týsdagur 3. desember 2002síða 8

Nr. 232 • hósdagur • 03. desember 2002 • 76. árgangur • www.sosialurin.fo Grundspælið á vegamóti Nú liðini í bestu kvinnu- og mans- deildunum hava spælt ávikavist átta, níggju ella tíggju dystir, ber til at ímynda sær, hvussu vorðið verður, tá endaspælið fer í gongd í januar HONDBÓLTUR Hilmar Jan Hansen Hóast stigatalvurnar nú kunnu vísa, at rímiliga stórur munur er á fleiri av liðunum, so kann hetta broytast so skjótt. Um ikki annað, so tá grundspælið er liðugt, tí tá verða øll stigini koyrd niður í helvt, og so byrja liðini næstan av nýggjum í endaspælinum. Serliga kemur hetta kanska væl við hjá teimum liðunum, ið ikki liggja so ovarlaga, tí tá verður mun- urin upp til fremru liðini heldur minni. Men eisini millum tey fremstu liðini eru kapping- in øgilig um at hava ein fyrimun, tá farið verður undir endaspælið. At hesin fyrimunur kanska ikki er so stórur tá, sum hann kann vera nú, hevur minni at siga, tí sál- arliga yvirtakið, ið eitt ella tvey stig kunnu geva, viga nógv í metingini. Næstan øll sleppa upp í part Um hugt verður at kapp- ingini hjá kvinnunum, tyk- ist størsti spurningurin at vera, um VB-kvinnurnar megna at halda tørn. Eftir sjey sigrar á rað, taptu tær fyri fyrstu ferð um vikuskiftið, tá tær á útivølli møttu StÍF. Framvegis er VB klárt á odda og hevur eisini spælt ein dyst minni enn nærm- astu kappingarneytarnir, men eftir stendur at síggja, hvussu stórur skelkurin av fyrsta tapinum kann vera. VÍF og StÍF eru saman við Stjørnuni tey liðini, ið liggja best fyri at taka kappingina upp við VB, men lopið niður til Kyndil og Neistan er heldur ikki størri enn so, at eisini tey kunnu blanda seg upp í oddastríðið. Í grundini kunnu øll kvinnuliðini, uttan Tjaldur, sleppa upp í part, tá farið verður undir endaspælið hjá kvinnunum. Og tá velst í grundini bara um, hvussu góð byrjanin er í enda- spælinum. Við tí fyrivarni, at ikki øll hava spælt líka nógvar dystir, hevði ein hálverað stigatalva sæð soleiðis út nú: VB sjey stig, VÍF , StÍF og Stjørnan fimm stig, Kyndil og Neistin fýra stig og Tjaldur eitt stig. Stendur millum tvey og kanska trý lið Hjá monnunum er StÍF oddalið við trimum stigum fleiri enn VÍF og fýra fleiri enn Neistin. Hetta er ikki so øgiliga nógv, men er kortini ein góður fyrimunur hjá strandingum, nú endaspæl- ið nærkast. At teir hava tikið stig frá vestmenningum í báðum uppgerðunum teirra mill- um, skuldi givið StÍF stórt sjálvsálit, nú kappingin skjótt er hálvrunnin. Men hóast VÍF kann tykjast eitt sindur smokkað niður ímillum, er tað ein sannroynd, at tú ongantíð skalt avskriva liðið úr Vest- manna, ið fyrr hevur roynt at verið afturúrsiglt í grundspælinum, men síð- ani er komið sterkt aftur í endaspælinum. Neistin liggur eisini framvið, men hevur kanska ikki ordiliga sama format- ið, sum væntast kann av bæði StÍF og VÍF. Men kennir Neistin sína vitjunartíð móti júst teim- um betru og vísir støðug avrik móti lægru liðunum, kann Neistin saktans gerast »jokari« í endaspælinum. Í løtuni sær hinvegin út, at Kyndil er mitt í rúgvuni og hvørki fer ein ella annan veg, meðan KÍF gongur leyst av botninum, har líkt er til, at tað verður bæði tungt og trupult hjá H71 og Tjaldri. Hóast øll liðini ikki hava spælt líka nógvar dystir, hevði hálveraða stigatalvan hjá monnunum sæð so- leiðis út: StÍF átta stig, VÍF sjey stig, Neistin seks stig, Kyndil fimm stig, KÍF fýra stig og H71 og Tjaldur tvey stig í part. Her er við øðrum orðum ikki sum hjá kvinnunum, har næstan øll kunnu sleppa upp í part, men kortini er munurin ikki størri enn so, at tað so skjótt kann flyta seg millum liðini, tá enda- spælið byrjar. Nú VB endiliga snávaði í oddastriðnum hjá kvinnunum, fingu tær kortini eina hjálpandi hond, tá Kyndil bremsaði annars væl koyrandi VÍF Fyri at tryggja menningina hjá ungu og evnaríku grønlendsku hond- bóltsspælarunum, hevur grønlendska hondbóltssambandi ð GHF gjørt sam- starvsavtalu við danska felagið Ik- ast/Bording FH HONDBÓLTUR Hilmar Jan Hansen Ásannandi, at tað er rættiliga avmarkað, hvussu nógv ungir og evnaríkir hondbóltsspæl- arar kunnu mennast í Grønlandi, er grønlendska hondbólts-sambandið GHF nú farið nýggjar leiðir. Í farnu viku skrivaðu GHF og danska hond- bóltsfelagið Ikast/Bording FH undir eina sam- starvsavtalu, ið er gald- andi til 1. juni 2005. Sambært hesa avtalu fær danska felagið 550.000 krónur fyri at taka sær væl av ungum grønlendingum, ið duga at spæla hondbólt, so teir skulu gerast uppaftur dugnaligari. Grønlendska handils- ketan undir KNI, Pilersui- soq/Pisiffik, ið er høv- uðsstuðul hjá GHF, rindar hesa gott og væl hálvu milliónina. – Vit mugu ásanna, at grønlendsku spælarar mugu sleppa úr Grøn- landi, skal menningin halda fram. Vit hoyra ofta, at tá okkara ungdómslið møta donskum liðum, eru tey á sama stigi, men so heldur menningin ikki fram á sama hátt, sigur Kurt Lauritsen, liðleiðari hjá grønlendska mans- landsliðnum. – Nú vóna vit, at nýggja samstarvsavtalan kann leggja menningina í eina fasta legu, so vit eisini kunnu hava eina ætlan fyri hvønn einstakan av spælarunum. Óvist er, um føroyska hondbóltssambandið hevði gjørt eina líknandi avtalu, og tað eru kanska fyrst og fremst tvær or- søkir til tað. Fyri tað fyrsta er ikki sama samband millum føroyskan og danskan hondbólt, sum millum grønlendskan og danskan hondbólt. Og haraftrat finst neyv- an nakar stuðul ella sponsorur á okkara leið- um, ið sær seg føran fyri at leggja yvir hálva millión á borðið, fyri at ungir føroyingar skulu mennast til betri hondbóltsspælar- ar. Grønlendskur landsliðshondbóltur fer undir samstarv við danskt felag 15 14 Nr. 232 - 3. desember 2002 Jørn Astrup Hansen, Bestyrelsesformand for P/F Elektron Under overskriften Eitt stríð um upplýsingar gjorde Ingi Rasmussen i en artikel i Sosialurin den 30. novem- ber 2002 status over den uro, der er opstået om GjaldSkipan - et betalings- formidlingssystem, som Elektron tilbyder i sam- arbejde med Pengeinstitutt- ernes BetalingsSystemer (PBS). Efter pengeinstitutternes - og Elektrons - bedste op- fattelse er det ikke en strid om personoplysninger. Pengeinstitutterne har ganske den samme inter- esse som myndighederne i at værne om oplysninger om den enkelte borger. Striden drejer sig om al- mindelige retssikkerheds- principper. Og den drejer sig om de arbejdsbetingels- er, som P/F Elektron virker under. GjaldSkipan P/F Elektron fik i juni 2002 af Datatilsynet, der af lagtinget er indsat i loven som øverste myndighed på området, tilladelse til at tage GjaldSkipan i anvend- else. Alligevel måtte Ele- ktron og pengeinstitutterne efterfølgende opleve at høre landsstyremanden i lovanliggender underkende Datatilsynet. Efter lands- styremandens opfattelse er Datatilsynets afgørelse ikke i overensstemmelse med lagtingets vilje, og lands- styremanden erklærede, at han med en ny bekendtgør- else ville omgøre Datatil- synets afgørelse. Nu er der gået et halvt år, og intet er hændt. Der er ikke kommet en ny be- kendtgørelse, Datatilsynet har ikke taget skridt til at trække tilladelsen til Elek- tron tilbage, landsstyre- manden har ikke lagt et nyt lovforslag for lagtinget, og der er - mig bekendt - ikke indgivet politianmeldelse mod hverken Elektron eller pengeinstitutterne. Men landsstyremanden fasthold- er fortsat, at han vil standse GjaldSkipan! Det er naturligvis en ganske uholdbar situation for Elektron og for penge- institutterne. For penge- institutter som for Palleba må der gælde almindelige retssikkerhedsprincipper. Pengeinstitutterne er ikke nogen trussel mod demo- kratiet, og pengeinstitutt- erne er ikke i færd med at gøre sig til en femte stats- magt, som landsstyremand- en antyder. Men pengein- stitutterne, der her er kommet i klemme mellem forvaltningen og lagtinget, må kunne gøre opmærk- som på forholdet uden at blive kaldt for samfunds- omstyrtere. Pengeinstitutt- erne har dog over for deres mange kunder, der dagligt anvender pengeinstituttern- es systemer, en forpligtelse til at sørge for, at alt går lovligt til. Lex Elektron Ved fusionen i april 1994 af Føroya Banki og Sjóvinnu- bankin så lagtinget en risiko for, at den fusioner- ede bank skulle vælge at betjene sig af en uden- landsk datacentral. (Den ene af bankerne anvendte ved fusionen BEC i Ros- kilde). Med lov om private registre afskar lagtinget i maj 1994 effektivt banken fra at fortsætte samarbejdet med BEC. Det var et ganske drastisk lovindgreb, som måtte ses på baggrund af, at Færøerne i 1994 be- fandt sig i noget, der lig- ende en undtagelsestil- stand. Siden 1995 har de fær- øske pengeinstitutter her- efter i alt væsentligt an- vendt Elektron til deres daglige EDB-opgaver. Men Elektron har hele tiden haft et vist samarbejde med ud- enlandske datavirksomhed- er - og navnlig med PBS, som de færøske pengein- stitutter siden 1971 har været medejere af. Forhold- et har på intet tidspunkt givet anledning til pro- blemer med myndigheder- ne. Før nu, altså. Hensigten med lov om private registre var at sikre, at de færøske pengein- stitutter ikke flyttede deres daglige EDB-opgaver ud af landet og dermed fjernede grundlaget under Elektron. Hensigten var ikke at af- skære Elektron fra et hen- sigtsmæssigt samarbejde med andre datavirksom- heder. Heller ikke selv om det måtte indebære, at per- sonoplysninger bevægede sig hen over grænserne. Mangel på konsekvens En nidkær fortolkning af lov om behandling af per- sonoplysninger som den, landsstyremanden har lagt for dagen i balladen om GjaldSkipan, vil effektivt afskære Elektron fra at samarbejde med udlandet. Med lovens meget vidtgå- ende definition af begrebet personoplysninger kan der reelt ikke samarbejdes med f.eks. danske datacentraler. Ethvert relevant samar- bejde baseret på forretn- ingsmæssige principper vil - i et eller andet omfang - indebære udveksling af det, loven definerer som per- sonoplysninger. Ganske overraskende har landsstyremanden imidler- tid oplyst, at medens han agter at standse GjaldSkip- an, så kan FR-kortet få lov til at fortsætte. FR-kortet, der udbydes af de færøske pengeinstitutter i samar- bejde med PBS, er ligesom GjaldSkipan et betalings- formidlingssystem, men FR-kortet forudsætter rigt- ignok en langt mere vidtgå- ende udveksling af person- oplysninger end Gjald- Skipan. Forskelsbehandling af Elektron? Af debatten kan man få det indtryk, at nok drejer lag- tingslov nr. 31 af 8. maj 2001 sig om personoplysn- inger. Men den drejer sig også - og måske snarere - om Elektron. I Elektron vil vi nødigt tro, at vi er udsat for forsk- elsbehandling. Men vi kan da nok undre os over den varme velkomst, som GjaldSkipan har fået. Und- er navnet BetalingsService har danske kreditorer og PBS i herrens mange år til- budt systemet gennem de færøske pengeinstitutter. Masser af færinger har lige så længe anvendt Betal- ingsService, uden at nogen synes at være kommet til skade ved det. GjaldSkipan indebærer, at færøske pengeinstitutkunder nu kan se frem til at betale til fær- øske og danske kreditorer gennem det samme system, og at betalingsformidlingen nu tilbydes i færøsk regie. Oplevelsen af forskelsbe- handling næres af, at lands- styret, som senere på mån- eden udbyder et obligati- onslån på Færøerne, har til hensigt at registrere obliga- tionskøberne hos en dansk datacentral. Og oplevelsen næres af, at Virðisbræva- marknaður Føroya tidligere i år angiveligt har fået til- ladelse til at søge etableret et færøsk værdipapirmark- ed, som forudsætter, at ejer- skabet til færøske erhvervs- virksomheder, der lader sig børsnotere (på Island), skal registreres i Værdipapir- centralen. I Tåstrup! Ikke hvor - men hvordan Elektron ønsker lighed for loven. Og så kunne vi ønske os en fordomsfri og pragmatisk administration af § 16 i lov om behandling af personoplysninger, hvor- efter personoplysninger som hovedregel skal opbe- vares og behandles på Færøerne. Det afgørende bør være, at der er sikker- hed for, at enhver behandl- ing af personoplysninger finder sted på fuldt be- tryggende vis. Derimod bør det ikke være afgørende, at enhver behandling finder sted på Færøerne. Vi bør på Færøerne - når det kan ske på forsvarlig vis - kunne deltage i et internationalt samarbejde. VIÐMERKINGAR En strid om oplysninger? C M Y K 14