mikudagur 13. januar 1982síða 2

Síða Z Om bernehavens betydning for barnets udvikling Det er et spergsmál, om det ikke er pá tide at fere smá en mere bevidst børnspolitik her på Færø erne. I alle andre civili serede lande gør man Sig overvejelser over mål og E nidler vedrørende og opdragelse af de mindre børn. I velud- viklede samfund hviler småbørnspædagogikken på udviklingspsykologisk Denne viser børn kan lære når de får de forskning klart, at meget mere, rette stimuli på de rigtige deres udvikling jfr. Montessoris sensitive perioder). De skal have tilrettelagde aktiviteter, som er med til at udvikle alle sider af deres person- stadier lighed, og her har førsko- len (børnehaven) en stor 'pgave nemlig at supplere det hjemlige miljø, sådan at ethvert menneske fra de tidligste barneår får mulighed for at udvikle sig optimalt Denne pædagogiske på rkning er vigtig (for børnenes skyld, og den er et væsentligt led i et lemokratisk samfunds be- skabe lighed mellem mennesker, ikke fordi de skal være ens, men de skal have samme værdi og liga muligheder Samfundet må prioritere en kvalita- tivt ilfredsstillende før- skolevirksomhed, så der bliver økonomiske stræbelser på at øget ressourcer til blandt andet pædagogisk veluddannet personale i tilstrækkeligt antal, ikke for store børne- grupper og et godt inden- og udendørs miljø med adækvat udviklingsmate- riale Ferskolen har f.eks Sverige som mal at garan ere alle bern et positivt miljø at vokse op i. Den ber stræbe efter í samar- bejde med forældrene at give hvert barn de bedste betingelser for rigt og al- sidigt at udvikle sig til et ábent og hensynsfuldt menneske med evne til at samarbejde med andre og til at komme frem til egne vurderinger og problem- lesninger Det er vigtigt, at berne- haven børnene mulighed for et med andre børn og voksne i forskellige aldre. Derfor har man i flere lande ind- rettet såkaldt aldersinte- grerede institutioner, dog med vekslende held. Man er f.eks. ikke enige om, at trives giver samspil børnehavebørn sammen med fritids- hjemsbørn op til 14 år, mens bedre kan blande de små og store børnehavebørn. Børnehaven skal skabe tolerance over for man også dem, der er anderledes af en eller anden grund. Dette gælder ikke mindst de handicappede børn, som har en dårligere ud- gangsposition, enten der er tale om sociale, fysiske eller psykiske handicaps. Disse børn bør integreres med normale børn så tid- ligt som muligt, i en god børnehave med bevidste pædagoger, som vil sætte ind med støtte til disse børn. En talepædagog vil f.eks. kunne komme nogle gange om ugen og være til stor hjælp for sprogretar- derede og eller here- hæmmede bern, senere bedre kan klare skolestarten. Desuden, og det er en væsentlig årsag til denne integration, op- som da fatter små børn ikke handicappede børn som værende særligt afvig- ende, og dette bevirker, at 3 det handicappede barn fár en mere positiv opfattelse af sin egen situation og dermed ofte et hejere funktionsniveau. Bernehaven giver ber nene mulighed for at ud vikle evner til at kommunikere med omgi- velserne. De lærer at bruge udtryks- muligheder i ord, lyde, billeder og bevægelser. Ved bl.a. kommunikation og eksperimenteren ud- vides børnenes begreber og de forstår efterhånden, at der er en vis veksel- virkning mellem begreber og enkle systemrelationer. Således er børnehaven med til at letta overgan- gen til skolen. Men hvorfor har vi ikke børnehaveklasser her som i de fleste andre moderne lande? Island har f.eks. småbørnsskoler til de 5—7 årige. I børnehaveklasser deres deres stiles der direkte mod en så god skolestart som muligt, og her har man også mulighed for at finde de sent udviklede børn og støtte dem eller evt. lade dem gå et år ekstra i det relativt beskyttede miljø og bl.a. derved undgå nogle af de mange henvis- ninger til specialundervis- ning, som af de fleste opleves som et nederlag. Et alternativ til børne- haven er kommunal eller privat dagpleje, som kan være en god løsning på et pasningsproblem Men det er få steder, man har de muligheder for udfol- delse, oplevelse og stimu- lation, som en børnehave Desuden har pædagogerne en ret lang uddannelse, så man må gå ud fra, at de er bedre end andre i stand til byder på og god * at sætte bernene í gang med forskellige udvik- lende aktiviteter. Der har været udført et væld af videnskabelige undersøgelser af dyr og mennesker for at finde ud af spørgsmålet om det tid- lige miljøs betydning for udviklingen. Her skal kun nævnes to. S. Levine lavede en serie forsøg med rotteunger, som han opdelte i hold, som fik for- skellig stimulation. Han fandt ud af, at tidlig stimulation giver en hurti- gere fysiologisk udvikling. Ved senere forsøg opdagede han, at der var stor forskel på de stimu- lerede og de ustimulerede rotters reaktioner pá stress. De første reagerede kun over for virkelig be- lastende situationer, mens de sidste viste samme stressreaktion, når de stod over for selv små forandringer i omverde- nen. De forblev også læn- gere i den anspændte til- stand end de stimulerede dyr. Han konkluderede, at »ydre påvirkninger leve- rer, inden for rimelige grænser, stof, energi og miljø til udfoldelsen af organismens muligheder«. (Levine, 1962, s. 247) Riesen gennemgår i en artikel fra 1961 række undersøgelser konkluderer: mets tilstand og udvikling er simpelthen afhængig af den mængde en lang 194 06 Nervesyste- sensorisk stimulation, som organis- men modtager fra om- verdenen. Udvikling sker ikke automatisk ifølge en indbygget lov, helt uaf- hængigt af ydre betingel- ser. Stimulation, brugen af nervebanerne, er en be- tingelse for, at nervesyste- met og dermed hjernen vedligeholdes og udvikles Et eksempel på en undersøgelse, der bekræf- ter disse overvejelser, er foretaget i 1962 af Rosen- zweig, Krech, Bennett og Diamond og gentaget flere gange af samme fors- kere med samme resultat Fra 42 kuld blev to han-rotter udtaget at hvert rotteunger kuld. Hvert at SOSIALURIN disse par blev delt, sádan at den ene rotte kom til at vokse op i isolation, mens den anden rotte voksede op i stimulerende omgivel- ser, med legetøj o.l., som gav lejlighed til at gøre forskellige erfaringer. Under disse betingelser levede rotterne, fra de var 25 dage gamle, til de omkring 105 dage gamle måtte lade livet. Ved dissektionen af rotternes hjerner fandt man tyde- lige forskelle mellem de stimulerede dyr og deres isolerede brødre, deri- blandt større: vægt af hjernebarken hos de stimulerede rotter end hos de ustimulerede og større mængder af et stof, som sørger for, at impulserne i nervesystemet kan komme hurtigt frem (ace- tylcholinesterase). Miljøet spiller altså en meget direkte rolle for ud- viklingens forløb, selv om man strengt taget ikke kan lade denne konklusion omfatte mennesker, idet alle forsøg ifølge sagens 1atur er foregået med dyr. Alligevel mener de fleste, at det er berettiget at ud- vide opfattelsen af miljø- ets rolle til også at gælde mennesker, heriblandt Levine, der siger, at virk- ningerne af tidlig depriva- tion (afsavn) er påvist hos mange forskellige slags pattedyr. Hvorfor skulle menneskearten være en undtagelse? Spitz skriver om de mange undersøgel- ser: »Jo højere arten befin- der sig på udviklingsska- laen, jo alvorligere konse- kvenserne«. (Spitz og Cobliner, 1965 s. 284) Konklusionen af dyre- forsøgene anerkendes i al- mindelighed som gælden- de også for mennesker. Tlf. 14744. Verkfrødingar B Okkum vantar ein idnan og dugnaligan verkfrøding afturat. Ringið ella skrivið til: Landsbyggifelagið P/ f »Forestillingen om den forudbestemte udvikling, en del af baggrunden for at anbefale forældre at lade deres børn vokse i fred, må vige pladsen for den opfattelse, at et menneske i udvikling er et uhyre sårbart væsen, der både fysisk og psykisk lader sig forme af sit miljø«. (S. Michelsen s. 27). Alt taget i betragtning synes jeg, at det er en poli- tisk opgave sammen med forældrene at sørge så godt som muligt for de små børns udvikling. Det kan lade sig gøre at skabe ydre rammer, så børnene kommer til at fungere bedre, både når det drejer sig om intelligens, krea- tivitet og initiativrigdom. Lad os da gøre det for børnenes og samfundets skyld. Inger Hansen Litteratur: Inger Bernth: Instituti- onsbørn og hjemmebørn Børn og unge, Debat 4: Referat fra 12 nordiske førskolelærerkongres. Susanne Michelsen: Om stimulation i første leveår Førskolan nr. 4B, 1972 Socialforskningsinsti- tuttets publikation nr. 38 om børnehavens og vuggestuens betydning for barnets udvikling. S. Levine: Stimulation in infancy. Scientific Ame- rican, 1960. 202 nr. 5. S. Levine: Psycho- psysiological effects of in- fantile stimulation. Roots of Behaviour, 1962. Riesen, A.H.: cit. eft. S. Michelsen Spitz, R.A.: cit. eft. S. Michelsen. I i —|—| BRE en —