týsdagur 2. juni 1987síða 7

me Nr. 62 — 2. juni 1987 Føroyingar o Eftir at have læst i avisen, at der nu er tre personer på Færøerne, der er smittet med AIDS-virus, og efter at have læst landslægens redegørelse om sygdommen, føler jeg trang til at komme med nogle kommentarer. Jeg kan ikke kraftigt nok advare den færøske befolkning mod at tage for let på AIDS-problem- et. Det er noget, der angår os alle og hvis der ikke spilles med de rigtige kort, kan det få katastrofale følger. På Færøerne har man alle chancer for at lære af de fejl, man har gjort i USA, Danmark og den øvrige verden. Hvor- for så ikke benytte sig af denne enestående chance: Hurtigt og effektivt at in- formere, informere og atter informere om SIKKER SEX? KONDOMER? SMITTE- RISIKO, og om, hvad der IKKE SMITTER. Nu er det for sent for tre menn- esker. Men ved en hurtig indsats kan man måske undgå, at de tre bliver til 30. AIDS er ikke nogen bøsse- sygdom. Kvinder kan også få AIDS. At tale om riskikogrupper er uinte- ressant og det er at feje realiteterne ind under gulvtæppet. At så mange bøsser er ramt af sygdommen skyldes hovedsagelig to ting: 1. Dels at bøsser generelt har et meget frit og ufor- pligtende sexliv og skifter sexpartnere langt hyppig- ere end heterosexuelle. Derfor spredes enhver sexuelt overført sygdom hurtigere blandt bøsser. 2. Dels mener man, at AIDS opstod på Haiti og i Afrika — begge steder er yndede feriemål for bøsser. Det hører også med til forklaringen, at RAIDS smitter hovedsagelig ved blodoverførsel og sæd- overførsel. Du skal altså få smittet blod eller smittet sæd ind i din krop for at blive smittet. En del bøsser dyrker analsex (sex i endetarmen) og dette er den hyppigste smittevej. Væggene er meget tynd- ere og skrøbeligere i ende- tarmen end i kvindens skede. Der kommer nemt rifter i endetarmsvæggen. Rifterne baner vej for den smittede sæd direkte ind i dit blodomløb. Men alle kan smittes med AIDS. Da sygdomm- en blev opdaget i Dan- mark focuserede man på bøsser og stiknarkomaner som risikogrupper. Det medførte, at en masse bøsser lod sig undersøge, mens de fleste hetero- sexuelle sagde: »Jeg til- hører ikke risikogrupper- ne, så jeg kan ikke få AIDS«. De lod sig heller ikke undersøge. Så kan resultatet af undersøgel- serne jo ikke blive andet, end at de fleste, der har fået konstateret syg- dommen, er bøsser. Man kan i dag ikke sige noget som helst om, hvor meget AIDS har bredt sig i sam- fundet. De heterosexuelle tror for en stor dels ved- kommende stadig, at syg- dommen ikke kan ramme g AIDS dem og de lader sig stadig ikke undersøge, og da man sagtens kan gå rundt i 5- 10 år — måske hele sit liv — uden at få nogen form for sygdomstegn, kan man ikke med sikkerhed vide, om man bærer på smitten, før man har ladet sig undersøge. Du der læser dette kan lige så godt være smittet som den, du var i seng med sidste gang, eller den du går i seng med næste gang. Du ved det bare ikke, fordi du ikke har ladet dig undersøge — og det har de, du har været i seng med, heller ikke — og derfor ved I ikke, om I bærer på smitten eller ej, før I enten lader jer under- søge, eller sygdommen bryder ud hos en af jer (måske om fem år, måske om ti år). Prøv så at tænke på hvor mange I kan have smittet i de fem eller ti år, og hvor mange af dem, I har smittet, igen har smittet 0.s.V. Derfor: BRUG KON- DOM. Sørg for kun at få sperm PÅ dig — ikke i dig. Undgå at få blod i dig. Og så er det ellers be- døvende ligemeget, om du, eller den du går i seng med, er dreng eller pige, bøsse eller heterosexuel. Når du går i seng med en partner, går du i seng med alle dem, din partner har været i seng med de sidste 7-8 år (siden AIDS opstod). Hvis bare en af dem bar på smitten, er der en mulighed for, at din partner også bærer på den og hvis du ikke bruger kondom, kan du også få den. Du må forstå, at hvis tidindabladid TIN VINUR der er 10.000 der bærer på smitten uden at vide det og uden at have nogen form for sygdomstegn — og der tilsvarende »kun« er 150, der har AIDS i ud- brud (altså som har syg- domstegn) — så er der en risiko for, at en ud af de 10.000 der ikke ved, at han/hun er smittet, er lige netop den person, som du går i seng med næste gang. Endnu en grund til at bruge kondom. Det er meget forkert at begynde at prædike moral om AIDS. Det er syg- dommen alt for alvorlig til. Det kan rent ud sagt medføre døden for mange mennesker. Lad derfor være med at formane de unge til at undgå sex, før de bliver gift, til ikke at lave sidespring o.s.v. Vi ved jo alle sammen, at unge mennesker ikke venter med sex, til de er blevet gift og at de gifte alligevel laver de spring, de føler lyst til. Ser side- man disse kendsgerninger i øjnene, kan man derpå erkende: Det er vigtigere at give en fornuftig, reel rådgivning om hvad de unge kan gøre for at be- skytte sig, når de går i seng med hinanden og hvad de gifte kan gøre for at beskytte sig selv og sin mand/kone, hvis de abso- lut vil lave et sidespring. Og her er svaret igen: brug kondom. Til myndighederne vil jeg sige: Det bedste I kan gøre er, at give alle menn- esker muglighed for at få fat på kondomer. De, der ikke tør købe kondomer på apoteket eller i super- markedet, må og skal have mulighed for anonymt at få fat på kondomer f.eks. ved post- ordre eller kondom- automater. Støt al reel og ikke-fordømmende oplysn- ing. Oplysning og kon- domer er den eneste mulighed-der i dag findes Síða 7 smitten. Til forældre/skole vil jeg sige: Giv de unge et kondom i hænderne. Lad dem føle på det, lugte til det, smage på det og blive fortrolige med det. Og fortæl dem så, hvorfor det er så vigtigt at bruge kondom og hvad der kan ske dem og deres partnere, hvis de ikke bruger kondom. I et lille samfund spred- es rygter ofte hurtigere end den værste sygdom. Hører du om en, du kender, at han/hun er blevet smittet med AIDS virus, så er det værste, du kan gøre, at undgå denne person og føre sladderen videre. Det er meget hårdt og meget svært at få at vide, at man bærer på AIDS-smitten. Man føler sig rask, men alligevel ved man, at man kan smitte andre. Man ved ikke, om man nogen- sinde kan blive helbredt. Bryder sygdommen ud? Vil man dø af den? Man er meget usikker og bange og det er en kolossal psykisk belastning. Du kan, uden nogen som helst risiko, hjælpe ved ikke at være bange og ikke at ud- støde en smittet person. Forsøg at snakke med vedkommenden, vær naturlig overfor ved- kommende, vær ikke bange for at røre ved ved- kommende. HUSK: Han hun smitter kun, hvis I går i seng sammen uden kondom. Hans Joensen Få vilja vera lærarar Fyrsti flokkur á læraraskúl- anum komandi skúlaár verður neyvan fullsettur Tað munnu vera nógv ár síðani, at áhugin fyri at koma á Feroya Lærara skúla hevur verið so lítil sum nú. Freistin at sekja á skúl- an til komandi skúlaár er um at vera úti. So mikið fá hava sekt, at flokkurin verður ikki fullsettur. Andrias Hejgaard, rekt- ari, sigur, at tey fara at bíða einar tveir dagar enn, at taka steðu til umsókn- irnar, í teirri vón, at onkur kemur afturat. Hann roknar — og vónar — at flestu av teimum, sum hava sekt, lúka treytirnar fyri at koma á skúlan. Í fjør sektu dupult so nógv á læraraskúlan sum í ár. Andrias Hejgaard heldur, at ein av orsekun- um til tann lítla áhugan er, at lenin er so lítil. Fyrr livdu lærararnir fyri ein stóran part av yvirtíðini, men sum læraratrotið gjordist minni, hvarv yvirtíðin. At liva av grundlenini er nærum ógjerligt. Góð útbúgving Tað er annars líkt til, at læraraútbúgvingin er góð útbúgving eisini til onnur størv uttan fyri skúlan. Flýggjanin úr skúlanum hevur verið stór seinastu árini og nógvir lærarar sita í dag í heilt eðrum stervum, enn teir upprunliga høvdu ætlað. Hetta hevur so aftur Um hetta verður gongdin, verður skjótt tómligt á Læraraskúlanum for at bremse AIDS- fort við sær, at lærara trotið er farið at merkjast Av teimum umleið hundrað stervunum, sum Landsskúlafyrisitingin lýsti leys, eru enn mong, sum enn ikki eru sett. Tí Landsskúlaráðið hevur heitt á Læraraskúlan un at taka nýggjan tiokk Upp í ár, hóast áhugin at sekja á skúlan ikki tykist at vera stórur. tor.-