hósdagur 17. juni 1982síða 5

ve |. á }: vere GR Nr. 54 — 17. juni 1982 Tað man vera sjáldsamt at triggjar av teimum fýra borg- unum hjá Eileri Jacobsen liggja við bryggju samstundis. Hetta hendi tó í vikuni. Myndatakari Sosialins tók hesa myndina av Ísborg, Norðborg og Krúnborg. Hetta eru kraftblokkabátar, sum eitt nú veiða sild, makrel, lodnu og svartkjaft. Tann fjórða borgin, Sólborg, er á rækjuveiðu. . Fremst Ísborg og aftanfyri Norðborg og Krúnborg —T|— 11 kanna sjúkuna frå tí at dag. (Sí annars greinar í ár). hon kom til sindar á okk- Sosialinum um hetta ara leiðum og fram til 22. apríl og 4. maí í evnið: - + + verda royndir gjørdar vid at geva teimum scleroseraktu elektriskar impulsir. Tad ber til at tålma teir nervaimpulsir, sum eru orsøkin til rørslur, sum folk ikki hava eftirlit vid — og istadin at fremja teir impulsir, sum gera, at fólk hevur eftirlit vid vøddunum. Her síggja vit eina sjúkrasystur og ein teknikara gera mátingar av fótinum hjá einum sclerosesjúklingi. (Mynd er úr Jyllandsposten) Niels Bentsen, ríkisumboðsmaður í donskum blað: er ryggsekkir og soviposar — verður neyvan nakrantíð talan um hóp- turismu »Føroyar sum ferda- mannaland« er eitt rætti- liga stórt evni, sum hevur nógvar og fjølbroyttar síð- ur. Ein teirra er, hvussu ein dani búsitandi í Fer- oyum eygleiðir »Føroyar sum ferðamanr.aland=<. Í danska blaðnum »Kris- teligt Dagblað: var her- fyri ein grein, har nomið verður við spurningar við- víkjandi Føroyum sum ferðamannaland. Tað er Niels Bentsen, ríkisumboðsmaður í Fer- oyum, sum hevur nakrar hugleiðingar. Vit prenta nekur brot úr greinini: Hánden pá hjertet: Hvad ved vi egentlig om Færøerne bortset fra at færingerne er gæstfrie og omgivet at en natur og skærpekød med udsøgt fryd? Rystende lidt! Hvis man skal tro rigsombudsmanden hist oppe i Thorshavn, Niels Bentsen, som for et år siden storslået spiser tog springet fra Indenrigs Nordat hvorfra han har ministeriet til lanten bemærket, hvor lidt og hvor dan danske journalister nteresserer sig for færøsk »stof« Generelt er der et fantas tisk ukendskab i Danmark Færøerne. og le dt de igter ove et Ki era € p ør t lt Dis t t 1€ x g sfæli k p nteresse for Færet € end jeg opfatter det som té færøsk problem. Det er, som om Grønland er det store, det spændende, hvor der sker de voldsomme ting, som (får overskrifterne, mens Færøerne er snakkede om i 1946 og i midten af 50-erne omkring Klaksvigstriden. Siden har man bogstaveligt talt ikke beskæftiget sig med dem... noget, man Naturen som råstof Han virker afslappet og sportstrænet, vor rigsom- budsmand i Thorshavn, præ- get af fjeldture til fods med familien og venligtsindede omgivelser og en storslået natur, ja, det er nok værd at tale om. For her har man, hvad en- hver naturelsker kan begære, og hvad har man så tænkt sig at stille op med disse fantas- tiske ressourcer af fjelden- Føroyar sum ferðamannaland somhed? Vil man lukke op for stremmen af natur-stortor brugere med D-mark i tegne bogen? Så galt går det næppe mener Niels Bentsen Der er ingen tvivl om, at turist her er fantastiske mæssige muligheder. men man må på forhånd gøre sig klart, hvad det er for en tu risme man vil satse på. Det er med andre ord et spørgsmål om at få en turistpolitik, og helt indlysende kan det aldrig være masseturisme, man vil satse på. Det er eneren, som vil være sig selv med natu- ren, og så er her jo nok at tage af...En egentl politik har her vel ikke været ført, men jeg forstår, at man g turist for nylig i landsstyret har nedsat et udvalg, som skal se nærmere på turismen Rygsækturisme Gør man overhovedet I get for at få turister herop? eg | i* )a k I ( derne H vo f K t K »ucere lar r transportmuighederne er er det meget svært. Der findes nogle fá pakkede ture, men det er vel stort set den eneste form for organiseret turisme her er. Men egentlig tror jeg, Færeerne har nogle fantastiske muligheder, fordi folk vel sá smát er ved at være trætte af samlebánds- turisme. Í disse konditider er der vel ogsá noget, der kan forenes med at komme herop og gá ude i naturen og opleve den. Man får jo motion og nogle naturoplevelser af høj karat på samme tid. — Der kunne måske være flere overuatningsmulig- heder? — Det kommer igen an på, hvor mange turister vi skal have. Der er plads nok rundt omkring til, at man kan cam- pere uden campingplads, fordi landskabet alligevel er så stort, og kapaciteten herop med skib er relativt lille. Der er kun én plads í camping 1 Thorshavn Den åbnede sidste år. Men jeg har x ge } E E ) < KET der sætter atu z blæst og reg! É asser plads højere end en badt strand på Mallorca Jamen, de mennesker vil heller ikke bo på støre hotel ler. Det er folk, der vil ud og opleve de mere ydmyge steder: Rygsækturisten og soveposeturisten, og dér me- ner jeg nok, der burde gøres noget særligt. Tag fæeks Myggenæs, hvor der hele sommeren står folk i kø for at komme over. Der er ingen steder at overnatte, og det ville være en god ide med nogle familiesoverum med plads til bare 20 mennesker og mulighed for at kunne købe et måltid mad. Så kunne dels de folk, der bor i bygden have en ekstrafortjeneste, dels ville man samtidig skabe noget, som var uhyre attrå- værdigt turistmæssigt. Der står måske 20—25 -huse tomme derude.