hósdagur 21. apríl 1983síða 7

bb AAA AA AA AAA Ål Nr. 45 — 21. april 1983 14. sep- tember er stevnd- ur »Keltringur heilsar keltringi«. Hesi orðini eru ov grov til, at Olavus Danielsen, matrikkulstjóri, letur tey fara fram við borðinum uttan av leiðingar. Ein feð- ingardagsheilsa fer tí at enda í rættinum Dagblaðið upplýsir í gjár undir yvir- skriftini, >Ég tori ikki at skriva ein nekrolog longur“, at Olávus Danielsen hevur stevnt 14. september. Olávus Danielsen hevði fyri stuttum eina feðingardags- heilsu í Dagblaðnum til Jóannes á Oyra- reingjum, sum fór um tey 80. Feðingardagsheils- anin hevur fingið „Spyran< at skriva eitt bræv í 14. sept. „...har píkabeiggin heilsar skyldmann- inum James Bond. Ein keltringur og annar. Teir báðir, píkabeiggin og James Bond hava gjegnum tíðirnar gjørt mangar rossahandlar, sum ikki tola dagsins ljós<. Verður m.a. sagt í lesarbrævinum. — Eg tori ikki at skriva ein nekrolog longur, sigur Olávus Danielsen. — Tað er nógv fyri, at ein ikki kann skriva eina fød- ingardagsheilsu long- ur, uttan at verða svínaður út í bleð- unum. Men í Dagblaðnum verður sagt, at 14.andi skrivar grein- ina. Líkt er annars til, at talan er um eitt lesarbræv. jo-mo Tríggir sýna fram Ein listarframsýning letur upp í Listaskál- anum í Gundadali í dag, hósdag. Tað eru teir tríggir listamenn- inir, Olivur við Neyst, Torbjørn Olsen og Amariel Norðoy, sum sýna fram. Framsýn- ingin er opin í dag, fríggjadagin, leygar- dagin og sunnudagin. Allar dagarnar er opið frá kl. 15—20. tíðindablaðið Kvinnur — luttakið í politikki! Hesa áheitanina hevði kendi danski ráðharrin, Bodil Koch, sála, til kvinnurnar fyri nógvum árum síðani. Men áheitanin er framvegis aktuell. Framvegis eru kvinnurnar í minniluta í politikki. Í hesi greinini, sum Eva Bendix, journalistur hevur skrivað í bókini >Heltindehistorier<, sum júst er komin út, sigur Bodil Koch: »] må have opdaget, at politik har at gøre med det vigtigste af alt, med vore tanker om mennesket. At politik går lige midt ind i vor mennesketilvæ- relse, at det er gennem det politiske arbejde, vi bestemmer, hvordan denne tilværelse skal forme sig, menneskeligt og økonomiskt«. Javnadarkvinnur — i annadkvøld verdur tann tridja javnadarkvinnustevnan sett. I hesum sam- bandi lata vit hesa greinina prenta… Da Bodil Koch i september 1950 blev udnævnt til kirke- minister i regeringen Hed- toft, var hun den tredje kvin- delige minister i en dansk regering. De to foregående var Nina Bang og Fanny Jensen. Bodil Koch skulle blive den mest favnende og den mest utraditionelle minister vi har haft i Dan- mark. »Midt i en tid hvor alt blev mere og mere teknokra- tisk, blev Bodil Koch et befri- ende indslag«, har den senere udenrigsminister Kjeld Ole- sen fastslået Bodil Koch var socialdemo- krat, men Karl Marx' skrifter var ikke centrale for hende, som de var det for Nina Bang. Bodil Kochs børn påstår endog at deres mor aldrig har læst Karl Marx! For Bodil Koch var social- isme først og fremmest det nære forhold til medmennes- ket. Politik blev hendes måde at nå medmennesket »For mor blev politik aldrig et spørgsmål om teknik og viden«, bekræftede Dorte Bennedsen, da hun den 11. januar 1982 forrettede sin mors bisættelse fra Frede- riksberg kirke. Bodil Koch var åben og nægtede at bære maske. Hun mestrede den svære kunst at være sig selv, også offentligt Hun distancerede sig ikke fra andre, men lod dem komme helt nær. Det var ikke kun tiden og den verbale demokratisering der var årsag til at Bodil Koch var dus med alle Det faldt simpelt hen Bodil Koch rigtigst at være dus med det dyrebareste hun kendte, medmennesket Bodil Koch blev født i 1903 i København. Hun blev ny- sproglig student i 1921. På Københavns universitet blev hun cand. theol i 1929 Bodil Koch traf sin mand på universitetet. Hal Koch og hun fik i alt fire børn Bodil og Hal Koch havde i begyndelsen af krigsårene været med i kredsen omkring Dansk Samling og Arne Sørensen. Men i 1944 stemte Bodil Koch på Socialdemo- kratiet. Hun var blevet socialdemokrat »fordi det er det eneste fornuftige man kan være«, sagde hun lidt afværgende. Samme år startede hun -måske som et resultat af sin egen politiske bevidstgø- relse — Folkevirke, der havde til formål at vække kvinderne til politisk ansvar. Hun fandt det ærgerligt at så mange gode kræfter gik spildt, fordi kvinder, ligesom hun selv i sit 41. år ikke deltog i politik. Derfor skulle Folkevirke, „der ikke er en forening, men en bevægelse«, være tvær- politisk. Og denne bevægelse skulle lære kvinder at holde op med at være generte, nár de talte offentligt I et brev fra 1959 skriver hun „Jeg skriver til jer, ikke John Foster Dulles og Bodil Koch Við ein dogurða, sum danska stjórnin helt í samband við ein toppfund í Nato í 1958, segði danski kirkjumálaráðharrin, Bodil Koch, klárt og skilliga sína hugsan um politikkin hjá USA í fjareystri. Amerikanski uttanríkisráðharrin kennist eitt sindur skakkur. Men kirkjumálaráðharrin fekk ikki rós frá stjórn síni fyri orðini som folketingsmedlem, men ganske almindeligt menneske, som mor og hus- mor. Hvorfor kommer Í dog ikke til vore politiske valg meder? Svarer Í, at Í ikke interesserer jer for politik? Det kan umuligt være sádan Der má være noget Í har overset eller glemt at tænke igennem. Í má have opdaget at politik har at gerem ed det vigtigste af alt, med vore tanker om mennesket. At politik gár lige midt ind í vor mennesketilværelse, at det er gennem det politiske arbejde, vi bestemmer, hvordan denne tilværelse skal menneskeligt og økonomisk« Kvinder skulle ryste ge- nertheden af sig, kvinder skule vove sig op på talersto- len, fordi »presset af ubrugte ord og tanker kan blive for stort« I den henseende var Bodil Koch et kvart århundrede forud for rødstrømperne, og hvert Folkevirke-kursus er, også i dag, som en ø-lejr, hævder deltagerne. »Det er kvinderne, der skal indgyde samfundet mennes- kelig ånde«, hævdede Bodil Koch, der ikke kunne lide at blive kaldt kvindesags- kvinde. Hun anså sig selv for utålmodig med hensyn til kvindesagen og orkede ikke at tage de gamle kendte diskussioner om og om igen: »Hvis nogen siger til mig at kvindens plads er i hjemmet og at børn er nærmere knyt- som et forme sig, ungi talentfulli Bretlands, har Bretsku unum til upptøku. Til Bretlands = fyri BBC Gary M. Davies, tann diri- genturin hjá Tveroyrar hornorkestur, fer síðst í hesum mánaðinum til hann fyri BBC skal stjórnað eitt av teimum leiðandi hornorkestr- eina radio- tet til deres mor end til deres far, sá siger jeg eftertænk- somt Náh? eller Tænk?< >Jeg skal sige dig“, tilføjede hun, »at hvis folk har hørt så dår- ligt efter, hvis de har deltaget så lidt i alle de diskussioner vi har haft de sidste 100 år så får de ikke gratis undervis ning hos mig!« Bodil Koch var højt respek teret i Socialdemokratiet, i regeringen og i store dele af befolkningen Jens Otto Krag skriver sin dagbog frajanuar 1972. »Bodil er død. Hvorfor er det altid de bedste blandt politikerne, der dør?«. Alligevel nåede hun aldrig at komme helt ind i magt centret i de regeringer, hun sad i. Man værdsatte hendes bredde og hendes råd. Bodil Koch vidste godt at hun var vellidt: »Men når der skal være kriseforlig er det aldrig mig der bliver tilkaldt«, sagde hun engang selvironisk. »Alting drejer sig om hvor- vidt man vil åbne sig for livet eller vise det fra sig«, var et af de ord hun levede efter Men kan det bruges i det politiske dagligliv? Bodil Kech gjorde det. Ved en regeringsmiddag i 1958 på Langeliniepavillonen i København i anledning av et Nato-møde var USAs udenrigsminister John Fos- ter Dulles en af hædersgæs- undlod Bodil men et rødvins terne. Her Kochikke glas i den ene hånd og en stor cigar i den anden den amerikanske gæst klar besked om, hvad hun mente om hans lands politik i Syd at give østasien Det fik hun ikke ros for af sin regering Bodil Koch blev kritiseret for sin åbenhjertig hed, sin sine alt for praktiske jersey i pressen anti-ameriknisme, kjoler og flade sko, sine store cigarer, sin højtravenhed, sin accept at styreformer og meget, meget andet. Selv påstod hun, at det ikke var fordi hun var kvinde, at hun blev så stærkt kritiseret, det vil aldrig kunne afgøres, om det har spillet ind. Hun hævdede, at kritikken ikke gik hende på, men til gengæld klagede hun over, at hun ikke syntes, hun est-europæiske magtede tilstrækkeligt, at opgaverne faldt hende for svære: „Jeg herer desværre til de mennesker, der má gá direkte gennem helvedes porte inden en ting lykkes«, sagde hun, og hendes datter har fortalt, at hun sjældent kom let til sine beslutninger: »Mor kunne bruge dage og nætter til at endevende en sag, og utallige er de søvnløse nætter, hun har haft, inden hun kunne beslutte sig især når hun havde en anden mening om sagen end de andre« Bodil Koch havde selvtillid men skråsikker blev hun aldrig