týsdagur 7. apríl 1987síða 7

Nr. 41 — 7. apríl 1987 Vilja hava ringveg nú — at brúka bratta, tronga getu sum partvísan ringveg og skulagøtu sum hin partin, ber ikki til longur nú ferðslan er vorðin so fantastiska nógv og hartil tung. Skulagøtur og trongar, brattar gotur eiga ikki at verða brúktar sum gjognumkoyrandi ringvegir Tann stóra útbyggingin, ið er farin fram í Havnar- dali (Norðasta Horn) úti í Flatnagerði, undir Fjalli, Handilsskúlin í Markna- gili, ídnaðareki vestan fyri Velbastaðvegin og eisini útbyggingin uppi i Hoyvik hevur ført vid sær stóran ferðsluruðuleika i Dalagetu og Varðagetu. Tað var í 1981, at allir íbúgvarnir í Dalagetu og partvís síðugetunum gjørdu vart við ferðsluó- skilið í getuni. Vit heittu tá á Tórshavnar komm- unu um at fáa gongubreyt í Dalagetu. Gongubreyt fingu vit stutta tíð aftaná hesa áheitan og eisini kom gongubreyt í parti av Varðagetu tá, og hóast gongubreytin í Dalagetu varð illa >ferðslutekniskt< frágingin, so var hetta álíkavæl ein góð hjálp tá. Seinni er so ådurnevnda útbygging farin fram, og ætlanir eru um nógv fleiri útbyggingar. Skilið var ringt í 1981 og nú vit hava 1987 er talan um stóran ferðslu- ruðuleika í Dalagetu og Varðagetu. Tunga ferðslan Tunga ferðslan av Oyggj- arvegnum (Hundsara- botni o.a.) í Vesturbýin og í Havnardal og eisini út- grevsturin o.a. úr Hoyvík kemur øll í Varðagetu- Dalagetu og víðari úteftir, antin tað er til útbygging- ina, til ídnaðareki, ella til tyrving í Havnardali. Tá ið hesar getur eru alt ov trongar til hesa nógvu og tungu ferðslu, hevur tað havt við sær, at GONGU- BREYTIRNAR verða tiknar við sum koyri- vegur, tá ferðslan er nógv, og hóast at lóg er fyri, at ikki má koyrast við bili á gongubreyt, so er hetta dagligur kostur. At so har- afturat Dalageta er ógvu- liga brett ger, at tunga ferðslan fer fram í lágu Havnar Arbeiðsmannafelag Frá mánadaegi 13. apríl hevur skriv- stova felagsins fingið nýggjar upp- og afturlatingartíðir: Månadag til friggjadag: 9.30—16.00 Hósdag tó: 9.30— 18.00 Opið í døgurdatimanum — sum pen- ingastovnarnir. Nevndin gearunum og hetta gevur ómetaliga nogvan larm, ristingar og bensinosa til húsini, ið liggja kloss í vegin. Manga síggja vit ov nógv lastaðar lastbilar í Dalagetu, og hetta hevur við sær, at klettar, grót, grús o.a. dettur av last- unum til stóran ampa fyri fólk og aðra ferðslu. Hetta førdi eisini til eina ómeta- liga syrgiliga vanlukku fyri ikki so langari tíð síðan. Ferðslan annars Síðan er at nevna alla hina gjøgnumkoyrandi ferðsl- una, út í Vesturbýin, í Marknagil, út í Flatna- gerð, undir Fjallið, Handilsskúlan, ídnaðareki vestan fyri Velbastaðveg- in, út á Norðasta Horn o.s.fr. Her hevur útbygg- ingin gjert, at tey fólk, ið har hava sett búgv, í bili skulu til og frá arbeiði, koyra bern síni í skúlar- nar, barnagarð og veggu- stovu í Varðagetu, og tann ferðslan kemur fyri stersta partin í Dalagetu. Eisini skal nevnast, at síðan Húsageta varð stongd, er ferðslan serliga í Varðagetu, men eisini í Dalagetu nógv ekt. Steðan í Dala- og Varða- getu er í dag ótolandi. Skúlagetur og trongar brattar getur eiga ikkia at verða brúktar sum gjegn- umkoyrandi ringvegir. Hetta er livsfarligt fyri øll tey bern, ið hava sína dagligu gongd her, sum búgva her, ella ganga í skúla, barnagarð og veggustovu í Varðagetu. Vit, ið búgva í hesum larmi, ristingum og bensinosa hava í fleiri Harrans ár bíðað eftir ringvegnum, og vit halda, at fyri at fáa livilig kor í hesum parti av býnum, má ringvegurin koma NÚ. Ingrið H. Dalsgaard Dalageta Annaðhvort - ikki bæði Ý AM | (TT Ferðslutrygd Síða 7 Dyreforsøg på mennesker På Københavns Universi- tet på Amager skal man bare følge et skilt, hvor der står »Dyrestaldene«, så vil man komme til en af- låst dør hvor ikke hvem so helst må komme ind. Jeg har været der inde på Uni- versitetets årlige »Åben hus dag«. Her blev vist frem hundredevis af rot- ter, fisk og et tomt bur, hvor en abe havde været i. Disse forsøgsdyr er un- der Psykologernes kon- trol, som ikke har nogen form for lægelig uddannel- se til at vurdere, hvornår disse forsøg går over grænsen til mishandling. Det værste ved disse dyre- forsøg er, at oplærings- mønstret bliver brugt di- rekte til skolebørns indlæ- ringsform og lærerens måde at opdrage dem på. Børn er ikke rotter, men selvstændigt tænkende væsner, der er bevidst om deres eksistens. Det har i mange år væ- ret brugt på psykiatriens patienter. For enhver der er fortro- lig med Psykologiens Hi- storie, er denne frem- gangsmáde helt klart en variant af eksperiment med rotten i prøvekassen, overført til menneskelige væsner. Ved de oprinde- lige dyreforsøg blev labo- ratorierotten anbragt i en kasse, derved udstyret med en lille messingstang, som gav efter for et meget lille tryk, og som når den blev trykket ned udløste en madkugle i en bakke. Rotten lærte at trykke på stengen for at få noget at spise. Ved lignende eks- periment lærte katte at slippe ud af sådanne »skinnerboxe« (en lystæt stålbox med kunstig lys og er TV-kamera i, op- kaldt efter en mand, der opfandt den, ved navn Skinner) ved at aktivere en udløsningsmekanisme. En anden og endnu mere ubarmhjertig type dyreforsøg med mennes- ker er ESB (elektrisk stimulering af hjernen); den slags eksperimenter Tit ringja med levende mennesker finder i disse år sted ved adskillige Psykiatriske Forskningscentre i USA. Med dette indgreb søger man at kontrollere men- neskers adfærd ved kirur- gisk at indsætte mikro- elektroder i bestemte dele af hjernen og stimulere den med elektrisk strøm. Endnu en gang er en me- tode, der tidligere an- vendtes på aber, katte, hunde og tyre blevet over- ført til levende mennes- ker. Da der ikke er nogen følelse i hjernen, kan man indsætte de hårfine led- ninger, selv i de dybest lig- gende centre, og siden bringe hjernecellerne til at reagere på > elektriske strømme eller fjernkon- trollerede radiosignaler, uden at den kontrollerede person bliver klar over det — han handler (eller reage- rer) i den tro, at han gør det spontant og af egen fri vilje. Idet de benytter sig af offentlighedens voksen- de voldsfrygt, retfærdig- gør de hjernemanipulere- de videnskabsmænd deres radikale program med for- sikring om at ESB kan frembringe midler til at kontrollere kriminelle og aggressiv adfærd. Den på forhånd givne antagelse, at en Psykiater- Elite skulle besidde jurid- isk eller moralsk ret at af- gøre, hvem der behøver at blive genstand for en sådan kontrol, og til ved tvang at inplantere den, indicerer i sig selv hvor- ledes de ser på deres egen rolle i det, som Floyd Matson kalder »vision om en teknologisk videnskab- lig fremtid«. I dag findes der en helt præcis viden- skab til at hjælpe krimi- nelle ved at kommunikere med personen, men den får ikke lov at blive brugt, fordi Psykiatere og Psyko- loger stadig hersker i danske og amerikanske fængsler med disse barbariske metoder. Jørgen Petersen, Amagerfælledvej 37,3 t.v. 2300 Kbh. S vit skriva Ringið tei:fon Mm ID 11820