leygardagur 10. oktober 1987síða 21

|—————— Nr. 115 — 10. oktober 1987 | denne Stund stiger mangt et Suk fra Hjeriet til Himmelen, ikke blot fra den efterladte Enke og Moder, der har mistet sin elskede Mand og kære Søn, men ogsaa fra Slægtninge og Venner, stiger hede Bønner og Suk op til vor himmelske Fader. »Bølgen er dalet«. Det som er sket faar ingen foraridret, men vi føler sammen med dem, der har lidt saa stort Tab, og vi vil række vore Venner paa den an- den Side af Havet vor Broder- haand og af ganske Hjerte ønske, at vor himmelske Fader vil hjæl- pe dem som nu sørge og græde over disse hjemfarne Mænd. Ja, Vorherre raader! Han bestemte en anden Hjemkomst en anden Glædestund for de unge Sømænd, og vi tror, at hans Raad er os altid til det bedste, tror paa, at han aldrig læg- ger tungere Byrder paa vore Skuldre end vi kan bære, »vi tror paa det, at Evigheden breder ud sin dybe Favn« mod de døende Mænds Sjæle, tror paa det for Jesu Kristi Skyld, og at over det store Hav synger Guds udvalgte Engle, og at de hvide Engle have nu baaret deres Sjæle ind i Evig- heden til Guds himmelske Trone, der hvor vi alle skal mødes til- sidst »Dødsklokkerne ringer deres Sørgesange«. Ligene af disse unge Mænd bli- ver lagt í Muld langt fra deres Fødeland, Slægtninge og Venner., Deres Kammerater sejler nu med et tungt Hjerte; den Hjemkomst blev tyngre end vi alle hav- de ønsket. Men hjemme paa Fær- øerne lever Mindet om Sømæn- dene, som druknede i deres Ung- doms bedste Vaar. Alfader rakte sin Haand ud og ledte dem hjem, og er noget Sted tryggere end hjemme hos Gud, Kærlighedens TREE TET) . þá Y , * Fader? Gud Fader rækker sin Haand ud, han rækker sin Haand til -de driknedes Slægtninge og Venner, thi han. vil at denne Prø- velse og at den tunge Sorg maa blive dem til Velsignelse. -Vi tager nu. Afsked ved «deres Grav .og efterlader deres Sjæle i Guds kærlige Favn, hvis Kærlig- hed og Naade aldrig ophører. Fra Hjemmet sendes dem nu tusindfold Hilsner og Tak fra deres: sørgende Slægtninge og Venner, - ; iHimmelske Fader ræk ud din Haand og after de efterladtes Taa- rer og helbred de Saar og giv de sorgfulde :Hjerter din Fred. I Jesu Navn. Amen. Johan fylti 20 ár tann 25/9. Sama dag sum vanlukkan hendi. Líkini av Mortani og Sofusi blivu ikki funnin aftur, men eina tíð seinni bleiv ann- ar armurin av Mortani funnin og gekk tað soleiðis til: Mortan hevði tikið tvey bern úr Íslandi heim til Sunnbiar til fostur, gentuna Gudrun, hvers móður sat einkja við fleiri børnum og ein drong, sum at Steffan. Eina tíð eftir vanlukkuna kom Mortan í dreymi til móðir Gudrunar og frambar soljóðandi erindi: Undir koldum unnarsteini aldan rekur náin. Tár sem Steinbjorn leyði beinin hvilir Mortan dáin. Hon læt boðini (dreymin) til Steff- an, sum tá var tilkomin og aftur bú- settur í Íslandi; Steffan fór á nevnda stað og har fann hann armin av fosturpápanum. Í dag er eftir, hvat eg kann koma Síða 21 Mangan hevur ódnin leikað hørd í Sunnba og mangir hava missirnir verið bæði til bjarga og til sjós. Men daprastu boð, sum borin eru sunnbingum munnu vera tey um »Riddara«-båtsmanningina, sum først við Fagranes í Íslandi fyri 60 árum síðan. fram til, bert ein av manningini á Riddarinum tann lagnutunga dagin, eftir á lívi, nevniliga Bartal Mikkel- sen, og er tað frá honum eg havi líktaluna. Sunnba 6.10.1987 Við djúpastu virðing D.J. við Heyggj. Teir, sum fórust, vóru hesir: Mortan Nielsen, skipari, 4* Niels Jákup Nielsen íbróður Mortans 38 ár Johan Nielsen (sonur Mortans) 20 á Poul Kjærbo 31 ár Tummas Stenberg 20 ár Sofus Christiansen 20 ár allir úr Sumba, og Sigurd Hansen, Tveroyri, 24 ár Teknað : INGOLF AV REYNI , Í Mg, å Hålsi FR-110 Telefon