leygardagur 7. desember 1985síða 7

TD KA Kr —————— ———————. «€ á P 4 r * 3 ( REE SE Er professionel ledelsesvirksomhed umulig på Færøerne? sådan holdning kommer og mæssige kriterier er mulig så til udtryk hos formanden heden for uduelig ledelse til har raset på Telefonverkið, for de socialistiske fagforen- stede. Endvidere er det af samt andre konflikter feks. inger i Frankrig, CFDT, gørende, at samfundet for på skolen i Vágur, må man Edmund Maire, som for nylig offentlige virksomheders stille sig det spørgsmål, om uddybede en debat om strej- vedkommende landsstyret professionel ledelsesvirksom- ker som upopulære, fordi de er villig til at afsætte hed er umulig på Færøerne bringer virksomheden i ledelsen, hvis denne ikke kan Konflikten ved Telefonverkið vanskeligheder og i sidste opfylde rimelige krav til god drejer sig i al sin enkelthed > instans truer beskæftigelsen ledelsesvirksomhed om, hvorvidt en institutions 1 kølvandet af den konflikt som nu gennem længere tid Han sagde i den forbindelse For det andet må ledelsen leder kan flytte en bogholder bl.a bringes i en sådan situatior som efter ledelsens vurdering »Den gamle gi ifølge at den kan styre virksom blokerer for udviklingen af hvilken "eg k ! eden. Med dette ønskes økonir tyringen í en offent t Í t ks 1Sedt KK lig virksomhed. Telefonverk lenne mytolog r hal p i sine beslutninger s økon« er spæ ndt er tid. I hør ff; , rk eder Ada rad, at styringsmæs tc k r let P N ie r ke ige tiltag er nedvendigt í 4 ; ; , € ks kk k € f , t k ø í £ k é É € 1 ] x Þ t ger k f x í LI i enn« enter ærdij Í Í Landsstyrets rolle , f í € ell ! 1ga r É i irrække er jeg k ' r. der ko et helse g påpes 3 í Færøerne og i de snart 5 ár fren på Færøerni finde artgre | Fm jeg har boet her fast har jeg eldrevne virksomheder flere gange været vide til, at Moderne virksomhedsled else er derfor nødvendig jer ved ansættelser i offent Privat og offentlig fremt virksomhederne skal "Øe Stillinger i højere grad er »løt } is í > virksomhedsledelse kunne opfylde de mål som det "kelet til politiske og familie international ndustr ÁR næssige bånd end til faglige ) re OTTE NnausStrisar i Virksomhederne såvel de offentlige som de private fund stiller til økonomisk *Yallfikalioner } Ada rek t , í f y " effektivitet. Hvad vil det så ekruttering af offentlig an er det bærende grundlag for Í satte giver er neffektiv samfundets økonomi. I en ud du edelse til skade for san mærket artikel i WEEKEND For det første må rekrut fundet. hv: de Kristelige avisen den 15. nov. i år ger eringen af virksomhedsleder« Demokrater n årrække fik emgås den historiske opfat stille krav til samfundet orm len italienske økonomi til at telse af virksomhedsledern« at de bedst egnede sættes Þá forsumpe ved konsekvent at hos det franske socialist disse poster. Dette kræver at insætte sine egne foll d parti. Opfatttelsen af virk lederne udvælges efter dv; ellem uduelig i ledende somhedslederne har udviklet tighed, hvilket både stiller tillinger. Der má derfor sig fra den opfattel se hvor de krav m faglig kompeti í tille krav í de politiske nærmest betragtedes som er g menneskelig og 8 #1 for nyndigheder st ansætte hevervsforbrydere til í dj ståels« Såfren ede Ik fter kavlifikationer hvor de nærmest betragt alene vælg fter på k i ke kræver er som ssamfundsfrelsere. I familiemæss er kapital iningsa ring hos flere af de færeske politiker. De offentlige ansatte má regne med at være blevet ansat efter kavlifikationer og má samtidigt kunne forvente, at de bliver stettet í deres ar- bejde ligegyldigt, hvilket politisk flertal der styrer landet på et givet tidspunkt Den færøske styrelsesordn ing. hvor landsstyret fung erer som et kollegialt organ jar sikkert sin dei af sky lden Der enkelt« »minister« k er otte KK at Sti JO K ansvar for a sine€ nge er ka g Da amle ir £ Dette k é £ i ex end gør € DE ngt polit € eg er uenig dette argument ud fra erfar ngerne i andre nationer. I alien og mange andre store lande har historisk haft de samme problemer Prob lemerne skyldes holdningen og moralen hos de polit iske beslutningstagere. Denn eholdning kan ændres, hvis der skabes forståelse herfor og er vilje hertil. Såfremt denne holdning ikke ændres forståelse Såfremt hvis der skabes og er vilje herti jenne holdning ikke ændres er moderne virksomhedsled í else yders vanskelig inden offentlige nstitutioner på Færøerne Hans S. Christensen, figgjarskrivari å Telefonverkinum skrivar Arbejdsretlig regler nedbestemmelse beiderbevægeisen ikademikerne og virk somheden k in Fa p á i £ k k P k e tiltag SK es g tror at spergsmálet pres fra arbejderbevægelser vore virksomheders Kon side har mange moderne virk kurrenceevne til en vis grad omhedsledere også af bor algøres på universiteterne Universitetet bør derfor til erlig observans indset nød ndigheden af at afskaffe PåSSe SIE virksomhedernes b enevælden«. Jeg tror mange ehov, og nødvendigvis lær« færøske arbejdsgivere kunne de studerende at tale virksomhedernes sprog. Det kræver en betydelig indsats måske uden fortilfælde — i retning af at vise sig åben ære noget af disse erfaring er. Det ville være hensigts mæssigt hurtigt at indføre sådanne regler på Færøerne Herved ville medarbejderne få et vist værn mod helt over for denne opgave. Men universitetets virkelige frem tid ligger ik at blive bindeled urimelig ledelse og samtidigt mellem viden og ungdom på ville ledelsen kunne regne forståelse for 48N ene side og økonomiens med større og industrier ledelsens dispositioner. Ved verden på den 4 må „Í ari 7 Å ander at indføre kiare arbejdsret lige regler og medbestemm I 10 artikler í I malæt else for medarbejderne ville man i et vist omfang kunne tarvsmannåatelaj undgå helt ukontrollable strejker som ikke bunder i faglige konflikter, som f.eks anden for Førova Arbeiðara Framhald å sidu 15