hósdagur 29. november 1984síða 9

Nr. 141 — 29. november 1984 Isvirkisætlanir Fyrstu ferð vit hoyra um ætlanirnar at byggja ísvirki er á fundi í arbeiðsmanna- felagnum »Enigheden« á Tvøroyri hin 20. juli 1927. Í fundarbók felagsins stendur m.a. „Det vedtoges ogsá at skrive til for- standerskabet og anmode om at opfere et frysehus ovenpá det for tiden under opførsel værende kulpakhus«. Tað sýnist tó sum henda ætlanin verð- ur av ongum, tí á fundi hin 14. desember 1927 verður tosað um at útvega grund- eki at byggja ísvirki á. Samtykt var eis- ini, at senda bræv til »justitsminister Rytter, landstingsmand Effersøe og Patursson folketingsmand«, har heitt varð á teir, um at gera sitt til, at danski staturin veitti lán til ísvirkisætlanina. Vit mugu leggja okkum í geyma, at tað vóru arbeiðarar, sum fóru undir ísvirkisætlanina, og hetta hevur skapt øsing i åvisum bólkum, sum royndu at seta fót fyri ætlanini. Tað var so, at »Enigheden« hevði sam- tykt, at allir limir felagsins skuldu gjalda minst 25 krónur í partapeningi til Ísvirkið. Teir, sum ikki vóru ferir fyri hesum, skuldu gera eitt arbeiði, sum svaraði til 25 krónur, ið síðani skuldi vera teirra innskot í virkið. Hetta var skylda hjá øllum limum í »Enigheden«. P. M. Dam, ið var formaður í ísvirkis- nevndini, greiddi frá, at um virkið ikki fór at bera seg, fór ongin at missa meir enn tað, ið hann hevði sett sum parta- pening í virkið, og fyri flestu arbeiðara viðkomandi snúði tað seg um 25 kr. Á sama fundi »Enigheden«s var upp- skot til lóg fyri >Ísvirkið< einmælt sam- tykt. Hin 7. januar 1928 fær »Enigheden« svar frá Froðbiar sóknar kommunu, sum ávísir felagnum eki at byggja ísvirki á. Eisini kemur svar frá felag í Hull, sum »Enigheden« hevur sett seg í samband við, viðvíkjandi útflutninginum av tí feska fiskinum, so ikki kann sigast annað enn, at limir >Enigheden<s veru- liga hava verið úti um seg og trúð uppá ætlanina. tíðindablaðið Men steða arbeiðaranna var so vána- lig tå, at har var nokk lítið at missa. T. d. kann nevnast at á sama fundinum hin 7. januar, var uppskot frammi um at seta á stovn arbeiðsávísing, sum kundi býta arbeiði millum teir ymisku arbeiðarar- nar. Eisini var nevnd sett at arbeiða við spurninginum um arbeiðsloysiskassa. Arbeitt verður víðari við málinum um Ísvirkið, og á fundi í >Enigheden< 17. juni 1928 hevur P. M. Dam frágreiðing frá uttanlandsferð í samband við ísvirk- isætlanina. Flutningsskip Í samband við ætlanirnar um at útflyta feskfisk, varð eisini arbeitt við spurninginum um at fáa til vega eitt frystiskip til endamálið. Í 1949 varð »Skipafelagid Føroyar« stovnað, og tók tað sær m. a. av ferða- fólka- og farmaflutningi millum Feroyar og útheimin. Men onki av skipum felag- sins hevði kuldalast, sum kravdist til sigling við frystum fiski. Tí setti felagið seg í samband við ym- isk feleg, og spurdi, um teir vóru áhug- aðir fyri at gera nýtslu av einum megu- ligum frystiskipi. Talan var um eitt skip, 750 t. til steddar, ið var 7 ára gam- alt, og sigldi 10 míl. Keypsprísurin var 70 tús. krónur og gjaldstreytirnar segd- ust vera lagaligar. Á fundi í »Enigheden« 20. mai 1928, varð samtykt, at felagið skuldi stuðla ætlanini, og somu steðu høvdu ell hini feløgini, ið vóru eftirspurd. Skipafelagið var ikki fert fyri at út- vega tann neyðuga peningin til keypið, og setti seg tí í samband við donsku stjórnina við ben um fíggjarligan stuð- ul, men borgarliga stjórnin hjá Madsen- Mygdal vildi ikki veita stuðul til ætl- anina, men legði ístaðin hugskotið fyri „Det Forenede Dampskibsselskab«, D.F.D.S., sum beinanvegin vildi seta ein trolara i rutu, sum skipafelagsbåturin var ætladur at sigla. Føroysku umboðsmenninir á dana- tingi, Andrass Samuelsen og Oliver Effersøe, sum til dagliga studladu stjórnina Madsen-Mygdal, søgdu seg tá vera harmar um, at studulin til Skipa- felagið ikki varð veittur, men mettu seg ikki kunna gera nakað meira við málið. Men danski javnaðarflokkurin, sum hin nýstovnaði javnaðarflokkurin í Feroy- um hevði neyvt samarbeiði við, ætlaði ikki at lata málið falla uttan nærri við- gerð. Flokkurin sá týdningin í tí, at fer- oyingar sjálvir útfluttu fiskin, so slepp- ast kundi undan ov nógvum millum- handlarum, sum jú skuldu hava sín part av »lagkøkuni«, samstundis sum partur foroysku fiskimanna og feroyinga sum heild minkaði í sama mun, í hesum feri púra óneyðugt. 19. desember 1927 sendi danski javn- aðarflokkurin soljóðandi fjarrit til »Før- oya Social Demokrat«: „Redakter Niclasens og Direkter Holm-Jacobsens Ekspedition til Keben- havn, for sammen med Folketingsmand Samuelsen at opnaa Laan til et færesk Keleskib, maa anses for strandet, idet Regeringan har nægtet at yde det om- talte Laan. Færøernes Fiskerforening burde tage denne Sag op og í Forening henvende sig til Regeringen og Rigs- dagen. Rigsdagen vilde da sikkert stille sig velviilig. Socialdemokratiet vil í alle Tilfælde paa det energiske stette en saadan Henvendelse fra færeske Fiskeres Side. Fjarritið varð síðani latið stjórn Fer- oya Fiskimannafelags, sum beinanvegin setti seg í samband við sóknarformenni- nar úti um landið, og spurdu, >...um teir felagsins vegna vildu mæla til, at málið um feskfiskastudning varð framt við ríkisstudningi Feroya fiskimonnum til frama«. Eftir at hava fingid jåttandi svar frå øllum formonnunum, sendi fiskimanna- felagið soljóðandi bræv : »Til det socialdemokratiske Parti paa Rigsdagen! Foranlediget ved, at Regeringen har af- vist Skipafelagid Føroyars Andragende om et Laan til et Køleskib og dermed ogsaa afvist at fremme en Sag af uover- skuelig økonomisk Betydning for de færøske Fiskere paa den Maade, som Fiskerne ønsker, og endyderligere for- anlediget ved Deres Telegram af 19. Dec. til »Føroya Social Demokrat« tillader vi os gennem det socialdemokratiske Parti At henvende os til Regeringen og Rigs- dagen med Anmodning om, at der af Statens Midler vdes et Laan af passende Størrelse og paa lempelige Vilkaar til Iværksættelse af Foretagender paa Fær- øerne, der i første Række har til Formaal at eksportere Fisk i fersk Tilstand til dé engelske og eventuelt andre fordelagtig« Markeder. Denne Sag har to Sider, der maa fremmes omtrent samtidigt: 1) Tilveje- bringelsen af et henistsvarende moderne indrettet Eksportskib. 2) Oprettelsen af et passende Antal Is- og Kølehuse i de vigtigste Havne paa Færøern« Den førstenævnte Side af Sagen har A/S »Skipafelagid Føroyar« arbejdet paa at løse ved at ansøge Staten om Laan paa 200.000 Kr. og Fiskernes Organisat- ion sympatiserer stærkt med denn« Maade at løse denne Side af Sagen paa, men da Regeringen har afslaaet at ydé Nævnte Laan, er As »Skipafelagid Før- oyar=< forløbig hindret i at føre Sagen igennem Da der i afvigte Sommer ved »Skipa- ft lagið Førovar«s Skibe er fort taget nogle Forsog med Udførsel af fersk Fisk til Hull og Københa samtidig med, a der fra anden Sid« gsaa er foretaget lignende Forsøg, opnaaede Fiskerne ve »Skipafelagid Førovar«s Foranstaltn inger en højere Pris for ders Produkter, end De paa anden Maade kunde opnaa Det er saaledes af rent økonomiske Grunde at Fiskerne ønsker at Eksporten iværksættes ved nævnte Selskab Fiskernes Organisation, Føroya Fiski- mannafelag, tilraader saaledes paa det stærkeste, at Sagen genoptages og at der af Statskassens Midler ydes A/S »Skipafelagid Føroyar« det omsøgte Laan Hvad den anden Side af Sagen angaar, ønsker vi at bemærke, at der paa flere Pladser paa Færøerne arbejdes med Tanken om Oprettelse af Is- og Køle- huse, men her stiller Kapitalforholdene sig hindrende i Vejen, naar der skal være Tale om at Fiskerne selv skal have: Raadigheden over disse nødvendige Op- slagsrum for deres Arbejdsbytte, Fisken. Det Sted, hvor man er længst fremme med Tankens Realisation, er nok Trang- isvaag paa Suderø. Her har Arbejder- organisationen »Enigheden« i Enkelt- hederne udarbejdet Planer baade til Byggeforetagenet og Driften af Køle- og Fryseri. En stor del af den nødvendige Kapital er ogsaa tilvejebragt dels i Form af kontante Penge og dels i Form af tegnet frivilligt Arbejde, men man kan dog paa ingen Maade undvære Støtte fra det offentlige Til Værkets Fuldfør- else og til Starten og Driften. Der vil uden Tvivlinden ret længe ind- komme Andragender baade fra Trangis- vaag og andre Pladser om Laan og Støtte til saadanne Foretagender, men det er let at forstaa, at der først kommer Fart i Is- og Køleanlægget, naar Laanet til Køleskibet er sikret. De færøske Fiskere anser det ikke for ganske ligegyldigt, paa hvilken maade Eksporten og Køleværkerne iværksætt- es. Det er ikke ensbetydende for Fisker- ne, enten Eksportskibets Indehaver er en privat Kapitalist (Selskab eller Enkeltmand) eller det er A/S »Skipa- felagid Føroyar«, hvor langt den største Del af Aktiekapitalen er paa Fiskernes, Arbejdernes og Lagtingets Hænder. Det er heller ikke ligehyldigt, om Is- og Køleværkernes Indehaver er en priv- at Kapitalist eller det er Sammenslutn- Framhald á síðu 10 + | Í BO XO: > Dr som ..