edb registrering bl.a. med henvisning til syge- husets registrering af fra- vær for personalet. Efter en beskrivelse af de to kendte samfundsfor- mer demokrati og diktatur sættes oprettelsen og bru- gen av edb registre i rela- tion hertil og Jussi Merk- lin konkluderer, at hvis sygehusets ledelse opret- ter et edb register med op- lysninger om de ansattes sygedage uden forud- gáende tilladelse fra de an- satte, handler ledelsen eftir fascistiske principper — Minsandten en stor mundfuld. Det må være rigtigt alle- rede nu at fastslå, at dem omtalte registrering finder sted i dag på syge- huset og velsagtens i til- sammen flere tusinde varð settur í ráðið, sum kundi sigast at umboða fiskimenn burturav, og sostatt heldur ikki allar teir fiskimenn, fiski- mannafelagið umboðað. Hesum mótmælti FF sjálvsagt og kundi ikki góðkenna, at fiskimenn opinbart ikki vórðu roknaðir við til fiskivinn- una, og metti felagið, at tað ikki metti ráðið vera sett samb. reglurnar um, at tað skuldi umboða valla fiskivinnuna«. Men ráðið var valt, so tað gjerdist ikki meira tá. Men við seinasta løg tingsval vórðu tveir av ráðslimunum valdir. í legtingið, og varð tí neyðugt hjá lands- stýrinum at velja tveir nýggjar limir. Vit gjørdu danske og færøske virk- somheder og institutioner og den har sansynligvis fundet sted i 50—100 år før edb maskinen blev up- fundet. Spørgsmålet er så, hvad drejer debatten sig om. Personlige oplysninger, der registreres om den en- kelte, altså registerind- hold eller om det, at man nu registrerer oplysninger ved hjælp af edb eller måske kombinationen af de to ting nemlig registre- ring af personlige op- lysninger på så effektivt et apparatur som edb. Da de to første forhold har været kendt og anvendt længe må det nok være det sidste, der gør folk for- skrækket og får dem til at reagere. Hertil kan siges, at edb i sig selv er intet andet end et stykke værktøj, der som alle andre opfindelser kan bruges eller mis- bruges hvilket — Jussi Merklin også påpeger i sin artikel. Edb er som al anden automatisering med til at forøge produktiviteten i samfundet og endnu er der i vor del af verden sta- dig ønske om en forhøjelse af levestandarden, hvilket bl.a. kommer til udtryk landsstýrið og nýggja landsstýrismannin i fiskivinnumálum vart við hesi sjónarmið. Vit roknaðu sjálvsagt við at nýggja landsstýrið fór at rætta hetta upplagda mistak, so fiskimenn fingu í minsta lagi eitt umboð í ráðið. Hetta kundi ikki vera nakað órímiligt ynski, tá arbeiðið hjá ráðnum sanniliga eisini viðkom fiskimonnum. M. a. er ráðið ráðgevandi hjá landsstýrinum viðvíkj- andi stuðulslóggávuna. og hevur hetta beinleiðis ávirkan á innteku fiski- manna. Nú hevur landsstýrið valt teir 2 limirnar, og tað vísir seg, at tað hevur aftur sett tveir gennem krav til sterre kapitaludbytte og hejere løn til de ansatte. Edb er derfor kommet for at blive og via sin høje teknik give sit bidrag til samfundsudviklingen. Registreringen af syge- dage ønskes overført til edb som så mange andre opgaver, der med fordel er blevet automatiseret. Op- gaven er stadig den samme, men omlægningen til edb sparer tid, trivielt arbejde og dermed omkostninger. I bladene har man diskuteret hospitalsledel- sens ret til at foretage nævnte registrering pá edb. Mellem hospitalet som arbejdsgiver og de ansatte som arbejdstagere er der indgået en arbejds- aftale, og ifølge denne kan man vel ikke bestride ar- bejdsgiverens ret til at registrere om en ansat er fraværende. Dette har som —y tidligere nævnt, været praktiseret i mange år, og kan vel derigennem også anses som værende aksepteret af de ansatte. Det man nu protesterer imod er altså, at edb ind- går som et hjælpemiddel i nævnte registrering. Vi er nu tilbage til ud- gangspunktet i debatten. reiðarar i fiskivinnu- ráðið, so framvegis eru tað bert reiðarar, sum saman við formanninum viðgera viðurskifti, sum sanniliga eisini eru av stersta týdningi fyri fiskimenn. Tað skal ikki vera nakar ivi um, at fiskimannafelagið metir hetta at vera eina grova vanvirðing av fiski- monnum og teimum sum umboða teir! Henda vanvirðingin verður bert undirstrikað = av, at meðan fiskimenn og teir sum umboða teir verða ignoreraðir, sum teir ikki vóru til í hesum sam- bandi, er annar av nyggju limunum ein av oddamonnum í reiðara- felagnum. Umframt at vera nevndar-limur har Merklin Oplysningerne er til stede og edb maskinerne er værktøjet, der skal gøre arbejdet lettere. Som det fremgár af det foregáende, burde der ikke være den store grund til opstandel- se. Man kunne máske sna- rere postulere, at en edb registrering af den om- talte slags giver en mere ensartet og systema- tiseret information om den enkelte i stedet for et manuelt ført kartoteks- kort, der samtidig kan indeholde diverse verbale (subjektive) bemærk- ninger. Størstedelen af det ar- bejde edb maskiner ud- fører i dag er automatise- ringen af tidligere kendt informationsbehandling, så heri ligger ikke noget nyt eller afskrækkende, der kan give anledning til så megen spalteplads — ej- heller for hospitalets syge- dagsregistrering. Hvad der imidlertid ganske rigtigt har været påpeget i debatten er be- hovet for en færøsk regis- terlov, der angiver ram- merne for hvad der må registreres om enkeltper- soner og hvorledes disse oplysninger må anvendes eller snarere, hvad de ikke er hann formaður ella nevndarlimur í trimum »undirreidarafeløgum«. Tad er møguligt, at landsstýrið heldur seg kunna skúgva fiskimenn til viks sum teir vilja. Men har kann lands- stýrið verða lumpað. Fiskimenn fara neyvan at finna seg tigandi í, at ein nevnd av reiðarum yvir hevdið á fiski- monnum skal vera hevuðsráðgevi hjá landsstýrinum í, hvussu stuðulin til fiskivinnuna skal verða býttur millum skip og fiskimenn. Sein- asta tilmæli hjá ráðnum hesum viðvíkjandi var nevniliga merkt av, at har hevði eingin umboðað fiskimenn. Tað kundi hent at landsstýrið kom í ta steðu, at tað ikki longur kann tiga fiskimenn og teirra feløg burtur. Umframt at seta reið- araáhugamál fram um fiskimannaáhugamál he- vur landsstýrið her eisini víst, at tað setir egin floksáhugamál fram um fiskivinnumál. Fiski- vinnuráðið skuldi verið eitt ráð av serkenum innan fiskivinnuna uttan mun til politiskan lit. Men umframt nevndu tveir limir hevur lands- stýrið eisini valt tiltaks- limir. Teir vóru ikki Síða 7 flokkarnir býtt allar hes- ar nevndarsessir millum floksfelagar hjá sam- gonguflokkunum! Tað sigur heldur ikki so lítið um hesa samgongu. Eg fari at enda at loyva mær at ynskja reiðarafelagnum tillukku við tí kvetti, sum tað . hevur gjert við hesi sam- gongu. Fyrst fekk tað ein av sínum nevndar- limum til fiskimálaráð- harra. Og reiðarafelagið varð einasta felag sum varð við í tingingunum um fiskirættindi við onnur lond Og nú eigur reiðarafel- agið reinan meiriluta í Fiskivinnuráðnum. Sama landsstyri sum íkki fiskimenn vera verdar so mikið sum ein sess í Fiskivinnuráðnum letur gleðiliga eitt ein- stakt felag fáa meiriluta í sama ráð. So reiðarafelagið hevur nú allar megu- leikar at fáa tann niður- skurð í parti fiskimanna gjegnum bakdyrnar, sum tað uttan úrslit hevur roynt at vinna við sáttmálatingingar Ja, tað er sjáldan at eitt felag kemur so væl fyri. Men tað verður kanska tó ikki so lætt at reyvrenna fiskimanna- felagið sum landsstýrið vist roknar við! metir valdir frammanundan. Og her sæst týðuliga, at her hava landsstýris- má anvendes til og hvem der har adgang til hvilken information. Herved skaber man tryghed for den elkelte samt viden om, hvad der kan registreres om hans eller hendes per- son. Behovet for en datalov- givning og synspunkterne omkring dette emne er ievrigt fortræffelig belyst af Petur Rouch í hans ind Óli Jacobsen læg i dagbladene i sidste uge. Min datter på 8 år skulle forleden udfylde et skema i skolen med hendes alder, bopæl, forældrenes alder, deres og bedsteforældre- nes opvækstkommune. Skemaet skulle tilsynela- dende være anonymt, men indholdet af oplysninger- ne ville gøre det til en let Framhald á síðu 8